Bacheloruddannelsen i fysik, 2016

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 257 af 18. marts 2015 (adgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævnet for Materialer og Produktion

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Fysik og Astronomi.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A

Samt ét af følgende sæt krav:

  1. Fysik A og Kemi B
  2. Fysik A og Bioteknologi A
  3. Fysik B og Kemi A
  4. Geovidenskab A og Kemi A

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i fysik. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Physics.

Studerende, der gennemfører et andet (individuelt) studieforløb til bachelorniveau med hovedvægt indenfor fysik, og som fagligt kan godkendes af studienævnet, får titlen bachelor (BSc) i fysik.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre bacheloruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

En person, der dimitterer med en bachelorgrad i fysik, skal have følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden

Dimittenden skal:

  • have viden om teori, metode og praksis inden for fysik, herunder termodynamik, klassisk mekanik, stoffers struktur, laboratorieteknik, elektromagnetisme, optik og spektroskopi og kvantemekanik; desuden skal dimittenden have viden om den matematik og statistik, der kræves for ovenstående emner, programmering og computermodellering, fysikkens samspil med såvel andre naturvidenskabelige fag som det omgivende samfund, og samarbejde, læring og projektarbejde
  • kunne forstå og reflektere over teorier, metode og praksis inden for fysik

Færdigheder

Dimittenden skal:

  • kunne anvende flere fagområders metoder og redskaber samt kunne anvende færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse med problemstillinger inden for fysik
  • kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller
  • kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samarbejdspartnere og brugere

Kompetencer

Dimittenden skal:

  • kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge
  • selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang
  • kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • forelæsninger
  • klasseundervisning
  • projektarbejde
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • lærerfeedback
  • faglig refleksion
  • porteføljearbejde

Generel opbygning af de naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser

De naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser ved Aalborg Universitet omfatter Datalogi, Fysik, Geografi, Kemi, Biologi, Idræt og Matematik. Alle naturvidenskabelige gymnasiefaglige uddannelser kan opbygges af to fag, hvoraf det ene betegnes det ”centrale fag” og det andet ”sidefaget”. Desuden kan der læses et-fags uddannelser i Matematik, Datalogi, Idræt, Biologi og Geografi. Bacheloruddannelsen i Fysik og Kemi kan kun læses sammen med et andet fag fra den gymnasiale fagrække.

Tofags-uddannelsen i naturvidenskab kan opbygges af et centralt fag i naturvidenskab og et sidefag i enten naturvidenskab eller et fag fra den gymnasiale fagrække, der ligger uden for det naturvidenskabelige hovedområde.

For opnåelse af faglig kompetence i et fag fra den gymnasiale fagrække kræves mindst 90 ECTS-point (tre semestre) for naturvidenskabelige sidefag og mindst 120 ECTS-points (fire semestre) for sidefag uden for det naturvidenskabelige hovedområde (medtaget idræt).

Opbygning af bacheloruddannelsen i fysik

På de tre første semestre følges det valgte centrale fag (Fys1-3). På 4. semester (Fys4) læses kursusmoduler fra det centrale fag og projektmodulet erstattes med kursusmoduler fra ”sidefagene”. Dette gælder dog ikke, når Idræt og matematik følges som sidefag, hvor man følger hele 4. semester fra centralt fag (Fys4). På 5. og 6. semester følges ”sidefag”, dog kan projektmodulet på 6. semester (bachelorprojekt) være inden for det centrale fag eller/og sidefaget.

Særligt projektforløb

Den studerende kan på 3., 4. eller 5. semester, efter ansøgning, sammensætte et uddannelsesforløb, hvor projektarbejdet erstattes af andre studieaktiviteter jf. Fællesbestemmelsernes afsnit 9.3.1.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse (førsteårsprøven).
Der kan dog i særlige tilfælde dispenseres fra ovenstående. 

Afslutning af bacheloruddannelsen

Bacheloruddannelsen skal være afsluttet senest seks år efter, den er påbegyndt.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Tofags bacheloruddannelsen - Fysik som centralt fag

Udbydes som: 2-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Fysiske modeller. Lysets fysik (P0) - projekt Projekt 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
Fysiske modeller – Fysiske målemetoder (P1) - projekt Projekt 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Ellære Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Calculus Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Gassers termodynamiske og optiske egenskaber (P2) - projekt Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Lineær algebra Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Anvendt statistik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Grundlæggende mekanik og termodynamik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
3. Semester
Fysikkens grundlag Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Elektromagnetisme Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Faststoffysik I: Geometrisk struktur Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Mekanisk fysik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
4. Semester
Sidefag, MAT, IDR
Sidefag, MAT, IDR 30
4. sem
6. Semester
Bachelorprojekt i fysik 10/15
Bachelorprojekt - 15 ECTS Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Bachelorprojekt - 10 ECTS Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Kursusmoduler fra sidefag 15/20

 
4. sem
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Fysikkens metoder Projekt 10 7-trins-skala Ekstern prøve Mundtlig pba. projekt
Grundlæggende kvantemekanik Kursus 5 7-trins-skala Intern prøve Mundtlig
Optik og spektroskopi Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Astrofysik og astrnomi Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Optik - workshop Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave

På 4. semester følges 10 ECTS kursusmoduler på sidefaget, hvis sidefaget er BIO, KEM, GEO, DAT.  Hvis sidefaget er MAT, IDR følges et projekt på 10 ECTS: Fysikkens metoder.

På  5. semester følges 30 ECTS på sidefaget.

Bachelorprojektet på 6. semester bliver skrevet inden for centralt fag eller/og sidefaget. Antal ECTS på bachelorprojektet kan variere mellem 10 og 15 ECTS. Det afhænger af antal kursusmoduler fra sidefaget. 

I ovenstående moduler indgår videnskabsteori og videnskabelige metoder i projektmodulet på 2., 3., og 6. semester. Der undervises desuden i dette samt andre videnskabelige værktøjer i kurset Problembaseret læring i videnskab, teknologi og samfund.

 

Tofagsuddannelsen - Fysik som sidefag og centralt fag i naturvidenskab (minus idræt) - vejledende

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået. Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Fysik sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
2-3. Semester
Anvendt statistik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Grundlæggende mekanik og termodynamik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
3-4. Semester
5. Semester
Fysikkens grundlag Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Elektromagnetisme Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Faststoffysik I: Geometrisk struktur Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig
Mekanisk fysik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
6. Semester
Grundlæggende kvantemekanik Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Optik og spektroskopi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Astrofysik og astrnomi Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Kvantemekanik II: metoder (Mini projekt) (fysik sidefag) Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2016. Studieordningen gælder også for studerende, der starter på uddannelsens 3. semester 01.09.2016.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2010, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2017, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Other versions