Studieordning for bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Elektronik og IT.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i produkt- og designpsykologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A,
  • Engelsk B
  • Matematik A (karakterkrav på mindst 4,0)
  • Fysik B eller Geovidenskab A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (produkt- og designpsykologi). Den engelske betegnelse: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Engineering Psychology ).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden:

  • almenpsykologiske kerneområder (biologisk psykologi, udviklingspsykologi, personlighedspsykologi, motivations- og emotionspsykologi, socialpsykologi, abnormpsykologi)
  • grundlæggende kognitionspsykologi (sansning, perception, opmærksomhed, bevidsthed, hukommelse, begrebsdannelse, sprog, tænkning, problemløsning, intelligens, kreativitet og ekspertise)
  • anvendt kognitionspsykologi og designpsykologi, psykologiske, herunder kognitionspsykologiske, faktorer i brugeroplevelse og præstation
  • psykofysik, sammenhængen mellem psykologi og naturvidenskabelige discipliner (fysikken omkring lys og lyd, fysiologi og mekanik, det sanse-motoriske apparat)
  • grundlæggende ingeniørfaglige discipliner (systemforståelse, systemudvikling, programmering, designprocesser, elektronik, sensorer og aktuatorer)
  • statistik og forskningsmetoder (design af laboratorieforsøg og brugerundersøgelser) og det videnskabsteoretiske og etiske grundlag for disse metoder.

Færdigheder:

  • kan forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis indenfor psykologiske og ingeniørfaglige områder
  • kan analysere og strukturere komplekse ingeniørmæssige opgaver.
  • kan afgrænse, afdække og udrede psykologiske aspekter ved komplekse ingeniørmæssige opgaver på en problemorienteret måde
  • kan indkredse nye ingeniørmæssige udfordringer og muligheder ud fra viden om psykologiske forhold.
  • kan forstå og evaluere psykologiske forskningsbidrags relevans for ingeniørmæssige opgaver.
  • kan anvende etablerede psykologiske forskningsmetoder systematisk i forhold til ingeniørmæssige opgaver.
  • kan formidle psykologisk og teknisk/naturvidenskabelig viden og afrapportere egne og andres undersøgelser, således at de kan gøres nyttige for industrien og for andre praksisfelter.
Kompetencer:
  • konsultative opgaver i forbindelse med design, produktion og evaluering af artefakter, brugssituationer og services, der kræver psykologisk indsigt, fx udvikling, anvendelse og udbredelse af industriprodukter og forbrugerprodukter
  • assisterende opgaver i forbindelse med udredning af psykologiske og tekniske problemstillinger
  • assisterende opgaver i erhvervslivet og i forskningsinstitutioner i forbindelse med gennemførelse af forskningsprojekter, der rummer kombinerede tekniske og psykologifaglige aspekter
  • formidling af generelle psykologiske problemstillinger, herunder i særdeleshed teknisk-naturvidenskabelige problemstillinger.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • selvstudie
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde
  • studenteroplæg

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Designpsykologisk projektarbejde (P0) Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Sansning, menneskers grænseflader til omverden (P1) Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Grundlæggende programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Perception, initierende bearbejdning af sensorisk indtryk Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til psykologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Interaktionsdesign Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Calculus Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Teknologi og kognition Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Statistik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Proceduremæssig programmering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Kognitionspsykologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. Semester
Mennesker og apparater Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Anvendt kognitionspsykologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. semester Valgfri kurser (a)
Vælg 1 kursus
Kursus 5
4. semester Valgfri kurser (b)
Vælg 1 kursus
Kursus 5
5. Semester
Instrumentering af interaktive systemer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til processering af elektroniske signaler Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling: Redesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
5. semester Valgfri kurser
Vælg 1 kursus
Kursus 5
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Forskningsdesign Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling: Koncept Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig

 
4. semester Valgfri kurser (a)
Vælg 1 kursus
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 3D Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Realtids interfaces og interaktioner Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

 
4. semester Valgfri kurser (b)
Vælg 1 kursus
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Struktureret systemudvikling Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Systemanalyse og design Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

 
5. semester Valgfri kurser
Vælg 1 kursus
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Computergrafik programmering Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Mekatroniske produkter og systemer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Rendering og animation Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

De studerende vil i løbet af uddannelsen blive introduceret til relevante teorier og videnskabelige metoder på et stigende abstraktionsniveau. Videnskabsteori og videnskabelige metoder generelt indgår i kurset Problembaseret læring. Desuden udvikler de studerende deres færdigheder på dette område i deres projektarbejde, hvor de vil anvende videnskabelige metoder i praksis og reflektere over anvendelsen heraf.

Studiestartsprøve

Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål:                          
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold:                    
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen:            
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform:             
Skriftlig prøve

Bedømmelse:            
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang:            
De studerende kan klage over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere information om uddannelsen kan findes på hjemmesiden for Institut for Elektroniske Systemer.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen