Studieordning for bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab - 2016 - Aalborg

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Tekniske Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Planlægning, Geografi og Landinspektøruddannelsen

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Landinspektøruddannelsen.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i landinspektørvidenskab forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav er:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A (Karakterkrav på mindst 4,0)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (landinspektørvidenskab). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Surveying, Planning and Land Management).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Personer der opnår en bachelorgrad i landinspektørvidenskab:

Viden

  • Skal have viden om teori, metode og praksis inden fagområderne: landmåling og kortlægning, geografisk information og infrastruktur for geografisk information samt arealforvaltning og planlægning,
  • Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis.

Færdigheder

  • Skal kunne anvende ovennævnte fagområders teorier, metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområderne og landinspektørbranchen mere bredt.
  • Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller.
  • Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

  • Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge.
  • Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang indenfor hele det landinspektørfaglige arbejdsområde i både offentligt og privat regi såvel som på både det tekniske og samfundsvidenskabelige område.
  • Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

Med ovenstående kompetenceprofil har den landinspektørvidenskabelige bachelor også opnået det basale faglige fundament for – efter gennemførelse af kandidatuddannelsen i landinspektørvidenskab – at få tildelt den beskyttede titel Landinspektør; herunder senere opnå beskikkelse som privatpraktiserende landinspektør efter Landinspektørloven.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Fællesbestemmelsernes afsnit 9.3.1.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.

Afslutning af bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur). Bemærk at der i projektmodulerne på 4., 5. og 6. semester er indlejret en række kursusgange el.lign., hvorfor en del af modulet er ressourcesat som et projektmodul og en del som kursusmodul (fx 10 ECTS P + 5 ECTS K). De pågældende projektmoduler er at betragte som én enhed, og alle dele udprøves ved én og samme eksamen.

Udbydes som:
Linje: Landinspektørvidenskab
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse/løbende evaluering
Geografisk information – steder, data og modeller Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Landmåling og rumlige modeller Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Byernes planlægning og arealforvaltning Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Calculus Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Geografisk informationsvidenskab & teknologi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Juridisk og geografisk analyse af områder Kursus 5 Bestået/ikke beståetEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Byernes planlægning og arealforvaltning Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Bypolitik og planlægning Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Valgfag planjura 3. sem Kursus 5
Valgfag 3. sem Kursus 5
4. Semester
Det åbne lands planlægning og forvaltning Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Detaljeret opmåling Projekt 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Landmåling og kortkonstruktion Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Landmålingens fejlteori og det matematiske grundlag for kortprojektioner Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
5. Semester
Kortlægning og afsætning Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Databearbejdning og vurdering Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig eller mundtlig
Ejendomsdata, rådgivning og landinspektøransvar Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
6. Semester
Bachelorprojekt (Dannelse og forandring af bestemt fast ejendom) Projekt 20 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Udvikling, regulering og omsætning af bestemt fast ejendom Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Samfundsøkonomi og projektevaluering – med sigte på ejendomsøkonomi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig

 
Valgfag planjura 3. sem
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Planjura og regulering – med sigte på lokalplanlægning mv. Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Planjura og regulering – med sigte på varmeforsyningsplanlægning mv. Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

 
Valgfag 3. sem
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Bygeografi Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Bygeografiske metoder Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Mobilitet og transportplanlægning Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

Som det ses omhandler flere moduler videnskabsteori og videnskabsteoretiske emner. Det gælder navnlig: Landinspektørens faglighed og erhvervsfunktioner, Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund samt Det åbne lands planlægning og forvaltning.

Som det også ses rummer uddannelsen en udstrakt valgfrihed i kraft af nogle meget rummelige projektmoduler på 1.-4. semester. Navnlig projektmodulerne på 3. og 4. semester indebærer en reel valgfrihed mellem en faglig betoning af den planlægningsmæssige hhv. det forvaltningsmæssige. Et kursusmodul på 3. semester er desuden valgbart. 

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft 1. september 2016. Studieordningen træder også i kraft for studerende, der starter på uddannelsens 3. semester og 5. semester september 2016.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2011 skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitaliseringen af studieordningen. 

24. januar 2019: Der er indført karakterkrav på mindst 4,0 i Matematik A gældende fra 1. september 2019.