Studieordning for bacheloruddannelsen i medicin 2010

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det TekniskNaturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medicin

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsens 1. semester forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, der endvidere opfylder adgangskravene dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B eller bioteknologi A. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medicin. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Studienævnet kan i  øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis prøven forudsætter fremstilling på dansk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloren

Viden

  • Har grundlæggende viden om den normale makroskopiske og mikroskopiske anatomi og fagterminologi • Har makroskopisk anatomisk viden af betydning ved patientundersøgelser
  • Har forståelse for kroppens makroskopiske og mikroskopiske anatomi ved beskrivelse af sygdomsprocesser i legemet
  • Har forståelse for fosterets udvikling i sammenhæng med beskrivelsen af kroppens normale anatomi
  • Har grundlæggende viden om normale biokemiske processer og cellens biologi
  • Har forståelse for og evne til refleksion over sammenhænge mellem forandringer i cellens normale biokemiske processer og patofysiologiske begivenheder
  • Har forståelse for sammenhænge mellem genetiske variationer og forskelle i biokemiske processer
  • Har grundlæggende viden om menneskets normale fysiologi
  • Har grundlæggende viden om menneskets psykologi
  • Kender til sammenhænge mellem adfærd, kognitiv funktion, følelser og somatiske symptomer
  • Kan dokumentere kendskab til menneskets sjælelige reaktion på stress, tab og somatisk sygdom
  • Har viden om humanpatologiske mikroorganismers struktur, vækstbehov, evolution og patogenese
  • Kan reflektere over samspillet mellem mikroorganismer og immunsystemet i forbindelse med kroppens immunologiske reaktion på infektion
  • Kan reflektere over de epidemiologiske aspekter af mikrobiologien 4
  • Har viden om farmakologiske lægemidlers anvendelse ved bekæmpelse af humane sygdomme
  • Har grundliggende viden om almene farmakologiske begreber
  • Har viden om farmakologiske lægemidlers mulighed for fremkaldelse af bivirkninger og toxicitet
  • Har grundlæggende viden til at opstille og teste valide videnskabelige hypoteser i medicinsk sammenhæng
  • Kender til vigtigheden af et folkesundhedsperspektiv inden for lægevidenskab
  • Kan definere forskellige teorier inden for sundhedsopfattelse og sundhedspsykologi
  • Kan redegøre for epidemiologien af de væsentligste somatiske og psykiske lidelser i Danmark, samt deres betydning for folkesundheden
  • Gøre rede for rationalet bag evidens-baseret medicin
  • Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder
  • Kan forklare den grundlæggende organisation af sundhedssystemet
  • Har viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende
  • Har viden om lovgivning af betydning for sundhedssystemet
  • Kan forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion
  • Kan reflektere over de etiske aspekter i forhold til organtransplantation, fertilitetsbehandling, prænatal diagnostik og prioritering af ressourcer
  • Kan redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet
  • Kan angive principper for klinisk forskning
  • Demonstrerer forståelse af rationalet ved hypotesetestning
  • Har kendskab til metoder inden for samarbejde og styring
  • Reflekterer over læringsmetoder og anvendelighed

Færdigheder

  • Kan beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold
  • Kan foretage målinger af biokemiske parametre og kunne vurdere graden af sygdom ud fra objektive biokemiske målinger
  • Evner at demonstrere viden om legemets fysiologi ved 5 patientundersøgelser
  • Kan vurdere kroppens funktion ud fra undersøgelser af en patients funktionsevne
  • Kan udføre og fortolke statistiske beregninger
  • Kan demonstrere forståelse af rationale bag og principperne for kvalitativ og kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskning
  • Kan beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme
  • Kan identificere og vurdere nødvendige læringsniveauer og læringsmetoder
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

  • Kan demonstrere og anvende viden om menneskekroppens komplekse opbygning og funktion fra molekyle over celle og organ til hele kroppen
  • Kan kommunikere med patienter, foretage en patientundersøgelse og optage en lægelig journal
  • Kan bedømme kliniske parametre i forhold til normale og afvigende værdier
  • Kan identificere nødvendige læringsmål ud fra sygehistorier
  • Kan strukturere læringsbehov i forhold til teori og praksis
  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang  

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Den primære læringsform er problembaseret læring (PBL). Denne praktiseres på flere former gennem studiet. Den største del praktiseres gennem caseorienteret PBL, således at de konstituerende læringselementer er veldefinerede, og en mindre del gennem projektorienteret PBL, hvor de akademiske kompetencer er i fokus.

Et typisk caseforløb strækker sig over en uge, hvor der arbejdes med et afgrænset emne, f.eks. ”Hjertet”. Et caseforløb omfatter casestart og caseafslutning, forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser og klinikophold som illustreret i nedenstående figur:

 

 

Ved casestart gennemgår de studerende i grupper af 10-14 patienthistorier, cases. I samarbejde med en vejleder, udledes på baggrund af patienthistorierne en række læringsmål, der typisk omfatter elementer fra klassisk medicinske fagområder så som anatomi, fysiolog, biokemi og ofte også læringsmål vedrørende f.eks. folkesundhed, etik, kommunikation eller ressourceudnyttelse. I løbet af ugen arbejder de studerende med disse læringsmål med støtte fra forelæsninger og studiesalsøvelser samt gennem kliniske øvelser og klinikophold. Ved caseafslutningen præsenterer de studerende deres læring og sammenligner og diskuterer denne. Den teoretiske viden bliver perspektiveret i forhold til de kliniske øvelser og erfaringer fra klinikken. Endelig reflekterer de studerende over egen læring.

En mindre del af læringen praktiseres gennem projektbaseret PBL, hvor ansvaret for gennemførelsen i højere grad ligger hos de studerende. Denne læringsform har til formål at motivere til egen læring og opøve færdigheder i samarbejde og projektstyring. Projekterne består af afgrænsede enheder med klare læringsmål, primært funderet i eksperimentelt arbejde.

Bacheloruddannelsen har flere temaer, der løber parallelt gennem hele bachelordelen: Grundlæggende videnskaber, klinisk videnskab, kliniske færdigheder, evidens-baseret medicin, patient-centreret behandling, folkesundhed, ressourcemanagement og akademiske kompetencer. Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 moduler pr. semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert modul består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med en moduleksamen.

Som en del af prøveformen, skal de studerende udfylde en studieportfolio, hvor de reflekterer over læring, deltagelse i laboratorieøvelser og kliniske øvelser samt klinik ophold.

Progression i studiet opnås ved at grundlæggende emner behandles mindst to gange. Første berøring i de medicinsk naturvidenskabelige emner omhandler kroppens normale tilstand, hvor grundlæggende anatomi, fysiologi og biokemi fastlægges. I anden berøring undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden, således at en dybere forståelse opnås.

Da flere af faglighederne integreres i PBL formen, f.eks. anatomi, fysiologi og statistik, bliver disse fag introduceret i deres rene form før integrationen. Dermed bliver det 7 nemmere at identificere de konkrete læringsmål og relatere dem til en teoretisk faglighed.

I tråd med Tuning projektet spiller læge-patient forholdet en stor rolle. Der undervises således i kommunikative færdigheder fra 1. semester, og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger under alle semestre.

Den kliniske del er delt op i to dele, der understøtter hinanden: kliniske øvelser og egentlig klinisk undervisning. I klinisk færdighedstræning indlæres praktiske færdigheder som blodtryksmåling og interviewteknik. Ved den kliniske undervisning praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler og i almen praksis. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne efter indhentet konsensus fra sundhedspersonale. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en klinisk lektor, hvilket sikrer den studerende umiddelbar feedback.

Da projekter ligger i forlængelse af fagspecifikke moduler, er det muligt at udføre bachelorprojektet i samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Dette understøttes af det internationale forskningsmiljø, hvor forskere ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi tilbringer undervisningsfrie semestre på forskningsinstitutioner i udlandet, ligesom der bruges cirka et halvt årsværk per år til udenlandske gæsteforskeres ophold på instituttet.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve Sprog
1. Semester
Introduktion til basalfagene Kursus 12 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Almen farmakologi Kursus 4 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Førstehjælp og præhospitalsbehandling Kursus 2 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Introduktion til kommunikation og samarbejde Kursus 2 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
2. Semester
Ernæring og fordøjelsessystemet I Kursus 8 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Det hæmatologiske system og immunsystemet Kursus 8 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
De endokrine organer Kursus 6 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Statistik og evidensbaseret medicin Kursus 2 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Teoretisk projekt: Folkesundhed Projekt 6 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
3. Semester
Nervesystemet og bevægeapparatet I Kursus 12 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Klinisk psykologi Kursus 6 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Videnskabsteori Kursus 2 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Valgfrit Eksperimentelt projekt: Muskel- og nervefunktion Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
4. Semester
Reproduktionsorganernes endokrinologi Kursus 4 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Barnets vækst Kursus 8 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Almen patologi Kursus 8 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Eksperimentelt projekt: Kontrol af cellevækst Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk
5. Semester
Medicinsk mikrobiologi Kursus 8 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Nervesystemet og bevægeapparatet II Kursus 14 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
Ernæring og fordøjelsessystemet II Kursus 8 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig Dansk og Engelsk
6. Semester
Hjertet, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II Kursus 14 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig Dansk
Bachelorprojekt Projekt 16 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt Dansk og Engelsk

 

Note til kursernes betegnelse: Da alle organer gennemgås mindst to gange, jævnfør intentionen om cyklisk indlæring, er flere kurser benævnt henholdsvis I og II. Dette indebærer, at der ved modul ”I” fortrinsvis gennemgås normale forhold som organernes anatomi, biokemi og fysiologi, mens der ved moduler benævnt ”II” i undervisningen inddrages patofysiologiske og egentlige patologiske fænomener, ligesom der inddrages flere elementer fra klinikken.

Indstilling til eksamen i visse moduler afhænger af godkendte kliniske portfolioer og evt. laboratorie rapporter. Dette er beskrevet under de enkelte moduler. Endvidere er der forudsætningsfag for visse moduler med klinisk ophold, se nedenstående skema. Det betyder, at forudsætningsfaget skal bestås, før det efterfølgende modul kan påbegyndes.

Moduler med forudsætningsfag Forudsætningsfag 
Modul 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I

Modul 1.1 Introduktion til basalfagene

Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I

Modul 3.2 Klinisk psykologiModul 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde
Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologiModul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet
Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet IIModul 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I
Modul 5.3 Ernæring og fordøjelsessystemet IIModul 2.1 Ernæring og fordøjelsesystemet I

Sammenhængen mellem de enkelte fag og de tilhørende forudsætningsfag er vist i skemaet nedenfor. I venstre kolonne angivet, hvilke kompetencer de studerende skal opnå via de kliniske øvelser og kliniske ophold. I kolonnen til højre er angivet hvilke dele af forudgående fag, der er nødvendige for at kunne deltage kompetent i disse kliniske elementer, således at misforståelse med undervisere (lægerne på afdelingen) kan undgås og således at undersøgelser af patienter kan gennemføres med minimal gene for patienten.

Sammenhæng mellem kliniske elementer i visse fag og relevante dele af tilhørende forudsætningsfag

Kliniske elementer i fag, der har forudsætningsfagRelevante dele af forudsætningsfagene

Modul 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I

• Kunne vurdere bevægeapparatet og nervesystemets funktionelle forhold ved kliniske undersøgelser

• Foretage klinisk neurologisk undersøgelse med undersøgelse af nervesystemet, større led, test af muskelfunktion og undersøgelse af væsentlige reflekser

• Have et indgående kendskab til væsentlige bevægelsesindskrænkninger og neurologiske udfald hos patienter med lidelse i bevægeapparatet eller nervesystemet

Modul 1.1 Introduktion til basalfagene

• Anvende normalanatomisk terminologi ved beskrivelsen af menneskets makroskopiske anatomi

• Demonstrere grundliggende viden om menneskets normale fysiologi

• Kunne beskrive overordnede funktionelle karakteristika for legemets organsystemer

• Efter dette modul vil man være i stand til at sammenstille viden om kroppens makroskopiske struktur med kroppens mikroskopiske niveau og uddrage relevante biokemiske og fysiologiske sammenhænge.

Modul 1.3 Hjertet, respirationsorganerne og nyre/urinveje I  

• Demonstrere basalviden om kommunikationsfærdigheder i omgangen med en patient

• Anvende basalviden vedrørende infektionsforebyggelse ved patientkontakt

Modul 3.2 Klinisk psykologi

• Foretage optegnelse af en psykiatrisk patients symptomer, leveforhold og ofte begrænsede muligheder for socialt netværk

• Den studerende har udviklet evne til at sammenkoble psykologiske forhold med mulige organiske defekter i hjernen som forklaring på hvorfor sjælelige forstyrrelser kan føre til psykisk sygdom

• Den studerende har mødt patienten med psykisk sygdom og kan sammenkoble teoretisk viden om indlæringsforstyrrelser og affektive lidelser.

Modul 1.5 Introduktion til kommunikation og samarbejde

• Beskrive hvorledes ”help-seeking behaviour” kan påvirkes

• Beskrive hvad der menes med patient-centreret behandling

• Demonstrere viden om lægepatient fortrolighed

• Have viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende

• Gøre rede for læringsteorier

Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi

• Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning.

Modul 2.2 Det hæmatologiske system og immunsystemet

• Redegøre for hvilke mekanismer i det innate immunforsvar der kan udløse en inflammationsreaktion

• Redegøre for hvordan de innate immunforsvar koordinerer med de B og T-celle medierede responser på infektioner

• Beskrive hvorledes farmakologisk intervention med antireumatika og binyrebarkhormoner kan påvirke immunresponset

Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II

• Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses- og sensoriske handicap

• Udføre en neurologisk undersøgelse af kranienerver og perifere nerver

• Undersøge øjne og øre med simple instrumenter

• Undersøge effekten af smerte på en patient

• Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne

Modul 3.1 Nervesystemet og bevægeapparatet I

• Redegøre for den makroskopiske opbygning af centralnervesystemet

• Beskrive det perifere nervesystems principielle opbygning

• Forklare sammenhæng mellem struktur og funktion af muskler, knogler og led

• Kunne anvende apparatur til måling af elekrofysiologiske parametre

• Redegøre for farmaka til behandling af smertetilstande

Modul 5.3 Ernæring og fordøjelsessystemet II

• Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i fordøjelseskanalen

Modul 2.1 Ernæring og fordøjelsessystemet I

• Redegøre for den makroskopiske anatomi af hele fordøjelseskanalen

• Beskrive fordøjelseskanalens karforsyning, lymfedrænage og innervation

• Redegøre for hvordan farmaka kan påvirke motiliteten i fordøjelseskanalen

• Kende til lægemidler med indvirkning på kvalme, diarré og obstipation

• Foretage basale undersøgelser af mundhulen og abdomen på en figurant og en hospitalspatient

• Kunne gennemføre et struktureret interview med en patient med smerter et sted i fordøjelseskanalen

 

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlig oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2010

 

21: Ændringer til studieordningen

Prøveformen i modul 6.1 er i oktober 2013 ændret fra ”Skriftlig eksamen og Objektiv Struktureret Klinisk Eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio” til ”Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio.” Ændringen træder i kraft fra foråret 2014.

Studieordningen er derudover opdateret november 2014 ift. præcisering af forudsætningsfag. Ændringerne træder i kraft fra forårssemesteret 2015 for alle studerende indskrevet på studieordningen.

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.