Studieordning for bacheloruddannelsen i teknoantropologi - 2016 - København

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendt­gørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (bacheloradgangsbekendtgørel­sen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Matematik, fysik og samfundsfag (grundfag). Det landsdækkende censorkorps for antropologi benyttes som sekundært censorkorps. 

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i Teknoantropologi forudsætter en gymnasial uddannelse.

Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B, Matematik B jf. Adgangsbekendtgørelsen.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknoantropologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Techno-Anthropology.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En færdiguddannet BSc i teknoantropologi kan

Viden

• forklare, eksemplificere og sammenligne centrale socio-tekniske teorier
• redegøre for og sammenligne kvalitative, intervenerende, interaktionelle og etnografiske metoder med relevans for videnskab, forskning, teknologi og innovation
• identificere og forklare centrale videnskabelige og teknologiske udviklingsprocesser, herunder forskningsstrategier, udviklingsprincipper, institutionelle vilkår, industrielle dynamikker, politisk regulering og kontroverser
• gengive professionel litteratur fra mindst to forskellige teknologi-domæner
• opsummere en række teknologi-cases fra forskellige teknologi-domæner

Færdigheder

• anvende intervenerende, interaktionelle, eksperimentelle og etnografiske metoder
• undersøge, analysere, vurdere og rådgive om teknologiers sociale, samfundsmæssige og etiske betingelser, udfordringer og implikationer
• formidle faglige og tværfaglige problemstillinger og løsningsforslag til forskellige interessenter og fagrepræsentanter inden for mindst to forskellige teknologi-domæner

Kompetencer

• tilrettelægge og gennemføre undersøgelser af videnspositioner, professionel praksis og teknologisk innovation inden for mindste to teknologidomæner med udgangspunkt i en socio-teknisk analysetilgang
• bidrage til robust og socialt ansvarlig teknologiudvikling
• virke som deltager, facilitator og mediator i interdisciplinære projektgrupper

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• klasseundervisning
• projektarbejde
• workshops
• opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• lærerfeedback
• faglig refleksion
• porteføljearbejde

Der er tilstræbt faglig sammenhæng og gensidig understøttelse mellem projektmoduler og kursusmoduler på hvert af semestrene, samtidigt med at der er tilstræbt en progression i læringsmålene fra semester til semester i både kursusmodulerne og i kravene til projektarbejdet.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.

Særligt projektforløb

Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit 9.3.1.

Afslutning af bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Videnskabsteori

Uddannelsen rummer en række moduler med eksplicit fokus på videnskabsteori: Teknovidenskab (miniprojekt), Videregående etnografiske metoder og socio-teknisk/antropologisk analyse, Teknologisk innovation gennem intervention (projekt), Interdisciplinær videnskabsteori og Bachelorprojekt.

Valgfrihed

På andet semester kan den studerende vælge mellem at følge to projekt-moduler:

       A. Teknologiens rationaler

       B. Etisk teknologivurdering

Teknologidomæner
Studiets teknologiske indhold bliver formidlet inden for rammerne af teknologiske domæner for at sikre en dybde hvad angår videnskabelige eksempler, teknologier og institutionelle praksisformer inden for hvert af domænerne. Domænerne, som dækkes af uddannelsen, vil være bestemt af de fagfelter og den forskning, der gennemføres på universitetet. Disse er samlet set følgende: bioteknologi, fødevarer, bæredygtighed, infrastrukturer, automatisering, produktionsforhold, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, energisystemer og miljøforhold.

På andet og tredje semester arbejdes der inden for samme teknologidomæne i følgende projekt- og kursusmoduler: Teknologiens rationaler (projekt) / Etisk teknologivurdering (projekt), Domæneviden fra forskning og teknologi (domænekursus), Teknologi i antropologisk perspektiv (projekt) og Institutioner, regulering og anvendelsespraksis (domænekursus).

På fjerde og femte semester arbejdes der inden for samme teknologidomæne i følgende projekt- og kursusmoduler: Design af intervention (projekt), Domæneviden fra forskning og teknologisk forandring (domænekursus), Teknologisk innovation gennem intervention (projekt), Institutioner, regulering og forandringsprocesser (domænekursus).

Der skal arbejdes med forskellige teknologidomæner på andet / tredje og fjerde / femte semester.

Studienævnet udarbejder beskrivelser af teknologi-domænerne, som er campusspecifikke og udbuddet kan variere over tid. Domænebeskrivelserne offentliggøres på studienævnets hjemmeside. En teknologidomænebeskrivelse består af

• Domæne-titel
• Domæne beskrivelse: kort beskrivelse af teknologi-domænets indehold og centrale elementer samt de samfundsudfordringer som domænet adresserer
• Eksemplariske projekter: En eksemplarisk liste over projektideer
• Redegørelse for hvordan domænefagene og projekterne dækker domænets:
  • Domænefaglige objekter og metoder
  • Videndannelse, professionel praksis og institutioner
  • Ansvar, samfundsudfordringer og kontroverser.
• Oplistning af videnskabeligt personale (med titelbetegnelse) som kan bidrage til undervisning og vejledning.
• Oplistning af mulige samarbejdspartnere.

Domænekurserne kan udbydes som en del af projektet, der således udvides tilsvarende.

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2016.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2013, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2018, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle rettelser i forbindelse med digitaliseringen af studieordningen.