Studieordning for kandidatuddannelsen i socialt arbejde 2017, København

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Socialt Arbejde

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde

7: Adgangskrav

Optagelse på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde forudsætter en relevant akademisk bacheloruddannelse eller en relevant professionsbacheloruddannelse. Som relevant adgangsgivende uddannelse anses følgende:

Akademiske bacheloruddannelser:

Administration og politik, sociologi, statskundskab, psykologi, antropologi, samfundsøkonomi, politik og administration, pædagogisk psykologi, folkesundhedsvidenskab, uddannelsesvidenskab, sociologi og kulturanalyse, international udvikling og socialvidenskab, psykologi og socialvidenskab, kultur og sprog og psykologi, sundhedsfremme og pædagogik og uddannelsesstudier, psykologi og arbejdslivsstudier, socialvidenskab, offentlig administration, socialvidenskab og pædagogik og uddannelsesstudier, kommunikation og pædagogik og uddannelsesstudier, historie og socialvidenskab, samfundsvidenskabelig basis internationaludvikling og kommunikation.

Professionsbacheloruddannelser:

Socialrådgiver, sygeplejerske, ergoterapeut, administrationsbachelor.

Det er en forudsætning, at der i den relevante adgangsgivende uddannelse er bestået 30 ECTS i samfundsvidenskabelige fag og 30 ECTS i kurserne videnskabsteori og samfundsvidenskabelig metode.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i socialt arbejde. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Social Sciences in Social Work.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en to-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Det overordnede formål med kandidatuddannelsen i socialt arbejde er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.

Mål

Den studerende skal gennem uddannelsen opnå

Viden om:

  • sociale problemers kendetegn og årsagerne til deres opståen;
  • det sociale arbejdes teorier, metoder og praksis;
  • socialt arbejdes forudsætninger og institutionelle rammer såvel i et historisk perspektiv som i en national og international sammenhæng;
  • forskellige typer af velfærdsstatslige løsningsstrategier; retssociologiske problemer af relevans for det sociale arbejde, samt;
  • socialt arbejdes organisatoriske kontekst.

Færdigheder i:

  • Arbejde problemorienteret og tværfagligt, anvende samfundsvidenskabelige metoder og redskaber knyttet til socialt arbejde, på et videnskabeligt grundlag reflektere over viden knyttet til socialt arbejde samt identificere videnskabelige problemstillinger relateret til socialt arbejde
  • Analysere sociale problemer, socialt arbejdes metoder og programmer i en dansk kontekst med et internationalt perspektiv
  • Vurdere, anvende og formidle forskning på det sociale arbejdes felt både skriftligt og mundtligt
  • Implementere komplekse sociale programmer i forskellige strukturer, inddrage samfundsfaglige teorier og metoder ved løsning af socialfaglige problemstillinger og tage højde for den samfundsmæssige kontekst ved valget mellem forskellige løsningsmodeller
  • Udføre undersøgelser, evalueringer og udvikling af socialt arbejde samt yde konsulentbistand og indgå i kvalitetsudvikling af det sociale arbejde i den offentlige, private og frivillige sektor
  • Planlægge og udføre socialfaglig undervisning på sociale uddannelser eller uddannelser med social- faglige elementer, f.eks. bachelor-, diplom- og masteruddannelser
  • Videreuddanne sig som ph.d. indenfor socialt arbejde

kompetencer til:

  • Systematisk og kritisk at formulere, undersøge og analysere problemer af relevans for socialt arbejde i en dansk og international kontekst gennem anvendelse af samfundsvidenskabelig teori og metode.
  • At analysere sociale problemer og socialt arbejde, herunder socialt arbejdes teoretiske og etiske grundlag samt institutionelle betingelser
  • På et videnskabeligt grundlag at fremme en selvstændig reflekteret kompetenceudvikling og specialisering inden for socialt arbejde herunder deltagelse i videnskabeligt udviklingsarbejde.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen udgør et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet ved den adgangsgivende uddannelse.

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde er opbygget af 4 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål, at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Kandidatuddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige kompetenceprofiler.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en prøve, som det angives i denne studieordning under hvert modul. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.

Studiets struktur opdelt i undervisningsbelastning fordelt på semestre og i moduler:

K= konstituerende fag

V= valgfag

 

 

1.semester

2.semester

3. semester

4. semester

I alt ECTS

Socialt Arbejde (K)

Modul 1

10 ECTS

Modul 2

10 ECTS

Modul 3a

10 ECTS

 

30

Teorier om sociale problemer (K)

Modul 1

10 ECTS

 

 

 

10

Socialpolitik(K)

Modul 1

10 ECTS

 

 

 

10

Organisation (10 ECTS) (K)

 

Modul 2

10 ECTS

 

 

10

Retlig regulering (5 ECTS) (K)

 

 

Modul 3a

5 ECTS

 

5

Videnskabsteori og forskningsmetoder (K)

 

Modul 2

10 ECTS

 

 

10

Projektorienteret forløbog/eller Valgfag (V)

 

 

Modul 3b eller c

15 ECTS

 

15

Speciale

 

 

 

Modul 4

30 ECTS

30

I alt ECTS

30

30

30

30

120

18: Uddannelsesoversigt

Uddannelsens fag

Konstituerende fag:

  • Socialt arbejde: Teorier om socialt arbejde, Socialt arbejde - aktører, Socialt arbejde - tid og rum, i alt 30 ECTS
  • Teorier om sociale problemer 10 ECTS
  • Teorier om socialpolitik 10 ECTS
  • Organisation 10 ECTS
  • Retssociologi og retlig regulering 5 ECTS
  • Videnskabsteori og forskningsmetode 10 ECTS

Valgfag og/eller projektorienterede forløb:

  • Valgfag 5, 10 eller 15 ECTS
  • Projektorienterede forløb 5, 10 eller 15 ECTS
Udbydes som: 1-faglig
Linje: Obligatoriske moduler
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Teorier om socialt arbejde, Teorier om sociale problemer, Teorier om socialpolitik Projekt 30 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Socialt arbejde - aktører, videnskabsteori og forskningsmetode, organisation Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Socialt arbejdes kontekster i tid og rum, retlig regulering Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Valgfag Kursus 5, 10, 15
Projektorienteret forløb Projekt 5, 10,15
4. Semester
Speciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Valgfag kan udgøre 5, 10 eller 15 ECTS.

Valgfag kan kombineres med et projektorienteret forløb eller fravælges til fordel for et  projektorienteret forløb.

 
Valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Kulturmøde – observationsstudier af sociale kategorier og interaktioner i socialt arbejde med indvandrere og flygtninge Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Forandringer gennem tid. En specialisering i kvalitative metoder til studiet af socialt arbejde Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Sociale patologier og socialt arbejde Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig
Frivilligt socialt arbejde og civilsamfundets rolle i den danske velfærdsstat Kursus 15 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig

Projektorienterede forløb kan udgøre 5, 10 eller 15 ECTS.

Projektorienterede forløb kan kombineres med valgfag eller fravælges til fordel for valgfag

 
Projektorienteret forløb
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Projektorienteret forløb Projekt 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Projektorienteret forløb Projekt 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt
Projektorienteret forløb Projekt 15 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig pba. projekt

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: www.socialkandidat.samf.aau.dk og gennem det interne kommunikationssystem mere udførlige oplysninger om uddannelsen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2017

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019 idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen