Studieordning for bacheloruddannelsen i by-, energi- og miljøplanlægning, 2020, København

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Planlægning og Landinspektøruddannelsen

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i By-, Energi- og Miljøplanlægning forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav er: 

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik A

Og ét af følgende sæt krav: 

• Fysik B og Kemi C 
• Fysik B og Bioteknologi A
• Geovidenskab A og Kemi C

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (by-, energi- og miljøplanlægning). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Urban, Energy and Environmental Planning).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer, der opnår en bachelorgrad på dette niveau, tilegner sig følgende:

Viden

• Skal kunne forklare grundlæggende teorier, metoder og faglige praksisser indenfor ingeniørvidenskabelige og samfundsvidenskabelige aspekter af planlægning. '
• Skal kunne beskrive planlægnings- og forvaltningssystemets opbygning og funktion
• Skal kunne udlede centrale tekniske, udformningsmæssige og samfundsmæssige betingelser og problemstillinger knyttet til udviklingen af byer, miljøforhold, samt energisystemer.
• Skal kunne relatere sammenhænge mellem bæredygtighed, teknologi og samfund til planlægning
• Skal kunne gøre rede for planjuridiske og miljøreguleringsmæssige betingelser for planlægningen

Færdigheder

• Skal kunne udføre en ingeniørfaglig kortlægning og analyse af eksisterende tekniske systemer og praksisserne knyttet hertil
• Skal kunne kortlægge miljøpåvirkninger ved private og offentlige organisationers virke
• Skal kunne foretage en kritisk analyse af de tekniske og samfundsmæssige aspekter ved en planlægningsmæssig problemstilling
• Skal kunne illustrere og analysere stedsbundne og rumlige faktorer i planlægningen
• Skal kunne organisere og gennemføre indsamling af kvantitative og kvalitative data
• Skal kunne modellere og konsekvensvurdere konkrete løsningsmuligheder
• Skal kunne formidle (by-, energi- og miljø) planlægningsfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikkespecialister
• Skal kunne demonstrere sammenhænge mellem by-, energi- og miljøfagligheder
• Skal kunne demonstrere de økonomiske begrænsninger og muligheder ved et konkret projekt

Kompetencer

• Skal kunne udforme strategisk velfunderede løsningsforslag og anbefalinger på planlægningsmæssige problemstillinger
• Skal kunne agere som både faglig og samfundsmæssig forandringsagent i rollen som planlægger
• Skal kunne planlægge og indgå i åbne og demokratiske beslutningsprocesser
• Skal kunne forholde sig kritisk til de interessemæssige konflikter (private og offentlige), der gør sig gældende ved implementering af strategier og planer
• Skal selvstændigt kunne tilpasse sig til at indgå i tværfaglige teams
• Skal selvstændigt kunne strukturere og udvikle egen læring inden for planlægningsfaglige og tværfaglige læringsmiljøer
• Skal kunne udvikle problemløsninger med udgangspunkt i komplekse situationer indenfor by-, energi- og miljøplanlægning.
• Skal kunne reflektere over forskelle mellem videnskabsteoretiske og planlægningsmæssige praksisser

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Klasseundervisning
• Projektarbejde
• Workshops
• Studiekreds
• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• Lærerfeedback
• Faglig refleksion
• Porteføljearbejde
• Feltarbejde
• Pin up, visualiseringsarbejde m.v.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. 

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Nedenstående tabel viser projektmoduler og kursusmoduler på bacheloruddannelsen for de enkelte semestre samt ECTS-fordelingen på de enkelte semestre efter moduler. Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

På bacheloruddannelsen undervises der i videnskabsteori og videnskabelig metode på forskellige semestre. Kurset ”Problembaseret læring” på 1. semester introducerer til videnskabelig metode. I kurset ”Planlæggerens teorier og værktøjer” på 6. semester gives den studerende efterfølgende en mere grundlæggende viden om de vigtigste videnskabsteorier og videnskabelige metoder indenfor planlægningsområdet.

På bacheloruddannelsen eksisterer der forskellige valgmuligheder for den studerende. På 3. semester er der mulighed for at vælge to ud af i alt tre udbudte kurser.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020. Studieordningen træder i kraft for studerende, der pr. 1. september 2020 påbegynder deres 1., 3. og 5. semester.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2020.

Studienævnet udbyder eksamener i moduler fra de hidtidige studieordninger, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen