I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design.
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Matematik, fysik og samfundsfag (grundfag). Det landsdækkende censorkorps for antropologi benyttes som sekundært censorkorps.
Optagelse på bacheloruddannelsen i Teknoantropologi forudsætter en gymnasial uddannelse.
Uddannelsens specifikke adgangskrav er Dansk A, Engelsk B, Matematik B jf. Adgangsbekendtgørelsen.
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknoantropologi. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Techno-Anthropology.
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
En færdiguddannet BSc i teknoantropologi kan
Viden
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Der er tilstræbt faglig sammenhæng og gensidig understøttelse mellem projektmoduler og kursusmoduler på hvert af semestrene, samtidigt med at der er tilstræbt en progression i læringsmålene fra semester til semester i både kursusmodulerne og i kravene til projektarbejdet.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov. Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Særligt projektforløb
Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Rammestudieordningens afsnit 9.3.1.
Afslutning af bacheloruddannelsen
Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Teknoantropologi | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Teknovidenskab | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Tekno-antropologisk case-analyse | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Introduktion til antropologi og etnografiske metoder | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig |
Problembaseret læring og socio-teknisk teknologiforståelse | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
2. Semester
| |||||
Valgfag 2. sem | Projekt | 15 | |||
Domæneviden fra forskning og teknologi | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Teknologi og etik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
3. Semester
| |||||
Teknologi i antropologisk perspektiv | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Videregående etnografiske metoder og socio-teknisk/antropologisk analyse | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Institutioner, regulering og anvendelsespraksis (domænekursus) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
4. Semester
| |||||
Design af intervention | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Domæneviden fra forskning og teknologisk forandring (domænekursus) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Intervention, co-design og brugerinvolvering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Praktisk |
5. Semester
| |||||
Teknologisk innovation gennem intervention | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Institutioner, regulering og forandringsprocesser (domænekursus) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Etik og teknologiske interventionsprocesser | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig |
Portfolio i etnografisk feltarbejde og analyse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig |
6. Semester
| |||||
Bachelorprojekt | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Interdisciplinær videnskabsteori | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
Styring af interdisciplinære teknologiprojekter | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Videnskabsteori
Uddannelsen rummer en række moduler med eksplicit fokus på videnskabsteori: Teknovidenskab (miniprojekt), Videregående etnografiske metoder og socio-teknisk/antropologisk analyse, Teknologisk innovation gennem intervention (projekt), Interdisciplinær videnskabsteori og Bachelorprojekt.
Valgfrihed
På andet semester kan den studerende vælge mellem at følge to projekt-moduler:
A. Teknologiens rationaler
B. Etisk teknologivurdering
Teknologidomæner
Studiets teknologiske indhold bliver formidlet inden for rammerne af teknologiske domæner for at sikre en dybde hvad angår videnskabelige eksempler, teknologier og institutionelle praksisformer inden for hvert af domænerne. Domænerne, som dækkes af uddannelsen, vil være bestemt af de fagfelter og den forskning, der gennemføres på universitetet. Disse er samlet set følgende: bioteknologi, fødevarer, bæredygtighed, infrastrukturer, automatisering, produktionsforhold, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, energisystemer og miljøforhold.
På andet og tredje semester arbejdes der inden for samme teknologidomæne i følgende projekt- og kursusmoduler: Teknologiens rationaler (projekt) / Etisk teknologivurdering (projekt), Domæneviden fra forskning og teknologi (domænekursus), Teknologi i antropologisk perspektiv (projekt) og Institutioner, regulering og anvendelsespraksis (domænekursus).
På fjerde og femte semester arbejdes der inden for samme teknologidomæne i følgende projekt- og kursusmoduler: Design af intervention (projekt), Domæneviden fra forskning og teknologisk forandring (domænekursus), Teknologisk innovation gennem intervention (projekt), Institutioner, regulering og forandringsprocesser (domænekursus).
Der skal arbejdes med forskellige teknologidomæner på andet / tredje og fjerde / femte semester.
Studienævnet udarbejder beskrivelser af teknologi-domænerne, som er campusspecifikke og udbuddet kan variere over tid. Domænebeskrivelserne offentliggøres på studienævnets hjemmeside. En teknologidomænebeskrivelse består af
Domænekurserne kan udbydes som en del af projektet, der således udvides tilsvarende.
Valgfag 2. sem | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Teknologiens rationaler | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Etisk teknologivurdering | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2016.
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2013, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2018, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle rettelser i forbindelse med digitaliseringen af studieordningen.