I medfør af lov nr. 172 af 27. februar 2018 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Uddannelsen følger endvidere og tilhørende eksamensordning ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Mekanik og Fysik
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Fysik og Astronomi
Ansøgere med retskrav på optagelse
Ansøgere, der har bestået en af følgende uddannelser, har krav på optagelse på kandidatuddannelsen i fysik:
Ansøgere uden retskrav på optagelse
Optagelse på den to-faglige kandidatuddannelse kræver desuden en to-faglig bacheloruddannelse.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i fysik. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Physics.
Kandidatuddannelsen giver også ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) i fysik og [sidefag], når fysik læses som centralt fag i en to-fags-kombination.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog, for uddannelser, der udbydes på dansk.
Det forudsættes, at studerende kan læse akademiske tekster på moderne engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog, for uddannelser der udbydes på engelsk.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
En person, der dimitterer med en kandidatgrad i fysik, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer:
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Den to-faglige kandidatuddannelse i fysik er tilrettelagt i henhold til vejledningen om faglige mindstekrav for universitetsuddannelser rettet mod undervisning.
Uddannelsen opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav:
Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget fysik i de gymnasiale ud‐ dannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav:
”Det er en forudsætning for, at en kandidat kan opnå faglig kompetence i faget fysik i de gymnasiale uddannelser, at kandidaten opfylder de nedenfor beskrevne faglige mindstekrav."
Kandidatens uddannelse skal omfatte studieaktiviteter med et samlet omfang på 120 ECTS-point, indeholdende:
Mål
Kandidaten skal selvstændigt kunne anvende faget i komplekse sammenhænge, herunder:
Fagligt stof
Obligatorisk kernestof
Kandidaten skal have et solidt kendskab til fagområderne:
Kandidaten skal have kendskab til grundtrækkene i:
Kandidaten skal desuden beherske:
Dybdestof
Kandidaten skal have indgående kendskab til udvalgte faglige områder af betydning for forskning, udvikling eller anvendelser. Stoffet skal perspektivere og videreføre progressionen af de faglige emner fra kernestoffet. Emnerne vælges inden for en af universitetet fastsat liste, der bør omfatte computational physics, anvendelser af faget inden for fagets grænseområder mod teknologi og de andre naturvidenskaber og fordybelse inden for faglige enkeltdiscipliner.
Breddestof
Kandidaten skal have et grundlæggende kendskab til:
Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser
De naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser ved Aalborg Universitet omfatter Datalogi, Fysik, Geografi, Kemi, Biologi, Idræt og Matematik. Alle naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser kan opbygges af to fag, hvoraf det ene betegnes det ”centrale fag” og det andet ”sidefaget”. Ovenstående uddannelser kan også læses som ét-fagsuddannelser.
Tofags-uddannelsen i naturvidenskab kan opbygges af et centralt fag i naturvidenskab og et sidefag i enten naturvidenskab eller et fag fra den gymnasiale fagrække, der ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde.
For opnåelse af faglig kompetence i et fag fra den gymnasiale fagrække kræves mindst 90 ECTS-point (tre semestre) for naturvidenskabelige sidefag og mindst 120 ECTS-points (fire semestre) for sidefag uden for det naturvidenskabelige hovedområde. Det gælder desuden også, at studietiden forlænges med et semester (dvs. 4 semestre i alt på sidefaget), hvis idræt vælges som sidefag.
Opbygningen af kandidatuddannelsen i Fysik
Den to-faglige kandidatuddannelse læses med centralt fag på de første to semestre (Fys7 + Fys8) og sidefag på det 3. semester (også kaldet 9. semester). På 4. semester (Fys10) skrives speciale inden for det centrale fag.
Der er også mulighed for at læse en et-fag kandidatuddannelse i fysik. De første to semestre (Fys7 + Fys8) og det 4. semester (Fys10) er fælles for tofags og et-fag kandidatuddannelsen. På 3. semester (også kaldet 9. semester) følges et ekstra semester (Fys9) inden for fysik.
To-fags kandidatuddannelsen i fysik: Studiemoduler (kursus- og projektmoduler) hørende til det centrale fag er markeret med hvid baggrund, moduler hørende til sidefaget er markeret med rød baggrund.
Uddannelsesoversigt for etfags kandidatuddannelsen i fysik
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Linje: Etfags fysik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
FYS7 projekter | Projekt | 10 | ||||
Statistisk mekanik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Faststoffysik II: Elektronisk struktur | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
Moderne fysik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Fysiske undervisningsforsøg | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
2. Semester
| ||||||
FYS8 projekter | Projekt | 15 | ||||
Optiske nanostrukturer og -materialer | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Kvantemekanik II: metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
FYS8 valgfag | Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
FYS9 projekter | ||||||
FYS9 valgfag | ||||||
3-4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale | Projekt | 50 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Kandidatspeciale | Projekt | 60 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Projektet på 3. semester (Fys9) kan skrives som et særskilt projekt på 30 ECTS, men også som et projekt på 20 eller 25 ECTS således, at summen af kursusmoduler (valgfag) og projektet udgør 30 ECTS.
Den studerende kan også vælge at skrive et langt afgangsprojekt, når projektet har eksperimentel karakter. Et langt afgangsprojekt kan kombineres med to kursusmoduler fra 3. semester og være 50 ECTS eller 60 ECTS, hvis der ikke vælges nogen kursusmoduler.
Studerende på 3. semester har også mulighed for et studieophold på et dansk eller udenlandsk universitet eller et projektorienteret forløb i en virksomhed.
Studieophold, projektorienteret forløb og langt afgangsprojekt kræver forudgående ansøgning til og godkendelse af studienævnet. Ansøgning og godkendelse skal ske før semesterstart.
Tofags kandidatuddannelsen i fysik - centralt fag fysik
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
Linje: Centralt fag fysik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
FYS7 projekter | Projekt | 10 | ||||
Statistisk mekanik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Faststoffysik II: Elektronisk struktur | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
Moderne fysik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Fysiske undervisningsforsøg | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
2. Semester
| ||||||
FYS8 projekter | Projekt | 15 | ||||
Optiske nanostrukturer og -materialer | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Kvantemekanik II: metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
FYS8 valgfag | Kursus | 5 | ||||
3. Semester
| ||||||
3. semester på sidefag | 30 | |||||
4. Semester
| ||||||
4. semester på fysik | 30 | |||||
Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Uddannelsesoversigt for tofags kandidatuddannelsen - sidefag i fysik og centralt fag i naturvidenskab (minus idræt) - vejledende
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
Linje: Sidefag fysik | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
Centralt fag
| ||||||
2. Semester
Centralt fag
| ||||||
3. Semester
Sidefag i fysik
| ||||||
FYS7 projekter | Projekt | 10 | ||||
Statistisk mekanik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Faststoffysik II: Elektronisk struktur | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
Moderne fysik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Fysiske undervisningsforsøg | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
4. Semester
Centralt fag
| ||||||
Speciale | Projekt | 30 |
FYS7 projekter | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Fysikkens anvendelser: (A) Teoretisk faststoffysik | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Fysikkens anvendelser: (B) Eksperimentel faststoffysik | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
FYS8 projekter | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Nanofysik: (A) Optik | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Nanofysik: (B) Overfladefysik | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
FYS8 valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Numerisk modellering i fysik og ingeniørvidenskab (A) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Overfladefysik og -kemi (B) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Engelsk |
FYS9 projekter | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Avanceret faststoffysik og optik 20 ECTS | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Avanceret faststoffysik og optik 25 ECTS | Projekt | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Avanceret faststoffysik og optik 30 ECTS | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Projektorienteret forløb i en virksomhed (30 ECTS) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
FYS9 valgfag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Syntese og karakterisering (kursusmodul) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Halvledere: fysik, komponenter og teknologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen. For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se kursusbeskrivelsen
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2018.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2017, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.