Studieordning for Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Digitalisering

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Erhvervsøkonomi.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering forudsætter en gymnasial uddannelse.

Stk. 2. Specifikke adgangskrav Der er specifikke adgangskrav til uddannelserne under det samfundsvidenskabelige hovedområde, såvel som for den enkelte uddannelse. Disse adgangskrav fremgår af Bacheloradgangsbekendtgørelsen.

Kravene er dansk A, engelsk B, matematik B samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i innovation og digitalisering. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Innovation and e-Government.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen. Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål Bacheloruddannelsens formål er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden inden for:

  • IT og digitalisering,
  • Innovation og forandring
  • Organisation og ledelse inden for den offentlige sektor.

Den studerende skal gennem uddannelsen opnå en bred grundlæggende viden om fagets teorier, metoder og praksis, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger relateret til innovation og digitalisering i den offentlige sektor. Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til udøvelse af erhvervsfunktioner. Bacheloruddannelsen er således adgangsgivende til følgende kandidat uddannelser:

  • IT-ledelse (cand.it i it-ledelse)
  • IT, læring og organisatorisk omstilling (fysisk og digital tilstedeværelse)

Uddannelsens fag

Bacheloruddannelsen omfatter tre tværfaglige grundfag ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”, inden for rammerne af disse grundfag er uddannelsen opbygget af 22 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer.

På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et kursusmodul inden for hvert af de tre grundfag: ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”. De tre kursusmoduler understøtter det overordnede tema for semestret, og gennem udarbejdelse af et studie projekt (det 4. modul på et semester) anvender de studerende udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursus moduler på en central problemstilling inden for semestrets tema.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

Bacheloruddannelsen har et særligt fokus på den offentlige sektor, herunder hvordan man kan udvikle offentlig administration, organisationsformer og ydelser inden for de store velfærdsområder ved hjælp af innovativ brug af informationsteknologi, og bachelorerne opnår således kompetence til at:

  • Arbejde med
    • IT-udvikling, digitalisering og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner, som fx: Udvikling og implementering af selvbetjeningsløsninger til borgerservice, velfærdsteknologi inden for fx plejesektoren, eller digitale hjælpemidler i forbindelse med undervisning, samt effektivisering af forvaltnings- og ledelsesmæssige opgaver.
  • Påbegynde en kandidatuddannelse inden for cand. it. i IT-ledelse eller cand. it. i IT, læring og organisatorisk omstilling.

Bachelorer, som vælger at stoppe deres uddannelsesforløb efter endt bacheloruddannelse, forventes at finde ansættelse inden for IT-virksomheder (IT er kernen i forretningsgrundlaget), der udvikler IT-systemer i bred forstand (således også indlejrede systemer i fx robotter, IT systemer der understøtter pædagogiske processer og anden velfærdsteknologi), eller IT-intensive funktioner i offentlige institutioner, som arbejder med digitalisering og organisations- og serviceudvikling. Det forventes dog, at langt de fleste bachelorstuderende vil fortsætte på en af de ovennævnte kandidatuddannelser.

Kandidater fra cand.it. i IT-ledelse finder ansættelse inden for IT-virksomheder (IT er kernen i forretningsgrundlaget) og i IT-intensive virksomheder (IT indgår som en integreret komponent i virksomhedens ydelser), eller i forskningsenheder. Kandidaterne varetager typisk generelt funktioner som:

  • IT-ledere.
  • Forretningsanalytikere og konsulenter, som arbejder med IT-baseret forretningsudvikling, teknisk innovation, design og implementering af informationssystemer.
  • IT-projektledere med ansvar for gennemførsel af komplekse og omfattende IT-udviklingsprojekter.
  • Forskning i informationssystemer og IT-ledelse.

Kandidater fra cand.it. i IT, læring og organisatorisk omstilling finder ansættelse i virksomheder, der beskæftiger sig med IT-understøttelse af læreprocesser, fx som:

  • Projektleder
  • Pædagogisk it-konsulent
  • E-læringskonsulent
  • Læremiddeldesigner

De kandidater, der kombiner en bacheloruddannelse i Innovation og Digitalisering med en af de ovennævnte kandidatuddannelser, vil være særligt kvalificerede til at arbejde med IT-udvikling, digitalisering, innovation, og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner, enten som:

  • Ansatte i offentlige virksomheder der arbejder med innovation og digitalisering generelt, eller mere specifikt inden for de velfærdsområder, der især fokuseres på i uddannelsen.
  • Ansatte i rådgivende konsulentvirksomheder med speciale i innovation og digitalisering i den offentlige sektor, både generelt og mere specifikt inden for de velfærdsområder, der især fokuseres på i uddannelsen.
  • Ansatte i IT-virksomheder, som udvikler IT-systemer til den offentlige sektor, både generelt og mere specifikt inden for de velfærdsområder, der især fokuseres på i uddannelsen.

Kandidater fra cand.it.i IT-ledelse har forholdsvis brede IT-ledelses relaterede kompetencer (fx omkring IT strategi, samarbejde mellem IT-funktioner og resten af organisationen, projektledelse og forretningsanalyse), mens kandidaterne i IT, læring og organisatorisk omstilling er specialiserede inden for undervisningsområdet.

Den efterfølgende kompetenceprofil udtrykker de kompetencer, som de studerende besidder efter endt uddannelse. De påsatte numre bruges efterfølgende i modul oversigten mhp. at skabe sporbarhed mellem de enkelte moduler og den overordnede kompetenceprofil.

Kompetence profil

Viden:

  1. Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for a) ”IT og digitalisering”, ”organisation og ledelse”, samt ”innovation og forandring” og inden for b) væsentlige sektorer og områder inden for den offentlige sektor som fx sundheds- og plejesektoren. Formålet er, at de studerende skal kunne anvende den viden, der tilegnes under (a) til at og forbedre praksis under (b). Denne viden omfatter ikke kun, hvordan den offentlige sektor fungerer i Danmark, men også at man har viden om, og kan hente inspiration fra, hvordan tilsvarende problemstillinger håndteres i andre lande.
  2. Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis, der indgår i de studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, som kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for sundheds- og plejesektoren).

Færdigheder: 

  1. Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for ”IT og digitalisering”, ”organisation og ledelse”, og ”innovation og forandring” samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder, herunder fx at kunne medvirke ved planlægning og gennemførelse af innovative digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor, eller evaluere nye teknologier før og efter de tages i brug.
  2. Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, herunder fx gennemføre en analyse af arbejdspraksis og/eller serviceydelser inden for et specifikt velfærdsområde og deltage i udarbejdelse af forslag til, hvordan denne arbejdspraksis og/eller serviceydelse kan effektiviseres eller forbedres vha. innovative teknologianvendelser
  3. Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister, herunder fx formidle problemstillinger, analyser og mulige løsninger til ledere, fremtidige brugere, borgere, politikere, leverandører og andre interessenter i forbindelse med digitaliseringsprojekter.

Kompetencer

  1. Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både teknisk, organisatorisk og politisk kompleksitet. Kandidaterne skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, digitaliserings og innovationsprojekter.
  2. Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil kandidaterne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper som fx fagprofessionelle inden for sundhedssektoren og IT specialister i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi, men også borgere der påvirkes af teknologien.
  3. Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Denne læring omfatter både læring i forbindelse med at forbedre egen arbejdspraksis (fx det at forbedre egne kompetencer og praksis inden for digitalisering) og læring relateret til at forbedre andres arbejdspraksis (fx det at kunne forstå et nyt domæne eller en ny type arbejdspraksis inden for den offentlige sektor).

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler, fagelementer og valgfag

Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering er opbygget af 22 moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Bacheloruddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem kandidatuddannelsen IT-ledelse (cand.it i it-ledelse) eller IT, læring og organisatorisk omstilling (fysisk og digital tilstedeværelse), og giver umiddelbart erhvervskompetence. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium.

Nedenstående oversigt viser hele bacheloruddannelsens moduler med angivelse af deres placering på semester, ECTS-point og deres status som hhv. konstituerende fag og valgfag.

 

PlaceringModulUndervisnings ECTSEksamens ECTS
1. semester

Tema: Innovation i den offentlige sektor
Modul 1: IT og digitalisering 1: Udvikling af IT (K)
Modul 2: Organisation og ledelse 1: Organisation og offentlig forvaltning (K)
Modul 3: Innovation og forandring 1: Offentlig innovation (K)
Modul 4: Semesterprojekt: Offentlig innovation (K)


5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS

5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS
2. semester

Tema: Offentlig service og digital selvbetjening
Modul 5: IT og digitalisering 2: Human-Computer-Interaction (HCI) (K)
Modul 6: Organisation og ledelse 2: Offentlig forvaltning og e-Government (K)
Modul 7: Innovation og forandring 2: Forandringsledelse og forandringskommunikation (K)
Modul 8: Semesterprojekt: Design, evaluering og implementering af digitale serviceydelser (K)

5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS
3. semesterTema: Velfærds- og sundhedsteknologi
Modul 9: IT og digitalisering 3: Velfærds- og sundhedsteknologi (K)
Modul 10: Organisation og ledelse 3: Politikdannelse, -analyse, implementering og evaluering (K)
Modul 11: Innovation og forandring 3: Entreprenørskab, service-, produkt- og procesinnovation (K)
Modul 12: Semesterprojekt: Velfærds- og sundhedsteknologi (K)

 

5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS

 

5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS

4. semesterTema: IT som et pædagogisk værktøj
Modul 13: IT og digitalisering 4: IT som pædagogisk værktøj (K)
Modul 14: Organisation og ledelse 4: Kvalitetsstyring og performancemanagement (K)
Modul 15: Innovation og forandring 4: Brugerfokuseret innovation og design (K)
Modul 16: Semesterprojekt: IT som pædagogisk værktøj (K)


5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS


5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS

5. semester

Tema: IT og styring
Modul 17: IT og digitalisering 5: Business intelligence (K)
Modul 18: Organisation og ledelse 5: Offentlig budgetlægning og økonomistyring (K)
Modul 19: Innovation og forandring 5: Ledelse af innovation: Gevinster og gevinstrealisering (K)
Modul 20: Semester projekt: IT som styringsredskab (K)

 

5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS

 

5 ECTS
5 ECTS
5 ECTS
15 ECTS

 Modul 21: Valgfag – faglig fordybelse (V)
Modul 22: Bachelorprojekt (K)
15 ECTS
15 ECTS
15 ECTS
15 ECTS

 

Uddannelsens design samt efterfølgende revisioner, skal respektere følgende principper defineret af fakultetet bl.a. med afsæt i gældende bekendtgørelser:

  • Bacheloruddannelsen består af konstituerende fagelementer og støttefag på mindst 120 ECTS, hvoraf de konstituerende skal udgøre min. 90 ECTS og indeholde fagets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på min. 10 og højst 20 ECTS. Valgfag skal udgøre min.10 ECTS.
  • Alle modulers ECTS skal være deleligt med 5.
  • Projektarbejde skal beskrives som et selvstændigt fagelement. Indgår projektet i et modul, hvor der både er kurser og projekt, skal alle fagelementer, der indgår i modulet hver især beskrives.
  • Projektorienterede forløb skal beskrives i studieordningen som andre moduler. Der opfordres til at der knyttes selvstændige læringsmål til projekterne.
  • Et konstituerende fag ligger inden for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet. Støttefag defineres som et obligatorisk fagelement. Et valgfag giver mulighed for en særlig faglig profil eller specialisering og skal dermed række ud over uddannelsens ’kernefaglighed’. Valgfaget kan ikke udgøres af (valgfrit) projektarbejde.
    Det betyder, at kravet om, at valgfag eksempelvis udgør min. 10 ECTS på bachelordelen af en uddannelse, ikke kan indløses ved at sige, at emne/problemformulering for projektet er den studerendes eget valg.
  • Valgfag placeres på uddannelsens lige semestre (forårssemestre). Det giver større mulighed for at udbyde valgfag på tværs af uddannelserne. Fakultetet anbefaler, at valgfag udgør 30 ECTS af hensyn til, at det øger de studerendes mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser.
  • På første studieår skal der ligge en introduktion til PBL som undervisningsform, introduktion af redskaber til at arbejde i grupper og at opstille og analysere en problemstilling. Der gives en introduktion til det danske samfund og dets institutioner, herunder tænkning om samfundet i et udviklingsperspektiv. Desuden introduceres den tværfaglige tilgangsvinkel til problemløsning, så de studerende ser deres fag som en af flere mulige faglige tilgange til en problemstilling. Denne introduktion starter på uddannelsens 1. semester, og 2.semester bygger ovenpå 1. semester, så der på 2. semester arbejdes videre med projektarbejde/PBL og metode/videnskabsteori. (jf. kommissorium for arbejdsgruppen for det nye fælles basissemester).

Principper defineret af uddannelsesansvarlige:

  • Der skal være en klar sammenhæng mellem den undervisning, der tilbydes i form af moduler og den overordnede kompetence profil. Under hvert modul er denne sammenhæng beskrevet.
  • På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes et modul inden for hvert af de tre grundfag: ” IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”. De tre kursus moduler understøtter det overordnede tema for semestret, og gennem udarbejdelse af et studieprojekt (det 4. modul på et semester) anvender de studerende udvalgte teorier og metoder fra semestrets kursus moduler på en central problemstilling inden for semestrets tema.
  • Designkriteriet bag de enkelte moduler er, at de skal omfatte centrale generelle teorier og metoder der findes inden for området (fx generel organisationsteori), men også de specifikke omstændigheder, der knytter sig til anvendelsen af disse inden for en offentlig kontekst (fx hvordan produktion af offentlige serviceydelser organiseres).
  • Alle semestre omfatter interaktion med praksis. Omfanget og kompleksiteten af denne interaktion er stigende gennem studiet. Interaktionen gør dels uddannelsen mere relevant, nærværende og spændende for de studerende, dels øger det læringsudbyttet. Interaktion med praksis omfatter, men er ikke begrænset til:
    • Udarbejdelse af studieprojekter i samarbejde med typiske aftagervirksomheder, dvs. primært offentlige virksomheder på alle niveauer, konsulentvirksomheder, der rådgiver offentlige virksomheder inden for de områder, som uddannelsen omfatter, samt IT leverandører der udvikler teknologier og applikationer fx til centrale velfærdsområder.
    • Anvendelse af praktikere som gæstelærere. På de semestre, hvor man arbejder med et specifikt velfærdsområde (fx sundhedssektoren), tilknyttes en eller flere praktikere med indsigt i de problemstillinger der knytter sig til digitalisering inden for det pågældende område.
    • Casebaseret undervisning, hvor de studerende får mulighed for at anvende de teorier og metoder, der undervises i på centrale problemstillinger.
  • Der lægges vægt på internationalisering. Internationaliseringen omfatter, men er ikke begrænset til:
    • De studerende skal have mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester.
    • På et semester udbydes undervisning på engelsk med henblik på, at tiltrække udenlandske studerende som kan medvirke til at skabe et internationalt miljø og internationale relationer.
    •  En del af undervisningen vil blive udført af internationale gæsteforelæsere, og som en del af undervisning inddrages internationale cases, fx hvordan man i andre lande organiserer og producerer serviceydelser i den offentlige sektor, og hvordan man i den sammenhæng anvender teknologi.
  • De studerende skal bibringes en forståelse for innovativ udvikling og brug af teknologi inden for de store velfærdsområder i Danmark, dvs. en forståelse, der rækker ud over den traditionelle opfattelse af IT som et administrativt redskab.
  • Teknologi og innovation er ikke bare noget de studerende læser om – uddannelse skal i sig selv opfordrer til innovation fx i projektarbejdet, og de studerende skal opnå kompetence i at anvende og udvikle innovativ teknologi.
  • Som en del af hvert semester introduceres de studerende til det (velfærds)område som det pågældende semester adresserer, herunder væsentlige teorier og metoder, der er centrale i forhold til arbejdspraksis, organisering og ledelse inden for det pågældende område.
  • De studerende skal gradvist gennem de enkelte semestre blive bedre og bedre til selvstændigt at mestre projektarbejdsformen og tilegne sig en professionel og systematisk projektpraksis.

18: Uddannelsesoversigt

I det efterfølgende beskrives de enkelte semestre og moduler.

Udbydes som:
Linje: Uddannelsesoversigt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Dette semester introducerer de studerende til organisering og ledelse af den offentlige sektor, samt til vilkår og muligheder for at reformere den offentlige sektor gennem innovative tiltag. Semestret udgør grundlaget for de efterfølgende semestre i den forstand, at de studerende opnår en generel forståelse for organisationsteori, hvordan den offentlige sektor er opbygget, innovation og udvikling af informationsteknologi, samt til projektarbejdsformen og centrale videnskabsteoretiske problemstillinger
Modul 1: IT og digitalisering 1: Udvikling af IT Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 2: Organisation og ledelse 1: Organisation og offentlig forvaltning Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Modul 3: Innovation og forandring 1: Offentlig innovation Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 4: Semesterprojekt: Offentlig innovation Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Dette semester fokuserer på digitalisering af offentlige serviceydelser og de datalogiske, organisatoriske, forvaltningsmæssige og forandringsmæssige problemstillinger der er knyttet hertil.
Modul 5: IT og digitalisering 2: Human-Computer-Interaction (HCI) Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 6: Organisation og ledelse 2: Offentlig forvaltning og e-Government Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 7: Innovation og forandring 2: Forandringsledelse og forandringskommunikation Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Modul 8: Semesterprojekt: Design, evaluering og implementering af digitale serviceydelser Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Dette semester fokuserer på udvikling af teknologier inden for pleje- og sundhedsområdet og de særlige problemstillinger, der er forbundet anvendelse af teknologi inden for disse områder.
Modul 9: IT og digitalisering 3: Velfærds- og sundhedsteknologi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 10: Organisation og ledelse 3: Politikdannelse, -analyse, -implementering og evaluering. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Modul 11: Innovation og forandring 3: Entreprenørskab, service-, produkt- og proces- innovation. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 12: Semesterprojekt: Velfærds- og sundhedsteknologi. Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Dette semester fokuserer på udvikling og anvendelse af IT som et pædagogisk værktøj. Herunder hvordan pædagogiske processer kan nytænkes gennem anvendelse af IT, og hvordan IT kan anvendes til at facilitere læring samt styrke kreativitet og innovation.
Modul 13: IT og digitalisering 4: IT som pædagogisk værktøj. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 14: Organisation og ledelse 4: Kvalitetsstyring og performance management. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 15: Innovation og forandring 4: Brugerfokuseret innovation og design. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 16: Semesterprojekt: IT som pædagogisk værktøj. Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
5. Semester
Dette semester fokuserer på udvikling og anvendelse af IT som et styringsredskab, der understøtter ledelse og effektivisering af den offentlige sektor. På dette semester udbydes al undervisning på engelsk og projektrapporter udarbejdes på engelsk. Det er ligeledes muligt at tage 5. semester på et udenlandsk universitet svarende til 30 ECTS.
Modul 17: IT og digitalisering 5: Business intelligence. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 18: Organisation og ledelse 5: Offentlig budgetlægning og økonomistyring. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Modul 19: Innovation og forandring 5: Ledelse af innovation: Gevinster og gevinstrealise-ring. Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Modul 20: Semesterprojekt: IT som styringsredskab. Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
6. Semester
De studerende kan på dette semester specialisere og fordybe sig, og skrive bachelorprojekt, inden for et af de temaer, som er omfattet af de tidligere semestre. Derudover tilbydes valgfag rettet mod de primære kandidatuddannelser, som bacheloruddannelsen er rettet mod.
Modul 21: Valgfag Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
Modul 22: Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt

19: Henvisninger til uddybende information

Uddybende information om uddannelsen fås enten via hjemmesiden for Skolen for Statskundskab http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/ eller via studieguiden http://www.aau.dk/uddannelser/bachelor/innovation-digitalisering

AAU-studerende finder flere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen, kursusplaner m.m. i moodle.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2014.

Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering skal være afsluttet senest 5 år efter, den er påbegyndt.

21: Ændringer til studieordningen

I 2016 skiftede uddannelsen navn fra "Offentlig Innovation og Digitalsering" til "Innovation og Digitalsering".