I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Elektronik og IT
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Elektronik, IT og energi (elektro).
Optagelse på bacheloruddannelsen i Elektronik og IT forudsætter en gymnasial uddannelse (stx, hhx, htx eller hf)
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen:
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i kommunikationssystemer)
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i signalbehandling)
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i informatik)
Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (elektronik og IT med specialisering i proceskontrol)
Den engelske betegnelse:
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Communication Systems)
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Signal Processing)
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Informatics)
Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Electronic Engineering and IT with specialisation in Control Engineering)
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk, og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloren
Viden
Derudover gælder for dimmitender, der har specialiseret sig i:
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Regler omkring forløb og afslutning af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelse, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Særligt projektforløb
Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censor eller inden censur)
Udbydes som:
1-faglig | ||||||
Linje: BSc i Elektronik og IT, Spec. i Informatik, Kommunikationssystemer, Signalbehandling eller Proceskontrol | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
Grundlæggende elektroniske systemer
| ||||||
Teknologisk projektarbejde (P0) | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Grundlæggende elektroniske systemer (P1) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Imperativ programmering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
2. Semester
Dynamiske elektroniske systemer
| ||||||
Dynamiske elektroniske systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Kredsløbsteori og dynamiske systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Struktureret systemudvikling | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
Analoge kredsløb og systemer
| ||||||
Analoge kredsløb og systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Analog kredsløbsdesign | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 1 | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Elektromagnetisme | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
4. Semester
Design af digitale systemer
| ||||||
Design af digitale systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Digital design | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Design af indlejret software | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Beregningsteknik indenfor elektronikområdet 2 | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | |
5. Semester
Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen
| ||||||
Digitale og analoge systemer i samspil med omverdenen | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Signalbehandling | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Modellering og regulering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
Kommunikation i elektroniske systemer | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
6. Semester
BSc i Elektronik og IT
| ||||||
6. semester BSc Projektvalg
Der skal vælges 1 projekt
| Projekt | 20 | ||||
Introduktion til sandsynlighedsregning og statistik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Engelsk |
Matriksberegning og konveks optimering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk og Engelsk |
6. semester BSc Projektvalg Der skal vælges 1 projekt | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
6. Semester
Bachelorprojekter
| ||||||
Bachelorprojekt (Reguleringsteknik) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Bachelorprojekt (Kommunikationssystemer) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Bachelorprojekt (Signalbehandling) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Bachelorprojekt (Informationsbehandlende systemer) | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Titel:
Studiestartsprøve
Commencement of Studies Exam
Studiestartsprøven er ikke ECTS-givende og vil ikke fremgå af eksamensbeviset.
Mål:
Studiestartsprøvens formål er at fastslå, om de studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. De studerende skal derfor deltage i og bestå studiestartsprøven for at kunne fortsætte på uddannelsen. Hvis de studerende ikke deltager i og består den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, bliver de udmeldt af studiet umiddelbart efter afholdelsen af reeksamen.
Studiestartsprøven vil blive afholdt i løbet af de første uger af semesteret.
Indhold:
Studiestartsprøven er baseret på introduktionsforløbet og indeholder eksempelvis en række generelle spørgsmål om den studerendes forventninger til studiet og grundlaget for studievalget.
Reeksamen:
Der afholdes én reeksamen i studiestartsprøven. Hvis ikke den studerende deltager i og består enten den ordinære studiestartsprøve eller reeksamen, vil den studerende blive udskrevet fra uddannelsen inden 1. oktober. Studienævnet kan dispensere fra reglerne vedrørende studiestartsprøven, såfremt der foreligger usædvanlige forhold.
Prøveform:
Skriftlig prøve
Bedømmelse:
Intern censur. De studerende modtager bedømmelsen ”Godkendt” eller ”Ikke godkendt” baseret på deres svar på den skriftlige prøve. Bedømmelsen ”Godkendt” gives, når den skriftlige prøve er besvaret og afleveret.
Klageadgang:
De studerende kan over studiestartsprøven til Universitetet. Klagen skal indgives til Universitetet senest to uger efter, at resultatet fra studiestartsprøven er meddelt. Hvis Universitetet ikke giver medhold i klagen, kan Universitetets afgørelse påklages til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, såfremt klagen vedrører retlige spørgsmål.
Den nuværende version af studieordningen er publiseret på studienævnets hjemmesiden, inkl. detaljeret information om programmet herunder eksaminer.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2017. Studieordningen træder også i kraft for studerende der starter på uddannelsens 3. semester september 2017.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2011, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2018, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitaliseringen af studieordningen.
23. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.