Studieordning for masteruddannelsen i udsatte børn og unge 2013 med ændring 2015

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen hører under Studienævnet for Masteruddannelsen i Udsatte Børn og Unge.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Kandidatuddannelsen i Socialt arbejde.

7: Adgangskrav

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge sigter mod faglig ledelse, udvikling, styring og uddannelse inden for området for udsatte børn og unge med udgangspunkt i en samfundsvidenskabelig vinkel. Målgruppen for uddannelsen er ledere, faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter og erfarne sagsbehandlere, der fungerer som fyrtårne eller sparringpartnere i kommunerne og leverandører på børne- og ungeområdet (eksempelvis ledere af døgninstitutioner og opholdssteder).

Adgang til Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er betinget af, at ansøgerne har gennemført enten:

  • En relevant akademisk bacheloruddannelse
  • En relevant professionsbacheloruddannelse
  • En relevant mellemlang videregående uddannelse
  • En relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb
  • En relevant udenlandsk uddannelse på samme niveau

Uddannelse som socialrådgiver er særlig relevant, men også uddannelser som pædagog, sundhedsplejerske og lærer er adgangsgivende, forudsat at disse har været anvendt inden for arbejdet med udsatte børn og unge. Desuden er samfundsvidenskabelige uddannelser som psykolog, sociolog, cand.scient.adm. adgangsgivende, såfremt indehaverne har en praktisk baggrund indenfor det kommunale, private eller regionale børne- og ungeområde. Det vil sige, at ansøgere, der har en relevant uddannelse, med afgangseksamen fra en professions-bacheloruddannelse eller svarende hertil fra det sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske område vil kunne optages på MBU, forudsat at kravet om erhververfaring også er opfyldt. Ansøgere med en relevant uddannelse fra et universitet vil ligeledes kunne optages, såfremt kravet om erhvervserfaring er opfyldt. Ansøgerne skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring vil typisk være ledende jobfunktioner inden for det social- og sundhedsfaglige, det socialpædagogiske eller undervisningsfaglige arbejde med udsatte børn og unge. Med relevant erhvervserfaring menes socialt arbejde med udsatte børn og unge, hvor ansøgeren har arbejdet indenfor Servicelovens bestemmelser i kapitel 11 om udsatte børn og unge, hvor der står i § 46. ”Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.” Erhvervserfaringen kan være opnået gennem forebyggende socialt arbejde i ansættelse på skoler, daginstitutioner, fritidsinstitutioner mv.. Eller erfaringen kan stammer fra socialt behandlingsarbejde og kan være opnået i den kommunale myndighedsafdeling eller behandlingstilbud rettet mod med udsatte børn og unge, såsom døgninstitutioner, opholdssteder, familiebehandlingssteder ol.

Ansøgere, der ikke opfylder ovenstående betingelser kan af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet blive optaget på dispensation. En sådan tilladelse forudsætter, at fakultetet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har forudsætninger, der kan sidestilles med de ovenfor nævnte betingelser.

Ansøgere kan indkaldes til samtaler og/eller supplerende prøver, såfremt der er tvivl om, hvorvidt de er i besiddelse af de nødvendige forudsætninger.

Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end antallet af studiepladser, vil der ske en udvælgelse på baggrund af en faglig helhedsbedømmelse af hver enkelt ansøger. Ansøgere fra kommunernes myndighedsområde har fortrinsret. Udvælgelsen sker herefter blandt de kvalificerede ansøgere ud fra en samlet vurdering af ansøgernes aktuelle jobfunktion, erhvervserfaring og uddannelsesmæssige baggrund.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i udsatte børn og unge. Den engelske betegnelse er Master in Vulnerable Children and Young People.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog
 

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

xx

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Formålet med Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er, at den studerende:

  • oparbejder teoretisk, metodisk og praksisbaseret viden om udsatte børn og unge og den socialfaglige indsats over for denne gruppe i det danske samfund. Dette opnås gennem et varieret udbud af kursusaktiviteter, projektskrivning og tilknytning til praksisfelter.
  • udvikler et fagligt fundament med henblik på fremtidig tværfaglig ledelse, udvikling, forskning og uddannelse inden for området med et samfundsvidenskabeligt afsæt.

Uddannelsen vil, for at imødekomme disse to målsætninger, tage afsæt i henholdsvis forskningsbaseret undervisning og undervisningsbaseret forskning. Hermed menes, at der undervises af aktive forskere inden for de for uddannelsen relevante fagfelter, samtidig med at undervisningen og projektskrivningen kan bidrage konstruktivt til udvikling af nuværende og fremtidige forsknings- og udviklingsindsatser.

 

Formålet med Masteruddannelsen i udsatte børn og unge er desuden specifikt:

 

  • at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet ved andre læreanstalter samt i forbindelse med tidligere erhvervserfaring,
  • at kvalificere den studerende til at videreudvikle sin nuværende erhvervspraksis og opkvalificere nuværende erhvervskompetencer,
  • at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af teori og metode i relation til udsatte børn og unge i praksis, herunder med særlig vægtlægning af teori og metode fra det samfundsvidenskabelige område,
  • at kvalificere den studerende til at tænke og arbejde tværfagligt,
  • at kvalificere den studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde

Masteruddannelsens samlede kompetenceprofil opstillet efter den danske kvalifikationsramme

Viden

  • Have dybtgående kendskab til teorier og empiriske undersøgelser, modeller, kernebegreber, retsregler og forståelser inden for viden om udsatte børn og unge.
  • Kunne beskrive og diskutere videnskabelige kernebegreber fra uddannelsens fagfelter.
  • Kunne beskrive centrale problemstillinger på tværs af de respektive fagfelter og relatere disse til området for udsatte børn og unge.
  • Kunne relatere og sammenligne forskellige videnskabelige traditioner og teoridannelser med hinanden på tværs af de respektive fagfelter.
  • Have dybdegående indsigt i et eller flere områder eller temaer i relation til den socialfaglige og andre aktørers indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode.
  • Have dybdegående indsigt i og overblik over socialt arbejdes teorier og metoder med fokus på familier og børn.
  • Have dybtgående kendskab til karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge, herunder inddragelse af den kommunale økonomi

Færdigheder

  • Kunne reflektere kritisk over centrale problemstillinger i relation til og på tværs af de respektive fagfelter.
  • Kunne anvende relevante teorier og forskningsmetoder på et højt fagligt niveau.
  • Have færdigheder i at anvende videnskabsteoretiske grundprincipper, teoretiske kernebegreber og metodiske færdigheder i relation til udsatte børn og unge.
  • Kunne analysere karakteristika for god ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge.
  • Kunne anvende, diskutere og analysere aktuelle problemstillinger i relation til udsatte børn og unge ved hjælp af videnskabelige teorier, begreber og forståelser fra fagfelterne.
  • Kunne anvende de forskellige begreber, retsregler, undersøgelser og teoridannelser i forhold til konkrete problemstillinger fra egen praksis.
  • Kunne reflektere kritisk over socialt arbejdes teorier og metoder med fokus på familier og børn i egen praksis.
  • Kunne reflektere kritisk over et eller flere områder eller temaer i relation til den socialfaglige og andre aktørers indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode, herunder teorier om organisationer og forandringsprocesser og den kommunale økonomi

Kompetencer

  • Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde kunne anvende redskaber til at udvikle et eller flere områder eller temaer i relation til den socialfaglige og andre aktørers indsats i forhold til udsatte børn og unge under anvendelse af relevant teori og metode, herunder teorier om organisationer og forandringsprocesser og den kommunale økonomi
  • Selvstændigt og i (tvær)fagligt samarbejde kunne tilrettelægge og gennemføre undersøgelser, analyser og udviklingsprojekter inden for et praksisrettet problemområde i relation til udsatte børn og unge.
  • Kunne udvikle ledelse og ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge, herunder inddragelse af den kommunale økonomi med henblik på udvikling af området
  • Kunne diskutere og anvende videnskabsteoretiske begreber og forskningsmetoder i konkrete projekter fra egen praksis
  • Have redskaber til at håndtere ledelsesudfordringer på området for udsatte børn og unge, herunder inddragelse af den kommunale økonomi.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er opbygget af fire semestre, der hver svarer til 15 ECTS. Hvert semester udgør et modul. Det er for studerende, der følger hele uddannelsen, et forudsætningskrav, at man først kan optages på andet semester, når første semester er bestået, at man først kan optages på tredje semester, når andet semester er bestået, og at man først kan skrive sin masterafhandling på fjerde semester, når alle øvrige semestre er bestået.

Uddannelsen er delt op i fire semestre og opbygget således, at den studerende på første semester af uddannelsen oparbejder en almen og generel juridisk, psykologisk, sociologisk og socialfaglig viden inden for området udsatte børn og unge, mens andet, tredje og fjerde semester giver fordybelse og specialisering i de for uddannelsen centrale teoretiske traditioner, metodiske teknikker og substantielle fagfelter. Juridisk viden er en del af undervisningen på alle semestre og sættes løbende i samspil med de teoretiske, empiriske og metodiske fagfelter. Dette giver følgende syv fagfelter: 1. Retsgrundlag 2. Paradigmer i viden om udsatte børn og unge – herunder videnskabsteori, 3. Levevilkår, trivsel og udvikling for udsatte børn og unge, 4. Socialfaglig teori og praksis 5. Teori om organisationer og forandringsprocesser, 6. Kommunal økonomi og 7. Magtperspektiver i socialt arbejde. Der arbejdes gennem hele uddannelsen ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv, hvor monofaglig viden ses i paradigmatisk, videnskabsteoretisk belysning.

Masterafhandlingen består af en større selvstændig afhandling inden for området udsatte børn og unge. Masterafhandlingen skal dokumentere de studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne og demonstrere analytiske færdigheder samt angive praktiske anvendelsesmuligheder og mulige konsekvenser af det videnskabelige fund.

I begge studieår er undervisningen tilrettelagt med henblik på at fremme den studerendes deltagelse og projektarbejdsformen anvendes så vidt som muligt. Undervisningen vil knytte an til den studerendes erfaringsgrundlag, således at man som studerende arbejder med undersøgelse og forandring og udvikling af egen praksis på baggrund af undervisning og vejledning.

I perioderne mellem undervisningen arbejdes der både individuelt og i grupper med litteraturstudier, opgaver og projektarbejde. Her anvendes et IT-baseret læringsmiljø, hvor man som studerende kan være i dialog med både undervisere, vejledere og medstuderende.

Beskrivelse af formål og indhold af de enkelte semestre og fag

Masteruddannelsen i udsatte børn og unge har især to omdrejningspunkter. Det ene er viden om udsatte børn og unge og deres familier, det andet er faglig ledelse og udvikling af fagligheden i praksisser, der arbejder med denne målgruppe. I Danmark er der til enhver tid omkring 20 % børn og unge, der har vanskeligheder af forskellig karakter. Det anslås, at 15 % af disse børn og unge skal hjælpes gennem de almindelige bestemmelser i serviceloven og andre love, der regulerer dette område. Denne gruppe er i fokus på første semester. Ca. 5 % børn og unge (heraf er 1 % anbragt uden for eget hjem) får til enhver tid hjælp efter servicelovens kapitel 11 om særlig støtte til børn og unge. Denne gruppe er i fokus i resten af uddannelsen.

På alle semestre er der fokus på viden om de omtalte målgrupper, rammet ind af tre hovedtemaer. På første semester er temaet: Forebyggende socialt arbejde og udfordringer i grænseflader mellem myndighedsområdet og de sektorer, som myndighedsområdet samarbejder med. På andet semester er omdrejningspunktet indgangen til hjælp og mulige foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11. På tredje semester sættes der særligt fokus på ledelse og udvikling af faglig praksis. På fjerde semester skrives der speciale ud fra et selvvalgt emne.

 

Første semesters temaramme:

Det socialfaglige ansvar for børne- og ungeområdet – særlig fokus på forebyggende og tvær- professionelt samarbejde

Formålet med dette semester er, at sætte de studerende i stand til at skabe sig overblik og se sammenhænge i de udfordringer i det sociale arbejde på børne- ungeområdet, som er forbundet med at få systemer og sektorer til at arbejde sammen på tværs. Formålet er, at de studerende får viden om og kompetencer til at medvirke til at etablere et stærkt forebyggende og sammenhængende samarbejde i kommuners forbyggende arbejde. Der er i semestret særligt fokus på de ca. 15 % børn, der ikke er i tilstrækkelig trivsel og derfor i risikozonen, hvor det forebyggende arbejde skal bidrage til at løse problemerne på en sådan måde, at deres situation ikke forværres.

                           

Semestret indeholder følgende hovedtemaer: introduktion til viden om børn og børneliv på det generelle plan og i paradigmatisk belysning, retsgrundlaget for det forebyggende sociale arbejde, viden om forskellige former for faglighed og faglige samarbejdsformer samt. Alle temaer kobles sammen i et projektarbejde, der har fokus på de udstukne temaer i forbindelse med kommunes forpligtelse til at definere en sammenhængende børnepolitik og dermed det forebyggende og det tværprofessionelle samarbejde.

 

Paradigmer i viden om udsatte børn og unge – herunder videnskabsteori niveau 1 (3 ECTS)

  • Formål: Formålet med dette fagfelt er, at den studerende indføres i, hvorledes man kan forstå begrebet paradigme i relation til viden, og hvordan anvendelsen af forskellige paradigmer har betydning for og anvendes til at analysere viden på børne- og ungeområdet. Dette skal gøre de studerende i stand til at anvende viden kritisk og reflekteret som et grundlag for udvikling af praksis.

 

  • Indhold: Fagfeltet giver indsigt i hvilke paradigmer, der præger forskellige videnskabelige tilgange og konkret forskning på børne- og ungeområdet. Det drejer sig mere konkret om de videnskabsteoretiske, teoretiske, metodiske og praktiske forståelser, der ligger til grund for og går på tværs af videnskabelige fagfelter og deres teoretiske og forskningsmæssige tilgange (socialfaglig teori, psykologi, pædagogik, læringsteori, sociologi, organisationsteori). I fagfeltet lægges der i særlig grad vægt på diskussion af den praktiske relevans af forskellige former for viden på børn og ungeområdet.

 

Levevilkår, trivsel og udvikling for udsatte børn og unge niveau 1 (3 ECTS)

  • Formål: Formålet er at give en grundlæggende indføring i empirisk viden om børn og deres trivsel, primært i Danmark men også relateret internationalt, ligesom der skal ske en teoretisk perspektivering om børn, barndom og barndommens betydning for livsforløbet.

 

  • Indhold: Fagfeltet vil give indsigt i centrale, empiriske undersøgelser, der bl.a. belyser børns vilkår både psykisk, socialt, sundheds- og skolemæssigt. Der præsenteres udviklingspsykologiske, socialpsykologiske og sociologiske teorier, der kan bidrage til at forklare de empiriske fund, undersøgelserne viser. Der inddrages såvel teoretiske som empiriske bidrag til at forstå barndommens betydning for livsforløb og livstilfredshed.

 

Socialfaglig teori og praksis niveau 1 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet med dette fagfelt er, at den studerende udvikler kompetencer i at kunne anvende den viden og de forståelser, som præsenteres i de øvrige fagfelter og gennem viden om og anvendelse af praksisnære teorier og metoder opnå kompetencer i at omsætte disse til praksis på en sådan måde  at det forebyggende arbejde styrkes.

 

  • Indhold: Indholdet i faget har på dette semester to omdrejningspunkter. Dels præsenteres et professionsperspektiv, der skal bidrage til, at de studerende kan klargøre eget professionsfaglige grundlag for udvikling og ledelse. Dels vil der være fokus på teorier om praksisnære samarbejdsformer, som kan bidrage til at kvalificere samarbejdet mellem sektorer og professioner.

 

Retsgrundlag 1 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet med faget er, at den studerende opnår viden om og forståelse af centrale regler på børne- og ungeområdet, særligt på kravene til kommunernes sammenhængende børnepolitik.

     

  • Indhold: Fagfeltet skal give overblik over den retlige regulerings betydning for børns og familiers forhold. Der introduceres til retskildelæren og de forskellige retskilder samt til kompetenceregler og centrale retlige instanser på området. Fokus er på formålsbestemmelser og intentioner i reglerne om sammenhæng i børns liv, sektoransvarlighed, sammenstødsproblemer og krav om styring gennem planer og aftaler. Desuden gives viden om krav til sammenhænge mellem forebyggelse, opsporing og tidlig indsats. Hertil kommer regler om børns og familiers forhold inden for sundhed, pasning, undervisning, sociale forhold, herunder kommunernes generelle tilsyns- og rådgivningsforpligtelse efter serviceloven, underretningspligt, reglerne om behandling af oplysninger i det tidlige, tværfaglige samarbejde, officialprincip, afgørelsesbegreb og notatpligt. For så vidt angår foranstaltninger efter serviceloven, er fokus på de foranstaltninger, der kan iværksættes uden undersøgelse efter servicelovens § 50

 

Første semesters projekt: Den sammenhængende børne- og ungepolitik (5 ECTS)

  • Formål: Formålet med projektet er, at den studerende opnår kompetencer i at kunne analysere forebyggende indsatser med udsatte børn og unge samt udtænke nye måder at kvalificere det forebyggende arbejde på. Sigtet med semestrets projektarbejde er primært, at de studerende får videreudviklet deres kompetencer i at kunne analysere ved hjælp af empirisk og teoretisk viden gennem anvendelse af kvantitative og/eller kvalitative metoder.

 

Andet semesters temaramme:

Viden om udsatte børn og unge - særligt fokus på den socialfaglige indsats og dens konsekvenser

Formålet med dette semester er at give de studerende mulighed for at arbejde med et kritisk fokus på indgangen til at få hjælp fra det sociale system (børnefaglige undersøgelser) og til de foranstaltninger, der efterfølgende tilbydes. Det vil sige indgangen til at få bevilget en hjælpeforanstaltning (Den børnefaglige undersøgelse) og de hjælpeforanstaltninger, der tilbydes. Det kritiske blik skal bl.a. findes gennem, at de studerende får kendskab til relevant viden om udsatte børn og unge, der får hjælp efter servicelovens kapitel 11 og de retslige krav der stilles til grundlaget for arbejdet.

 

Semestret har hovedtemaer. Dels skal der gives overblik over den relevante forskningsbaserede empiriske og teoretiske viden, der findes om udsatte børn og familier, samt hvilken betydning denne kan have for den socialfaglige praksis. Derudover bliver de studerende præsenteret for teorier om den organisatoriske rammes betydning for udførelsen af det sociale arbejde.

 

Socialfaglig teori og praksis niveau 2 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet på andet semester er at videreudvikle begreber og forståelser omkring kritisk socialfaglig praksis – samt hvilken betydning en sådan kan have for ledelse og/eller udvikling af en praksis.

 

  • Indhold: Fagfeltet skal på dette semester bidrage med indsigt i forskellige socialfaglige metoder og modeller, der anvendes i praksis i forbindelse gennemførelsen af børnefaglige undersøgelser, handleplaner og iværksættelse af hjælpeforanstaltninger. Der vil være fokus på disse temaer ud fra et overordnet ledelses- og udviklingsperspektiv forstået på den måde, at de studerende præsenteres for de omtalte temaer, med det formål, at der kan reflekteres kritisk over den praksis, som foregår på den enkeltes arbejdsplads samt hvilke praksisområder, der på baggrund af den viden semesteret præsenterer, giver anledning til at forandre.  

 

Retsgrundlag niveau 2(2 ECTS)

  • Formål: De studerende skal opnå viden om de muligheder for hjælp og indgreb, der er i servicelovens regler om særlig støtte til udsatte børn og unge.

 

  • Indhold: Temaer i undervisningen er: § 50-undersøgelsen, juridiske krav til indhold og form, reglerne om foranstaltninger efter servicelovens kapitel 11, iværksættelse af undersøgelse af barnets person uden samtykke, iværksættelse af foranstaltninger uden samtykke, kravet om børnesamtale og kravet om handleplan samt forvaltningsretlige krav, herunder partshøring, klageadgang mv.

 

Teori om organisationer og forandringsprocesser niveau 1 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet er at give indsigt i og kompetence til at udrede, at kvalitet og kvalitetssikring af det sociale arbejde rettet mod udsatte børn og unge, foregår inden for en organisatorisk kontekst, og at kvalitetsudvikling især implicerer de måder, hvorpå organisationer håndterer samspillet mellem viden og praksis. Desuden er formålet at give de studerende indsigt i organisationen som ramme for medarbejdernes og ledelsens læring af praksisrelevant viden (organisational learning).

 

  • Indhold: Fagfeltet giver indsigt i organisationsteoriens vigtigste paradigmer samt modeller og de hertil knyttede ledelsesopfattelser. Indføringen vil ligeledes indeholde en gennemgang af centrale organisationsteoretiske begreber og vigtige organisationsteoretiske problemstillinger samt temaer som beslutningsprocesser, konflikt og magt, kontrol, selvledelse og forandring. Forløbet vil herudover indeholde teorier om læring, læreprocesser og organisatorisk læring samt samarbejde med andre organisationer. Herudover giver fagfeltet indsigt i teorier om organisationers målrettede stræben efter at øge deres samlede læringspotentiale (the learning organisation), herunder organisationens måder at evaluere sit eget virke, samt dens måder at anvende den viden, der løbende genereres gennem evalueringer. Under semestrets fagfelt hører også teorier om, hvordan man etablerer effektive og lærende teams i en organisation.

 

Levevilkår, trivsel og udvikling for udsatte børn og unge niveau 2 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet med dette fagfelt er – i forlængelse af første semesters opnåede generelle viden om børn og unge – at den studerende får særlig dybtgående indsigt i empirisk og teoretisk viden om udsatte børn og unge.

 

  • Indhold: Her præsenteres såvel klassiske som nye relevante primært danske men også udvalgte internationale empiriske forskningsresultater omkring udsatte familier, børn og unge. Der præsenteres forskellige måder at kategorisere viden med det formål at kunne skabe et overblik over den forskning, der aktuelt findes på området, ligesom der relateres til forskellige teoretiske forklaringsrammer.

 

Paradigmer i viden niveau 2 (1 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet er at videreføre første semesters paradigmatiske distinktioner, men nu med fokus på de udsatte børn og unge. Hermed skal faget understøtte den studerende i at forstå de implicitte eller eksplicitte grundforståelser inden for hvilke, der udvikles teori og udføres empiriske undersøgelser på området for udsatte børn og unge.

 

  • Indhold: Fagfeltet giver en indføring i begrebet evidens, forskellige vidensformer og forståelsen af viden i praksis set ud fra et samfundsvidenskabeligt og professionssociologisk perspektiv. Desuden giver fagfeltet indføring i begreber som udsathed, omsorgssvigt, risiko, social arv, mønsterbrud, resiliens, trivsel og børn i sociale nødsituationer og relationen til konkrete undersøgelser inden for udsatte børn og unge.

 

Den kommunale økonomi niveau 1 (1 ECTS)

  • Formål: Formålet med dette fagfelt er at give en generel introduktion til offentlig velfærds- og samfundsøkonomi og principper for den offentlige sektors økonomiske dispositioner – herunder især kommunernes opgaver, styring og finansiering.

 

  • Indhold: Det offentlige budget er et centralt styringsredskab og stadig flere formaliserede styringsværktøjer er blevet introduceret i de senere år. Der gives en generel introduktion til disse styringsværkstøjer herunder blandt andet kontraktstyring, DUT, BUM og udlicitering. Der gives også en introduktion til andre former for instrumenter til at forbedre ressourceudnyttelsen i socialt arbejde på børne- og ungeområdet, især forholdet mellem indsats og effekt

 

Andet semesters projekt: Indgangen til hjælp fra det sociale system (5 ECTS)

  • Formålet med projektet er, at den enkelte studerende danner sig et overblik over den viden, der findes om, hvilke karakteristika der kendetegner problematikker omkring udsatte børn og unge og deres familier. Desuden er formålet, at de studerende udforsker praksis for indgangen til hjælpeforanstaltninger, der kan ydes efter servicelovens kap. 11. samt de socialfaglige udfordringer, der er forbundet med det sociale arbejde i forhold til denne målgruppe.

 

  • Indhold: For studerende inden for det kommunale myndighedsområdet vil der her være tale om dels at sætte fokus på den socialfaglige praksis, når det drejer sig om børnefaglige undersøgelser, handleplaner og hjælpeforanstaltninger. For andre studerende, kan fokus være på visitationsprocesser, indslusning og behandlingsforløb. Herudover skal de studerende redegøre for de karakteristika, som kendetegner de familier, børn og unge, som tilhører den målgruppe, den enkelte studerende arbejder med, herunder også overvejelser om sammenhænge mellem målgruppens karakteristika og de valgte arbejdsmetoder.

 

Tredje semesters temaramme:

Styring, faglig ledelse og udvikling af praksis – særligt fokus på organisationsudvikling

På tredje semester er der særlig fokus på ledelse af faglige praksisser. Formålet med semestret er dels at indkredse karakteristika for god ledelse og de særlige ledelsesudfordringer i ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge samt redskaber til at håndtere disse udfordringer. Dels er formålet at udvikle de studerendes kompetencer til at forstå organisationen som ramme for udvikling som baggrund for at lede strukturerede og systematiske arbejdsformer herunder udvikle fælles faglige metoder, redskaber og retningslinjer for deres ledelsespraksis.

 

Teori om organisationer og forandringsprocesser niveau 2 og 3 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet på dette semester er at give indsigt i faglig ledelse indenfor området samt at give forståelse for organisationers måder at håndtere viden. Herunder de særlige opgaver, der påhviler den faglige ledelse

 

  • Indhold: Der fokuseres på at give de studerende indsigt i forståelsen af offentlig ledelse samt de udfordringer, der er forbundet med dette. Herudover en forståelse af de særlige ledelsesudfordringer, som faglig ledelse af det sociale arbejde med udsatte børn og unge stiller, samt på de redskaber, der her kan anvendes. Herunder en forståelse af læreprocesser samt medarbejdernes  forudsætninger for læring. En særlig opmærksomhed rettes mod ledelse i og af organisationer i forandring. I tæt sammenhæng hermed sættes der endvidere fokus på organisationers, herunder ledelsens, måder at håndtere og organisere viden og kompetencer på. Desuden sættes fokus på skabelse af rammer, der gør det muligt for ledere og fagudviklere, at udvikle det faglige arbejde i en ønsket retning.

 

Socialfaglig teori og praksis niveau 3 (2 ECTS)

  • Formål: På dette semester sættes fokus på at videreudvikle kompetencer til at udøve socialfaglig ledelse ud fra de krav, der stilles i gældende lovgivning med fokus på de særlige udfordringer, der er i den enkeltes praksis.

 

  • Indhold: Der sættes fokus på kompetencer i at udvikle egen ledelsesstil og kompetencer til udviklingsarbejde, således det sikres, at det sociale arbejde udføres på baggrund af relevant viden. Undervisningen fokuserer endvidere på sammenhæng mellem forskning og praksis og på hvorledes forskellige former for relevant socialfaglig viden kan implementeres i den daglige praksis.

 

Retsgrundlag niveau 3 (2 ECTS)

  • Formål: Formålet med undervisningen på tredje semester er, at de studerende opnår viden om de regler, der gælder om opfølgning, indhold, tilsyn og ophør i forhold til de foranstaltninger, der iværksættes efter serviceloven.

     

  • Indhold: Der vil blive lagt vægt på de regler, der gælder om forholdene før og under en anbringelse uden for hjemmet. Det vil særligt sige: - Sagsbehandlingskrav i forbindelse med etablering af anbringelsen, - Kommunens opgaver under anbringelsen, - Samvær og kontakt med det anbragte barn - Magtanvendelsesreglerne, - Ophør af foranstaltninger, - Barnets og den unges særlige rettigheder. Endvidere er der fokus på reglerne om opfølgning på foranstaltninger og ophør heraf – samt på de krav, der knytter sig hertil, bl.a. reglerne om klageadgang og opsættende virkning af klage. På semesteret er inddragelse af børn og unge gennem samtalekrav, bisidder mv. Endvidere et særskilt tema, ligesom der er fokus på forholdet mellem reglerne og forskellige metode – og styringskrav.

 

Paradigmer i viden om udsatte børn og unge – herunder videnskabsteori niveau 3 (1 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet er at give den studerende indsigt i forskellige former for viden, der kan præge ledelse og udvikling af socialfaglighed, såvel som måden disse former for viden produceres. Formålet er også, at den studerende får kompetence til at anvende denne indsigt til at reflektere over den praktiske relevans og betydning af den viden, der inddrages i ledelse og udvikling af socialfaglig praksis.

 

  • Indhold: Fagfeltet giver indsigt i de former for viden, der præger praksis med hensyn til ledelse og udvikling af socialfaglighed. Det drejer sig om forsknings- og evalueringsviden såvel som forskellige styringsteknologier, der har til formål at skabe viden om og forme socialfaglige praksis. Et centralt tema i fagfeltet er spørgsmålet om kvalitet; hvordan kvalitet defineres, samt hvordan anvendelsen af forskellige former for viden og styringsteknologier præger opfattelsen af kvalitet.

 

Levevilkår, trivsel og udvikling for udsatte børn og unge niveau 3 (1 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet i dette semester er i forlængelse af andet semesters grundlæggende viden om udsatte børn og unge og hertil knyttede socialfaglige initiativer – at den studerende får indsigt i udvalgte grupper af udsatte børn og unge herunder etniske minoritetsfamilier.

 

  • Indhold: Der sættes fokus på særlige problemstillinger inden for socialt arbejde i udvalgte grupper af udsatte børn og unge herunder etniske minoritetsfamilier.

 

Magtperspektivet i socialt arbejde (1 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet er at give indsigt i, at magt er et centralt og uomgængeligt aspekt af socialrådgivning og socialt arbejde, og at det udgør en kompleks problemstilling.

 

  • Indhold: Der sættes fokus på, at det sociale arbejde er forbundet med både formel og uformel magt. I den konkrete praksis kan de komplekse samspil mellem socialarbejder og klienter analyseres på forskellig vis og afhængigt af hvordan, vil magt fremstå og blive håndteret forskelligt.

 

Den kommunale økonomi niveau 2 (1 ECTS)

  • Formål: Formålet med fagfeltet på dette semester er at få indsigt i sammenhængen mellem den socialfaglige ledelse og den økonomiske styring. Hertil hører både en forståelse af, hvordan man under de økonomiske vilkår kan nå den bedst mulige faglige opgavevaretagelse og en forståelse af de økonomiske konsekvenser af socialfaglige prioriteringer og beslutninger.

 

  • Indhold: Der gives en introduktion til offentlig driftsøkonomi og økonomistyring - herunder også de kommunale budget- og regnskabssystemer. For at kunne vurdere og selv bidrage til omkostningsberegninger og takstfastsættelse behandles modeller til økonomistyring og omkostningsfordeling, samt udarbejdelse af omkostningskalkuler og takstberegninger. Endvidere behandles sammenhængen mellem faglig ledelse og effektiv økonomistyring i form af ressourcestyring, kapacitetsstyring, aktivitetsstyring og målstyring samt anvendelse af relevant økonomisk ledelsesinformation.

 

Tredje semesters projekt: Styring, faglig ledelse og udvikling af praksis (5 ECTS)

  • Formål: Formålet med dette semesters projekt er dels at opnå kompetencer i at gennemføre vidensbaseret forandring i egen organisation og dels kvalificere egen ledelsesstil og kompetencer til at drive faglig udvikling. Projektet gennemføres som et individuelt projekt.

 

  • Indhold: Den studerende skal gennemføre et forandringsprojekt i praksis og samtidig undersøge egne kompetencer til at lede eller udvikle faget. Projektet skal både beskrive gennemførelsen af forandringsprojektet og indeholde refleksioner over egen læring og indeholde teorier om ledelse og fagudvikling.

 

Fjerde semester: Masterafhandling

Formålet med dette sidste semester er, at den studerende videreudvikler kompetencer i at gennemføre udviklings- og forandringsprocesser i praksis inden for området udsatte børn og unge gennem planlægning, organisering, udvikling og afprøvning af metoder og redskaber samt efterfølgende implementering og løbende vedligeholdelse.

 

I masterafhandlingen skal den studerende demonstrere videregående teoretisk indsigt i et emne med relation til det sociale arbejde med udsatte børn og unge samt demonstrere kompetencer til at anvende disse på en konkret empirisk problemstilling med anvendelse af relevante videnskabelige metoder herunder juridisk metode.

 

Indhold i Masterafhandling (12 ECTS)

Dette semester udgør afslutningen på uddannelsen, hvor det forventes, at den studerende er i stand til selvstændigt at anvende den viden, der er opbygget gennem de tre foregående semestre, i forhold til et konkret problemfelt herunder et særligt fokus på retsgrundlag. Det er på baggrund af den studerendes interesse for eller erfaring med særlige relevante problemstillinger, der udarbejdes masterafhandling. Der kan arbejdes alene eller i grupper på max 4 studerende.

 

Projektseminar i problemformulering, metode, teori og analyse (3 ECTS)

Der gennemføres relevante seminarer på dette semester, hvor de studerende individuelt eller i grupper fremlægger deres igangværende projektarbejde og modtager respons fra undervisere og medstuderende. Seminarerne omhandler henholdsvis problemformulering, metode, teori og analyse. I denne sammenhæng introduceres og arbejdes der med de forskellige vidensformer. Formålet med disse seminarer/workshops er at skærpe den studerendes bevidsthed om valg/fravalg, bibringe en bred vifte af udefrakommende inspiration samt belyse og løse mulige kritiske forhold omkring det igangværende projektarbejde.

 

 

 

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som:
Linje: Obligatoriske moduler på master i udsatte børn og unge
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Det socialfaglige ansvar for børne-og ungeområdet- Særligt fokus på forebyggende og tværprofessionelt arbejde Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Karakteristika ved gruppen af udsatte familier og børn og unge i kommunen- Særligt fokus på den socialfaglige praksis Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Styring, faglig ledelse og udvikling af praksis Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Masterafhandling Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

Læs mere om master i udsatte børn og unge her: https://www.aau.dk/uddannelser/efteruddannelse/master/udsatte-boern-unge/

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013. Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i august 2013

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.

Other versions