Studieordning for Bacheloruddannelsen i Engelsk, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Engelsk, Tysk og Kulturforståelse

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Engelsk.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Bestået adgangsgivende eksamen
  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis det er fortsættersprog.

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen som sidefag:

Generelt adgangskrav:

  • Ansøger skal have gennemført de to første år af en bacheloruddannelse inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække

Specifikke adgangskrav: 

  • Dansk A
  • Engelsk A
  • Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau, hvis det er fortsættersprog

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i engelsk. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in English.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen i engelsk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i engelsk er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til nationale og internationale standarder.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal:

  • have viden om britisk og amerikansk (og i mindre omfang andre engelsksprogede landes) tekst og kulturhistorie, og specialiseret viden om udvalgte områder herindenfor, samt forståelse af sammenhænge mellem den enkelte tekst og dens kontekst (herunder personal-, idé-, mental-, social-, institutions- og/eller materialhistoriske faktorer)
  • have viden om tekst- og kulturvidenskabelige teorier og metoder
  • have viden om engelsksprogede diskurs- og medieforhold og om diskurs-, kommunikations- og medieteori og –analyse
  • have viden om sprogvidenskabelige teorier og metoder
  • have viden om det engelske sprogs syntaks, grammatik, idiomatik og udtale, samt indsigt i samspillet mellem sprogbrug og kommunikationssituation
  • have viden om britisk og amerikansk (og i mindre omfang andre engelsksprogede landes) historie og samfundsforhold
  • have viden om læringsformer og læringstilrettelæggelse, herunder problembaseret læring, projektarbejde og porteføljearbejde, og vidensudvikling gennem tværfagligt samarbejde
  • have viden om engelskfagets anvendelsesmuligheder og samfundsmæssige betydning
  • have viden om teorier, metoder og praksis inden for uddannelsens fagområder og anvendelsesområder
  • have viden om grundlæggende principper for videnskabelig redelighed og om videns- og læringsetiske problemstillinger inden for uddannelsens faglige områder.

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal:

  • kunne kommunikere præcist, effektivt og korrekt på mundtligt og skriftligt engelsk; dvs. morfologisk, syntaktisk, fonetisk-tonetisk, leksikalsk og idiomatisk korrekt, præcist og nuanceret, samt stilistisk varieret i overensstemmelse med kommunikationssituationen
  • kunne analysere engelsksprogede tekster (i alle genrer og medier), både formelt-æstetisk, intertekstuelt og kontekstuelt, med anvendelse af tekst-, litteratur- og medievidenskabelige teorier og metoder
  • kunne analysere diskurser i organisationer, institutioner, uddannelse, social interaktion, hverdagskultur og mediebrug, med anvendelse af teorier og metoder i diskursstudier
  • kunne analysere nutidige og historiske kulturelle, sociale og politiske fænomener og problemstillinger i Storbritannien og USA (og i mindre omfang andre engelsksprogede lande)
  • kunne formidle teoretisk funderet viden om de engelsksprogede landes kultur, litteratur og samfundsforhold på en overskuelig og systematisk måde, under hensyn til målgruppe og kontekst
  • kunne analysere engelsksproget kommunikation med henblik på struktur og sproglige virkemidler, og formidle teoretisk funderet viden om det engelske sprog og engelsk sprogbrug på en velstruktureret måde, herunder gennem undervisning og vejledning kunne fremme sproglige læreprocesser.i at kommunikere mundtligt og skriftligt på et grammatisk og pragmatisk velfungerende engelsk.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal:

  • kunne forholde sig kritisk reflekterende til egen viden og herudfra selvstændigt kunne vælge og tilrettelægge egen faglig udvikling og specialisering
  • kunne evaluere vidensressourcer selvstændigt og kritisk, og forholde sig analytisk og reflekterende til uddannelsens genstandsfelter og deres teorier og metoder
  • kunne bruge sin faglighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge, med forskellige formål og overfor forskellige målgrupper, og kunne påtage sig professionelt ansvar og træffe og begrunde fagligt relaterede beslutninger, herunder kunne vurdere relationelle og etiske aspekter i en arbejdsopgave
  • kunne formulere, bearbejde og belyse faglige problemstillinger under anvendelse af anerkendte og relevante videnskabelige teorier, metoder og værktøjer
  • kunne anvende forskellige faglige arbejds- og evalueringsformer, herunder problemorienteret projektarbejde i grupper
  • kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde, og kunne varetage projektledelse.

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Varighed

Bacheloruddannelsen i engelsk og et andet fag varer tre år, svarende til 180 ECTS-point.

Uddannelsen består af et centralt fag med et omfang på 135 ECTS-point (4½ semesters studier) og et bachelorsidefag i et andet fag på 45 ECTS-point (1½ semesters studier). I det centrale fag indgår valgfag på tilsammen 10 ECTS-point og et bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Bachelorprojektet skrives på uddannelsens 5. semester.

Uddannelsens tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og overvejende projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Obligatoriske moduler

Litteraturanalyse og -historie (m/ Problembaseret læring)

1. sem.

15 ECTS-point

Grundbegreber i humanistisk videnskab

1. sem.

5 ECTS-point

Sprogforståelse og sprogproduktion 1

1. sem.

5 ECTS-point

Fonetik og fonologi

1. sem.

5 ECTS-point

Tekster og kontekster

2. sem.

15 ECTS-point

Litteratur- og medieanalyse

2. sem.

5 ECTS-point

Sprogforståelse og sprogproduktion 2

2. sem.

5 ECTS-point

Grammatik

2. sem.

5 ECTS-point

Diskurs og samfund

3. sem.

15 ECTS-point

Kulturteori og kulturanalyse

3. sem.

10 ECTS-point

Tekstrevision og oversættelse

3. sem.

5 ECTS-point

Tekst- og litteraturvidenskab

4. sem.

15 ECTS-point

Mundtlig sprogfærdighed

4. sem.

5 ECTS-point

Bachelorprojekt

5. sem.

15 ECTS-point

Valgfri moduler*

Litterære strømninger

4. sem.

5 ECTS-point

Visuel kultur

4. sem.

5 ECTS-point

Diskursstudier

4. sem.

5 ECTS-point

Videregående grammatik

4. sem.

5 ECTS-point

Oversættelse og oversættelsesteori

4. sem.

5 ECTS-point

Sproglæring og sprogundervisning

4. sem.

5 ECTS-point

Fri tekstproduktion

4. sem

5 ECTS-point

* Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder

Studerende på 4. semester skal vælge to af de udbudte valgfrie moduler. 

Struktur: centralt fag i Engelsk og sidefag/tilvalgsfag

Uddannelsen løber over seks semestre, inkl. den studerendes BA-sidefag eller BA-tilvalg på 45 ECTS-point. Uddannelsens 1.-4. semester studeres inden for engelsk, 5. semester studeres inden for både engelsk og den studerendes sidefag, og 6. semester studeres inden for sidefaget. På 5. semester skrives bachelorprojekt.

Arbejds- og evalueringsformer

Uddannelsen bygger på en kombination af engelskfaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges med følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • klasseundervisning
  • forelæsninger
  • projektarbejde (med vejledning)
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • porteføljearbejde
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion


Uddannelsens 1. semester

Uddannelsens 1. semester omfatter studier af litteraturanalyse og litteraturhistorie; studiemetoder; engelskfagligt centrale grundbegreber i humanistisk videnskab samt engelsk sprogforståelse og sprogproduktion.

Uddannelsens 2. semester

Uddannelsens 2. semester omfatter studier af historie, kultur og samfundsforhold, engelsksprogede tekster i forskellige genrer og medier og deres kulturelle og samfundsmæssige kontekster, litteraturanalyse og litteraturhistorie, medieanalyse, samt engelsk sprogforståelse og sprogproduktion.

Uddannelsens 3. semester

Uddannelsens 3. semester omfatter studier af det engelske sprog og dets rolle i den moderne verden og i kulturelle processer (herunder diskursanalyse, pragmatik og anvendt sprogvidenskab); kulturteori og kulturanalyse og tekstrevision og oversættelse.

Uddannelsens 4. semester

Uddannelsens 4. semester omfatter studier af britiske, amerikanske og postkoloniale litteratur-, medie- og kulturprodukter, tekst- og litteraturteori, samt to valgfag.

Uddannelsens 5. semester

Uddannelsens 5. semester omfatter bachelorprojektet samt studieaktiviteter inden for BA-sidefaget.

Uddannelsens 6. semester
Uddannelsens 6. semester består alene af studieaktiviteter inden for BA-sidefaget.

Studieophold i udlandet

Den studerende kan vælge at inkludere et meritgivende studieophold ved et udenlandsk universitet i sin bacheloruddannelse. Hvis studieopholdet indgår i det centrale fag i engelsk, anbefales det at placere det på 4. semester. Den studerendes kursusfag ved det udenlandske universitet skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Generelle prøvebestemmelser

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Hvor intet andet er anført, afholdes prøverne på engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

I uddannelsen anvendes følgende prøveformer:

a) Projektprøve

En mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig projektrapport, udarbejdet individuelt eller af en gruppe studerende i samarbejde. Studerende som har udarbejdet projektrapport i fællesskab, går til eksamen som gruppe. Projektrapporten i sin helhed betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Hvis eksaminator og censor/medbedømmer i enighed vurderer, at projektrapporten har så store faglige mangler, at den ikke kan være udgangspunkt for eksamination, aflyses den mundtlige prøve. Dette skal meddeles de/den studerende senest 48 timer før det planlagte prøvetidspunkt.

Prøvetiden er normeret til 20 minutter pr. studerende plus 10 minutter pr. gruppe, dog højst i alt to timer. Prøvetiden for individuelle projekter er 30 minutter. Disse angivelser er inklusive tid til votering og karaktergivning.

Den enkelte studerende i en gruppe har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. Hvis dette ønskes, skal det meddeles eksaminator ved eksaminationens påbegyndelse.

Projekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 4 studerende. Bestemmelser om projektrapportens omfang angives under den enkelte prøve.

b) Modulopgave

En individuel bunden skriftlig hjemmeopgave på baggrund af kursusundervisning. En modulopgave kan bestå af flere adskilte delopgaver, hvoraf nogle kan være besvaret i selve kursusundervisningen.

Ved eksterne prøver bedømmes opgavebesvarelsen af eksaminator og en ekstern censor. Ved interne prøver bedømmes opgavebesvarelsen af eksaminator.

Bestemmelser om besvarelsens form og omfang angives under den enkelte prøve.

c) Eksamensportefølje

En individuel portefølje af skriftlige arbejder udarbejdet i forbindelse med og forlængelse af kursusundervisning. Porteføljen bedømmes af eksaminator.

Kravene til indholdet og omfanget af en eksamensportefølje oplyses ved starten af undervisningen i det pågældende modul.

d) Stedprøve

En bunden individuel skriftlig prøve under opsyn på universitetet. Prøvetiden angives under den enkelte prøve.

Ved eksterne prøver bedømmes opgavebesvarelsen af eksaminator og en ekstern censor. Ved interne prøver bedømmes opgavebesvarelsen af eksaminator.

Regler for arbejdets omfang

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inkl. mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal/antal tegn anføres i skriftlige arbejder efter gældende retningslinjer.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

Årsværk

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Vægtet gennemsnit

For at bestå uddannelsen skal den studerende bestå alle prøver med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Eksamensordning

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet. 

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 2-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Litteraturanalyse og litteraturhistorie (med problembaseret læring) Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Grundbegreber i humanistisk videnskab Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Sprogforståelse og sprogproduktion 1 Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Fonetik og fonologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Tekster og kontekster Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Litteratur- og medieanalyse Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Sprogforståelse og sprogproduktion 2 Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Grammatik Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
3. Semester
Diskurs og samfund Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Kulturteori og kulturanalyse Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Tekstrevision og oversættelse Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
4. Semester
Litteratur- og medievidenskab Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Mundtlig sprogfærdighed Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
Valgfag BA Engelsk
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
5. Semester
Sidefag
Sidefag 15
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
6. Semester
Sidefag 30

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Videnskabsteori og videnskabelig metode er fordelt på følgende moduler på bacheloruddannelsen:

  • Modulet "Grundbegreber i humanistisk videnskab"
  • Modulet "Tekster og kontekster"
  • Modulet "Diskurs og samfund"
  • Modulet "Tekst- og litteraturvidenskab".
 
Valgfag BA Engelsk
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Litterære strømninger Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Visuel kultur Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Diskursstudier Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Videregående grammatik Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Oversættelse og oversættelsesteori Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Sproglæring og sprogundervisning Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Fri tekstproduktion Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Centralfag 30
2. Semester
Centralfag 30
3. Semester
Centralfag 30
4. Semester
Centralfag 30
5. Semester
Grundbegreber i humanistisk videnskab Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Sprogforståelse og sprogproduktion 1 Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Fonetik og fonologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Centralfag 15
6. Semester
Tekster og kontekster Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Litteratur- og medieanalyse Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Sprogforståelse og sprogproduktion 2 Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Grammatik Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Se studienævnets hjemmeside for yderligere oplysninger.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen