Studieordning for kandidatuddannelsen i produkt- og designpsykologi, 2019

1: Forord

I medfør af Lovbekendtgørelse nr. 172 af 27. februar af 2018 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 106 af 12. februar 2018 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Elektronik og IT.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i Produkt- og designpsykologi, Aalborg Universitet

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Civilingeniør, cand.polyt. i produkt- og designpsykologi.

Den engelske betegnelse: Master of Science (MSc) in Engineering (Engineering Psychology).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

VIDEN

• Har bred viden om teorier, metoder og praksis inden for ingeniørvidenskab.
• Har viden om teorier og metoder inden for psykologi
• Har viden inden for udvalgte områder, som er baseret på den højeste internationale forskning inden for et fagområde.
• Kan forstå og reflektere over viden inden for et videnskabeligt grundlag og identificere videnskabelige problemer.

FÆRDIGHEDER

• Excellere i videnskabelige metoder, værktøjer og generelle færdigheder relateret til beskæftigelse inden for ingeniørvidenskabelig psykologi
• Er på et videnskabeligt grundlag i stand til at anvende teorier, metoder, værktøjer og færdigheder relateret til beskæftigelse inden for ingeniørvidenskabelig psykologi
• Kan på et videnskabeligt grundlag fremme nye teknologier og metoder.
• Er i stand til at vurdere teoretiske og praktiske problemer samt vælge og motivere relevante løsninger på baggrund af videnskabelige metoder.
• Kan kommunikere videnskabelig-baseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemer med både ligemænd og ikke-specialister.

KOMPETENCER

• Kan varetage arbejds- og udviklingssituationer som er komplekse, uforudsigelige og kræver nye løsninger.
• Kan på en professionel og selvstændig måde deltage i et professionelt og tværfagligt samarbejde i områder inden for ingeniørvidenskab, design og psykologi.
• Kan selvstændigt indlede og implementere disciplin-specifikke og tværfagligt samarbejde og påtage professionelt ansvar.
• Kan selvstændigt tage ansvar for egen professionel udvikling og specialisering.
• Besidde højtstående professionelle kompetencer i krydsning mellem discipliner af ingeniørvidenskab, design og psykologi.  

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• selvstudie
• faglig refleksion
• porteføljearbejde
• studenteroplæg

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se kursusbeskrivelsen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2019.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2020.

21: Ændringer til studieordningen