I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (bacheloradgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i København.
Bacheloruddannelsen hører under Det Teknisk Fakultet for IT og Design, Aalborg Universitet.
Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Teknoantropologi og Bæredygtigt Design
Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Design.
Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.
I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:
og et af følgende sæt krav:
Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i teknisk videnskab (bæredygtigt design). Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Sustainable Design)..
Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.
En bachelor uddannet i Bæredygtigt design vil have opnået kompetencer inden for følgende områder:
Viden
Har forskningsbaseret viden om teori, metoder og praksis inden for følgende områder:
Teknologiforståelse
Bæredygtighedsforståelser
Design
Færdigheder
Kompetencer
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.
Undervisningsformer og eksamen
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).
Uddannelsens indhold
Uddannelsen er en ingeniøruddannelse med særlig vægt på designarbejde og udvikling af bæredygtige løsninger. Den er tilrettelagt så den udvikler de studerendes evner til at gennemføre tværfagligt udviklings- og designarbejde i såvel design studios og værksteder. Uddannelsen lægger vægt på teknologisk indsigt og metode, hvor en socio-materiel analytisk tilgang og en syntese orienteret kreativ designtilgang er væsentlige for at kunne udvikle innovative bæredygtige løsninger.
Uddannelsen gør de studerende i stand til at forstå, iscenesætte og gennemføre innovative processer, der leder frem til design og realisering af bæredygtige produkter, services og socio-materielle systemløsninger ved involvering af relevante aktører. Dette samlende formål gennemsyrer valget af kursus- og projektemner samt de personlige kompetencer, som den enkelte vil få udviklet gennem det samlede forløb af aktiviteter, som uddannelsen er bygget op omkring.
Uddannelsens fokus på bæredygtighed afspejler de udfordringer som udvikling, produktion, forbrug og bortskaffelse af teknologier indebærer for ressourceforbrug og klima. Vægten i uddannelsen lægges på det brede bæredygtighedsbegreb, som omfatter alle tre sider, som må indgå i skabelsen af fremadrettede løsninger: det miljømæssige, det sociale og det økonomiske.
Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående, hvis den studerende har haft orlov.Orlov gives på første studieår kun i tilfælde af barsel, adoption, værnepligtstjeneste, FN-tjeneste eller hvor der foreligger usædvanlige forhold.
Nedenstående oversigt viser samtlige projekt- og kursusmoduler på bacheloruddannelsen, deres vægtning og bedømmelse.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Bæredygtigt design | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Aktørorienteret design | Projekt | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Designprocesser og visualisering | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Feltstudier og socio-materiel analyse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Modeller, mekanik og materialer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig |
7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | |||
2. Semester
| |||||
Re-design for bæredygtighed | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Produkter, brug og kontekst | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Dynamik og svingninger | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Energiomsætning og termodynamik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
3. Semester
| |||||
Design og anvendelse af prototyper | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Co-design og brugerinddragelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Introduktion til programmering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Digital signalbehandling | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
4. Semester
| |||||
Design af produkt/service-systemer | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Netværk og forandring | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Systemvisualisering | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
5. Semester
| |||||
Valgfag 5. sem | Projekt | 15 | |||
Bæredygtighed, økonomi og politik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Fluid mekanik | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Datahåndtering og statistiske modeller | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
6. Semester
| |||||
Bachelorprojekt: Bæredygtigt design | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Kreativ projektledelse | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Strategisk konceptudvikling | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Viden om fysiske og materialemæssige fænomener | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Uddannelsens indhold og progression er sikret gennem koordinering af aktiviteterne inden for hvert enkelt semester ved et fælles tema og en fortsat udvikling af disse temaers kompleksitet fra semester til semester.
1. semester – Aktør-orienteret design
På første semester er projekterne ”Aktørorienteret design” og Designprocesser og visualisering’ udgangspunktet at undersøge konkrete behov. De studerende får en basal indsigt i gennemførelsen af brugerstudier, kendskab til materialer og produkters konstruktion, samt erfaring med at arbejde med modeller i værksted. De studerende gennemfører to projekter (P0 og P1) hvorved de får kendskab til problembaseret projektarbejde. Via projektmodulerne vil de studerende udvikle deres første koncept under hensynstagen til observerede brugerbehov og teknisk realiserbarhed.
2. semester – Re-design for bæredygtighed
På andet semester ”Re-design for bæredygtighed” introduceres begrebet bæredygtighed. Dog er fokus dette semester primært på den miljømæssige bæredygtighed og de studerende får redskaber til at re-designe et produkt i forhold til materialevalg og konstruktion, samt til at designe en mere miljøvenlig brugssituation.
3. semester – Design og anvendelse af prototyper
På tredje semester ”Design og anvendelse af prototyper”, er der fokus på at konstruere og teste prototyper. Bæredygtighedsbegrebet åbnes op, således at de studerende også får en forståelse for den sociale del af begrebet. Igennem dette semester skal de studerende selv bygge og teste prototyper og får således dybdegående kendskab til produktionsprocesser og hvorledes prototyper kan fungere som grænseobjekter i dialogen med potentielle brugere.
4. semester – Design af produkt/service-systemer
På fjerde semester ”Design af produkt/service-systemer”, udvides fokus fra produkter således at produkter nu ses i relation til services, altså såkaldte produkt/service systemer. De studerende lærer at undersøge et produkt eller et system ud fra et livscyklusbaseret perspektiv, samt at udvikle produkt/service-systemer for optimeret bæredygtighed.
5. semester – System design (infrastruktur systemer/ materiale flow systemer)
På femte semester med temaet ”system design” bliver systembegrebet introduceret. De studerende lærer at se problemstillinger ud fra et holistisk perspektiv, og et produkt bliver således en del af et samlet og komplekst system. De studerende kan vælge mellem at arbejde med forskellige typer af samfundsmæssige systemer såsom infrastruktur systemer eller materiale flow systemer for at udvikle bæredygtige løsninger til en af disse fokuseringer.
6. semester – Bæredygtigt design
På sjette semester skal de studerende via deres bachelorprojekt ”Bæredygtigt design projekt” udvikle et bæredygtigt design, hvilket enten kan være et produkt, et produkt/service-system eller et system. På dette semester introduceres desuden den kontekst udvikling foregår i, ved at de studerende skal tænke over projektledelse samt anskue deres udviklingsprojekt ud fra en strategisk synsvinkel.
Nedenstående figur viser en skematisk oversigt over uddannelsen.
Point | 5 | 10 | 15 | 20 | 25 | 30 | ||
Semester | 1 | Aktørorienteret design (P0) | Designprocesser og visualisering (P1) | Feltstudier og socio-materiel analyse | Modeller, mekanik og materialer | |||
2 | Re-design for bæredygtighed | Produkter, brug og kontekst | Dynamik og svingninger | Energiomsætning og termodynamik | ||||
3 | Design og anvendelse af prototyper | Co-design og brugerinddragelse | Introduktion til programmering | Digital signalbehandling | ||||
4 | Design af produkt/service-systemer | System visualisering | Netværk og forandring | Teknologiens videnskabsteori og | Livscyklusbaseret miljøvurdering af produkter og systemer | |||
5 | Design af bæredygtige infrastruktur systemer | Bæredygtighed, økonomi og politik | Fluid mekanik | Datahåndtering og statiske metoder | ||||
Design af bæredygtige materiale flow systemer | ||||||||
6 | Bachelorprojekt | Kreativ projektledelse | Strategisk konceptudvikling | Viden om fysiske og materialemæssige fænomener |
Videnskabsteori
Uddannelsen rummer en række moduler med fokus på videnskabsteori og videnskabelig metode. Det drejer sig om:
1. semester: Aktørorienteret design og Feltstudier og socio-materiel analyse
2. semester: Produkter, brug og kontekst.
3. semester: Co-design og brugerinddragelse
4. semester: Netværk og forandring samt Teknologiens videnskabsteori og brug af modeller
5. semester: Bæredygtighed, økonomi og politik
6. semester: Strategisk konceptudvikling
Herudover stillers der krav om behandling af videnskabsteoretiske aspekter i projektmodulerne placeret på samtlige semestre i uddannelsen (modulerne ovenfor markeret med gråt).
Valgfagsmoduler
På femte semester har de studerende mulighed for at vælge i mellem to forskellige valgfagsmoduler, nemlig enten infrastruktur systemer eller materiale flow systemer. Disse moduler udgør begge 15 ECTS point og er begge projektmoduler hvor de studerende gennemfører et design projekt, dog med et forskelligt sigte og indhold.
Studerende, som måtte ønske at deltage på et andet valgfag, skal skriftligt ansøge Studienævnet om godkendelse heraf.
Valgfag 5. sem | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
Design af bæredygtige infrastruktur systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Design af bæredygtige materiale flow systemer | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Tekniske Fakultet for IT og Design ved Aalborg Universitet og træder i kraft 1. september 2017 – for både 1., 3. og 5. semester (idet denne studieordning alene indeholder redaktionelle ændringer af læringsmålenes beskrivelser af viden, færdigheder og kompetencer – sammenlignet med den tidligere studieordning fra 2013).
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.