Studieordning for bacheloruddannelsen i interaktionsdesign, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Datalogi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Datalogi.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i interaktionsdesign. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Interaction Design.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloren

Viden

  • Har viden om teori, metode og praksis inden for interaktionsdesign og de hertil relaterede fagligheder indenfor datalogi og industriel design.
  • Har viden om usability, menneskelig kognition, designprincipper for visuelt design, forskellige interaktionsformer, og principper for brugeroplevelse ift. interaktionsdesign
  • Har viden om visualiseringsmetoder i arbejdet med interaktionsdesign og anvendelsen af prototyper i udvikling af designkoncepter.
  • Har viden om udarbejdelse af interaktionsdesignforslag og –alternativer til konkrete cases
  • Har viden om design af interaktive fysiske og digitale produkter.
  • Har viden om konstruktion af interaktive systemer gennem imperativ og objekt-orienteret programmering.
  • Har viden om kvalitative og kvantitative metoder og deres anvendelse i interaktionsdesign.
  • Har viden om brugerinddragelse og samarbejde med brugere og virksomheder i alle faser af en interaktionsdesignproces.
  • Har viden om tilrettelæggelse af interaktionsdesignprocesser der integrerer information fra forskellige fagområder og stimulerer tværfagligt samarbejde.
  • Har viden om metoder og teorier i relation til problembaseret projektarbejde
  • Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.

Færdigheder

  • Kan gennemføre interaktionsdesignprocesser i overensstemmelse med konkrete metoder
  • Kan anvende metoder og redskaber indenfor interaktionsdesign til at angribe, strukturere og gennemføre aktiviteterne i en interaktionsdesignproces
  • Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor interaktionsdesign samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
  • Kan analysere og udfolde et interaktionsdesignproblem, samt evaluere og vurdere kvaliteten af et interaktionsdesign og dets alternativer.
  • Kan illustrere og kommunikere mulige interaktionsdesignløsninger på konceptniveau og gennem konkrete designløsninger.
  • Kan gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser, brugerorienterede og integrerede designprocesser, og samarbejde med virksomheder.
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsninger til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

  • Kan analysere, designe, realisere og vurdere komplekse interaktionsdesigns gennem anvendelse af fagets centrale metoder og teorier.
  • Kan redegøre præcist for centrale principper og retningslinjer for interaktionsdesign ift. både fysiske og digitale interaktive produkter og systemer.
  • Kan anvende forskellige visualiseringsteknikker i en designproces, og vurdere kulturelle, markedsmæssige, brugsmæssige, æstetiske og tekniske forhold ved et interaktionsdesign.
  • Kan omsætte interaktionsdesignkrav til et funktionelt interaktivt system.
  • Kan planlægge og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser, og begrunde og vurdere metodiske valg i en interaktionsdesignproces
  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.


Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Interaktionsdesign (P0) Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Designforståelse (P1) Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 1: Usability og skitsering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Grundlæggende programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Designalternativer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 2: visuelt design og prototyping Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 3D Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Datalogiens matematiske grundlag Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Design med brugere Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 3: brugercentreret design Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling: redesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Imperativ programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. Semester
Design og konstruktion Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 4: kvantitativ metode Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Realtids interfaces og interaktioner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Objektorienteret programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
5. Semester
Interaktivt fysisk design Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 5: kvalitativ metode Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Mekatroniske produkter og systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Valgfag 5. semester Kursus 5
6. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Interaktionsdesign 6: user experience Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling: designprocesser Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Valgfag 6. semester Kursus 5

Som det fremgår af titlerne, indeholder en række kursusmoduler videnskabsteori og videnskabelig metode. Det gælder navnlig kursusmodulerne Kvalitativ metode og Kvantitativ metode.

 
Valgfag 5. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Systemudvikling Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Computergrafik programmering Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

 
Valgfag 6. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Software engineering Kursus 5 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig eller mundtlig
Databaseudvikling Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

Mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen, er offentliggjort på studienævnets hjemmeside

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2018 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen