I medfør af lov 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i maskin og produktion. Uddannelsen følger endvidere Fællesbestemmelser for uddannelser på Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og tilhørende Eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Mekanik og Fysik
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Maskin.
Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter opfyldelse af følgende krav eller dokumentation af tilsvarende kvalifikationer:
Samt ét af følgende sæt krav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (maskin og produktion). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Mechanical Engineering and Manufacturing).
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bachelorer i maskin og produktion:
Viden:
Færdigheder:
Kompetencer:
Uddannelsen i maskin og produktion giver en grundlæggende viden om konstruktion og produktdesign, materialer og fremstillingsprocesser, mikroprocessorer og programmering, styring og automatisering samt produktion og produktionssystemer. Efter endt bacheloruddannelse har bacheloren alle de grundlæggende færdigheder, der kræves af en moderne maskin- og produktionsingeniør.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
| |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Studiestartsprøven | Kursus | 0 | Godkendt/Ikke godkendt | Intern prøve | Skriftlig |
Introduktion til teknisk rapportskrivning | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Virkelighed og modeller | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Calculus | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
Maskinteknisk grundkursus | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
2. Semester
| |||||
Konstruktionsprocesser | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Lineær algebra | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Grundlæggende mekanik og termodynamik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Grundlæggende statik og styrkelære | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
3. Semester
| |||||
Procesanalyse og -styring | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Anvendt ingeniørmatematik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Produktionsstyring og -systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Metallurgi | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
4. Semester
| |||||
Maskindesign | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Dynamiske systemer og svingningslære | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Maskinteknisk dimensionering | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Faststofmekanik og anvendt FEM | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
5. Semester
| |||||
Design af reguleringssystemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Automatisering | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Numeriske metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Reguleringsteknik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Aktuering og robotteknik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
6. Semester
| |||||
Bachelorprojekt | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Elasticitets- og elementmetodeteori | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Statistiske metoder og måleteknik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Plast og fiberkompositter | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
I ovenstående moduler indgår fagets videnskabsteori og metoder i kursusmodulerne Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund, Statistiske metoder og måleteknik samt projektmodulerne på 1., 2., 4., 5. og 6. semester.
I 5. semesters projektarbejde er der valgfrihed mellem temaerne Design af reguleringssystemer og Automatisering.
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2016.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2014, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2018, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.
25. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.