Studieordning for bacheloruddannelsen i medicin 2010

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det TekniskNaturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medicin

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsens 1. semester forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, der endvidere opfylder adgangskravene dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B eller bioteknologi A. 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medicin. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Studienævnet kan i  øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis prøven forudsætter fremstilling på dansk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloren

Viden

• Har grundlæggende viden om den normale makroskopiske og mikroskopiske anatomi og fagterminologi • Har makroskopisk anatomisk viden af betydning ved patientundersøgelser
• Har forståelse for kroppens makroskopiske og mikroskopiske anatomi ved beskrivelse af sygdomsprocesser i legemet
• Har forståelse for fosterets udvikling i sammenhæng med beskrivelsen af kroppens normale anatomi
• Har grundlæggende viden om normale biokemiske processer og cellens biologi
• Har forståelse for og evne til refleksion over sammenhænge mellem forandringer i cellens normale biokemiske processer og patofysiologiske begivenheder
• Har forståelse for sammenhænge mellem genetiske variationer og forskelle i biokemiske processer
• Har grundlæggende viden om menneskets normale fysiologi
• Har grundlæggende viden om menneskets psykologi
• Kender til sammenhænge mellem adfærd, kognitiv funktion, følelser og somatiske symptomer
• Kan dokumentere kendskab til menneskets sjælelige reaktion på stress, tab og somatisk sygdom
• Har viden om humanpatologiske mikroorganismers struktur, vækstbehov, evolution og patogenese
• Kan reflektere over samspillet mellem mikroorganismer og immunsystemet i forbindelse med kroppens immunologiske reaktion på infektion
• Kan reflektere over de epidemiologiske aspekter af mikrobiologien 4
• Har viden om farmakologiske lægemidlers anvendelse ved bekæmpelse af humane sygdomme
• Har grundliggende viden om almene farmakologiske begreber
• Har viden om farmakologiske lægemidlers mulighed for fremkaldelse af bivirkninger og toxicitet
• Har grundlæggende viden til at opstille og teste valide videnskabelige hypoteser i medicinsk sammenhæng
• Kender til vigtigheden af et folkesundhedsperspektiv inden for lægevidenskab
• Kan definere forskellige teorier inden for sundhedsopfattelse og sundhedspsykologi
• Kan redegøre for epidemiologien af de væsentligste somatiske og psykiske lidelser i Danmark, samt deres betydning for folkesundheden
• Gøre rede for rationalet bag evidens-baseret medicin
• Demonstrere overblik over de forskellige aktører inden for sundhedsvæsenet og på hvilken måde de samarbejder
• Kan forklare den grundlæggende organisation af sundhedssystemet
• Har viden om professionelle standarder for læger og medicinstuderende
• Har viden om lovgivning af betydning for sundhedssystemet
• Kan forklare forskellige etiske teorier og vise en basal forståelse for etisk refleksion
• Kan reflektere over de etiske aspekter i forhold til organtransplantation, fertilitetsbehandling, prænatal diagnostik og prioritering af ressourcer
• Kan redegøre for de væsentligste problemer knyttet til forskning i og implementering af alternative behandlinger i sundhedsvæsenet
• Kan angive principper for klinisk forskning
• Demonstrerer forståelse af rationalet ved hypotesetestning
• Har kendskab til metoder inden for samarbejde og styring
• Reflekterer over læringsmetoder og anvendelighed

Færdigheder

• Kan beskrive legemets væsentlige celler, væv og organer med hensyn til korrekt anvendelse af terminologi, beskrivelse og funktionelle forhold
• Kan foretage målinger af biokemiske parametre og kunne vurdere graden af sygdom ud fra objektive biokemiske målinger
• Evner at demonstrere viden om legemets fysiologi ved 5 patientundersøgelser
• Kan vurdere kroppens funktion ud fra undersøgelser af en patients funktionsevne
• Kan udføre og fortolke statistiske beregninger
• Kan demonstrere forståelse af rationale bag og principperne for kvalitativ og kvantitativ sundhedsvidenskabelig forskning
• Kan beskæftige sig med væsentlige aspekter ved implementering af ny teknologi i behandling af medicinske sygdomme
• Kan identificere og vurdere nødvendige læringsniveauer og læringsmetoder
• Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

• Kan demonstrere og anvende viden om menneskekroppens komplekse opbygning og funktion fra molekyle over celle og organ til hele kroppen
• Kan kommunikere med patienter, foretage en patientundersøgelse og optage en lægelig journal
• Kan bedømme kliniske parametre i forhold til normale og afvigende værdier
• Kan identificere nødvendige læringsmål ud fra sygehistorier
• Kan strukturere læringsbehov i forhold til teori og praksis
• Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
• Kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang  

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Den primære læringsform er problembaseret læring (PBL). Denne praktiseres på flere former gennem studiet. Den største del praktiseres gennem caseorienteret PBL, således at de konstituerende læringselementer er veldefinerede, og en mindre del gennem projektorienteret PBL, hvor de akademiske kompetencer er i fokus.

Et typisk caseforløb strækker sig over en uge, hvor der arbejdes med et afgrænset emne, f.eks. ”Hjertet”. Et caseforløb omfatter casestart og caseafslutning, forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser og klinikophold som illustreret i nedenstående figur:

Ved casestart gennemgår de studerende i grupper af 10-14 patienthistorier, cases. I samarbejde med en vejleder, udledes på baggrund af patienthistorierne en række læringsmål, der typisk omfatter elementer fra klassisk medicinske fagområder så som anatomi, fysiolog, biokemi og ofte også læringsmål vedrørende f.eks. folkesundhed, etik, kommunikation eller ressourceudnyttelse. I løbet af ugen arbejder de studerende med disse læringsmål med støtte fra forelæsninger og studiesalsøvelser samt gennem kliniske øvelser og klinikophold. Ved caseafslutningen præsenterer de studerende deres læring og sammenligner og diskuterer denne. Den teoretiske viden bliver perspektiveret i forhold til de kliniske øvelser og erfaringer fra klinikken. Endelig reflekterer de studerende over egen læring.

En mindre del af læringen praktiseres gennem projektbaseret PBL, hvor ansvaret for gennemførelsen i højere grad ligger hos de studerende. Denne læringsform har til formål at motivere til egen læring og opøve færdigheder i samarbejde og projektstyring. Projekterne består af afgrænsede enheder med klare læringsmål, primært funderet i eksperimentelt arbejde.

Bacheloruddannelsen har flere temaer, der løber parallelt gennem hele bachelordelen: Grundlæggende videnskaber, klinisk videnskab, kliniske færdigheder, evidens-baseret medicin, patient-centreret behandling, folkesundhed, ressourcemanagement og akademiske kompetencer. Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 moduler pr. semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert modul består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med en moduleksamen.

Som en del af prøveformen, skal de studerende udfylde en studieportfolio, hvor de reflekterer over læring, deltagelse i laboratorieøvelser og kliniske øvelser samt klinik ophold.

Progression i studiet opnås ved at grundlæggende emner behandles mindst to gange. Første berøring i de medicinsk naturvidenskabelige emner omhandler kroppens normale tilstand, hvor grundlæggende anatomi, fysiologi og biokemi fastlægges. I anden berøring undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden, således at en dybere forståelse opnås.

Da flere af faglighederne integreres i PBL formen, f.eks. anatomi, fysiologi og statistik, bliver disse fag introduceret i deres rene form før integrationen. Dermed bliver det 7 nemmere at identificere de konkrete læringsmål og relatere dem til en teoretisk faglighed.

I tråd med Tuning projektet spiller læge-patient forholdet en stor rolle. Der undervises således i kommunikative færdigheder fra 1. semester, og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger under alle semestre.

Den kliniske del er delt op i to dele, der understøtter hinanden: kliniske øvelser og egentlig klinisk undervisning. I klinisk færdighedstræning indlæres praktiske færdigheder som blodtryksmåling og interviewteknik. Ved den kliniske undervisning praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler og i almen praksis. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne efter indhentet konsensus fra sundhedspersonale. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en klinisk lektor, hvilket sikrer den studerende umiddelbar feedback.

Da projekter ligger i forlængelse af fagspecifikke moduler, er det muligt at udføre bachelorprojektet i samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Dette understøttes af det internationale forskningsmiljø, hvor forskere ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi tilbringer undervisningsfrie semestre på forskningsinstitutioner i udlandet, ligesom der bruges cirka et halvt årsværk per år til udenlandske gæsteforskeres ophold på instituttet.

18: Uddannelsesoversigt

Note til kursernes betegnelse: Da alle organer gennemgås mindst to gange, jævnfør intentionen om cyklisk indlæring, er flere kurser benævnt henholdsvis I og II. Dette indebærer, at der ved modul ”I” fortrinsvis gennemgås normale forhold som organernes anatomi, biokemi og fysiologi, mens der ved moduler benævnt ”II” i undervisningen inddrages patofysiologiske og egentlige patologiske fænomener, ligesom der inddrages flere elementer fra klinikken.

Indstilling til eksamen i visse moduler afhænger af godkendte kliniske portfolioer og evt. laboratorie rapporter. Dette er beskrevet under de enkelte moduler. Endvidere er der forudsætningsfag for visse moduler med klinisk ophold, se nedenstående skema. Det betyder, at forudsætningsfaget skal bestås, før det efterfølgende modul kan påbegyndes.

Sammenhængen mellem de enkelte fag og de tilhørende forudsætningsfag er vist i skemaet nedenfor. I venstre kolonne angivet, hvilke kompetencer de studerende skal opnå via de kliniske øvelser og kliniske ophold. I kolonnen til højre er angivet hvilke dele af forudgående fag, der er nødvendige for at kunne deltage kompetent i disse kliniske elementer, således at misforståelse med undervisere (lægerne på afdelingen) kan undgås og således at undersøgelser af patienter kan gennemføres med minimal gene for patienten.

Sammenhæng mellem kliniske elementer i visse fag og relevante dele af tilhørende forudsætningsfag

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlig oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2010

21: Ændringer til studieordningen

Prøveformen i modul 6.1 er i oktober 2013 ændret fra ”Skriftlig eksamen og Objektiv Struktureret Klinisk Eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio” til ”Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio.” Ændringen træder i kraft fra foråret 2014.

Studieordningen er derudover opdateret november 2014 ift. præcisering af forudsætningsfag. Ændringerne træder i kraft fra forårssemesteret 2015 for alle studerende indskrevet på studieordningen.

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.