I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7.august 2019 om universiteter (Universitetsloven) fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i medicin. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medicin
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen.
Optagelse på bacheloruddannelsen i medicin forudsætter en gymnasial uddannelse.
Uddannelsens specifikke adgangskrav er:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medicin. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Bacheloruddannelsen er inspireret af og danner basis for opnåelse af de syv lægeroller, defineret af Sundhedsstyrelsen. Disse temaer, der løber parallelt gennem hele bachelordelen, er:
Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 moduler pr. semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert modul består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med en moduleksamen.
Progression i studiet opnås ved, at organsystemerne behandles mindst to gange. Første berøring i de medicinsk-naturvidenskabelige emner omhandler kroppens normale tilstand, hvor grundlæggende anatomi, fysiologi og biokemi fastlægges. I anden berøring undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden, således at en dybere forståelse opnås.
Introducerende fag | Overbyggende fag |
1. semester: Introduktion til basalfagene 1. semester: Respirations-, kredsløbs-, nyre- og urinvejssystemerne I | 3. semester: Nervesystemet og bevægeapparatet I |
1. semester: Introduktion til problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig praksis | 3. semester: Introduktion til psykologi og psykiatri |
2. semester: Basal immunologi | 5. semester: Medicinsk mikrobiologi og videregående immunologi |
2. semester: Ernæring og fordøjelsessystemet I | 5. semester: Ernæring og fordøjelsessystemet II |
3. semester: Nervesystemet og bevægeapparatet I | 5. semester: Nervesystemet og bevægeapparatet II |
1. semester: Respirations-, kredsløbs-, nyre- og urinvejssystemerne I | 6. semester: Respirations-, kredsløbs-, nyre- og urinvejssystemerne II |
Undervisningen på uddannelsen er tilrettelagt med udgangspunkt i Aalborg Universitets generelle principper for problembaseret læring (PBL). Således er undervisningen organiseret med udgangspunkt i problembaserede case- og projektforløb. Til både case- og projektforløb udbydes understøttende aktiviteter i form af f.eks. forelæsninger, studiesale, kliniske øvelser, klinikophold m.v. En forudsætning for at kunne opfylde studiets læringsmål er aktiv deltagelse i de problembaserede elementer i uddannelsen.
Den kliniske undervisning er delt op i to dele, der understøtter hinanden: Klinisk færdighedstræning og kliniske ophold. I klinisk færdighedstræning øves praktiske færdigheder som blodtryksmåling og interviewteknik. Ved kliniske ophold praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler og i almen praksis. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en klinisk lektor, hvilket sikrer den studerende umiddelbar feedback.
Der undervises i kommunikative færdigheder fra 1. semester og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger på alle semestre.
Det er muligt at udføre bachelorprojektet i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere så som virksomheder, hospitaler, forskningsinstitutioner eller internationale samarbejdspartnere.
Uddannelsens tilrettelæggelse følger studienævnets overordnede politik for pædagogik, herunder organiseringen af PBL.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
For at kunne fortsætte på sin bacheloruddannelse, skal den studerende have deltaget i alle prøver på første og andet semester inden udgangen af første studieår og derudover skal første studieår være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres for ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder.
Endvidere skal modulet ”Nervesystemet og bevægeapparatet I” (3. semester) være bestået inden modulet Nervesystemet og bevægeapparatet II (5. semester) kan påbegyndes.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres for ovenstående, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder.
Udbydes som:
| ||||||
Linje: Medicin | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Introduktion til basalfagene | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Respirations-, kredsløbs-, nyre- og urinvejssystemerne I | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Almen farmakologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Introduktion til problembaseret læring, kommunikation og sundhedsfaglig praksis | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Ernæring og fordøjelsessystemet I | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Folkesundhed, epidemiologi og evidensbaseret medicin | Projekt | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Endokrinologi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Basal immunologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Nervesystemet og bevægeapparatet I | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Valg, projekt 3. semester
Vælg 1 = 10 ECTS
| ||||||
Introduktion til psykologi og psykiatri | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Statistik, videnskabsteori og forskningsledelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
| ||||||
Eksperimentelt projekt: Kontrol af cellevækst | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Reproduktion | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
Barnets vækst | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Almen patologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Medicinsk mikrobiologi og videregående immunologi | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Ernæring og fordøjelsessystemet II | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Nervesystemet og bevægeapparatet II | Kursus | 10 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Den aldrende patient | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Respirations-, kredsløbs-, nyre- og urinvejssystemerne II | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Statistik og studiedesign | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Valg, projekt 3. semester Vælg 1 = 10 ECTS | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Eksperimentelt projekt: Muskelfunktion | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Eksperimentelt projekt: Nervefunktion | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Studiestartsprøve
Omfang
0 ECTS-point
Formål
Formålet med studiestartsprøven er at fastslå, om de nye studerende har påbegyndt uddannelsen. Nye studerende på uddannelsen skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at fortsætte på uddannelsen. Hvis ikke den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen bestås, bliver de studerende udmeldt af studiet den 1. oktober.
Indhold
Studiestartsprøven er en skriftlig prøve baseret på introduktionsforløbet og de studerendes forventninger til og motivation for studiet.
På baggrund af de studerendes svar er det muligt at bedømme, hvorvidt de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen.
De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke-godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.
Reeksamen
Hvis de studerende ikke deltager i eller består studiestartsprøven, skal de studerende deltage i og bestå reeksamen, som også er en skriftlig prøve. De studerende skal deltage i og bestå reeksamen for at kunne fortsætte studiet.
Hvis de studerende ikke deltager i eller består reeksamen, og de studerende ikke har særlige omstændigheder, der kan medføre dispensation, vil de studerende blive udmeldt fra deres studie uden yderligere varsel d. 1. oktober.
Tidspunkt for studiestartsprøven
Studiestartsprøven vil blive afholdt i de første uger af semesteret. Reeksamen vil blive afholdt umiddelbart herefter.
Klageadgang
De studerende kan påklage resultatet af studiestartsprøven til Universitetet. Klagen fremsendes til sl-klager@adm.aau.dk senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.
Videnskabsteori og videnskabelig metode:
Nedenstående fag indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode:
Valgfrihed:
På 3. semester skal de studerende vælge at lave projekt om enten nerver eller muskler.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2017 fra sommereksamen 2022.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning i det omfang, der er studernede, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.