Studieordning for Bacheloruddannelsen i Medicin med industriel specialisering 2010

1: Forord

I medfør af lov nr. 695 af 22.juni 2011 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialissering. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen samt tilhørende eksamensordning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Medicin

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsens 1. semester forudsætter en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen, der endvidere opfylder adgangskravene dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B og kemi B eller bioteknologi A.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i medicin med industriel specialisering. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Medicine with Industrial Specialisation.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Prøverne aflægges på dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Hvis undervisningen i et fag er foregået på et fremmedsprog aflægges prøven på dette sprog. Studienævnet kan fravige denne regel. Studienævnet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Dette gælder dog ikke, hvis prøver forudsætter fremstilling på dansk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Ved bestået bachelor i medicin vil den studerende have opnået følgende niveauer i de konstituerende medicinske fagligheder:

Bacheloren:

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Den primære læringsform er problembaseret læring (PBL). Denne praktiseres på flere former gennem studiet. Den største del praktiseres gennem caseorienteret PBL, således at de konstituerende læringselementer er veldefinerede, og en mindre del gennem projektorienteret PBL, hvor de akademiske kompetencer er i fokus.

Et typisk caseforløb strækker sig over en uge, hvor der arbejdes med et afgrænset emne, f.eks. ”Hjertet”. Et caseforløb omfatter casestart og caseafslutning, forelæsninger, studiesalsøvelser, kliniske øvelser og klinikophold som illustreret i nedenstående figur:

Ved casestart gennemgår de studerende i grupper af 10-14 patienthistorier, cases. I samarbejde med en vejleder, udledes på baggrund af patienthistorierne en række læringsmål, der typisk omfatter elementer fra klassisk medicinske fagområder så som anatomi, fysiolog, biokemi og ofte også læringsmål vedrørende f.eks. folkesundhed, etik, kommunikation eller ressourceudnyttelse. I løbet af ugen arbejder de studerende med disse læringsmål med støtte fra forelæsninger og studiesalsøvelser samt gennem kliniske øvelser og klinikophold. Ved caseafslutningen præsenterer de studerende deres læring og sammenligner og diskuterer denne. Den teoretiske viden bliver perspektiveret i forhold til de kliniske øvelser og erfaringer fra klinikken. Endelig reflekterer de studerende over egen læring.

En mindre del af læringen praktiseres gennem projektbaseret PBL, hvor ansvaret for gennemførelsen i højere grad ligger hos de studerende. Denne læringsform har til formål at motivere til egen læring og opøve færdigheder i samarbejde og projektstyring. Projekterne består af afgrænsede enheder med klare læringsmål, primært funderet i eksperimentelt arbejde.

Bacheloruddannelsen har flere temaer, der løber parallelt gennem hele bachelordelen: Grundlæggende videnskaber, klinisk videnskab, kliniske færdigheder, evidens-baseret medicin, patient-centreret behandling, folkesundhed, ressourcemanagement og akademiske kompetencer. Samtidig er uddannelsen delt i 3-4 moduler pr. semester, hvor organsystemerne gennemgås. Hvert modul består af elementer fra de forskellige temaer og afsluttes med en moduleksamen.

Som en del af prøveformen, skal de studerende udfylde en studieportfolio, hvor de reflekterer over læring, deltagelse i laboratorieøvelser og kliniske øvelser samt klinik ophold.

Progression i studiet opnås ved at grundlæggende emner behandles mindst to gange. Første berøring i de medicinsk naturvidenskabelige emner omhandler kroppens normale tilstand, hvor grundlæggende anatomi, fysiologi og biokemi fastlægges. I anden berøring undersøges forskellen på den normale tilstand og sygdomstilstanden, således at en dybere forståelse opnås.

Da flere af faglighederne integreres i PBL formen, f.eks. anatomi, fysiologi og statistik, bliver disse fag introduceret i deres rene form før integrationen. Dermed bliver det nemmere at identificere de konkrete læringsmål og relatere dem til en teoretisk faglighed.

I tråd med Tuning projektet spiller læge-patient forholdet en stor rolle. Der undervises således i kommunikative færdigheder fra 1. semester, og kommunikation praktiseres ved ophold på kliniske afdelinger under alle semestre.

Den kliniske del er delt op i to dele, der understøtter hinanden: kliniske øvelser og egentlig klinisk undervisning. I klinisk færdighedstræning indlæres praktiske færdigheder som blodtryksmåling og interviewteknik. Ved den kliniske undervisning praktiseres kliniske færdigheder ved optagelse af sygehistorie og undersøgelse af patienter. Dette foregår på lokale hospitaler og i almen praksis. Patienter deltager frivilligt i undersøgelserne efter indhentet konsensus fra sundhedspersonale. Som afslutning på patientundersøgelsen gennemgås patienten i plenum med en klinisk lektor, hvilket sikrer den studerende umiddelbar feedback.

Da projekter ligger i forlængelse af fagspecifikke moduler, er det muligt at udføre bachelorprojektet i samarbejde med internationale samarbejdspartnere. Dette understøttes af det internationale forskningsmiljø, hvor forskere ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi tilbringer undervisningsfrie semestre på forskningsinstitutioner i udlandet, ligesom der bruges cirka et halvt årsværk per år til udenlandske gæsteforskeres ophold på instituttet.

Krav ved semestertilmelding
Påbegyndelse af 3. semester forudsætter at den studerende har deltaget i alle prøver for uddannelseselementerne på 1. og 2. semester.
Påbegyndelse af 4. semester forudsætter, at den studerende har deltaget i alle prøver for uddannelseselementerne på 1. og 2. semester.
Påbegyndelse af 5. semester forudsætter, at alle uddannelseselementer til og med 3. semester er bestået.
Påbegyndelse af 6. semester forudsætter, at alle uddannelseselementer til og med 4. semester er bestået.

Ovenstående regler for semestertilmelding træder i kraft for semesterstart den 1. september 2011. Studienævnet kan dispensere jfr. afsnit 5.6.

18: Uddannelsesoversigt

Note til kursernes betegnelse:Da alle organer gennemgås mindst to gange, jævnfør intentionen om cyklisk indlæring, er flere kurser benævnt henholdsvis I og II. Dette indebærer, at der ved modul ”I” fortrinsvis gennemgås normale forhold som organernes anatomi, biokemi og fysiologi, mens der ved moduler benævnt ”II” i undervisningen inddrages patofysiologiske og egentlige patologiske fænomener, ligesom der inddrages flere elementer fra klinikken.

Indstilling til eksamen i visse moduler afhænger af godkendte kliniske portfolioer og evt. laboratorie rapporter. Dette er beskrevet under de enkelte moduler.

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er vedtaget af studienævnet for medicin, godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2010.

I henhold til Rammestudieordningen og kvalitetshåndbogen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige og Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.