Studieordning for bacheloruddannelse i anvendt filosofi, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Anvendt Filosofi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Filosofi.

7: Adgangskrav

Adgang til bacheloruddannelsen i anvendt filosofi forudsætter:

  • Bestået adgangsgivende eksamen (stx, hf, hhx, htx eller tilsvarende)
  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B 
  • Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau hvis det er et fortsættersprog


Adgangskrav til sidefag:
Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har bestået de første 2 år af et centralt fag (120 ECTS-point) inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Applied Philosophy.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål:

Bacheloruddannelsen i anvendt filosofi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for at udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i anvendt filosofi er, at den studerende skal erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer til at beherske filosofisk argumentation og til ved hjælp af filosofiske arbejdsmetoder at kunne bidrage til løsning af konkrete, praktiske problemstillinger i relation til forskellige arbejdskontekster og fagområder. Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om og indsigt i den filosofiske fagtradition ved hjælp af fagets metoder.

Den studerende skal blive i stand til at arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau der lever op til internationale standarder.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på videns-, forståelses- og refleksionsniveau skal:

  • opnå forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de filosofiske hoveddiscipliner
  • opnå teoretisk viden om den problemorienterede tilgang til forskning og samarbejde.
  • opnå bred og varieret viden fra oldtid til nutid om filosofiens historiske udvikling
  • kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for feltet ’anvendt filosofi’
  • kunne forstå de filosofiske argumenters særkende og generelle betydning samt være i stand til at reflektere over deres samspil med andre fagområder
  • have opnået viden om filosofiens betydning for og samspil med andre videnskaber, hverdagspraksis og professionel praksis.

 

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • anvende filosofiens metoder og redskaber til analyse og argumentatorisk diskussion af relevante problemstillinger inden for fagområdet
  • anvende den problemorienterede tilgang og praktisere det problembaserede projektarbejde (PBL) som arbejds- og samarbejdsform
  • anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med anvendt filosofi inden for relevante arbejdsområder i uddannelse og erhverv
  • vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra et anvendelsesorienteret, filosofisk perspektiv
  • begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i en given praksissammenhæng
  • evne til at analysere og fortolke tekster og cases fra forskellige perioder under inddragelse af relevante teorier og kontekst
  • formidle filosofiske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdsmæssige sammenhænge ud fra et kombineret filosofisk perspektiv og en problemorienteret tilgang
  • indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang med respekt for andre professioners tilgange
  • identificere, afgrænse og analysere et filosofifagligt problem samt beherske faglig kommunikation og formidling herom
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

For sidefagsstuderende:

Uddannelsens formål for sidefagsstuderende

BA-sidefagene i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Målet med BA-sidefagene er dels, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedopmråder, som opfylder kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemfører BA-sidefagene i anvendt filosofi, vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser. Dels at den sidefagsstuderende bliver i stand til at skelne mellem videnskabelige og filosofiske arbejdsformer samt omsætte denne viden i praksis

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). Bacheloruddannelsen i anvendt filosofi læses som en to-faglig bacheloruddannelse og inkluderer den studerendes bachelor side- eller tilvalgsfag på 45 ECTS. Der afholdes en fælles side- og tilvalgsdag på AAU hvert år, hvor der informeres om den studerendes forskellige muligheder.

Der skrives bachelorprojekt på 5. eller 6. semester.

I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet.  Dette kan med størst fordel og mest enkelt placeres på 4. semester.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

På 5. og 6. semester indgår den studerendes side- eller tilvalgsfag med 45 ECTS-point i den samlede bacheloruddannelse.

Obligatoriske moduler

Modul 1: Akademisk og filosofisk introduktionskursus

1. sem.

  5 ECTS-point

Modul 2: Filosofihistorie

1. sem.

 15 ECTS-point

Modul 3: Etik

1. sem.

 10 ECTS-point

Modul 4: Politisk filosofi

2. sem.

 10 ECTS-point

Modul 5: Problembaseret læring

2. sem.

   5 ECTS-point

Modul 6: Erkendelsesteori og metafysik

2. sem.

 10 ECTS-point

Modul 7: Argumentationsteori

2. sem.

  5 ECTS-point

Modul 8: Videnskabsfilosofi

3. sem.

15 ECTS-point

Modul 9: Logik

3. sem.

  5 ECTS-point

Modul 11: Sundhedsfilosofi

4. sem.

10 ECTS-point

Modul 12: Miljøfilosofi

4. sem.

10 ECTS-point

Modul 13: Organisationsfilosofi

4. sem.

10 ECTS-point

Modul 14: Bachelorprojekt

5. sem.

15 ECTS-point

Side- og tilvalgsfag

5. sem.

15 ECTS-point

Side- og tilvalgsfag

6. sem.

30 ECTS-point

 

 

Valgfrie moduler

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende på 3. semester skal vælge et jf. § 5, stk. 2 (der vælges i alt 10 ECTS-point)

 

Modul 10: Filosofisk dialog og vejledning

3. sem.

10 ECTS-point

 

Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af aktiviteter, der omfatter filosofifaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange. På den måde sikres udviklingen af de studerendes færdigheder og kompetencer gennem en variation af arbejdsformer og læringsrum. Følgende er eksempler herpå:

  • Forelæsninger og oplæg ved uddannelsens kerneundervisere
  • Problemorienteret projektarbejde
  • Workshops
  • Gæsteforelæsninger med nationale og internationale oplægsholdere
  • Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • Feedback gennem individuel og gruppeorganiseret vejledning
  • Skriftlig formidling af relevante filosofiske emner og problemstillinger

På uddannelsens 1. semester er der tilrettelagt studieaktiviteter til at understøtte de studerendes opøvelse af generelle studiekompetencer. Det gælder i særdeleshed modulet ”Akademisk-filosofisk introduktionskursus”. Dertil kommer en generel introduktion til filosofiens historie via modulet ”Filosofihistorie” samt en generel introduktion til etik som filosofisk disciplin i modulet ”Etik”.

 

På uddannelsens 2. semester arbejdes med to større moduler, henholdsvis ”Politisk filosofi” samt modulet ”Erkendelsesteori og metafysik”. Dertil kommer introduktion til den problemorienterede arbejdsform via modulet ”Problembaseret læring”, der indgår i et integreret forløb med modulet i politisk filosofi. Endelig skoles de studerende også via modulet ’Argumentationsteori” i, hvad et argument er og, hvordan man undgår at begå uformelle fejlslutninger.

 

På uddannelsens 3. semester arbejdes med 3 moduler. Det første er ”Videnskabsfilosofi”, i hvilket de studerende også skriver projekt. Dernæst modulet ”Logik”, hvor de studerende introduceres til logikken som disciplin, og endelig det valgfrie modul ”Filosofisk dialog og vejledning”, hvor de studerende via en meget øvelsesbaseret undervisning får prøvet kræfter med filosofien som interaktionel/dialogisk praksis.

 

På uddannelsens 4. semester arbejder den studerende med at opøve sine kompetencer i direkte relation til tre fag- og arbejdsområder. Det drejer sig om det sundhedsfaglige og det miljøfaglige område via modulerne i ”Sundhedsfilosofi” og ”Miljøfilosofi”, samt det organisatoriske felt gennem modulet ”Organisationsfilosofi”. Semesterets moduler udbygger den studerendes indsigt i filosofiske problemstillinger inden for disse områder, samt understøtter kompetenceudviklingen i anvendelsen af filosofiske metoder i tilknytning hertil.

 

På uddannelsens 5. eller 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt inden for anvendt filosofi. Projektet laves samtidig med, at den studerende er ude på sit bachelor side- eller tilvalgsfag. Projektet semestermæssige placering afgøres af antallet af ECTS på den studerendes side- eller tilvalgsfag. Bachelorprojektet kan skrives i gruppe eller individuelt og der tilknyttes projektvejledning.

 

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

 

§17. 1 GENERELLE PRØVEBESTEMMELSER

Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

17.1.2. Prøverne er enten interne eller eksterne.

17.1.3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

17.1.4 Alle prøver er gruppeprøver, medmindre andet fremgår af studieordningen. Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer:

a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre skal det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De/den studerende eksamineres som udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at der sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen.

b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten / det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Bedømmelsen vurderer i hvilken grad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlag af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført / opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem de/den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af de/den studerende udarbejdede projektrapport.

Den enkelte studerende har ved prøveform a og b mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I givet fald, skal dette ønske meddeles ved eksaminationens påbegyndelse.

c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).

17.1.5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal opfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidehenvisninger anføres enten på forsiden eller i et forord.

17.1.6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

17.1.1 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidstuderendes arbejde i et år inkl. ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.

17.1.8 For at uddannelsen kan anses som bestået skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-pmfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår igennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

17.1.9 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til engver tid gældende eksamensordning på AAU.

 

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne i uddannelsens moduler kan enten være interne eller eksterne og bedømmes enten efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået.

Udbydes som: 2-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Akademisk og filosofisk introduktionskursus Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Filosofihistorie Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Etik Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Politisk filosofi Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Erkendelsesteori og metafysik Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Argumentationsteori Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
3. Semester
Videnskabsfilosofi Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Logik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Valgfri modul
Vælg 10 ECTS
Kursus 10
4. Semester
Sundhedsfilosofi Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Miljøfilosofi Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Organisationsfilosofi Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
5. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Side- og tilvalgsfag 15
6. Semester
Side- og tilvalgsfag 30

 
Valgfri modul
Vælg 10 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Filosofisk dialog og vejledning Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig
Organisationspsykologi Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Forretningsudvikling og entreprenørskab Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering

I ovenstående moduler indgår fagets videnskabsteori og metoder i modulerne Akademisk og filosofisk introduktionskursus, Erkendelsesteori og Metafysik samt Videnskabsfilosofi. 

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Centralt fag 30
2. Semester
Centralt fag 30
3. Semester
Centralt fag 30
4. Semester
Centralt fag 30
5. Semester
Filosofihistorie - Sidefag Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
Centralt fag 15
6. Semester
Politisk filosofi Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Filosofi i anvendelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Erkendelsesteori og metafysik Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Argumentationsteori Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen