I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27/02/2018 (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bachelor- og kandidatsidefag i anvendt filosofi.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).
Bachelortilvalgene er endvidere tilrettelagt i henhold til Uddannelsesministeriets retningslinjer af 18. januar 2006 for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser (faglige mindstekrav).
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Filosofi.
Adgang til bacheloruddannelsen i anvendt filosofi forudsætter:
Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået studieprøven i dansk eller have tilsvarende kvalifikationer (gælder ikke nordiske ansøgere).
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Applied Philosophy.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på videns-, forståelses- og refleksionsniveau skal:
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:
For sidefagsstuderende:
Uddannelsens formål for sidefagsstuderende
BA-sidefagene i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.
Målet med BA-sidefagene er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedopmråder, som opfylder kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemfører BA-sidefagene i anvendt filsofi, vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser.
Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). Bacheloruddannelsen i anvendt filosofi læses som en to-faglig bacheloruddannelse og inkluderer den studerendes bachelor side- eller tilvalgsfag på 45 ECTS. Der afholdes en fælles side- og tilvalgsdag på AAU hvert år, hvor der informeres om den studerendes forskellige muligheder.
Der skrives bachelorprojekt på 5. semester.
I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet. Dette kan med størst fordel hhv. mest enkelt placeres på 4. semester.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
På 5. og 6. semester indgår den studerendes side- eller tilvalgsfag med 45 ECTS-point i den samlede bacheloruddannelse.
Obligatoriske moduler
Modul 1: Akademisk og filosofisk introduktionskursus | 1. sem. | 5 ECTS-point |
Modul 2: Filosofihistorie | 1. sem. | 15 ECTS-point |
Modul 3: Etik | 1. sem. | 10 ECTS-point |
Modul 4: Politisk filosofi | 2. sem. | 10 ECTS-point |
Modul 5: Problembaseret læring | 2. sem. | 5 ECTS-point |
Modul 6: Erkendelsesteori og metafysik | 2. sem. | 10 ECTS-point |
Modul 7: Argumentationsteori | 2. sem. | 5 ECTS-point |
Modul 8: Videnskabsfilosofi | 3. sem. | 15 ECTS-point |
Modul 9: Logik | 3. sem. | 5 ECTS-point |
Modul 11: Sundhedsfilosofi | 4. sem. | 10 ECTS-point |
Modul 12: Miljøfilosofi | 4. sem. | 10 ECTS-point |
Modul 13: Organisationsfilosofi | 4. sem. | 10 ECTS-point |
Modul 14: Bachelorprojekt | 5. sem. | 15 ECTS-point |
Side- og tilvalgsfag | 5. sem. | 15 ECTS-point |
Side- og tilvalgsfag | 6. sem. | 30 ECTS-point |
Valgfrie moduler
Valgfrie moduler, hvoraf den studerende på 3. semester skal vælge et jf. § 5, stk. 2 (der vælges i alt 10 ECTS-point)
Modul 10: Filosofisk dialog og vejledning | 3. sem. | 10 ECTS-point |
Valgfagene kan vælges blandt valgfrie moduler udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter efter studienævnets godkendelse. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.
Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af aktiviteter, der omfatter filosofifaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange. På den måde sikres udviklingen af de studerendes færdigheder og kompetencer gennem en variation af arbejdsformer og læringsrum. Følgende er eksempler herpå:
På uddannelsens 1. semester er der tilrettelagt studieaktiviteter til at understøtte de studerendes opøvelse af generelle studiekompetencer. Det gælder i særdeleshed modulet ”Akademisk-filosofisk introduktionskursus”. Dertil kommer en generel introduktion til filosofiens historie via modulet ”Filosofihistorie” samt en generel introduktion til etik som filosofisk disciplin i modulet ”Etik”.
På uddannelsens 2. semester arbejdes med to større moduler, henholdsvis ”Politisk filosofi” samt modulet ”Erkendelsesteori og metafysik”. Dertil kommer introduktion til PBL-modellen via modulet ”Problembaseret læring”, der indgår i et integreret forløb med modulet i politisk filosofi. Dertil kommer modulet ’Argumentationsteori”, hvor de studerende skoles i hvad et argument er og, hvordan man undgår at begå uformelle fejlslutninger.
På uddannelsens 3. semester arbejdes med 3 moduler. Det første er ”Videnskabsfilosofi”, i hvilket de studerende også skriver projekt. Dernæst modulet ”Logik”, hvor de studerende introduceres til logikken som disciplin, og endelig modulet ”Filosofisk dialog og vejledning”, hvor de studerende via en meget øvelsesbaseret undervisning får prøvet kræfter med filosofien som interaktionel praksis.
På uddannelsens 4. semester arbejder den studerende med at opøve sine kompetencer i direkte relation til tre fag- og arbejdsområder. Det drejer sig om det sundhedsfaglige og det miljøfaglige område via modulerne i ”Sundhedsfilosofi” og ”Miljøfilosofi”, samt det organisatoriske felt gennem modulet ”Organisationsfilosofi”. Semesterets moduler udbygger den studerendes indsigt i filosofiske problemstillinger inden for disse områder, samt understøtter kompetenceudviklingen i anvendelsen af filosofiske metoder i tilknytning hertil.
På uddannelsens 5. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt inden for anvendt filosofi. Bachelorprojektet kan skrives i grupper eller individuelt og der tilknyttes projektvejledning. På semesteret påbegynder den studerende desuden sit bachelor side- eller tilvalgsfag.
Alt efter hvorledes side- eller tilvalgsfagets ECTS er placeret på hhv. 5. eller 6. semester, er det muligt både at skrive bachelorprojektet på 5. og på 6. semester.
Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.
17.1.2. Prøverne er enten interne eller eksterne.
17.1.3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.
17.1.4 Alle prøver er gruppeprøver, medmindre andet fremgår af studieordningen. Projekt,er, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer:
a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre skal det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De/den studerende eksamineres som udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at der sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen.
b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten / det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 429 af 10. maj 2012 § 4 stk. 4). Bedømmelsen vurderer i hvilken gtrad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlaf af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført / opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem de/den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af de/den studerende udarbejdede projektrapport.
Den enkelte studerende har ved prøveform a og b mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I givet fald, skal dette ønske meddeles ved eksaminationens påbegyndelse.
c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).
17.1.5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal opfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidehenvisninger anføres enten på forsiden eller i et forord.
17.1.6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.
17.1.7 Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte uddannelsen. Disse prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Det er en forudsætning for at begynde på et tilvalgs- eller sidefag at den studerende har bestået de 2 første år af det centrale fag.
17.1.8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidstuderendes arbejde i et år inkl. ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.
17.1.9 FOr at uddannelsen kan anses som bestået skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-pmfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår igennemsnittet.
Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.
17.1.10 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til engver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet.
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
Linje: Obligatoriske moduler | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
Akademisk og filosofisk introduktionskursus | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Filosofihistorie | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Etik | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
Politisk filosofi | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Problembaseret læring | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Dansk |
Erkendelsesteori og metafysik | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Argumentationsteori | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
Videnskabsfilosofi | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Logik | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Valgfri modul
Valgfri modul
| ||||||
4. Semester
| ||||||
Sundhedsfilosofi | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Dansk |
Miljøfilosofi | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Organisationsfilosofi | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
5. Semester
| ||||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Side- og tilvalgsfag | 15 | |||||
6. Semester
| ||||||
Side- og tilvalgsfag | 30 |
Valgfri modul Valgfri modul | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
3. Semester
| ||||||
Filosofisk dialog og vejledning | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig | Dansk |
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
5. Semester
| ||||||
Filosofihistorie - Sidefag | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
6. Semester
| ||||||
Filosofi i anvendelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig | Dansk |
Politisk filosofi | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Erkendelsesteori og metafysik | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig | Dansk |
Argumentationsteori | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2017.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.