Studieordning for bacheloruddannelsen i teknoantropologi, 2020, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Matematik, fysik og samfundsfag (grundfag).

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i Teknoantropologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknoantropologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Techno-Anthropology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En færdiguddannet bachelor i Teknoantropologi kan:

Viden

  • forklare, eksemplificere og sammenligne centrale socio-tekniske teorier og videnskabsteoretiske positioner
  • redegøre for og sammenligne kvalitative, intervenerende, interaktionelle og etnografiske metoder med relevans for teknologi og innovation
  • identificere og forklare centrale tværfaglige teknologiske udviklingsprocesser, herunder forskningsstrategier, udviklingsprincipper, institutionelle vilkår, industrielle dynamikker og politisk regulering  
  • gengive og forstå professionel litteratur fra forskellige teknologidomæner
  • opsummere teknologi-cases fra forskellige teknologidomæner

Færdigheder

  • anvende intervenerende, interaktionelle, eksperimentelle og etnografiske metoder
  • undersøge, analysere, vurdere og rådgive om teknologiers sociale, samfundsmæssige og etiske betingelser, udfordringer og implikationer
  • formidle faglige og tværfaglige problemstillinger og løsningsforslag til forskellige interessenter og fagrepræsentanter inden for mindst to forskellige teknologidomæner

Kompetencer

  • tilrettelægge og gennemføre undersøgelser og vurderinger af videnspositioner, professionel praksis og tværfagligt arbejde i teknologisk innovation inden for et teknologidomæne med udgangspunkt i en socio-teknisk analysetilgang
  • bidrage til social ansvarlighed i bæredygtig teknologiudvikling
  • virke som deltager, facilitator og mediator i tværfaglige projektgrupper

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • feltstudier
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • studenterfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • studiekredse
  • studenteroplæg
  • digitale læringsredskaber
  • digital litteratursøgning
  • blended learning

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Teknovidenskab Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Teknoantropologisk case-analyse af teknisk ekspertise Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til antropologi og etnografiske metoder Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Socio-teknisk teknologiforståelse Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Teknologivurdering Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Teknologisk domæneviden Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Teknologi og etik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
3. Semester
Teknologi i antropologisk perspektiv Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Videregående etnografiske metoder og teknoantropologisk analyse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Domænekursus om institutioner, regulering og anvendelsespraksis Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
4. Semester
Teknologisk innovation Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Domæneviden om teknologisk forandring Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Facilitering af teknologisk innovation Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
5. Semester
Valgprojekt 5. semester
Vælg 1 projekt
Projekt 15
Domænekursus om institutioner, regulering og forandringsprocesser Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Etik og teknologiske interventionsprocesser Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Portfolio i teknoantropologisk projektarbejde og analyse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Tværfaglig videnskabsteori Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Tværfaglig teknologiudvikling og facilitering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt

 
Valgprojekt 5. semester
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Teknologisk intervention i et participatorisk perspektiv Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Værdidrevet teknologisk intervention Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Etnografisk analyse af teknologisk intervention Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt

Videnskabsteori

Uddannelsen rummer en række moduler med eksplicit fokus på videnskabsteori: Teknovidenskab, Videregående etnografiske metoder teknoantropologisk analyse, Tværfaglig videnskabsteori og Bachelorprojekt.

Teknologidomæner

Studiets teknologiske indhold bliver formidlet inden for rammerne af teknologiske domæner for at sikre en dybde hvad angår videnskabelige eksempler, teknologier og institutionelle praksisformer inden for hvert af domænerne. Domænerne, som dækkes af uddannelsen, vil være bestemt af de fagfelter og den forskning, der gennemføres på universitetet.

På andet og tredje semester arbejdes der inden for samme teknologidomæne i følgende projekt- og kursusmoduler: Teknologivurdering (projekt), Teknologisk domæneviden, Teknologi i antropologisk perspektiv (projekt) og Domænekursus om institutioner, regulering og anvendelsespraksis.

På fjerde og femte semester arbejdes der inden for samme teknologidomæne i følgende projekt- og kursusmoduler: Teknologisk innovation (projekt), Domæneviden om teknologisk forandring, valgprojekt i Teknologisk intervention i et participatorisk perspektiv, Værdidrevet teknologisk intervention eller Etnografisk analyse af teknologisk intervention samt Domænekursus om Institutioner, regulering og forandringsprocesser.

Der skal arbejdes med forskellige teknologidomæner på andet/tredje og fjerde/femte semester.

Studienævnet udarbejder beskrivelser af teknologidomænerne, som er campusspecifikke, og udbuddet kan variere over tid. Domænebeskrivelserne offentliggøres på studienævnets hjemmeside. En teknologidomænebeskrivelse består af følgende:

  • domænetitel
  • domænebeskrivelse: kort beskrivelse af teknologidomænets indehold og centrale elementer samt de samfundsudfordringer, som domænet adresserer
  • eksemplariske projekter: en eksemplarisk liste over projektideer
  • redegørelse for, hvordan domænefagene og projekterne dækker domænets:
    • domænefaglige objekter og metoder
    • videndannelse, professionel praksis og institutioner
    • ansvar, samfundsudfordringer og kontroverser
  • oplistning af videnskabeligt personale (med titelbetegnelse), som kan bidrage til undervisning og vejledning
  • oplistning af mulige samarbejdspartnere

Domænekurserne kan udbydes som en del af projektet, der således udvides tilsvarende.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål

Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold

Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen

Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform

Skriftlig prøve

Bedømmelse

Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang

De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen