Studieordning for bacheloruddannelsen i arkitektur og design, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Arkitektur & Design

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Design.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Samt ét af følgende sæt krav:

  • Fysik B og Kemi C eller
  • Fysik B og Bioteknologi A eller
  • Geovidenskab A og Kemi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til følgende betegnelser afhængig af valg af specialisering:

Specialisering i arkitektur og urbant design:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design med specialisering i arkitektur og urbant design). Den engelske betegnelse er: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Architecture and Design with specialisation in Architecture and Urban Design)

Specialisering i industrielt design:

  • Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design med specialisering i industrielt design). Den engelske betegnelse er: Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Architecture and Design with specialisation in Industrial Design)

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Studerende som gennemfører uddannelsen vil have opnået følgende:

Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design med specialisering i industrielt design):

Viden

  • Skal kunne redegøre for ingeniørbaserede teorier, metoder og værktøjer i den integrerede designproces, der kan tilvejebringe kvalitativ og kvantitativ kravspecifikation og forslagsstillelse
  • Skal kunne analysere, vurdere og reflektere over både proces og forslag med metoder fra flere paradigmer til at redegøre for uklart-afgrænsede problematikker
  • Skal kunne redegøre for og reflektere over teorier og metoder til brugerorientering i designprocessen og formgivningsmetoder, herunder produktsemantik
  • Skal have viden om produktets tilblivelse; herunder relevant teknologi, materiale, mekanik, procesteknik, produktion, fremstilling og forsyningskæde
  • Skal have viden om produktets miljømæssige konsekvenser på både optimeringsniveau, eks.  materiale og energiforbrug, samt på system og konceptniveau.

Færdigheder

  • Skal kunne kvalitativt og kvantitativt specificere, formidle og designe hele produktforslag og delkomponenter gennem en rationel, systematisk, metodisk produktudviklingsproces, hvor form, funktion, konstruktion og teknologi integreres gennem iterativ veksling mellem forslagsstillelse, evaluering og refleksion
  • Skal kunne aktivt vælge, inddrage og integrere de umiddelbart væsentligste aktørperspektiver, herunder brug og fremstilling, i produktets specifikation, tilblivelse og virke
  • Skal kunne opstille og redegøre for basale forhold vedrørende teknologi, materialevalg, mekanisk materialekarakterisering, evt. styring, produktions- og bearbejdningsproces, der opfylder produktspecifikationen

kompetencer

  • Skal i en gruppe kunne planlægge, formidle og gennemføre en multiparadigmatisk, udviklings- og synteseorienteret, systematisk, integreret produktudviklingsproces baseret på ingeniørfaglige overvejelser og designe med hensyntagen til produktets brug og tilblivelse og metodisk tilstræbe innovationshøjde
  • Skal kunne selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel, systematisk tilgang baseret på teorier og metoder præsenteret under uddannelsesforløb.
     

Bachelorer (BSc) i teknisk videnskab (arkitektur og design med specialisering i arkitektur og urbant design):
Viden

  • Skal have viden om og forståelse for Integreret Design*, herunder indsigt i teori, metoder og praksis indenfor fagområderne ingeniørvidenskab, bæredygtighed, arkitektur og urban design - bredt fra bygningsdelen og bygningen til byen og byrummet.
  • Skal have grundlæggende forståelse for og kunne forklare udvalgte videnskabsteoretiske positioner i krydsfeltet mellem ingeniørvidenskab, bæredygtighed, arkitektur og urban design, samt have kendskab til de væsentligste kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder.
  • Skal have kendskab til og kunne forklare væsentlige teorier, perioder, positioner, værker og personer indenfor arkitektur- og byhistorie, samt kunne redegøre for indflydelse fra de skabende kunstarter, teknologi, ingeniørvidenskab, og bæredygtighed.
  • Skal have viden om og designkonceptuel forståelse for begreber og metoder knyttet til bæredygtigt byggeri og byplanlægning, herunder indsigt i projektering, plansystemer, byggeregulativer, certificeringer, lovgivning og etik, samt formgivningens konsekvenser for miljø/klima, samfund og menneskelig komfort/trivsel.
  • Skal have viden om og designkonceptuel forståelse for begreber og metoder knyttet til tektonik*, strukturelle principper og statiske beregninger af bygningers bærende konstruktioner, herunder indsigt i fundamentale mekaniske egenskaber af bygningsmaterialer som eksempelvis stål, træ og beton.
  • Skal have viden om og designkonceptuel forståelse for begreber og metoder knyttet til klimateknisk analyse af en bygning, herunder indsigt i varme- og fugttransport samt bygningers energiforbrug og indeklima.
  • Skal have viden om og designkonceptuel forståelse for by- og byrums dimensionering, herunder samspillet mellem mikroklima, geoteknik, areal- og anvendelsesplanlægning, samt formgivning af infrastrukturanlæg for vejtrafik og spildevand.
  • Skal have grundlæggende viden og designkonceptuel forståelse for matematiske/geometriske begreber og metoder til anvendelse indenfor parametrisk formgivning.
  • Skal have viden om og forståelse for state-of-the-art analoge og digitale metoder og redskaber til analyse, simulering, formgivning og repræsentation af bygningsdele, bygninger, bebyggelser, og byrum.
  • Skal have viden om og forståelse for Problembaseret Læring (PBL)*, herunder indsigt i og kunne forklare samarbejdsrelationer, projektorganisering, samt problemorienterede metoder og praksis.

Færdigheder

  • Skal kunne planlægge og gennemføre Integreret Design på et undersøgelsesbaseret grundlag, ved at kombinere teorier, metoder og redskaber inden for fagområderne ingeniørvidenskab, bæredygtighed, arkitektur og urban design.
  • Skal kunne analysere, beskrive, vurdere og formgive bygningsdele, bygninger, byer, bydele og byrum, samt redegøre for deres centrale formkoncepter, æstetiske udtryk, sociale funktion og arkitektoniske virkemidler.
  • Skal kunne vælge, inddrage og integrere de umiddelbart væsentligste bæredygtighedsperspektiver og byggeregulativer i design- og formgivningsprocessen, herunder grundlæggende kunne redegøre for sammenhængen mellem ingeniørvidenskab, arkitektur, by, teknologi, miljø/klima, menneske og samfund.
  • Skal kunne vælge, inddrage og integrere de umiddelbart væsentligste bruger/borger/aktørperspektiver i design- og formgivningsprocessen, herunder kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister, (interne/eksterne) samarbejdspartnere og brugere.
  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger på bygnings- og byniveau, samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller inden for fagområderne bæredygtighed, ingeniørvidenskab, arkitektur og urban design.
  • Skal kunne gennemføre og dokumentere grundlæggende beregninger og designkonceptuel projektering knyttet til bygningers bærende konstruktioner, materiale anvendelse, energiforbrug og indeklima.
  • Skal kunne gennemføre og dokumentere grundlæggende dimensionering og designkonceptuel projektering knyttet til byers infrastrukturelle og mikro-klimatekniske problemstillinger, herunder kunne planlægge, designe og dimensionere byrum, veje/stier og spildevand.
  • Skal kunne beskrive og benytte sig af matematiske begreber og beregningsmetoder i forbindelse med designmæssige problemstillinger, samt grundlæggende kunne anvende og illustrere dem i design- og formgivningsprocessen med relevante redskaber.
  • Skal kunne benytte udvalgte state-of-the-art analoge og digitale redskaber til empiriindsamling, analyse, simulering, modellering, formgivning, beregning og visualisering af bygningsdele, bygninger, byer og bydele.
  • Skal kunne anvende problembaseret læring i en integreret designmæssig kontekst, herunder kunne styre et projektforløb fra problemidentifikation frem mod problemløsning og syntese, baseret på et iterativt, kritisk-kreativt og reflekterende procesforløb.

Kompetencer

  • Skal kunne planlægge, udøve og kritisk reflektere over Integreret Design, herunder kunne indarbejde grundlæggende ingeniørtekniske forhold som designgenererende aspekter i formgivningen af bygningsdele, bygninger, byer og bydele
  • Skal kunne identificere og indarbejde relevante. bæredygtighedsperspektiver, herunder tilvejebringe løsninger der integrerer relevante lovgivningsmæssige-, miljø/klima-, bruger/aktør- og samfundsmæssige overvejelser i design- og formgivningsprocessen
  • Skal kunne håndtere grundlæggende ingeniørvidenskabelige. problemstillinger i relation til analyse/design konceptuel projektering af bærende konstruktioner i eksempelvis bygningsmaterialerne stål, træ og beton.
  • Skal kunne håndtere grundlæggende problemstillinger i relation til analyse/design konceptuel projektering af bygningers klimaskærm, energiforbrug og indeklima.
  • Skal kunne håndtere grundlæggende ingeniørvidenskabelige problemstillinger i relation til byplanlægning, mikroklima og infrastruktur, herunder kunne tilvejebringe løsninger, der integrerer de infrastrukturelle elementer i bymiljøet.
  • Skal selvstændigt kunne indgå i- og håndtere fagligt og tværfagligt team samarbejde med en professionel, systematisk tilgang i krydsfeltet mellem ingeniørvidenskab, bæredygtighed, arkitektur og urban design.
  • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder kunne arbejde med forskellige projekttyper og designprocesser.
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov og personlige samarbejdskompetencer, samt kunne strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

 

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrette-lægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

- forelæsninger
- klasseundervisning
- projektarbejde
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. 

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Arkitektur og urbant designIndustrielt design
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Introduktion til integreret design i en problembaseret læringskontekst Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Den integrerede design-ingeniør I: Matematik, geometriske strukturer og parametrisk design Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Problembaseret læring Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Introduktion til arkitektur-ingeniørens faglighed Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Introduktion til industrielt design-ingeniørens faglighed Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Introduktion til urban design-ingeniørens faglighed Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Industrielt design
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
3. Semester
Den integrerede design-ingeniør II: Matematik, rumlige strukturer og parametrisk design Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling I: Konceptudvikling Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Frembringelse I: Styrkelære og materialer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Produktdesign I Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Integreret produktudvikling II: Brugerorienteret design Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Frembringelse II: Strategisk materialevalg I Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Produktdesign II: Brugerorienteret designproces Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
5. Semester
Integreret produktudvikling III: Produkt og system Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Frembringelse III: Styrkelære og anvendt simulering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Produktdesign III: Varianter og system Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
6. Semester
Integreret produktudvikling IV: Designprocesser Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Frembringelse IV: Strategisk materialevalg II Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Bachelorprojekt: Industrielt design Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Udbydes som: 1-faglig
Specialisering: Arkitektur og urbant design
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
3. Semester
Byrummets formgivning I: Urbane strukturer, funktioner og materialitet Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Den integrerede design-ingeniør II: Matematik, rumlige strukturer og parametrisk design Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Den integrerede design-ingeniør III: Arkitektonisk projektering og detaljering af simple bygningskonstruktioner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Formgivning af den kompakte bolig: Integration af kontekst, konstruktion og klima Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Den integrerede design-ingeniørs historie: På tværs af teknologi, samfund og formgivning Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Integreret design-ingeniør IV: Passive og aktive designstrategier for bæredygtige bygninger Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Formgivning af det offentlige byggeri: Integration af brugerkrav og energioptimering Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
5. Semester
Den Integrerede Design-Ingeniør V: By og bygningers bæredygtighedscertificering, livscyklus og værdisættelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Byrummets formgivning II: Konceptuelt design og relationer mellem bygningen og byens rum Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Formgivning af den tætte by: Integrationen af by-klimatekniske, infrastrukturelle og vejtekniske krav Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
6. Semester
Valgfag på 6. semester af specialiseringen Arkitektur og Urbant Design
Vælg to valgfag
Kursus 10
Bachelorprojekt: Formgivning af den store hybride bygning Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

 
Valgfag på 6. semester af specialiseringen Arkitektur og Urbant Design
Vælg to valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
6. Semester
Byrummets formgivning III-A: Planlægning og realisering af funktioner og strukturer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Byrummets formgivning III- B: Landskab og bygning Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Den Integrerede Design-Ingeniør VI-A: Udvidet arkitektonisk projektering med strukturelt design og FE-simuleringer Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Den Integrerede Design-Ingeniør VI-B: Simuleringer af løsningsrummet for bygningens indeklima og energiforbrug Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

Bemærk:  Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er mindre end 20 studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Videnskabsteori og videnskabelig metode

Videnskabsteori og videnskabelig metode indlæres gennem kursusaktiviteterne Problembaseret læring (1. semester), Den integrerede design-ingeniørs historie: på tværs af teknologi, samfund og formgivning (4. semester) samt Integreret produktudvikling IV – Designprocesser (6. semester) og bringes i anvendelse i projektmodulet Introduktion til arkitektur-ingeniørens faglighed (1. semester) samt efterfølgende projektmoduler

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 01.09.2020 påbegynder deres 1. og 3. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen har den 18. februar 2020 godkendt en overgangsstudieordning. Pr. 1. september 2020 træder studieordningen derfor i kraft for studerende, der starter på 1. og 3. semester.

Prodekanen for uddannelse har den 11. november 2020 godkendt, at Modulet "Introduktion til integreret design i en problembaseret læringskontekst (P0)” på 1. semester ændres fra at være et ”kursus” til at være et ”projekt” gældende fra efteråret 2020.