I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Politik, Samfund og Globale Forhold.
Optagelse på bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse.
Stk. 2. Specifikke adgangskrav
Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186471, eller kan findes på Undervisningsministeriets optagelsesportal (http://www.optagelse.dk).
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i samfundsfag. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Social Science.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på studielegalitets hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/Studielegalitet/
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag har til formål at give studerende en grundlæggende samfundsvidenskabelig kompetence, der sætter de studerende i stand til at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, politiske og økonomiske mønstre og sammenhænge og selvstændigt at kunne identificere, formulere og analysere videnskabelige problemstillinger. Der lægges endvidere vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed samt dyberegående og kreativ problemløsning og på projektarbejdets betydning på at fremme samarbejdsevner og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer.
Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelserne i samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag og til at arbejde med udrednings- og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.
Uddannelsens fag
Det centrale fag i samfundsfag indeholder følgende fag, der er fordelt på forskellige moduler:
Samfundsfag som sidefag indeholder følgende fag, der er fordelt på forskellige moduler.
Kompetenceprofl i bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag
| Bacheloruddannelsens kompetenceprofil |
Viden | En bred faglig og flerfaglig viden om politologiske, samfundsøkonomiske, sociologiske, og EU-relaterede fag- og teoriområder.
Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder.
Viden om og forståelse af de dynamiske og komplekse kræfter (på globalt, nationalt og regionalt niveau), der påvirker samfundsudviklingen og politisk-institutionelle sammenhænge.
|
Færdigheder | Anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for uddannelsens faglige områder.
Selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag inden for det politologiske og sociologiske område.
Vurdere større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre, selvstændige dataindsamlinger.
Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form.
|
Kompetencer | Evne til at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.
Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt.
Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer.
|
|
|
Kompetenceprofil i bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag
| Bacheloruddannelsens kompetenceprofil |
Viden | Viden om politisk-institutionelle udviklinger i Danmark og EU.
Viden om politiske ideers og traditioners betydning for at kunne forstå og analysere aktuelle politiske emner og temaer.
Viden om teoretisk-analytiske forståelser og tilgange, der har præget moderne politologi og politisk sociologi.
Forståelse for forskellige teoretiske perspektivers betydning for konkrete politikanalyser, herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter.
Viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder.
|
Færdigheder | Evne til at inddrage politisk-filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger.
Anvende centrale begreber og metoder inden for politologien ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer.
Evne til inden for det politologiske område og selvstændigt og kunne tilrettelægge og gennemføre en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag.
Vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre selvstændige dataindsamlinger.
Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form.
|
Kompetencer | Evne til at arbejde selvstændigt, problemorienteret og tværfagligt.
Evne til at samarbejde, at arbejde i teams og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer.
|
|
|
Bacheloruddannelsen med samfundsfag som centralt fag er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrette-lægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag samt samfundsfag som sidefag skal være afsluttet senest 5 år efter, den er påbegyndt.
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet (Moodle). En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).
Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.
Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, afvises opgaven/projektet.
Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.
Mål, indhold, omfang, undervisnings- og arbejdsformer, tidsmæssig placering, forudsætningskrav for deltagelse, læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer for de enkelte moduler beskrives nedenfor.
Modul- og ECTS- oversigt for bacheloruddannelsen i samfundsfag som sidefag
Udbydes som:
Sidefag | |||||
Linje: Samfundsfag som sidefag | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
5. Semester
| |||||
Introduktion til videnskabelig metode og videnskabsteori | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Politologisk grundkursus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Aktuelle politologiske problemstillinger | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
6. Semester
| |||||
Videnskabsfilosofi og politisk filosofi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Samfundsvidenskabelig metode: Forskningsdesign, indsamling og analyse af kvantitative data | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Politisk sociologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Semesterprojekt: Politisk sociologi samt kvantitative metoder | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Valgfag Vælg 5 ECTS | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Professionelle, ledelse og etik i velfærdsstaten | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Udvikling, økologi og klimaforandringer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Politisk psykologi | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Immigration og den nordiske velfærdsstat | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2017.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2015, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2019, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.
Prodekanen for uddannelse har den 12. juni 2019 godkendt, at modulerne "Organisationsteori" (5 ECTS) og "Offentlig forvaltning, ledelse og politiske institutioner" (5 ECTS) på 3. semester bliver slået sammen til modulet "Organisationsteori, forvaltning, ledelse og politiske institutioner" (10 ECTS) gældende fra efteråret 2019.
Prodekanen for uddannelsen har den 20. juni 2019 godkendt, at modulerne "Introduktion til det problemorienterede projektarbejde" og "Introduktion til videnskabelig metode og videnskabsteori" på 1. semester udprøves sammen med semesterprojektet "Semesterprojekt: Aktuelle politologiske problemstillinger" gældende fra efteråret 2019.
Prodekanen for uddannelse har den 13. december 2019 godkendt følgende ændringer gældende for foråret 2020 og foråret 2021:
Prodekanen for uddannelse har den 11. marts 2020 godkendt, at følgende modul ændrer prøveform samt at læringsmålene opdateres som følge heraf. Dispensationen er gældende fra foråret 2020: