Studieordning for Bacheloruddannelsen i interaktionsdesign 2018

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Datalogi

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Datalogi.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i interaktionsdesign. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Interaction Design.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloren

Viden

  • Har viden om teori, metode og praksis inden for interaktionsdesign og de hertil relaterede fagligheder indenfor datalogi og industriel design.
  • Har viden om usability, menneskelig kognition, designprincipper for visuelt design, forskellige interaktionsformer, og principper for brugeroplevelse ift. interaktionsdesign
  • Har viden om visualiseringsmetoder i arbejdet med interaktionsdesign og anvendelsen af prototyper i udvikling af designkoncepter.
  • Har viden om udarbejdelse af interaktionsdesignforslag og –alternativer til konkrete cases
  • Har viden om design af interaktive fysiske og digitale produkter.
  • Har viden om konstruktion af interaktive systemer gennem imperativ og objekt-orienteret programmering.
  • Har viden om kvalitative og kvantitative metoder og deres anvendelse i interaktionsdesign.
  • Har viden om brugerinddragelse og samarbejde med brugere og virksomheder i alle faser af en interaktionsdesignproces.
  • Har viden om tilrettelæggelse af interaktionsdesignprocesser der integrerer information fra forskellige fagområder og stimulerer tværfagligt samarbejde.
  • Har viden om metoder og teorier i relation til problembaseret projektarbejde
  • Kan forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.

Færdigheder

  • Kan gennemføre interaktionsdesignprocesser i overensstemmelse med konkrete metoder
  • Kan anvende metoder og redskaber indenfor interaktionsdesign til at angribe, strukturere og gennemføre aktiviteterne i en interaktionsdesignproces
  • Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger indenfor interaktionsdesign samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
  • Kan analysere og udfolde et interaktionsdesignproblem, samt evaluere og vurdere kvaliteten af et interaktionsdesign og dets alternativer.
  • Kan illustrere og kommunikere mulige interaktionsdesignløsninger på konceptniveau og gennem konkrete designløsninger.
  • Kan gennemføre kvantitative og kvalitative undersøgelser, brugerorienterede og integrerede designprocesser, og samarbejde med virksomheder.
  • Kan formidle faglige problemstillinger og løsninger til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere.

Kompetencer

  • Kan analysere, designe, realisere og vurdere komplekse interaktionsdesigns gennem anvendelse af fagets centrale metoder og teorier.
  • Kan redegøre præcist for centrale principper og retningslinjer for interaktionsdesign ift. både fysiske og digitale interaktive produkter og systemer.
  • Kan anvende forskellige visualiseringsteknikker i en designproces, og vurdere kulturelle, markedsmæssige, brugsmæssige, æstetiske og tekniske forhold ved et interaktionsdesign.
  • Kan omsætte interaktionsdesignkrav til et funktionelt interaktivt system.
  • Kan planlægge og gennemføre kvalitative og kvantitative undersøgelser, og begrunde og vurdere metodiske valg i en interaktionsdesignproces
  • Kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer og selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
  • Kan identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.


Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

 

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som:
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Interaktionsdesign (P0) Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Designforståelse (P1) Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 1: Usability og skitsering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Grundlæggende programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Designalternativer Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 2: visuelt design og prototyping Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Modelleringsteknik og renderingsmetoder i 3D Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Datalogiens matematiske grundlag Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
3. Semester
Design med brugere Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 3: brugercentreret design Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling: redesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Imperativ programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
4. Semester
Design og konstruktion Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 4: kvantitativ metode Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Realtids interfaces og interaktioner Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Objektorienteret programmering Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
5. Semester
Interaktivt fysisk design Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 5: kvalitativ metode Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Mekatroniske produkter og systemer Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Valgfag 5. semester
6. Semester
Bachelorprojekt (Integreret interaktionsdesign) Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Interaktionsdesign 6: user experience Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Integreret produktudvikling: Designprocesser Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Valgfag 6. semester

 
Valgfag 5. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Systemudvikling Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Computergrafik programmering Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

 
Valgfag 6. semester
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Software engineering Kursus 5 7-trins-skala Ekstern prøve Skriftlig eller mundtlig
Databaseudvikling Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

Som det fremgår af titlerne, indeholder en række kursusmoduler videnskabsteori og videnskabelig metode. Det gælder navnlig kursusmodulerne Videnskabsteori og projektarbejde, Kvalitativ metode, og Kvantitativ metode.

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design og træder i kraft pr. 1. september 2018.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2017, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.