I medfør af Lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere Aalborg Universitets eksamensordning. Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen for Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 9. januar 2020 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 22 af 9. januar 2020 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 2020 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Kunst, Sundhed og Teknologi
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Informationsteknologi og interaktive medier.
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i kunst og teknologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Art and Technology.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi er en forskningsbaseret fuldtidsuddannelse, der har til formål at give de studerende det rette fundament, der gør dem i stand til at varetage erhvervsmæssige funktioner, og kvalificere dem til optagelse på en kandidatuddannelse.
Det overordnede mål med bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi er at sikre, at de studerende tilegner sig den viden samt de færdigheder og kompetencer, der kræves for at kunne arbejde selvstændigt inden for fagområderne på et internationalt niveau.
Bacheloren
Viden
Efter endt bacheloruddannelse i Kunst og Teknologi skal den studerende have tilegnet sig viden om og forståelse af:
Færdigheder
Efter endt bacheloruddannelse i Kunst og Teknologi skal den studerende have tilegnet sig færdigheder i at:
Kompetencer
Efter endt bacheloruddannelse i Kunst og Teknologi skal den studerende have tilegnet sig kompetencer i at:
UDDANNELSENS OPBYGNING
Bacheloruddannelsen i Kunst og Teknologi er en 3-årig uddannelse svarende til 180 ECTS.
Bacheloruddannelsen består af seks semestre (første til sjette semester). Den studerende kan målrette sin uddannelse ved hjælp af valgmoduler svarende til i alt 10 ECTS.
Uddannelsen består af moduler og er opbygget som et problembaseret og overvejende projektbaseret uddannelsesforløb. På fjerde og sjette semester kan den studerende vælge valgfri moduler svarende til 10 ECTS, dvs. enten 10 ECTS eller 2 x 5 ECTS. Studienævnet forbeholder sig ret til kun at udbyde valgmoduler, såfremt et tilstrækkeligt antal studerende har tilmeldt sig valgmodulerne.
På sjette semester skriver den studerende et bachelorprojekt. Et udvekslingsophold i udlandet kan indgå i uddannelsen, normalt efter afslutning af de tre første semestre og på betingelse af godkendelse fra studienævnet.
Obligatoriske moduler
Skulptur og Teknologi | 1. sem. | 15 ECTS |
Problembaseret læring | 1. sem. | 5 ECTS |
Physical Computing I | 1. sem. | 5 ECTS |
Kunstens og teknologiens historier I | 1. sem. | 5 ECTS |
Rum, kunst og teknologi | 2. sem. | 15 ECTS |
Physical Computing II | 2. sem. | 5 ECTS |
Kunstens og teknologiens historier II | 2. sem. | 5 ECTS |
Interaktionsdesign | 2. sem. | 5 ECTS |
Dynamisk kunst og teknologi | 3. sem. | 15 ECTS |
Physical Computing III | 3. sem. | 5 ECTS |
Konceptdesign | 3. sem. | 5 ECTS |
Kunst og kontekst I | 3. sem. | 5 ECTS |
Interaktionsrum i kunst og teknologi | 4. sem. | 15 ECTS |
Kunst og kontekst II | 4. sem. | 5 ECTS |
Internationalt samarbejde | 4. sem. | 5 ECTS |
Narrativitet og interaktion | 5. sem. | 20 ECTS |
Mixed Reality Teknologier | 5. sem. | 5 ECTS |
Multimedieprogrammering | 5. sem. | 5 ECTS |
Praksisbaseret forskning inden for kunst og teknologi | 6. sem. | 5. ECTS |
Kunst og teknologi som oplevelse (bachelorprojekt) | 6. sem. | 20 ECTS |
Valgmoduler: Den studerende skal vælge 5 ECTS på fjerde semester og yderligere 5 ECTS på sjette semester
Entreprenørskab og kunst og teknologi (som valgmodul) eller valgmoduler | 4. el. 6. sem. | 5 ECTS |
Play og Event (som valgmodul) eller valgmoduler | 4. el. 6. sem. | 5 ECTS |
Uddannelsen løber over seks semestre (1. – 6. semester). På 5. og 6. semester indgår valgmoduler. På 6. semester skrives bachelorprojekt. I uddannelsen kan indgå et ophold i udlandet. Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra en kombination af følgende arbejds- og evalueringsformer:
Uddannelsens progression er baseret på stigende faglig kompleksitet i semestrenes fokusområder:
1. SEMESTER
I hovedmodulet Skulptur og teknologi på første semester tager projektarbejdet udgangspunkt i emner vedrørende udarbejdelse af enkle og enkeltstående artefakter. Undervisningen består af en række workshops og fag, som understøtter projektarbejdet. For at give den studerende bred viden om kunst og teknologi udbydes der tre separate moduler: Problembaseret læring, Physical Computing I og Kunstens og teknologiens historier I.
2. SEMESTER
I hovedmodulet Rum, kunst og teknologi på andet semester fokuserer projektarbejdet på rum, grundlæggende forståelse af rumlige forhold og at arbejde med rum og steder. Undervisningen består af en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at støtte de studerende i deres arbejde i bredere forstand udbydes modulet Physical Computing II, hvor der undervises i grundlæggende programmering, modulet Kunstens og teknologiens historier II og et modul i Interaktionsdesign.
3. SEMESTER
I hovedmodulet Dynamisk kunst og teknologi på tredje semester handler projektarbejdet om problemstillinger vedrørende udvikling og realisering af artefakter, der udtrykker dynamik, bevægelse, overgange, og transformation. Arbejdet omfatter en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at styrke de studerendes programmeringsfærdigheder og give dem en dybere forståelse af kunstens udfordringer og muligheder i samfundet udbydes der separate moduler inden for Physical Computing III, Konceptdesign samt modulet Kunst og kontekst I, der fokuserer på kunstteori.
4. SEMESTER
I hovedmodulet Interaktionsrum i kunst og teknologi på fjerde semester omhandler projektarbejdet problemstillinger og løsninger i forbindelse med skabelse af interaktive rum og installationer, der er målrettet en bestemt brugergruppe eller et bestemt publikum. Arbejdet omfatter en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at understøtte de studerendes arbejde i bredere forstand udbydes modulet Kunst og kontekst II, som fokuserer på mediekunstteori og -analyse, samt modulet Internationalt samarbejde, som fokuserer på vilkårene for samarbejde indenfor kunst og kultur i internationale sammenhænge. På 4. semester er der desuden et valgmodul. Med henblik på at specialisere sin egen uddannelse - f.eks. i forhold til den efterfølgende kandidatuddannelse - skal den studerende vælge et relevant valgmodul svarende til 5 ECTS. Valgmodulerne fremgår af studieordningen og kan udbydes af andre AAU-uddannelser. Studienævnet for Art & Technology kan udbyde modulet Play og Event.
5. SEMESTER
I hovedmodulet Narrativitet og interaktion på femte semester fokuserer projektarbejdet på skabelsen af interaktive, narrative universer og sceniske artefakter. Undervisningen består af forelæsninger, en række workshops og relaterede fag, som understøtter projektarbejdet. For at støtte den studerendes arbejde udbydes det separate modul Mixed Reality Teknologier.
6. SEMESTER
Hovedmodulet Kunst og teknologi som oplevelse på sjette semester består af uddannelsens bachelorprojekt. Det omfatter en kursusrække med forelæsninger, workshops og seminarer, som understøtter projektarbejdet. Desuden giver modulet Praksisbaseret forskning indenfor kunst og teknologi en introduktion til kunst som videnskabelig forskningsmetode.
Den studerende skal vælge et valgmodul, som er relevant inden for kunst og teknologi, og som svarer til 5 ECTS. Studienævnet for Art & Technology kan vælge at udbyde modulet Play og Event eller modulet Entreprenørskab og kunst og teknologi som valgmodul.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.
Generelle eksamensregler
Den studerende får efter hver eksamen enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.
Projekter, temaaktiviteter m.v. kan laves i grupper på op til seks studerende.
Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Prøverne er enten interne eller eksterne.
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Skulptur og teknologi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Problembaseret læring | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Physical Computing I | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Kunstens og teknologiens historier I | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Rum, kunst og teknologi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Physical Computing II | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Kunstens og teknologiens historier II | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Interaktionsdesign inden for kunst og teknologi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Dynamisk kunst og teknologi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Physical Computing III | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk og Engelsk |
Konceptdesign | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Kunst og kontekst I | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
4. Semester
| ||||||
Interaktionsrum i kunst og teknologi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Kunst og kontekst II | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Engelsk |
Internationalt samarbejde | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
Valgmoduler 4. semester
Vælg 5 ects
| Kursus | 5 | ||||
5. Semester
| ||||||
Narrativer og interaktion | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Engelsk |
Mixed Reality Teknologier | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
Multimedieprogrammering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Engelsk |
6. Semester
| ||||||
Praksisbaseret forskning inden for kunst og teknologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Engelsk |
Bachelorprojekt | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk og Engelsk |
Valgmoduler 6. semester
Vælg 5 ects
| Kursus | 5 |
Undervisning i videnskabsteori og videnskabelig metode foregår primært i projektmodulerne ”Skulptur og Teknologi”, ”Rum, Kunst og Teknologi”, ”Dynamisk Kunst og Teknologi”, ”Interaktionsrum i Kunst og Teknologi”, ”Narrativer og Interaktion”, Bachelorprojektet og i kursusmodulerne: ”Problembaseret læring” og ”Praksisbaseret forskning inden for kunst og teknologi”
Videnskabsteori og videnskabelig metode indgår desuden i uddannelsens øvrige moduler i forhold til modulernes faglige indhold.
Valgmoduler 4. semester Vælg 5 ects | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Play og Event | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Visuelle metoder i kvalitativ forskning | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk og Engelsk |
Valgmoduler 6. semester Vælg 5 ects | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
Entreprenørskab, kunst og teknologi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse/løbende evaluering | Dansk |
Digitale Metoder | Projekt | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2020.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2019 efter sommereksamen 2022.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.