Master i udsatte børn og unge

1: Forord

I medfør af bekendtgørelse af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU).

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg og København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge hører under studienævnet for masteruddannelsen i udsatte børn og unge.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge hører under censorkorpset for kandidatuddannelsen i socialt arbejde.

7: Adgangskrav

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge sigter mod faglig ledelse, udvikling, styring og uddannelse inden for området for udsatte børn og unge med en samfundsvidenskabelig vinkel. Målgruppen for uddannelsen er ledere, faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter og erfarne sagsbehandlere, der fungerer som fyrtårne eller sparringpartnere i kommunerne og leverandører på børne- og ungeområdet (eksempelvis ledere af døgninstitutioner og opholdssteder).

Adgang til Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er betinget af, at ansøgerne har gennemført enten:

  • En relevant akademisk bacheloruddannelse
  • En relevant professionsbacheloruddannelse
  • En relevant mellemlang videregående uddannelse
  • En relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
  • En relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau

Uddannelse som socialrådgiver er særlig relevant, men også uddannelser som pædagog, sundhedsplejerske og lærer kan komme i betragtning, forudsat at disse har været anvendt inden for arbejdet med udsatte børn og unge. Desuden kan uddannelser som psykolog, sociolog, cand.scient.adm., læge eller jurist o.l. være adgangsgivende, såfremt indehaverne har en praktisk baggrund indenfor det kommunale, private eller regionale børne- og ungeområde. Det vil sige, at ansøgere, der har en relevant uddannelse med afgangseksamen fra en professionsbacheloruddannelse eller tilsvarende fra det sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske område vil kunne optages på MBU forudsat at kravet om erhvervserfaring også er opfyldt. Ansøgere med en relevant uddannelse fra et universitet vil ligeledes kunne optages, såfremt kravet om erhvervserfaring er opfyldt. 

Ansøgerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring vil typisk være ledende jobfunktioner inden for det social- og sundhedsfaglige, det socialpædagogiske eller undervisningsfaglige arbejde med udsatte børn og unge. Med relevant erhvervserfaring menes socialt arbejde med udsatte børn og unge, hvor ansøger har arbejdet indenfor Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 om udsatte børn og unge, hvor der i § 46 står: ”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.” Erhvervserfaringen kan være opnået gennem forebyggende socialt arbejde i ansættelse på skoler, daginstitutioner, fritidsinstitutioner m.v. Erfaringen kan også stamme fra socialt behandlingsarbejde og kan være opnået i den kommunale myndighedsafdeling eller behandlingstilbud rettet mod udsatte børn og unge, såsom døgninstitutioner, opholdssteder, familiebehandlingssteder og lignende.

Ansøgere, der ikke opfylder ovenstående betingelser kan blive optaget på dispensation. En sådan tilladelse forudsætter, at det vurderes, at ansøgeren har forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte betingelser.

Ansøgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, hvorvidt de er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antallet af studiepladser, vil der ske en udvælgelse på baggrund af en faglig helhedsbedømmelse af hver enkelt ansøger. Ansøgere fra kommunernes myndighedsområde har fortrinsret. Udvælgelsen sker herefter blandt de kvalificerede ansøgere ud fra en samlet vurdering af ansøgernes aktuelle jobfunktion, erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund.

Faglitteratur kan være på engelsk, hvorfor læsning og forståelse af engelsk på akademisk niveau forudsættes.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Gennemført uddannelse giver ret til betegnelsen: Master i udsatte børn og unge. På engelsk anvendes betegnelsen: Master in Vulnerable Children and Young People.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er normeret til et årsværk svarende til 60 ECTS. 60 ECTS udgør et heltidsstudium i et år. Uddannelsen tilrettelægges som et deltidsstudium over fire semestre svarende til to år.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden om:

  • Socialt arbejdes perspektiver, teorier og metoder med fokus på udsatte børn og unge.
  • Videnskabelige kernebegreber, teorier, empiri, lovgivning og modeller fra uddannelsens fagfelter.
  • Centrale problemstillinger på tværs af fagfelterne.
  • Karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.

Færdigheder i at:

  • Gennemføre projekter, som er relevante for udviklingen af det sociale arbejde med udsatte børn og unge, og som er teoretisk og metodisk velfunderede, hvilket forudsætter evne til at kunne identificere og kritisk forholde sig til videnskabelige problemstillinger.
  • Anvende, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger i relation til udsatte børn og unge ved hjælp af videnskabelige teorier, begreber og forståelser fra fagfelterne.
  • Analysere karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.
  • Reflektere kritisk over et eller flere områder i relation til den socialfaglige indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.

Kompetencer til:

  • Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde at udvikle et eller flere områder i relation til den socialfaglige indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.
  • Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde tilrettelægge og gennemføre undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et praksisrettet problemområde relateret til udsatte børn og unge.
  • Samarbejde om problembaseret læring (PBL) i forbindelse med projektarbejde.
  • Håndtere ledelsesudfordringer og udvikle ledelse og på området for udsatte børn og unge.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opbygget af fire semestre, der hver svarer til 15 ECTS. Hvert semester udgør et modul. Det er for studerende, der følger hele uddannelsen, et forudsætningskrav, at man først kan optages på andet semester, når første semester er bestået, at man først kan optages på tredje semester, når andet semester er bestået, og at man først kan skrive sin masterafhandling på fjerde semester, når alle øvrige semestre er bestået.

På første semester oparbejder den studerende en almen og generel socialfaglig, juridisk, psykologisk, og sociologisk viden inden for området udsatte børn og unge, mens andet, tredje og fjerde semester giver fordybelse og specialisering i de for uddannelsen centrale teoretiske traditioner, metodiske teknikker og substantielle fagfelter. Juridisk viden er en del af undervisningen på alle semestre og sættes løbende i samspil med de teoretiske, empiriske og metodiske fagfelter. Dette giver følgende fem fagfelter:

1. Retsgrundlag

2. Viden om levevilkår, trivsel og udvikling

3. Socialfaglig teori og praksis

4. Ledelse, organisationer og forandringsprocesser

5. Videnskabelig metode

Der arbejdes gennem hele uddannelsen ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv, hvor monofaglig viden sættes i spil med uddannelsens øvrige viden. Det forventes således, at de studerende efter endt uddannelse kan analysere på tværs af de fem fagfelter.

Masterafhandlingen består af en større selvstændig afhandling inden for området udsatte børn og unge. Masterafhandlingen skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne og demonstrere analytiske færdigheder samt angive praktiske anvendelsesmuligheder og mulige konsekvenser af det videnskabelige fund.

I begge studieår er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme den studerendes deltagelse, og projektarbejdsformen anvendes så vidt muligt. Undervisningen vil knytte an til den studerendes erfaringsgrundlag således, at man som studerende arbejder med undersøgelse samt forandring og udvikling af egen praksis på baggrund af undervisning og vejledning.

I perioderne mellem undervisningen arbejdes der både individuelt og i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. Her anvendes et IT-baseret læringsmiljø, hvor man som studerende kan være i dialog med både undervisere, vejledere og medstuderende.

18: Uddannelsesoversigt

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge har to væsentlige omdrejningspunkter. Det ene er viden om udsatte børn og unge og deres familier, det andet er faglig ledelse og udvikling af praksisser, der arbejder med denne målgruppe. I Danmark er der til enhver tid omkring 20 % børn og unge, der har vanskeligheder af forskellig karakter. Det anslås, at de 15 % skal hjælpes gennem de almindelige bestemmelser i serviceloven og andre love, der regulerer dette område. Denne gruppe er i fokus på første semester. Ca. 5 % børn og unge (heraf er 1 % anbragt uden for eget hjem) får hjælp efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge.

1. semester: Det forebyggende arbejde i forhold til udsatte børn og unge – særligt fokus på den sammenhængende børnepolitik og de tværfaglige grupper

Formålet med dette semester er at sætte de studerende i stand til at skabe sig overblik over og se sammenhænge i de udfordringer i det sociale arbejde på børne- ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Formålet er, at de studerende får viden om og kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt samarbejde i kommuners forebyggende arbejde. Der er på semestret særligt fokus på de 15 % børn og unge, der ikke er i tilstrækkelig trivsel og derfor er i risikozonen, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne på en sådan måde, at deres situation ikke forværres.

2. semester: Viden om udsatte børn og unge – særligt fokus på den socialfaglige indsats og dens konsekvenser

Formålet med dette semester er at give de studerende mulighed for at arbejde med et kritisk fokus på indgangen til at få hjælp fra det sociale system (børnefaglige undersøgelser) og til de foranstaltninger, der efterfølgende tilbydes samt indgangen hertil. Det kritiske blik skal bl.a. findes gennem, at de studerende får kendskab til relevant viden om udsatte børn og unge, der får hjælp efter servicelovens kapitel 11 og de retslige krav, der stilles til grundlaget for arbejdet.

Semestret har to hovedtemaer. Dels skal der gives overblik over den relevante forskningsbaserede empiriske og teoretiske viden, der findes, samt hvilken betydning denne har for den socialfaglige praksis. Derudover bliver de studerende præsenteret for teorier om den organisatoriske rammes betydning for udførelsen af det sociale arbejde.

3. semester: Styring, faglige ledelse og udvikling af praksis -særligt fokus på organisationsudvikling

På tredje semester er der særlig fokus på ledelse af faglige praksisser. Formålet med semestret er dels at indkredse karakteristika for god ledelse og de særlige udfordringer i ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge samt redskaber til at håndtere disse udfordringer. Desuden er formålet at udvikle de studerendes kompetencer til at forstå organisation som ramme for udvikling og som baggrund for at lede systematiske arbejdsformer, herunder udvikle fælles faglige metoder, redskaber og retningslinjer for deres ledelsespraksis.

4. semester: Socialfaglig ledelse i et samfund i udvikling

Som socialarbejder og socialfaglig leder skal man navigere i en stadig stigende informationsstrøm. Man skal have øje på gældende og ny lovgivning, det politiske landskab og de organisatoriske rammer for arbejdet, nyeste forskning og udvikling inden for faget, og man skal forholde sig til hastigt skiftende krav og mantraer for, hvordan det socialfaglige arbejde skal kvalificeres nu og i fremtiden.

Med udgangspunkt i forskellige aktuelle emner stilles på 4. semester skarpt på tidens udviklingstendenser, både inden for det sociale arbejde og i samfundet mere generelt. På semesteret fokuseres på: hvor disse udviklingstendenser kommer fra og hvilke rationaler, der ligger bag; hvordan de tilpasses og omsættes hensigtsmæssigt til en lokal og praktisk kontekst; og hvordan man som fagperson forholder sig kritisk reflekteret til disse tendenser, således at man på den ene side ikke ureflekteret godtager og implementerer nye tendenser, men på den anden side anvender ny viden i den udstrækning og sammenhæng, det er validt og bidrager konstruktivt ind i arbejdet med udsatte børn, unge og familier fremover. 

 

19: Henvisninger til uddybende information

Ydereligere oplysninger om uddannelsen kan findes på www.mbu.aau.dk.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af studienævnet for masteruddannelsen i udsatte børn og unge på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde og godkendt af dekanen. Studieordningen har virkning fra den 1. september 2018 og gælder for alle studerende, der påbegynder masteruddannelsen på denne dato eller senere.

21: Ændringer til studieordningen

Other versions