Studieordning for bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi, 2020

1: Forord

I medfør af Lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august   2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere Aalborg Universitets eksamensordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg. 

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Art & Technology (Oplevelsesteknologi)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Informationsvidenskab og Interaktive Medier.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Matematik B
  • Engelsk B
  • Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B
  • Yderligere et fremmedsprog på A-niveau (dog kun B-niveau, hvis det er fortsættersprog) eller  Kommunikation og IT A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i kunst og teknologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Art and Technology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi er en forskningsbaseret fuldtidsuddannelse, der har til formål at give de studerende det rette fundament, der gør dem i stand til at varetage erhvervsmæssige funktioner, og kvalificere dem til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede mål med bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi er at sikre, at de studerende tilegner sig den viden samt de færdigheder og kompetencer, der kræves for at kunne arbejde selvstændigt inden for fagområderne på et internationalt niveau.

Bacheloren

Viden

Efter endt bacheloruddannelse i Kunst og Teknologi skal den studerende have tilegnet sig viden om og forståelse af:

  • vigtige teknologier og materialer inden for kunst og teknologi
  • eksperimenterende praksisser og metoder i mødet mellem kunst, videnskab og teknologi
  • teorier om perception og kognition
  • teorier om interaktive rum, interaktive dramaturgier og multimodale teknologier
  • problembaseret læring
  • kunstens, teknologiens og æstetikkens historier og teorier
  • diverse kvantitative og kvalitative metoder til analyse og forståelse af brugere, steder og deres anvendelse inden for forskning og evaluering
  • de væsentligste teorier og metoder, indenfor kunst- og teknologi og kulturprojekter, i de kunstneriske, kreative og kulturelle brancher

Færdigheder

Efter endt bacheloruddannelse i Kunst og Teknologi skal den studerende have tilegnet sig færdigheder i at:

  • identificere, formulere, analysere, løse og vurdere kunstneriske og teknologiske problemstillinger
  • analysere entreprenørskabsprojekter fra den virkelige verden af relevans for det kunstneriske/teknologiske fagområde
  • udvælge og anvende forskellige konceptudviklingsmetoder
  • beskrive og begrunde metodevalg i forbindelse med udarbejdelse af tegninger, modeller og prototyper
  • identificere, beskrive, udvælge, anvende og evaluere relevante teknologier og konstruktionsmetoder til fremstilling og brug af kunstneriske og teknologiske artefakter
  • anvende centrale begreber og analysemetoder inden for kunstteori og æstetik
  • anvende kvalitative og kvantitative metoder til evaluering og analyse af data vedrørende kunst- og teknologiprojekter og deres brugere
  • etablere konkrete og praktiske samarbejdsprojekter med fagfæller og eksterne samarbejdspartnere i internationale miljøer
  • kommunikere professionelt med både specialister og ikke-specialister gennem kunstneriske projekter og projektrapporter.

Kompetencer

Efter endt bacheloruddannelse i Kunst og Teknologi skal den studerende have tilegnet sig kompetencer i at:

  • anvende videnskabelige/analytiske metoder og teorier i kreative processer med henblik på udarbejdelse af kunst- og teknologiprojekter
  • udvikle og realisere kunstneriske koncepter til bestemte steder og/eller brugergrupper
  • samarbejde med internationale samarbejdspartnere 
  • skabe synergi mellem kunstneriske projekter og entreprenørskab
  • samarbejde med fagpersoner om at løse definerede problemstillinger
  • gennemføre kritisk reflekterede kunst- og teknologiprojekter som vedrører sociale, kulturelle og globale problemstillinger
  • identificere læringsbehov og strukturere læringsprocesser som involverer kunst og teknologi.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

UDDANNELSENS OPBYGNING

Bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi er en 3-årig uddannelse svarende til 180 ECTS.

Bacheloruddannelsen består af seks semestre (første til sjette semester). Den studerende kan målrette sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler svarende til i alt 10 ECTS.

Uddannelsen består af moduler og er opbygget som et problembaseret og overvejende projektbaseret uddannelsesforløb. På fjerde og sjette semester kan den studerende vælge valgfri moduler svarende til 10 ECTS, dvs. enten 10 ECTS eller 2 x 5 ECTS. Studienævnet forbeholder sig ret til kun at udbyde valgmoduler, såfremt et tilstrækkeligt antal studerende har tilmeldt sig valgmodulerne.

På sjette semester skriver den studerende et bachelorprojekt. Et udvekslingsophold i udlandet kan indgå i uddannelsen, normalt efter afslutning af de tre første semestre og på betingelse af godkendelse fra studienævnet.

Obligatoriske moduler

Skulptur og Teknologi

1. sem.

15 ECTS

Problembaseret læring

1. sem.

 5 ECTS

Physical Computing I

1. sem.

 5 ECTS

Kunstens og teknologiens historier I

1. sem.

 5 ECTS

Rum, kunst og teknologi

2. sem.

15 ECTS

Physical Computing II

2. sem.

 5 ECTS

Kunstens og teknologiens historier II

2. sem.

 5 ECTS

Interaktionsdesign2. sem.

 5 ECTS

Dynamisk kunst og teknologi

3. sem.

15 ECTS

Physical Computing III

3. sem.

 5 ECTS

Konceptdesign

3. sem.

 5 ECTS

Kunst og kontekst I

3. sem.

 5 ECTS

Interaktionsrum i kunst og teknologi

4. sem.

15 ECTS

Kunst og kontekst II

4. sem.

 5 ECTS

Internationalt samarbejde

4. sem.

 5 ECTS

Narrativitet og interaktion

5. sem.

20 ECTS

Mixed Reality Teknologier

5. sem.

 5 ECTS

Multimedieprogrammering5. sem.

 5 ECTS

Praksisbaseret forskning inden for kunst og teknologi

6. sem.5. ECTS

Kunst og teknologi som oplevelse (bachelorprojekt)

6. sem.

20 ECTS

 

 

Valgmoduler: Den studerende skal vælge 5 ECTS på fjerde semester og yderligere 5 ECTS på sjette semester

Entreprenørskab og kunst og teknologi (som valgmodul) eller valgmoduler

 4. el. 6. sem.

 5 ECTS

Play og Event (som valgmodul) eller valgmoduler

 4. el. 6. sem.

 5 ECTS

Uddannelsen løber over seks semestre (1. – 6. semester). På 5. og 6. semester indgår valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:

  • Forelæsninger
  • Seminarundervisning
  • Projektarbejde
  • Workshops
  • Opgaveløsning (individuel og i grupper)
  • Underviserfeedback
  • Casestudies
  • Faglig refleksion
  • Litteraturstudier (i gruppe eller individuelt)

 

Uddannelsens progression er baseret på stigende faglig kompleksitet i semestrenes fokusområder:

  1. enkle og enkeltstående artefakter i faste materialer
  2. grundlæggende rumlige forhold og rumlige konstruktioner
  3. konstruktion af artefakter, der udtrykker, fortolker eller skaber bevægelser
  4. principper for samspillet mellem artefakter og mennesker
  5. artefakter med narrative egenskaber
  6. artefakter, der fokuserer på forholdet mellem kunst og oplevelse. I bachelorprojektet har den studerende i højere grad frihed til at vælge sit eget personlige fokus og sin egen personlige vægtning af uddannelsens elementer.

1. SEMESTER
I hovedmodulet Skulptur og teknologi på første semester tager projektarbejdet udgangspunkt i emner vedrørende udarbejdelse af enkle og enkeltstående artefakter.  Undervisningen består af en række workshops og fag, som understøtter projektarbejdet. For at give den studerende bred viden om kunst og teknologi udbydes der tre separate moduler: Problembaseret læring, Physical Computing I og Kunstens og teknologiens historier I.

2. SEMESTER
I hovedmodulet Rum, kunst og teknologi på andet semester fokuserer projektarbejdet på rum, grundlæggende forståelse af rumlige forhold og at arbejde med rum og steder. Undervisningen består af en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at støtte de studerende i deres arbejde i bredere forstand udbydes modulet Physical Computing II, hvor der undervises i grundlæggende programmering, modulet Kunstens og teknologiens historier II og et modul i Interaktionsdesign.  

3. SEMESTER
I hovedmodulet Dynamisk kunst og teknologi på tredje semester handler projektarbejdet om problemstillinger vedrørende udvikling og realisering af artefakter, der udtrykker dynamik, bevægelse, overgange, og transformation.  Arbejdet omfatter en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at styrke de studerendes programmeringsfærdigheder og give dem en dybere forståelse af kunstens udfordringer og muligheder i samfundet udbydes der separate moduler inden for Physical Computing III, Konceptdesign samt modulet Kunst og kontekst I, der fokuserer på kunstteori.

4. SEMESTER
I hovedmodulet Interaktionsrum i kunst og teknologi på fjerde semester omhandler projektarbejdet problemstillinger og løsninger i forbindelse med skabelse af interaktive rum og installationer, der er målrettet en bestemt brugergruppe eller et bestemt publikum.  Arbejdet omfatter en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at understøtte de studerendes arbejde i bredere forstand udbydes modulet Kunst og kontekst II, som fokuserer på mediekunstteori og -analyse, samt modulet Internationalt samarbejde, som fokuserer på vilkårene for samarbejde indenfor kunst og kultur i internationale sammenhænge. På 4. semester er der desuden et valgmodul. Med henblik på at specialisere sin egen uddannelse - f.eks. i forhold til den efterfølgende kandidatuddannelse - skal den studerende vælge et relevant valgmodul svarende til 5 ECTS. Valgmodulerne fremgår af studieordningen og kan udbydes af andre AAU-uddannelser. Studienævnet for Art & Technology kan udbyde modulet Play og Event. 

5. SEMESTER
I hovedmodulet Narrativitet og interaktion på femte semester fokuserer projektarbejdet på skabelsen af interaktive, narrative universer og sceniske artefakter.  Undervisningen består af forelæsninger, en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at støtte den studerendes arbejde udbydes det separate modul Mixed Reality Teknologier.

6. SEMESTER
Hovedmodulet Kunst og teknologi som oplevelse på sjette semester består af uddannelsens bachelorprojekt.  Det omfatter en kursusrække med forelæsninger, workshops og seminarer, som understøtter projektarbejdet. Desuden giver modulet Praksisbaseret forskning indenfor kunst og teknologi en introduktion til kunst som videnskabelig forskningsmetode.  

Den studerende skal vælge et valgmodul, som er relevant inden for kunst og teknologi, og som svarer til 5 ECTS. Studienævnet for Art & Technology kan vælge at udbyde modulet Play og Event eller modulet Entreprenørskab og kunst og teknologi som valgmodul.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

Generelle eksamensregler

Den studerende får efter hver eksamen enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

Projekter, temaaktiviteter m.v. kan laves i grupper på op til seks studerende.

18: Uddannelsesoversigt

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedøm­melsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Skulptur og teknologi Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Physical Computing I Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Kunstens og teknologiens historier I Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
2. Semester
Rum, kunst og teknologi Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Physical Computing II Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Kunstens og teknologiens historier II Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Interaktionsdesign inden for kunst og teknologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
3. Semester
Dynamisk kunst og teknologi Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Physical Computing III Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Konceptdesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Kunst og kontekst I Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
4. Semester
Interaktionsrum i kunst og teknologi Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Kunst og kontekst II Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Internationalt samarbejde Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Valgmoduler 4. semester
Vælg 5 ects
Kursus 5
5. Semester
Narrativer og interaktion Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Mixed Reality Teknologier Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Multimedieprogrammering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
6. Semester
Praksisbaseret forskning inden for kunst og teknologi Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
Bachelorprojekt Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt
Valgmoduler 6. semester
Vælg 5 ects
Kursus 5

Undervisning i videnskabsteori og videnskabelig metode foregår primært i projektmodulerne ”Skulptur og Teknologi”, ”Rum, Kunst og Teknologi”, ”Dynamisk Kunst og Teknologi”, ”Interaktionsrum i Kunst og Teknologi”, ”Narrativer og Interaktion”, Bachelorprojektet og i kursusmodulerne: ”Problembaseret læring” og ”Praksisbaseret forskning inden for kunst og teknologi”

Videnskabsteori og videnskabelig metode indgår desuden i uddannelsens øvrige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.

 
Valgmoduler 4. semester
Vælg 5 ects
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Play og Event Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Visuelle metoder i kvalitativ forskning Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering

 
Valgmoduler 6. semester
Vælg 5 ects
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Entreprenørskab, kunst og teknologi Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse/løbende evaluering
Digitale Metoder Projekt 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2022.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

 

21: Ændringer til studieordningen