Studieordning for bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab, 2020, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Landinspektøruddannelsen

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Landinspektøruddannelsen.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A (karakterkrav på mindst 4,0)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (landinspektørvidenskab). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Surveying, Planning and Land Management).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer, der opnår en bachelorgrad i landinspektørvidenskab:

Viden

  • skal have viden om teori, metode og praksis inden for fagområderne: landmåling og kortlægning, geografisk information og infrastruktur for geografisk information, ejendomsdannelse og –registrering samt arealforvaltning og planlægning
     
  • skal kunne forstå og reflektere over relevante teorier, metode og praksis

Færdigheder

  • skal kunne anvende ovennævnte fagområders teorier, metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområderne og landinspektørbranchen mere bredt
     
  • skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
     
  • skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

  • skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge herunder eksempelvis ifm. klimatilpasning samt kunne bidrage til virkeliggørelsen af relevante Verdensmål (FN's verdensmål for bæredygtig udvikling)
     
  • skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang inden for hele det landinspektørfaglige arbejdsområde
     
  • skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

 

Med ovenstående kompetenceprofil har den landinspektørvidenskabelige bachelor også opnået det basale faglige fundament for – efter gennemførelse af kandidatuddannelsen i landinspektørvidenskab – at få tildelt den beskyttede titel Landinspektør; herunder senere opnå beskikkelse efter Landinspektørloven.

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrette-lægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • studiekreds

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Nedenstående tabel viser projektmoduler og kursusmoduler på bacheloruddannelsen for de enkelte semestre samt ECTS-fordelingen på de enkelte semestre efter moduler. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Kortfremstilling og geografisk information Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk
Introduktion til kortlægning, planlægning og arealforvaltning Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
2. Semester
Kortlægning i det åbne land Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Calculus Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk og Engelsk
Landmålingens fejlteori og kortprojektioner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
GNSS, nivellement og korttegning Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Geografisk informationsvidenskab & teknologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
3. Semester
Byernes planlægning og forvaltning Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Bypolitik og planlægning Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Planjura og regulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Bygeografiske metoder Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
4. Semester
Valg af projektmodul 4. semester
Vælg 1 projekt
Projekt 20
Landskabs- og ejendomsanalyse samt det åbne lands planlægning Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Planjura og regulering II Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
5. Semester
Terrestrisk kortlægning og afsætning Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk
Opmåling og afsætning med totalstation Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Telemåling, landmålingens fejlteori og kortprojektioner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Landinspektørens rådgivning og ansvar Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt Dansk
Matrikulær sagsudarbejdelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk
Ejendomsdannelse Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig Dansk

 
Valg af projektmodul 4. semester
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
GIS og geodata som grundlag for det åbne lands planlægning og arealforvaltning Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk
Det åbne lands planlægning og forvaltning Projekt 20 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt Dansk

Uddannelsen rummer en udstrakt valgfrihed i kraft af nogle meget rummelige projektmoduler på 1.-4. semester. Projektmodulet på 4. semester indebærer en reel valgfrihed mellem projekttemaer med hver sin faglige betoning.

Flere moduler omhandler videnskabsteori og videnskabsteoretiske emner. Foruden Problembaseret læring gælder det fx modulerne Geografisk informationsvidenskab og -teknologi samt Planjura og regulering.

Uddannelsen rummer en udstrakt valgfrihed i kraft af nogle meget rummelige projektmoduler på 1.-4. semester. Projektmodulet på 4. semester indebærer en reel valgfrihed mellem projekttemaer med hver sin faglige betoning.

Studiestartsprøven

Omfang
0 ECTS-point

Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.

Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.

På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.

De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret. 

Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.

Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.

Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.

Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra de hidtidige studieordninger, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen