Studieordning for bacheloruddannelsen i jura, 2020

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Juridisk Studienævn.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Juridiske Uddannelser.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Historie B eller Idehistorie B eller  Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i jura. Den engelske betegnelse er LL.B. Bachelor of Laws.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål
Bacheloruddannelsen har til formål at give den studerende en bred grundlæggende viden om fagets teorier og metoder, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger.

Uddannelsen sætter den studerende i stand til selvstændigt at kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige.

Uddannelsen har videre til formål at kvalificere den studerende til optagelse på kandidatuddannelsen i jura, cand.jur.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer
Uddannelsens formål betinger, at den studerende erhverver viden, færdigheder og kompetencer indenfor en række relevante juridiske fagområders videnskabelige discipliner. En bachelor i jura skal gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden og teoretiske og metodiske kvalifikationer.

Bacheloruddannelsen giver følgende faglige og erhvervsrelevante kompetencer:

Viden

• Juridisk metode
• Hvorledes juristen finder, tilegner sig og anvender relevante kilder i den juridiske bedømmelse
• Juridisk informations- og litteratursøgning vedrørende nationale og internationale retsforhold
• Retssystemets opbygning

Færdigheder

• Anvendelse af juridisk metode til at identificere et givet retsfaktum og fastlægge gældende ret inden for uddannelsens fagområder
• Analyse og vurdering af lovgivning inden for forskellige reguleringsområder
• Analyse og fortolkning af en juridisk argumentation, herunder formidling af nuanceret argumentation i forhold til løsning af juridiske problemstillinger til såvel fagfæller som ikke-specialister
• Vurdering, fortolkning og kvalificering af formueretlige/offentligretlige/procesretlige problemstillinger under hensyntagen til relevante retsregler

Kompetencer

• Problemløsning: Løsning af retsspørgsmål på grundlag af retsfakta
• Projektarbejde: identifikation, behandling og præsentation af faglige problemfelter
• Formidling: Skriftligt og mundtlig kommunikation i et præcist sprog
• Selvstændighed: Selvstændig og løsningsorienteret deltagelse i fagligt og tværfagligt (sam)arbejde samt håndtering af komplekse situationer i studie- og arbejdssammenhænge
• Samarbejde: Indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
• Projektstyring: håndtering af projektsamarbejder
• Refleksionskompetence: Identifikation af egne læringsbehov og strukturering af egen læring

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

En bacheloruddannelse er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Modulernes omfang angives i ECTS og afsluttes med en eller flere prøver.

Den juridiske bacheloruddannelse består af i alt 180 ECTS, hvoraf 160 ECTS omfatter uddannelsens konstituerende obligatoriske juridiske fagelementer og undervisningsaktiviteter inden for 4 forgreninger af juraen: retsteori, offentligret, formueret og procesret. 10 ECTS omfatter et specialiseringsfag med juridisk indhold (efter den studerendes valg) og yderligere 10 ECTS omfatter et bachelorprojekt.

Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde specialiseringsfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt faget ikke udbydes eller oprettes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Uddannelsen indeholder bla. en formueretlige faggruppe, der er opdelt i 3 moduler, henholdsvis Formueret I, Formueret II og Formueret III. De formueretlige moduler består af flere fag, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Nedenfor ses en oversigt på specialiseringsfag. Vær opmærksom på at ikke alle fag bliver udbudt eller oprettet.

19: Henvisninger til uddybende information

Yderligere informationer ses på uddannelsens hjemmeside  

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2013 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen

Prodekanen for uddannelse har den 25. november 2020 godkendt en revision af modulet "Selskabsret" gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 17. december 2020 godkendt en revision af modulet "Formueret II" gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 29. januar 2021 godkendt, at modulet "Strafferet og straffeproces" ændrer prøveform fra en 5-timers skriftlig til en 4-timers skriftlig prøve gældende fra foråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 26. april 2021 godkendt en revision af læringsmålene i modulet "Forvaltningsret I" gældende fra efteråret 2021.

Prodekanen for uddannelse har den 28. juni 2021 godkendt en revision af læringsmålene i modulet "Forvaltningsret II" gældende fra foråret 2022.