Studieordning for bacheloruddannelsen i anvendt filosofi, 2017

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 172 af 27/02/2018 (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bachelor- og kandidatsidefag i anvendt filosofi.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Dansk, Engelsk, Kulturforståelse og Anvendt Filosofi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Filosofi.

7: Adgangskrav

Adgang til bacheloruddannelsen i anvendt filosofi forudsætter:

  • Bestået adgangsgivende eksamen (stx, hf, hhx, htx eller tilsvarende)
  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Historie B eller idehistorie B eller samtidshistorie B eller filosofi B
  • Yderligere et sprog på A-niveau, dog kun B-niveau hvis det er et fortsættersprog

Ansøgere med en udenlandsk adgangsgivende eksamen skal desuden have bestået studieprøven i dansk eller have tilsvarende kvalifikationer (gælder ikke nordiske ansøgere).

Adgangskrav til sidefag:
Adgangsbetingelserne til bachelorsidefaget i anvendt filosofi er, at den studerende har gennemført de første 2 årsværk af et centralt fag inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække.
Bachelorsidefaget ligger på 5. og 6. semester af den studerendes bacheloruddannelse. På 5. semester kombineres bachelorsidefaget med bachelorprojektet på den studerendes centrale fag.
Der henvises iøvrigt til adgangsbekendtgørelsen.
 

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i anvendt filosofi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Applied Philosophy.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål:
Bacheloruddannelsen i anvendt filosofi er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for at udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.

Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i anvendt filosofi er, at den studerende skal erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer til at beherske filosofisk argumentation og til ved hjælp af folosofiske arbejdsmetoder at kunne bidrage til løsning af konkrete, praktiske prblemstillinger i relation til forskellige arbejdskontekster og fagområder.
Den studerende skal opnå en grundlæggende viden om og indsigt i den filosofiske fagtradition ved hjælp af fagets metoder.
Den studerende skal blive i stand til at arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau der lever op til internationale standarder.

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på videns-, forståelses- og refleksionsniveau skal:

  • opnå forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for de filosofiske hoveddiscipliner
  • opnå teoretisk viden om og forståelse af den problemorienterede tilgang til forskning og samarbejde.
  • kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis inden for feltet ’anvendt filosofi’
  • kunne forstå de filosofiske argumenters særkende og generelle betydning samt være i stand til at reflektere over deres samspil med andre fagområder
  • have opnået viden om filosofiens betydning for og samspil med andre videnskaber, hverdagspraksis og professionel praksis.
  • opnå bred og varieret viden fra oldtid til nutid om filosofiens historiske udvikling

De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • anvende filosofiens metoder og redskaber til analyse og argumentatorisk diskussion af relevante problemstillinger inden for fagområdet
  • anvende den problemorienterede tilgang og praktisere det problembaserede projektarbejde (PBL) som arbejds- og samarbejdsform
  • anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med anvendt filosofi inden for relevante arbejdsområder i uddannelse og erhverv
  • vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger ud fra et anvendelsesorienteret, filosofisk perspektiv
  • begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller i en given praksissammenhæng
  • evne til at analysere og fortolke tekster og cases fra forskellige perioder under inddragelse af relevante teorier og kontekst
  • formidle filosofiske problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister

De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal kunne:

  • håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdsmæssige sammenhænge ud fra et kombineret filosofisk perspektiv og en problemorienteret tilgang
  • indgå ansvarligt og selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang med respekt for andre professioners tilgange
  • identificere, afgrænse og analysere et filosofifagligt problem samt beherske faglig kommunikation og formidling herom
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

For sidefagsstuderende:
Uddannelsens formål for sidefagsstuderende
BA-sidefagene i anvendt filosofi er et forskningsbaseret heltidstilvalg, som udgør det ene af to fag (centralt fag og sidefag) i en bacheloruddannelse, som er tilrettelagt med henblik på undervisning i de gymnasiale uddannelser.

Målet med BA-sidefagene er, at den studerende gennem studier inden for de i studieordningen beskrevne fagområder, opnår kvalifikationer inden for filosofifagets hovedopmråder, som opfylder kompetencemål, der er gældende inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Ved at gennemfører BA-sidefagene i anvendt filsofi, vil den studerende således opnå kompetence til at varetage undervisning i filosofi på de gymnasiale uddannelser.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen løber over seks semestre (1.-6. semester). Bacheloruddannelsen i anvendt filosofi læses som en to-faglig bacheloruddannelse og inkluderer den studerendes bachelor side- eller tilvalgsfag på 45 ECTS. Der afholdes en fælles side- og tilvalgsdag på AAU hvert år, hvor der informeres om den studerendes forskellige muligheder.

Der skrives bachelorprojekt på 5. semester.

I uddannelsen kan indgå et studieophold i udlandet.  Dette kan med størst fordel hhv. mest enkelt placeres på 4. semester.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret og projektorganiseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

På 5. og 6. semester indgår den studerendes side- eller tilvalgsfag med 45 ECTS-point i den samlede bacheloruddannelse.

Obligatoriske moduler

Modul 1: Akademisk og filosofisk introduktionskursus

1. sem.

  5 ECTS-point

Modul 2: Filosofihistorie

1. sem.

 15 ECTS-point

Modul 3: Etik

1. sem.

 10 ECTS-point

Modul 4: Politisk filosofi

2. sem.

 10 ECTS-point

Modul 5: Problembaseret læring

2. sem.

   5 ECTS-point

Modul 6: Erkendelsesteori og metafysik

2. sem.

 10 ECTS-point

Modul 7: Argumentationsteori

2. sem.

  5 ECTS-point

Modul 8: Videnskabsfilosofi

3. sem.

15 ECTS-point

Modul 9: Logik

3. sem.

  5 ECTS-point

Modul 11: Sundhedsfilosofi

4. sem.

10 ECTS-point

Modul 12: Miljøfilosofi

4. sem.

10 ECTS-point

Modul 13: Organisationsfilosofi

4. sem.

10 ECTS-point

Modul 14: Bachelorprojekt

5. sem.

15 ECTS-point

Side- og tilvalgsfag

5. sem.

15 ECTS-point

Side- og tilvalgsfag

6. sem.

30 ECTS-point

 

 

Valgfrie moduler

Valgfrie moduler, hvoraf den studerende på 3. semester skal vælge et jf. § 5, stk. 2 (der vælges i alt 10 ECTS-point)

 

Modul 10: Filosofisk dialog og vejledning

3. sem.

10 ECTS-point

 

Valgfagene kan vælges blandt valgfrie moduler udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter efter studienævnets godkendelse. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.

Uddannelsen tilrettelægges som en kombination af aktiviteter, der omfatter filosofifaglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange. På den måde sikres udviklingen af de studerendes færdigheder og kompetencer gennem en variation af arbejdsformer og læringsrum. Følgende er eksempler herpå:

  • Forelæsninger og oplæg ved uddannelsens kerneundervisere
  • Problemorienteret projektarbejde
  • Workshops
  • Gæsteforelæsninger med nationale og internationale oplægsholdere
  • Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • Feedback gennem individuel og gruppeorganiseret vejledning
  • Skriftlig formidling af relevante filosofiske emner og problemstillinger

På uddannelsens 1. semester er der tilrettelagt studieaktiviteter til at understøtte de studerendes opøvelse af generelle studiekompetencer. Det gælder i særdeleshed modulet ”Akademisk-filosofisk introduktionskursus”. Dertil kommer en generel introduktion til filosofiens historie via modulet ”Filosofihistorie” samt en generel introduktion til etik som filosofisk disciplin i modulet ”Etik”.

På uddannelsens 2. semester arbejdes med to større moduler, henholdsvis ”Politisk filosofi” samt modulet ”Erkendelsesteori og metafysik”. Dertil kommer introduktion til PBL-modellen via modulet ”Problembaseret læring”, der indgår i et integreret forløb med modulet i politisk filosofi. Dertil kommer modulet ’Argumentationsteori”, hvor de studerende skoles i hvad et argument er og, hvordan man undgår at begå uformelle fejlslutninger.

På uddannelsens 3. semester arbejdes med 3 moduler. Det første er ”Videnskabsfilosofi”, i hvilket de studerende også skriver projekt. Dernæst modulet ”Logik”, hvor de studerende introduceres til logikken som disciplin, og endelig modulet ”Filosofisk dialog og vejledning”, hvor de studerende via en meget øvelsesbaseret undervisning får prøvet kræfter med filosofien som interaktionel praksis.

På uddannelsens 4. semester arbejder den studerende med at opøve sine kompetencer i direkte relation til tre fag- og arbejdsområder. Det drejer sig om det sundhedsfaglige og det miljøfaglige område via modulerne i ”Sundhedsfilosofi” og ”Miljøfilosofi”, samt det organisatoriske felt gennem modulet ”Organisationsfilosofi”. Semesterets moduler udbygger den studerendes indsigt i filosofiske problemstillinger inden for disse områder, samt understøtter kompetenceudviklingen i anvendelsen af filosofiske metoder i tilknytning hertil.

På uddannelsens 5. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt inden for anvendt filosofi. Bachelorprojektet kan skrives i grupper eller individuelt og der tilknyttes projektvejledning. På semesteret påbegynder den studerende desuden sit bachelor side- eller tilvalgsfag.

Alt efter hvorledes side- eller tilvalgsfagets ECTS er placeret på hhv. 5. eller 6. semester, er det muligt både at skrive bachelorprojektet på 5. og på 6. semester.

17.1 Generelle prøvebestemmelser

Ved bedømmelse af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trinsskalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået.

17.1.2. Prøverne er enten interne eller eksterne.

17.1.3 Hvor intet andet er anført, er prøverne på dansk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.

17.1.4 Alle prøver er gruppeprøver, medmindre andet fremgår af studieordningen. Projekt,er, emnestudier mv. kan udarbejdes i fællesskab af indtil 5 studerende. Bachelorprojekter kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende. Ved prøver i projekter, emnestudier mv. gælder normalt en af følgende tre prøveformer:

a) En mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde. Hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre skal det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. De/den studerende eksamineres som udgangspunkt i hele det skriftlige arbejde. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at der sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Det skriftlige arbejde indgår således kun indirekte i bedømmelsen.

b) En kombineret skriftlig og mundtlig prøve med udgangspunkt i det skriftlige arbejde, hvad enten dette er udarbejdet individuelt eller i samarbejde med andre. Projektrapporten / det skriftlige arbejde betragtes som gruppens fælles ansvar. Projektrapporten udgør følgelig grundlaget for eksamination og bedømmelse, og der foretages en samlet bedømmelse af projektrapporten og den mundtlige præstation. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. eksamensbekendtgørelsen (bek. nr. 429 af 10. maj 2012 § 4 stk. 4). Bedømmelsen vurderer i hvilken gtrad den studerende opfylder projektmodulets læringsmål og sker på grundlaf af en helhedsvurdering af projektrapporten, fremlæggelsen den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål, dvs. alle aspekter skal demonstreres udført / opfyldt på tilfredsstillende vis. Projektrapporten, herunder at den også er tilfredsstillende hvad angår krav til formuleringsevne og sproglig korrekthed, indgår med andre ord i det samlede bedømmelsesgrundlag, men der gives ikke en selvstændig karakter for den. Prøven foregår som en samtale mellem de/den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i den af de/den studerende udarbejdede projektrapport.

Den enkelte studerende har ved prøveform a og b mulighed for at få meddelt bedømmelsen i enerum. I givet fald, skal dette ønske meddeles ved eksaminationens påbegyndelse.

c) En skriftlig prøve. Hvor det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet. Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).

17.1.5 Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 (typografiske) tegn med mellemrum, også kaldet enheder. Det fastsatte sidetal opfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidehenvisninger anføres enten på forsiden eller i et forord.

17.1.6 De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

17.1.7  Den studerende skal inden udgangen af 2. semester deltage  de obligatoriske prøver på 1. og 2. semester for at kunne fortsætte uddannelsen. Disse prøver skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte på uddannelsen. Det er en forudsætning for at begynde på et tilvalgs- eller sidefag at den studerende har bestået de 2 første år af det centrale fag.

17.1.8 De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidstuderendes arbejde i et år inkl. ferie. Et årsværk er lig med 60 ECTS-point.

17.1.9 FOr at uddannelsen kan anses som bestået skal alle prøver være bestået med mindst karakteren 02 eller bedømmelsen "bestået". Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-pmfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår igennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

17.1.10 Studieordningens prøvebestemmelser er underordnet den til engver tid gældende eksamensordning ved Det Humanistiske Fakultet.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Obligatoriske moduler
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Akademisk og filosofisk introduktionskursus Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Filosofihistorie Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Etik Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
2. Semester
Politisk filosofi Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Problembaseret læring Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Erkendelsesteori og metafysik Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Argumentationsteori Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
3. Semester
Videnskabsfilosofi Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Logik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
4. Semester
Sundhedsfilosofi Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Miljøfilosofi Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Organisationsfilosofi Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
5. Semester
Bachelorprojekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Side- og tilvalgsfag 15
6. Semester
Side- og tilvalgsfag 30

 
Valgfri modul
Valgfri modul
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
3. Semester
Filosofisk dialog og vejledning Kursus 10 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig

Udbydes som: Sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
5. Semester
Filosofihistorie - Sidefag Kursus 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
6. Semester
Politisk filosofi Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Filosofi i anvendelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig og mundtlig
Erkendelsesteori og metafysik Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Argumentationsteori Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler og vedligeholder i uddannelsens virtuelle læringsmiljø mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder afleveringsfrister og eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2017.

 

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.