Studieordning for bacheloruddannelsen i historie, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Historie

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Historie.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens områdespecifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via uddannelsesspecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog eller faget Kommunikation/it A

Derudover forudsætter optagelse én af følgende uddannelsesspecifikke kombinationer:

  • Historie A eller
  • Samfundsfag B og Historie B eller
  • Samfundsfag B og Idehistorie B eller
  • Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller
  • Historie B, Samfundsfag C og Religion C


Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

Optagelse på historie som sidefag forudsætter følgende områdespecifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via uddannelsesspecifikke adgangskrav om yderligere et fremmedsprog eller faget Kommunikation/it A

Derudover forudsætter optagelse én følgende uddannelsesspecifikke kombinationer:

  • Historie A eller
  • Samfundsfag B og Historie B eller
  • Samfundsfag B og Idehistorie B eller
  • Samfundsfag B og Samtidshistorie B eller
  • Historie B, Samfundsfag C og Religion C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i historie. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in History.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Faglig profil

Bacheloruddannelsen i historie er en selvstændig, afrundet, forskningsbaseret uddannelse, hvorigennem den studerende opnår en række alsidige analytiske kompetencer inden for studiet af kultur- og samfundsforhold.

Uddannelsens formål

Formålet med uddannelsen er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder og om historiske kultur- og samfundsforhold, der sætter den studerende i stand til at identificere, formulere, analysere og konkludere på videnskabelige problemstillinger. Bacheloruddannelsen kvalificerer til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium og til – inden for fagområdet – at arbejde med undervisning, kulturformidling, udrednings- og udviklingsarbejde i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder.

Uddannelsens fag

En gymnasielærer-bacheloruddannelse i historie består af et centralt fag (historie) på 135 ECTS og et sidefag på 45 ECTS.

En gymnasielærer-bacheloruddannelse med historie som sidefag består af et centralt fag på 135 ECTS og sidefaget i historie på 45 ECTS.

Bacheloruddannelsen i almen historie består af konstituerende fagelementer på 170 ECTS og valgfag på 10 ECTS.

Gymnasielæreruddannelsen med historie som centralt fagHis 2His 3

Der sker studietidsforlængelse for studerende, der læser historie som sidefag, når det centrale fag ligger uden for sidefagets fagområde. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget i historie på kandidatuddannelsen. Det betyder, at de studerende skal følge et ekstra semester på i historie på deres kandidatuddannelse. Se studieordning for kandidatuddannelsen med historie som centralt fag og sidefag (gymnasielæreruddannelsen).

Efter afsluttet uddannelse har den studerende erhvervet sig faglige og erhvervsrelevante kompetencer i at::

VIDEN

  • demonstrere grundlæggende viden om og indsigt i historiefagets teorier, metoder og genstandsfelter,
  • demonstrere forståelse for og refleksion over teorier, metoder og genstandsfelter, 

FÆRDIGHEDER

  • anvende metoder, redskaber og færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for historiefaget,
  • vurdere og formulere historiefaglige problemstillinger, samt vælge, begrunde og anvende relevante analysemodeller,
  • formidle historiefaglige problemstillinger og forskningsresultater til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere,

KOMPETENCER

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge,
  • indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang,
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, herunder arbejde i projektgrupper.

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler og fagelementer

En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Bacheloruddannelsen i historie er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium, og 1 ECTS-point svarer til ca. 27 timers arbejde.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

Udbud af valgfag

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Spredningskrav

Den studerende skal i løbet af uddannelsen arbejde med projekter inden for forskellige historiske perioder og geografiske områder:

Mindst ét projekt skal have hovedvægt på før-moderne historie (før 1648).
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden ca. 1648-1914.
Mindst ét projekt skal have hovedvægt på perioden efter 1914.

Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på dansk/nordisk historie.
Mindst ét af projekterne skal have hovedvægt på europæisk/global historie.

Studerende i almen historie skal opfylde alle spredningskrav på bacheloruddannelsen. Studerende med historie som centralt fag eller sidefag skal opfylde spredningskravene på den samlede bachelor- og kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen i almen Historie og bacheloruddannelsen med historie som centralt fag

SemesterAlmen historieECTSHistorie som centralt fagECTS
1.

Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie1

Modul 2: Kulturmøder i historien

Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Modul 4: Introduktion til historiefaget

5

15

5

5

Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie

Modul 2: Kulturmøder i historien

Modul 3: Introduktion til problemorienteret projektarbejde

Modul 4: Introduktion til historiefaget

5

15

5

5

2. 

Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914

Modul 6: Moderne periode efter 1914

Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse

5

15

10
Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914

Modul 6: Moderne periode efter 1914

Modul 7, I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse

5

15

10
 

 Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa 1648-1914

Modul 9: Moderne periode 1648- 1914

Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse
5

15

10


Modul 8: Oversigtsforløb: Danmark og Europa 1648-1914

Modul 9: Moderne periode 1648- 1914

Modul 7, II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse

5

15

10
4. Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648

Modul 11: Før-moderne periode (før 1648)

Modul 12: Brug af historien
5

15

10

Modul 10: Oversigtsforløb: Danmark og Europa før 1648

Modul 11: Før-moderne periode (før 1648)

Modul 12: Brug af historien
 

5

15

10
 
5.Modul 13: Bachelorprojekt

Modul 14: Politologi, økonomi og sociologi

Modul 15: Supplerende metodefag (V)2
 
15

5

10
Modul 13: Bachelorprojekt

Sidefag (V)
15

15
6. Modul 16: Temakursus

Modul 17: Introduktion til brug af arkiver og materiel
kulturarv samt forskningsøvelse

Modul 18: Formidling af historien
15


10

5
Sidefag (V)30

1Hvis ikke andet er anført, er modulet konstituerende.

2V = valgfag.

Bacheloruddannelsen med historie som sidefag

Semester                                       Historie
                                   som sidefag
ECTS
1.Centralt fag30
2.Centralt fag30
3. Centralt fag30
4. Centralt fag30
5.

Centralt fag

Modul 1: Oversigtsforløb i globaliseringens historie

Modul 20: Historiefagets udvikling og metode

15

5

10

6. Modul 5: Oversigtsforløb: Danmark og Europa efter 1914

Modul 6: Moderne periode efter 1914

Modul 12: Brug af historien
5

15

10

 

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Oversigtsforløb i globaliseringens historie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kulturmøder i historien Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til problemorienteret projektarbejde Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Introduktion til historiefaget Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
2. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode efter 1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
3. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie 1648-1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode 1648-1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
4. Semester
Oversigtsforløb i før-moderne historie før 1648 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Før-moderne periode (før 1648) Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Brug af historien Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
5. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Politologi, økonomi og sociologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Supplerende metodefag I Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Supplerende metodefag II Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
6. Semester
Temakursus Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til brug af arkiver og materiel kulturarv samt forskningsøvelse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Formidling af historien Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering

Udbydes som: 2-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Oversigtsforløb i globaliseringens historie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Kulturmøder i historien Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til problemorienteret projektarbejde Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Introduktion til historiefaget Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
2. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode efter 1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
I: Historisk videnskabsteori og metode: Kildeanalyse Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
3. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie 1648-1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode 1648-1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
II: Historisk videnskabsteori og metode: Fremstillingsanalyse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
4. Semester
Oversigtsforløb i før-moderne historie før 1648 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Før-moderne periode (før 1648) Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Brug af historien Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
5. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Sidefag 15
6. Semester
Sidefag 30

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Centralt fag 30
2. Semester
Centralt fag 30
3. Semester
Centralt fag 30
4. Semester
Centralt fag 30
5. Semester
Centralt fag 15
Oversigtsforløb i globaliseringens historie Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Historiefagets udvikling og metode Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
6. Semester
Oversigtsforløb i dansk og europæisk historie efter 1914 Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Moderne periode efter 1914 Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Brug af historien Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig

Følgende moduler indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode.

Almen historie og historie som centralfag

  • Introduktion til problemorienteret projektarbejde (1. semester)
  • Historisk videnskabsteori og metode (kildeanalyse) (2. semester)
  • Historisk videnskabsteori og fremstilling (analyse) (3. semester)

Historie som sidefag

  • Historiefagets udvikling og metode (5. semester)

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen