2016: Sprog og internationale studier
1: Forord
I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for bacheloruddannelsen i Sprog og Internationale Studier, Engelsk.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 110 af 30. januar 2017 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Internationale og Tværkulturelle Studier
6: Censorkorpstilhørsforhold
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Internationale - og Europæiske studier.
7: Adgangskrav
Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af område- og uddannelsesspecifikke adgangskrav. Der henvises endvidere til studienævnets hjemmeside for yderligere oplysninger.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BA) i sprog og internationale studier, engelsk. Den engelske betegnelse er Bachelor of Arts (BA) in Language and International Studies, English.
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
11: Dispensationer
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Hvor intet andet er anført, er prøverne på engelsk. Dette gælder både skriftlige og mundtlige prøver.
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Bacheloruddannelsen sprog og internationale studier, engelsk er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere til optagelse på en kandidatuddannelse.
Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, engelsk er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.
Følgende vil fremgå af kompetenceprofilen på eksamensbeviset: En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
Bacheloren
Viden
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af viden er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse på vidensfelt og forståelses- og refleksionsniveau skal have
Viden om det internationale samfunds organisering og de sociale, kulturelle og politiske dynamikker, som påvirker internationale relationers udvikling, globalt og i udvalgte regioner
Viden om historiske udviklinger og begivenheder, som har formet betingelserne for international sameksistens, herunder internationale konflikter og deres politiske og kulturelle grundlag
indsigt i den rolle, engelsk sprog spiller i regionale, internationale og globale konflikt- og samarbejdsrelationer, herunder sprogs kulturelle og politiske betydning i et globaliseringsperspektiv
omfattende, teoretisk baseret indsigt i centrale problemområder, som konstitueres i kontaktfladerne mellem sproglige, kulturelle og politiske identiteter og interesser så som internationale menneskerettigheder, inter- og transnationale politiske institutioners rolle eller internationale konflikt- og samarbejdsrelationer
indsigt i grundlæggende principper for videnskabelig redelighed og i videnskabsetiske dilemmaer inden for uddannelsens faglige område.
Færdigheder
De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal
kunne kommunikere præcist, effektivt og korrekt på engelsk under anvendelse af relevant fagterminologi samt beherske såvel akademiske som professionelle sprogbrugsformer (genrer) på engelsk
kunne anvende kulturanalyse og kulturviden som instrumenter til at fremme gensidig forståelse, udvikling og samarbejde i interpersonelle, organisatoriske og internationale sammenhænge
beherske de almindeligst anvendte human- og samfundsvidenskabelige metoder og redskaber samt kunne argumentere for metodiske valg i relation til konkrete problemstillinger.
kunne forholde sig analytisk og selvstændigt reflekteret til uddannelsens kerneområder, deres teorier og metoder
kunne analysere, udrede samt tilvejebringe relevant teoretisk og empirisk viden om problemer, der udspringer af sproglige, kulturelle/interkulturelle og internationale politiske forhold
være fortrolige med arbejdsformen problembaseret projektarbejde, herunder beherske strategier til at planlægge og gennemføre et projekt med udgangspunkt i en fagligt relevant problemstilling.
Kompetencer
De overordnede mål for den studerendes tilegnelse af kompetencer er, at den studerende efter endt bacheloruddannelse skal:
kunne bidrage med viden om internationale politiske og interkulturelle forhold til løsning af fx analyse-, udviklings-, og strategiopgaver i såvel nationale som internationale institutioner og organisationer
kunne formidle teoretisk funderet viden og indsigt på et kommunikativt velfungerende og sprogligt korrekt engelsk under hensyntagen til målgruppe og formidlingskontekst
kunne fortsætte videnstilegnelse og kompetenceudvikling inden for det sproglige, kulturelle og politiske fagområde i en akademisk eller professionel kontekst
praktisk kunne anvende videnskabelige arbejdsmetoder så som analyse, teoretisk perspektivering og videnskabelig diskussion til at skabe vidensbaserede og velreflekterede grundlag for beslutningsprocesser
kunne erkende og vurdere videnskabsetiske problemstillinger og dilemmaer i relation til konkrete forskningsmæssige og professionelle arbejdsopgaver.
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Det overordnede formål med bacheloruddannelsen i sprog og internationale studier, engelsk er, at den studerende skal erhverve sig den nødvendige viden samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at kunne arbejde selvstændigt inden for fagets rammer på et niveau, der lever op til internationale standarder.
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen
Obligatoriske moduler
| Modulet Introduktion til problembaseret læring i Internationale Studier | 1. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Projekt i Internationale studier | 1. sem. | 10 ECTS-point |
| Modulet Introduktion til internationale studier: teorier og metoder | 1. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Det 20. og 21. århundredes verdenshistorie | 1. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk | 1. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Proejtk i diskursteorier | 1. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Diskursteorier: teorier og metoder | 2. sem. | 10 ECTS-point |
| Modulet Nutiside, sociale og politiske diskurser | 2. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Kulturel, social og politisk teori | 2. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet kommunikation og grammatik på engelsk | 2. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Projekt i internationale relationer | 3. sem. | 10 ECTS-point |
| Modulet Internationale relationer - teorier og metoder | 3. sem. | 5 ECTS-point |
| Metoder Internationale relationers historie gennem det 20. og 21. århundrede | 3. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Introduktion til politisk filosofi | 3. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Engelsksproget kommunikation i multisproglige kontekster | 3. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Projekt i kulturel globalisering | 4. sem. | 10 ECTS-point |
| Modulet Kulturel globalisering: teorier og metoder | 4. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet International og interkulturel kommunikation | 4. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Kulturanalyse | 4. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Kvalitative og kvantitative forksningsmetoder | 4. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Projekt i organisationsstudier | 5. sem. | 10 ECTS-point |
| Modulet Organisationsstudier: teorier og metoder | 5. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Internationale organisationer | 5. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Policy analyse | 5. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Introduktion til sociologi | 5. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Bachelorprojekt | 6. sem. | 15 ECTS-point |
| Modulet Regionalt baseret studie | 6. sem. | 5 ECTS-point |
Valgfrie moduler, hvoraf den studerende skal vælge to*
| Modulet Medieanalyse | 6. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Den Europæiske union | 6. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Introduktion til virksomhedsstudier | 6. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Human Resource Management | 6. sem. | ECTS-point |
| Modulet Virksomhedens sociale ansvar | 6. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Selvstændigt studie inrden for udvalgt forskningsemne I | 6. sem. | 5 ECTS-point |
| Modulet Selvstændigt studie inden for udvalgt forskningsemne II | 6. sem. | 10 ECTS-point |
* Den studerende kan søge studienævnet om tilladelse til at erstatte et af eller begge valgfrie moduler fra ovenstående liste med valgfag udbudt af andre studienævn ved Aalborg Universitet eller andre universiteter. Valgfag/valgfrie moduler skal under alle omstændigheder tilsammen udgøre 10 ECTS-point.. Vælges modulet ”Selvstændigt studie inden for udvalgt forskningsemne II”, skal den studerende kun vælge ét modul. De angivne valgfrie moduler oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilmelding til dem.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• diskussionssessioner
• opgaveløsning (individuelt og i grupper) • lærerfeedback
• faglig refleksion
• casearbejde
Hvert semester har en temaramme. En temaramme betegner projektrelaterede studieaktiviteters overordnede faglige ramme og disciplinære tilhørsforhold. Hvert semester er opbygget af fem moduler (6. semester dog kun fire moduler), hvoraf tre ud af de fem (svarende til 20 ECTS) falder inden for semestrets temaramme i form af et projekt og to projektorienterede kursusmoduler. Det ene kursusmodul introducerer den studerende til temarammeområdets væsentligste teorier og metoder. I det andet kursusmodul arbejder den studerende med konkrete forløb, hændelser eller problemområder inden for semestrets temaramme og opbygger herved vidensmæssige og analytiske forudsætninger for at gennemføre projektmodulet. Det er en forudsætning for at gennemføre semestrets projektmodul, at den studerende har deltaget i de to projektkursusmoduler. Første t.o.m. tredje semester indeholder desuden et modul inden for engelsk sprog og kommunikation. Alle semestre indeholder udover projektmoduler og projektkursusmoduler studieenhedskursusmoduler og/eller valgfagsmoduler.
Uddannelsens 1. semester har som tematisk ramme Internationale Studier. Som baggrund for semestrets projektarbejde gennemfører den studerende projektkursusmodulerne: ”Introduktion til Internationale Studier, teorier og metoder” samt ”Det 20. og 21. århundredes verdenshistorie”. Desuden gennemfører den studerende to studieenhedskursusmoduler: ”Introduktion til problembaseret læring inden for internationale studier”, og ”Akademisk kommunikation og grammatik på engelsk”. Begge studieenhedskursusmoduler fungerer ud over at opfylde selvstændige faglige mål som støtte til at gennemføre semestrets projektarbejde, herunder at udarbejde den videnskabelige projektrapport på engelsk.
Uddannelsens 2. semester har som tematisk ramme Diskursstudier. Som forudsætning for semestrets projektarbejde gennemfører den studerende projektkursusmodulerne: ”Diskursstudier: teorier og metoder” samt ”Nutidige sociale og politiske diskurser”. Desuden gennemfører den studerende to studieenhedskursusmoduler: Kommunikation og grammatik på engelsk samt Kulturel, social og politisk teori.
Uddannelsens 3. semester har som tematisk ramme Internationale Relationer. Som forudsætning for semestrets projektarbejde gennemfører den studerende projektkursusmodulerne: ”Internationale Relationer – teorier og metoder” samt ”Internationale Relationers historie gennem det 20. og 21. århundrede”. Desuden gennemfører den studerende to studieenhedskursusmoduler: ”Engelsksproglig kommunikation i multisproglige kontekster” samt ”Introduktion til politisk filosofi”.
Uddannelsens 4. semester har som tematisk ramme Kulturel globalisering. Som forudsætning for semestrets projektarbejde gennemfører den studerende projektkursusmodulerne: ”Kulturel globalisering – teorier og metoder”, samt ”International og interkulturel kommunikation”. Desuden gennemfører den studerende to studieenhedskursusmoduler: ”Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder” samt ”Kulturanalyse”.
Uddannelsens 5. semester har som tematisk ramme Organisationsstudier. Som forudsætning for semestrets projektarbejde gennemfører den studerende projektkursusmodulerne: ”Organisationsstudier: teorier og metoder” samt ”Internationale organisationer”. Desuden gennemfører den studerende to studieenhedsmoduler ”Policy analyse” samt ”Introduktion til sociologi”.
Uddannelsens 6. semester har som ramme BA projektet (15 ECTS-points). BA projektet vælges frit inden for uddannelsens dimensioner: Sprog og diskurs; kultur og interkulturel kommunikation samt internationale politiske forhold og relationer. I sit valg af problemstilling kan de(n) studerende vælge at tage udgangspunkt i det projektkursusmodul, som skal gennemføres på semestret: ”Regionalt baseret studie”, eller vælge frit blandt uddannelsens genstandsområder. Den studerende gennemfører desuden to valgfagsmoduler. Uddannelsen udbyder valgfagene: ”Medieanalyse”, ”Den Europæiske Union”, ”Introduktion til virksomhedsstudier” ”Human Resource management”, ”Virksomhedens sociale ansvar”, ”Selvstændigt studie inden for udvalgt forskningsemne I” og ”Selvstændigt studie inden for udvalgt forskningsemne II”.
Det anbefales, at den studerende vælger at inkludere et meritgivende ophold ved et udenlandsk universitet i sin bacheloruddannelse. Studienævnet godkender på forhånd den studerendes valg af fag ved det udenlandske universitet. Det anbefales at placere et udlandsophold på uddannelsens 4. eller 5. semester.
På grund af uddannelsens faglige sammensætning og internationale orientering vil det inden for det enkelte semesters temaramme og under hensyntagen til de enkelte modulers faglige krav ofte være muligt at udarbejde projekter, som tager udgangspunkt i eller inddrager et eller flere af følgende tematiske områder:
Menneskerettigheder
Sproglig og/eller kulturel forståelse i internationalt samarbejde
Kulturel og/eller etnisk mangfoldighed i samfund, regioner eller organisationer
Kulturel og social udvikling i bestemte regioner
Nationale eller internationale folkelige bevægelser
Internationale organisationer
Aktuelle begivenheder og udviklinger i international politik, herunder kulturelle og sociale implikationer.
18: Uddannelsesoversigt
XX
19: Henvisninger til uddybende information
XX
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. XX
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra XX, skal senest afslutte deres uddannelse ved XX, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
21: Ændringer til studieordningen
XX