Studieordning for bacheloruddannelsen i software, 2020, Aalborg

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 107 af 12. februar 2018 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Datalogi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Datalogi.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (software). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen i software har som sit mål at give en softwareteknisk velfunderet indsigt i muligheder for og værktøjer og metoder til konstruktion og analyse af software.

Efter gennemført studium skal en bachelor i software derfor have opnået følgende:

Bacheloren

Viden

  • har viden om teori, metode og praksis inden for design, konstruktion og analyse af software
  • kan forstå og reflektere over fagets teorier, metoder og praksis
  • kan anvende den faglige terminologi på korrekt vis

Færdigheder

  • kan anvende sofwaretekniske metoder og redskaber til at designe,
    implementere og analysere software
  • kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger inden for
    software og begrunde og vælge relevante løsningsmodeller ud
    fra kendskab til de muligheder og begrænsninger, som er givet af
    datalogiens teorier og metoder
  • kan formidle problemstillinger og løsningsmodeller til såvel
    fagfæller som ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

  • kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i
    studie- og arbejdssammenhænge
  • kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med
    en professionel tilgang
  • kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i
    forskellige læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Analyse & problemformulering Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Et program, der løser et problem Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Imperativ programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Datalogiens teoretiske grundlag Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Et større program udviklet af en gruppe Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Algoritmer og datastrukturer Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
Internetværk og web-programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Sandsynlighedsteori og lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
En velstruktureret applikation Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Objektorienteret programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Systemudvikling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Design og evaluering af brugergrænseflader Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. Semester
Design, definition og implementation af programmeringssprog Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Sprog og oversættere Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
Syntaks og semantik Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
Computerarkitektur og operativsystemer Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
5. Semester
Valgprojekter på 5. semester
Vælg 1 projekt
Projekt 15
Agil software engineering Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
Maskinintelligens Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Databasesystemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Algoritmer og beregnelighed Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Modeller og værktøjer for Cyber Physical Systems Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Sikkerhed Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig

 
Valgprojekter på 5. semester
Vælg 1 projekt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Kompleks Front-end Software Projekt 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Kompleks Back-end Software Projekt 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne problembaseret læring (1. semester), datalogiens teoretiske grundlag (1. semester), sandsynlighedsteori og lineær algebra (2. semester) og bringes i anvendelse i projektmodulet Kompleks Front-end Software eller Kompleks Back-end Software (5. semester) samt i bachelorprojektet (6. semester).

Studiestartsprøve            
Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.

Mål:                         
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.

Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.

Indhold:                   
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.

Reeksamen:            
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.

Prøveform:             
Skriftlig prøve

Bedømmelse:           
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.

Klageadgang:           
De studerende kan over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet på sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.

19: Henvisninger til uddybende information

Mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, er offentliggjort på studienævnets hjemmeside.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2020 påbegynder deres 1. og 5. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra februar 2019 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen