Studieordning for Bacheloruddannelsen i International virksomhedskommunikation, engelsk, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Internationale og Tværkulturelle Studier

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Erhvervskommunikation, sprog og medier.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i International Virksomhedskommunikation i Engelsk forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:

• Bestået gymnasial uddannelse med en kvotient på minimum 4,0
• Dansk A
• Engelsk A
• Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B eller samfundsfag B
• Yderligere et sprog på A-niveau (dog kun B-niveau, hvis det er fortsættersprog) eller Kommunikation og IT A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation, engelsk. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen international virksomhedskommunikation er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede formål for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

Følgende vil fremgå af kompetenceprofilen på eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation giver den studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for nedenstående områder.

UDDANNELSENS KOMPETENCEPROFIL

Viden

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal have viden om og forståelse af følgende fagområder og skal kunne reflektere over teori, metode og praksis inden for disse områder:

• teksters og sprogs struktur og funktion
• diskurs- og kommunikationsteori
• oversættelsesteori
• virksomhedens interne og eksterne kommunikation i fremmedsprogsområdet og i Danmark, såvel skriftligt som mundtligt
• interkulturel kommunikation og markedskommunikation
• organisationers og virksomheders funktioner samt erhvervsøkonomiske og -juridiske forhold i fremmedsprogsområdet og i Danmark
• organisationers og virksomheders digitale kommunikation
• sociale, politiske, kulturelle og økonomiske forhold i fremmedsprogsområdet og i Danmark.

Færdigheder

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse selvstændigt skal kunne:

• identificere, beskrive og vurdere væsentlige teoretiske og praktiske problemstillinger inden for områderne sprog og kommunikation i virksomhedssammenhæng
• anvende relevante teorier og metoder inden for uddannelsens faglige genstandsområder
• indsamle og udvælge relevant information samt kritisk strukturere, analysere og vurdere de fundne data samt vælge og begrunde relevante løsningsmodeller
• kommunikere præcist, effektivt og korrekt både mundtligt og skriftligt om faglige problemstillinger og løsningsmodeller på dansk og det pågældende fremmedsprog både til fagfæller og ikke-specialister samt øvrige samarbejdspartnere
• bearbejde, oversætte og udforme forskellige tekster i relation til virksomheders interne og eksterne kommunikation
• anvende teorier inden for markedskommunikation i kulturel sammenhæng
• anvende sin indsigt i de sociale, politiske, kulturelle og økonomiske forhold i det valgte sprogområde og i Danmark, fx i forbindelse med markedskommunikation og interkulturel kommunikation
• anvende digitale medier i professionelle sammenhænge
•  anvende it-værktøjer til støtte for sprog-, kommunikations- og projektarbejde.

Kompetencer

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal:

• kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, både selvstændigt og i grupper, gennem arbejdet med uddannelsens forskellige faglige og tværfaglige problemstillinger samt selvstændigt fortsætte egen kompetenceudvikling
• selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og varetage komplekse og udviklingsorienterede opgaver af sproglig og kommunikativ karakter i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer og i forbindelse hermed fungere som sprogkonsulent
• kunne fungere som koordinerende led i forbindelse med interne og eksterne sprog- og kommunikationsopgaver for virksomheder og organisationer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation er kendetegnet ved problembaseret projektarbejde, som tager udgangspunkt i et sæt principper for uddannelse, der udgør Aalborgmodellen for problembaseret læring (PBL). Aalborgmodellen er baseret på følgende grundprincipper:

Problemet som udgangspunkt

Problemet er omdrejningspunktet for den studerendes læreproces. Problemet kan være af både teoretisk og praktisk karakter. Det skal endvidere være autentisk og videnskabeligt funderet. ”Autenticitet” indebærer, at problemet har relevans uden for universitetet.  ”Videnskabeligt” indebærer, at det er muligt at begribe, analysere og behandle problemstillingen teoretisk og metodisk inden for en eller flere fagdiscipliner.

Projektorganisering i grupper

Et projekt udgør en tidsbegrænset og målrettet proces, hvor et problem kan formuleres, analyseres og bearbejdes, så det resulterer i et håndgribeligt produkt, eksempelvis en projektrapport. Projektet målstyres gennem problemformuleringen, der i lighed med projektets metoder udvikles løbende gennem projektforløbet.

Projektet understøttes af kurser

For at sikre, at de studerende stifter bekendtskab med et bredt udvalg af teorier og metoder, de kan benytte i projektarbejdet, deltager de studerende i obligatoriske og valgfrie kurser. Kurserne forudsætter en høj grad af studenteraktivitet og består af fx forelæsninger, workshops, seminarer og øvelser.

Samarbejde – grupper, vejleder, eksterne parter

En gruppe af studerende styrer og gennemfører i fællesskab et projekt over et længerevarende forløb, hvor gruppen tager udgangspunkt i et problem. De studerende støtter hinanden i indsatsen for at opnå de opstillede faglige mål. Samarbejdet rummer aspekter som vidensudveksling, kollektive beslutningsprocesser, faglige diskussioner, handlingskoordinering og gensidig kritisk feedback. Gruppen samarbejder desuden tæt med vejleder(e) og eksterne partnere, for eksempel virksomheder eller andre projektgrupper.

Eksemplaritet

Studieordningens rammer, understøttet af vejlederen, sigter mod, at de studerendes projektarbejde er eksemplarisk i indhold og fremgangsmåde. Eksemplariteten består i, at læringsudbyttet fra det konkrete projektarbejde kan overføres til lignende situationer, den studerende vil møde i sit professionelle arbejde. Dette forudsætter en forståelse for problemets kontekst og for rækkevidden af gruppens konklusioner. Projektets eksemplaritet sikrer, at de studerende gennem projektarbejdet tilegner sig viden og kompetencer, som de kan anvende i en bredere sammenhæng end selve projektet.

Ansvar for egen læring

De studerende har en betydelig frihed til selv at vælge projekternes – og dermed centrale dele af studiets – indhold inden for studieordningens rammer og målbestemmelser. Samtidig bærer de studerende ansvaret for en væsentlig del af den løbende, faglige selvvurdering. Evnen til kritisk at vurdere kvaliteten af egen indsats og eget videngrundlag i forhold til en given problemstilling er en vigtig målsætning for det problembaserede projektarbejde. Gruppen støttes af en eller flere vejledere, der medvirker til, at gruppens arbejde opfylder studieordningens krav. Det er dog alene de studerende, der har ansvaret for samarbejdet i gruppen, tilrettelæggelse af læringen og for projektets forløb og resultat.

Bacheloruddannelsens struktur og indhold

Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). På 3., 4., 5. og 6. semester har den studerende mulighed for at tone sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. Uddannelsens 4. semester kan udgøres af et studieophold ved et universitet i udlandet; studieaktiviteterne ved det pågældende udenlandske universitet træder da i stedet for studieaktiviteterne på 4. semester. Studieprogrammet godkendes inden studieopholdet af koordinatorerne på vegne af studienævnet.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

På uddannelser på Aalborg Universitet, defineres et modul ved 5 henholdsvis 10 eller 15 ECTS-point svarende til de tilknyttede prøvers ECTS-point.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

•  forelæsninger
• holdundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• underviserfeedback
• faglig refleksion
• portfolioarbejde

Obligatoriske moduler

* Undervisningen forløber over to semestre og afsluttes med eksamen efter 3. semester.

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge ét på 3. semester, to på 4. semester og ét på 5. hhv. 6. semester (der vælges moduler svarende til i alt 25 ECTS-point)*.

*Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde de enkelte valgfag. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

** Modulet kan kun vælges af studerende, som i forbindelse med deres studieophold i udlandet ikke har kunnet optjene de krævede ECTS-point.

Projekter

Projekter, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 6 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder følgende prøveform:

En projektprøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. De studerende, som i fællesskab har udarbejdet en projektrapport, går til eksamen som gruppe. Projektrapporten eller det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Projektprøven er mundtlig og den enkelte studerende skal eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek.nr. 670 af 19. juni 2014 § 4 stk. 2).

Den enkelte studerende har mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enrum. I givet fald dette ønskes meddeles det ved eksaminationens påbegyndelse.

Regler for arbejdets omfang og sidetal

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 tegn inklusive mellemrum. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal og antal skrifttegn inklusive mellemrum medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal anføres enten på forsiden eller i et forord.

Prøvetider

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inklusive votering og meddelelse af resultatet.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

Årsværk

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år inklusive ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.

Bedømmelse af prøver

For at bestå uddannelsen skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ’Bestået’. Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gen­nemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

En prøve med engelsk som prøvesprog kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en meget ringe sproglig præstation.

Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til enhver tid gældende eksamensordning ved Aalborg Universitet. 

Oversigt over obligatoriske prøver på uddannelsen

Oversigt over prøver i valgfag

** Prøven kan kun vælges af studerende, som i forbindelse med deres studieophold i udlandet ikke har kunnet optjene de krævede ECTS-point.

18: Uddannelsesoversigt

Prøverne er enten interne eller eksterne. Hvor intet andet er anført, bedømmes prøverne af eksaminator og en intern medbedømmer eller en ekstern censor.

Følgende moduler indeholder fagets videnskabsteori og/eller videnskabelig metode:

• Modulet PBL, videnskabsteori og akademisk praksis (1. semester)
• Kultur, kommunikation og samfund (2. semester).

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør og vedligeholder på sin hjemmeside mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen. Du kan læse mere om uddannelsen på www.aau.dk/uddannelser/bachelor/engelsk-international-virksomhedskommunikation

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen har d. 18. november 2020 godkendt dispensation til ændring af prøveformen i modulet "Grammatisk og Skriftlig tekstproduktion". Dispensationen er gældende fra foråret 2021

Prodekanen for uddannelse har den 28. juni 2021 godkendt, at valgfaget "Det teknologiske sprog- og kommunikaktionsarbejde" ændrer prøveform til "Aktiv deltagelse/løbende evaluering" gældende fra foråret 2022.