Studieordning for bacheloruddannelsen i bæredygtigt design, 2020, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Design.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

og et af følgende sæt krav: 

  • Fysik B og Kemi C
  • Fysik B og Bioteknologi A
  • Geovidenskab A og kemi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bæredygtigt design). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Design).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En færdiguddannet bachelor i Bæredygtigt Design vil have opnået kompetencer inden for følgende områder:

Viden

Har forskningsbaseret viden om teori, metoder og praksis inden for følgende områder:

Teknologiforståelse

  • naturvidenskabelige begreber, teorier og modeller
  • teknologiske redskaber, IT og miljøvurderingsværktøjer
  • teknologisk innovation rettet mod produkter, services eller systemer
  • teknologi og videnskabsstudier (STS)

Bæredygtighedsforståelser

  • metoder til vurdering af teknologiers konsekvenser i forhold til miljø og bæredygtighed
  • teknologiske, økonomiske, sociale og etiske problemstillinger, der indgår i felt og praksis

Design

  • design, syntese og kreativitet
  • iscenesættelse af designprocesser
  • etnografiske metoder
  • Participatory Design og Co-design

Færdigheder

  • kan forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for teknologiske, designmæssige og bæredygtigheds videnfelter, såvel som relationerne mellem disse
  • kan anvende teknologiske metoder inden for domæner af relevans for bæredygtigt design
  • kan gennemføre en kreativ opgaveløsning baseret på syntese af brugskvaliteter med forståelse for teknisk videnskab, informationsbehandling og naturvidenskab
  • kan nedbryde et eksisterende produkt med hensyn til dets dele, materialer, fremstillingsmetoder og brug
  • kan opstille kriterier for og foretage en miljømæssig vurdering af et produkt, en serviceydelse eller et system i dets livsløb
  • kan inddrage brugere og andre relevante aktører i design- og innovationsprocesser
  • kan planlægge og gennemføre et samlet teambaseret projektarbejde og designforløb
  • kan visualisere og bruge modeller i en designpraksis
  • kan bygge og konstruere modeller og prototyper, der kan indgå i dialog med relevante aktører
  • kan formidle processer, erfaringer og resultater til relevante aktører, herunder brugere, virksomheder og institutioner

Kompetencer

  • kan arbejde med abstrakte problemstillinger og anskue komplekse sammenhæng fra forskellige perspektiver
  • kan analysere et produkt, en service eller et systems brugsmæssige og miljømæssige værdier samt opstille ideer til og koncepter for et modificeret eller nyt design
  • kan foretage en reflekteret vurdering og valg af de materialer, processer og teknologier, som kan tilgodese de ønskede funktioner og kvaliteter
  • kan manøvrere og samarbejde professionelt i et komplekst etnografisk felt
  • kan benytte ingeniørfaglig viden og syntesebaserede designkompetencer til at udvikle løsninger baseret på en forståelse af feltet
  • kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til tidsplaner, organisering og planlægning af arbejde
  • kan identificere egne læringsbehov, samt strukturere, dokumentere og tage ansvar for egen læring i forskellige læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Undervisningsformer

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning i design studio
  • projektarbejde i design studio
  • værkstedsøvelser
  • workshops
  • studiekreds
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • underviserfeedback
  • faglig argumentation
  • faglig refleksion
  • eksterne aktiviteter
  • peer assessment
  • case-arbejde

Uddannelsens indhold

Uddannelsen er en ingeniøruddannelse med særlig vægt på designarbejde og udvikling af bæredygtige løsninger. Den er tilrettelagt så den udvikler de studerendes evner til at gennemføre tværfagligt udviklings- og designarbejde i såvel design studios og værksteder. Uddannelsen lægger vægt på teknologisk indsigt og metode, hvor en socio-materiel analytisk tilgang og en syntese orienteret kreativ designtilgang er væsentlige for at kunne udvikle innovative bæredygtige løsninger.

Uddannelsen gør de studerende i stand til at forstå, iscenesætte og gennemføre innovative processer, der leder frem til design og realisering af bæredygtige produkter, services og socio-materielle systemløsninger ved involvering af relevante aktører. Dette samlende formål gennemsyrer valget af kursus- og projektemner samt de personlige kompetencer, som den enkelte vil få udviklet gennem det samlede forløb af aktiviteter, som uddannelsen er bygget op omkring.

Uddannelsens fokus på bæredygtighed afspejler de udfordringer som udvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse af teknologier indebærer for ressourceforbrug og klima. Vægten i uddannelsen lægges på det brede bæredygtighedsbegreb, som omfatter alle tre sider, som må indgå i skabelsen af fremadrettede løsninger: det miljømæssige, det sociale og det økonomiske.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Nedenstående oversigt viser samtlige projekt- og kursusmoduler på bacheloruddannelsen, deres vægtning og bedømmelse.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Aktørorienteret design Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Designprocesser og visualisering Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Feltstudier og socio-materiel analyse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Modeller, mekanik og materialer Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Re-design for bæredygtighed Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Produkter, brug og kontekst Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Dynamik og svingninger Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Energiomsætning og termodynamik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Design og anvendelse af prototyper Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Co-design og brugerinddragelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Introduktion til programmering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Digital signalbehandling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. Semester
Design af produkt/service-systemer Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Netværk og forandring Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Systemvisualisering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
5. Semester
Valgfag 5. semester
Vælg 1 projekt
Projekt 15
Bæredygtighed, økonomi og politik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Systemmodellering og simulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Datahåndtering og statistiske modeller Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Kreativ projektledelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Strategisk konceptudvikling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Viden om materialer Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig

 
Valgfag 5. semester
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Design af bæredygtige infrastruktur systemer Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Design af bæredygtige materiale flow systemer Projekt 15 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt

Uddannelsens indhold og progression er sikret gennem koordinering af aktiviteterne inden for hvert enkelt semester ved et fælles tema og en fortsat udvikling af disse temaers kompleksitet fra semester til semester.

1. semester – Aktør-orienteret design

På første semester er projekterne 'Aktørorienteret design' og 'Designprocesser og visualisering’ udgangspunktet at undersøge konkrete behov. De studerende får en basal indsigt i gennemførelsen af felt- og brugerstudier, kendskab til materialer og produkters konstruktion, samt erfaring med at arbejde med modeller i værksted. De studerende gennemfører to projekter (P0 og P1) hvorved de får kendskab til problembaseret projektarbejde. Via projektmodulerne vil de studerende udvikle deres første koncept under hensynstagen til observerede brugerbehov og teknisk realiserbarhed.

2. semester – Re-design for bæredygtighed

På 'Re-design for bæredygtighed' introduceres bæredygtighedsbegrebet. Fokus dette semester er primært på den miljømæssige bæredygtighed, og de studerende får redskaber til at re-designe et produkt i forhold til materialevalg og konstruktion, samt til at designe mere bæredygtige brugssituationer.

3. semester – Design og anvendelse af prototyper

På tredje semester 'Design og anvendelse af prototyper', er der fokus på at udvikle og teste prototyper sammen med en række forskellige aktører i løbet af designprocessen. De studerende skal arbejde med, hvordan prototyperne kan fungere som grænseobjekter i dialogen med forskellige aktører. I valg af tematikker for projektarbejde lukkes bæredygtighedsbegrebet op, således at de studerende også får en forståelse for social bæredygtighed og innovation.  

4. semester – Design af produkt/service-systemer

På fjerde semester 'Design af produkt/service-systemer' udvides fokus fra produkter, således at produkter nu ses i relation til services, altså såkaldte produkt/service systemer. De studerende lærer at undersøge et produkt eller et system ud fra et livscyklusbaseret perspektiv, samt at udvikle produkt/service-systemer for optimeret bæredygtighed.

5. semester – System design (infrastruktur systemer/ materiale flow systemer)

På femte semester med temaet 'System design' bliver systembegrebet introduceret. De studerende lærer at se problemstillinger ud fra et holistisk perspektiv, og et produkt bliver således en del af et samlet og komplekst system. De studerende kan vælge mellem at arbejde med forskellige typer af samfundsmæssige systemer såsom infrastruktur systemer eller materiale flow systemer for at udvikle bæredygtige løsninger til en af disse fokuseringer.

6. semester – Bæredygtigt design

På sjette semester skal de studerende via deres bachelorprojekt 'Bæredygtigt design projekt' udvikle et bæredygtigt design, hvilket enten kan være et produkt, et produkt/service-system eller et system. På dette semester introduceres desuden den kontekst, udvikling foregår i, ved at de studerende skal tænke over projektledelse samt anskue deres udviklingsprojekt ud fra en strategisk synsvinkel. 

Videnskabsteori

Uddannelsen rummer en række moduler med fokus på videnskabsteori og videnskabelig metode. Det drejer sig om:

1. semester: Aktørorienteret design og Feltstudier og socio-materiel analyse

2. semester: Produkter, brug og kontekst

3. semester: Co-design og brugerinddragelse

4. semester: Netværk og forandring samt Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller

5. semester: Bæredygtighed, økonomi og politik

6. semester: Strategisk konceptudvikling

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål

Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold

Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen

Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform

Skriftlig prøve

Bedømmelse

Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang

De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2020 påbegynder deres 1., 3. og 5. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2020.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen