Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international marketing), 2016

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International Marketing).

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Erhvervsøkonomi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps

7: Adgangskrav

Optagelse på Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (International Marketing) forudsætter en Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi (HA-almen-linje) eller anden uddannelse, hvor tilsvarende forudsætninger er erhvervet.

Stk. 2 Der kan optages ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højst 30 ECTS-point. Den supplerende uddannelsesaktivitet skal være bestået senest 12 måneder efter studiestart.

Stk. 3 Den studerende har tre prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet.

Stk. 4 Den supplerende uddannelsesaktivitet består efter Studienævnet for Erhvervsøkonomis bestemmelse i gennemførelse af en eller flere prøver fastlagt i ”Studieordning for Bacheloruddannelsen i Erhvervsøkonomi (HA), 2. del, Aalborg Universitet, september 2013” (eller nyere). Reglerne for prøverne, læringsmål mv. følger bestemmelserne i bachelorstudieordningen.

Stk. 5 Indtil 31. august 2016 er der en overgangsordning, der indebærer, at ansøgere, som ikke opfylder kravene enten i stk. 1 eller stk. 2, men som har bestået en bacheloreksamen af relevans for området, kan gives adgang efter en individuel bedømmelse og med en særligt fastlagt supplering. Det er muligt at tage supplerende aktivitet efter afsluttet bacheloruddannelse med henblik på at opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse. Sidste gang dette er muligt, er for de kandidatuddannelser, der har studiestart 1. september 2016.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

Alle moduler udbydes og afvikles på engelsk og kun engelsk. Det er muligt at udarbejde semesterprojekter på såvel dansk som engelsk. Hvis der f.eks. vælges dansk i projektet, vil eksamenssproget også være dansk. Sprogvalget vil fremgå af den studerendes eksamensbevis.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international marketing) er:

  • At den studerende udbygger den faglige viden og kundskab inden for international marketing i private og offentlige virksomheder, som vedkommende har erhvervet under bacheloruddannelsen, og øger sine teoretiske og metodiske kvalifikationer samt selvstændighed i forhold til bachelorniveauet.
  • At den studerende gennem faglig fordybelse bliver i stand til selvstændigt at anvende videregående teori- og metodeelementer, som anvendes inden for forskning i international marketing.
  • At den studerende kvalificerer sig til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, herunder forskeruddannelse (ph.d.-uddannelse).
  • At den studerende kvalificerer sig til specialiserede erhvervsfunktioner i den offentlige og private sektor.

Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international marketing) rummer muligheder for valgfag svarende til 30 ECTS-point. Valgfag fra andre uddannelsesinstitutioner skal godkendes af koordinator og Studienævnet for Erhvervsøkonomi. De konstituerende fagelementer er på 90 ECTS-point, inklusive kandidatafhandlingen på 30 ECTS-point.

Den studerendes faglige og erhvervsrelevante kompetencer efter afsluttet uddannelse:

Formålet med kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international marketing) er, at den studerende efter endt uddannelse kan:

  • Demonstrere viden inden for fagområdet på baggrund af international forskning på højeste niveau samt kunne relatere fagområdet til de problemstillinger, som gør sig gældende for virksomheder.
  • Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets viden og identificere videnskabelige problemstillinger.
  • Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt praktiske færdigheder, der knytter sig til implementering af fagområdets løsninger for konkrete virksomheder.
  • Vurdere og kritisk vælge blandt fagområdets videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
  • Formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.
  • Styre arbejds- og udviklingssituationer i relation til international marketing, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.
  • Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i en organisation og påtage sig professionelt ansvar i relation til en organisations internationale markedsføring.
  • Tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering.
  • Arbejde problemorienteret og tværfagligt.
  • Samarbejde, arbejde i teams og varetage projektledelse

Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international marketing) ved Aalborg Universitet giver herudover den enkelte studerende særlige muligheder for at opnå en individuel kompetenceprofil som følge af friheden til at sammensætte valgfag på tredje semester samt gennemførelse af projektarbejde i alle semestre.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse kan ses i § 18.

Kandidatafhandlingen afslutter uddannelsen. Der indgås en specialekontrakt mellem den studerende og studieleder/repræsentant for studieleder. I forbindelse hermed godkendes opgaveformuleringen, og der fastsættes en afleveringsfrist for kandidatafhandlingen.

Hvis den studerende ikke afleverer afhandlingen inden for den fastsatte frist, godkender studieleder/repræsentant for studieleder en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og de fastsætter samtidig en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer afhandlingen inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg.

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2.400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag). For yderligere information omkring projekters omfang henvises til de relevante modulbeskrivelser.

 

Regler om projektorienterede forløb:

Uddannelsen bygger på en kombination af projektarbejde, seminarer, øvelser og forelæsninger. Det tilstræbes, at den studerende anvender mindst halvdelen af sin tid med at arbejde med forskellige former for projekter og den øvrige tid med seminarer, øvelser og forelæsninger. Det tilstræbes i øvrigt, at den studerende i dele af projektarbejdet knytter kontakt til og arbejder sammen med organisationer uden for universitetet, ligesom projektorienterede elementer kan udgøre dele af studieaktiviteterne.

 

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
International Strategic Marketing and Consumer Behaviour Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
E-marketing/E-commerce Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Semesterprojekt: International Marketing in a Theoretical and Methodological Perspective Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
2. Semester
International Branding and Marketing Communication Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Semesterprojekt: Empirical Investigations for International Marketing Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Valgfag
Der skal vælges et A og et B modul (fremgår af modulkoden)
10
3. Semester
1. version
Valgfri studieaktivitet
3. Semester
2. version (1. semester på marketing)
Kundeværdi, marketing strategi og salgsledelse Kursus Engelsk
Grundlag for kunders købsadfærd Kursus Engelsk
Grundlaget for marketing, værdiskabelse og salgsledelse Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Valgfag
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
3. Semester
3. version (Råvareøkonomi)
Råvareøkonomi inkl. projekt Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
3. Semester
4. version (Innovation og Societal Challanges)
Aktuelle problemstillinger inden for innovation og iværksætteri Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
Innovation og samfundsudfordringer Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Engelsk
Videregående innovationsledelse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Engelsk
4. Semester
Kandidatafhandling Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Engelsk

 
Valgfag
Der skal vælges et A og et B modul (fremgår af modulkoden)
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Eksportmarketing Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Contemporary Issues in International Marketing Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
International Business Models and Strategies Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Contemporary Issues in International Business Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk

Formålet med valgsfagsmodulerne er: (1) at give den studerende indsigt i og færdigheder til at formulere internationale forretningsmodeller og -strategier og (2) at præsentere og analysere aktuelle internationale virksomheds- økonomiske problemstillinger.

Studerende på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international marketing) kan deltage i valgfagsmodulerne på 2. semester på kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (international virksomhedsøkonomi).

 
Valgfri studieaktivitet
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Virksomhedssamarbejde (projektorienteret forløb i virksomhed med afsluttende projekt) Projekt 30 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk
Arbejde på et akademisk projekt i Danmark Projekt 30 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Engelsk

Udover de to ovenstående moduler kan den studerende vælge "specialiseringsfag inden for de faglige kerneområder". Målet med modulet er at udvide den studerendes kompetence inden for udvalgte internationale virksomhedsøkonomiske problemstillinger. Dette kan ske enten ved at tage nye faglige elementer ind eller ved at udbygge eksisterende. Den studerende kan vælge studieaktiviteter udbudt af Studienævnet for Erhvervsøkonomi ved Aalborg Universitet, andre studienævn ved den erhvervsøkonomiske skole eller andre universiteter i Danmark eller udlandet. Specialiseringsfagene skal forhåndsgodkendes af Studienævnet for Erhvervsøkonomi og evalueres som angivet i den for faget gældende studieordning. Den studerendes studieplan for 3. semester tilrettelægges i samråd med liniekoordinatoren. Den studerende opnår gennem den valgfri studieaktivitet en særlig faglig kompetence, der er et led i den valgte profilering
ECTS point: 30

 
Valgfag
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
Strategisk brandledelse Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Ledelse af kunderejser og værdisamarbejde Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Bæredygtighed i organisationer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig Engelsk
Business design Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Eksternt regnskab Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Accounting Information Systems Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Porteføljeteori og dens anvendelser Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Finansieringsteori i en international kontekst Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Internationalisering af forskellige organisatoriske former Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig Engelsk
Multinationale selskaber og økosystemer: Innovation og værdiskabelse for bæredygtig udvikling Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk
Videregående innovationsledelse Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig Engelsk

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft 1. september 2016.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2008, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning

21: Ændringer til studieordningen

Pr. 1. september 2019 er der sket følgende ændringer i studieordningen:

1. Suppleringskravet i studieordningens § 7 er ændret fra 15 til 30 ECTS.

Prodekanen for uddannelse har den 11. juni 2020 godkendt yderligere valgmuligheder på 3. semester gældende for efteråret 2020.