Fold alle ud
1: Forord
I medfør af lov nr. 960 af 14. august 2014 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i sexologi. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning for det Sundhedsvidenskabelige fakultet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Masteruddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, og den daglige planlægning, koordination, undervisning og vejledning er henlagt til Sexologisk Forskningscenter under samme institution.
5: Studienævnstilhørsforhold
Masteruddannelsen hører under Studienævn for Medicin.
6: Censorkorpstilhørsforhold
Masteruddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen, sekundært Det Landsdækkende Censorkorps for Psykologi samt Censorkorpset for Uddannelser i Folkesundhedsvidenskab i Danmark.
7: Adgangskrav
Optagelse på masteruddannelsen i sexologi forudsætter, at ansøgere har gennemført enten
- en bacheloruddannelse i medicin eller psykologi
- en professionsbacheloruddannelse som sygeplejerske, jordemoder, fysio- eller ergoterapeut
- en mellemlang videregående uddannelse som sygeplejerske, jordemoder, fysio- eller ergoterapeut med efterfølgende sundhedsfaglig diplomuddannelse
Ansøgere skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring med patient-/ klient-/ borgerkontakt efter gennemførelse af den adgangsgivende eksamen. Den relevante erhvervserfaring vil typisk være opnået inden for sundhedsområdet fra eksempelvis funktion på sygehus, i sundhedscenter/-tjeneste, almen/privat praksis eller psykologpraksis.
Ansøgere med en anden bacheloruddannelse eller tilsvarende vil ved ansøgning til Studienævnet kunne optages efter konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de ordinære adgangsbetingelser. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Masteruddannelsen giver ret til betegnelsen Master i sexologi. Den engelske betegnelse er Master of Sexology.
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Masteruddannelsen er en toårig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 60 ECTS, hvilket svarer til et års heltidsstudier.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
11: Dispensationer
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
13: Regler om skriftlige opgaver
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
Masteren kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
| Viden | Personer som opnår mastergraden i sexologi
Skal på et tværvidenskabeligt grundlag og med udgangspunkt i den bedste internationale forskning have forståelse for og kunne forholde sig kritisk til viden om: - Menneskets seksualitet og seksuelle udvikling i et bio-psyko-socialt perspektiv
- Seksuelle identiteter, subkulturer og udtryksformer
- Seksuelle dysfunktioner, problemer og afvigelser
- Seksuelle krænkelser
- Professionel kommunikation, dialog og rådgivning
- Sexologiske behandlingsstrategier og -metoder, herunder forskellige somatiske, farmakologiske og psykoterapeutiske tiltag
Skal have forståelse og kunne redegøre for: - Centrale videnskabsteoretiske, filosofiske og forskningsmetodiske begreber, teorier og metoder af relevans for sexologien
- Principper for systematisk litteratursøgning og vurdering af forskningslitteratur
Etiske og juridiske aspekter af seksualitet og sexologisk behandling |
| Færdigheder | Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger af sexologisk karakter samt vurdere og prioritere fagområdets videnskabelige metoder, redskaber og generelle færdigheder og på den baggrund opstille analyse-, løsnings- og behandlingsstrategier Skal kunne kommunikere professionelt om sexologiske emner, herunder optage en relevant sexologisk anamnese, identificere sexologiske problemstillinger samt henvise til eller selv gennemføre relevant sexologisk undersøgelse, udredning, rådgivning og behandling Skal kunne formidle viden om sexologiske problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller, ikke-specialister, presse, lægmænd og patienter Skal kunne forankre sexologisk viden og færdigheder i egene professionsudøvelse |
| Kompetencer | Skal kunne styre og udvikle arbejdssituationer inden for det sexologiske felt, herunder håndtere komplekse og uforudsigelige scenarier, som kan nødvendiggøre nye løsningsmodeller ift. rådgivning, behandling, oplysning og formidling Skal kunne danne sig overblik over de somatiske, psykologiske, sociale, juridiske og etiske aspekter af konkrete sexologiske problemstillinger, herunder vurdere egen faglige kompetence til sexologisk udredning, rådgivning og behandling samt behovet for inddragelse af eller henvisning til andre kolleger, faggrupper og/eller instanser
Skal selvstændigt kunne iværksætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvaret for mindre forsknings- og kvalitetssikringsopgaver samt på et videnskabeligt grundlag bidrage til fagets almindelige udvikling |
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point. Det afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte emneområder og eksamensterminer. Prøvens form og indhold er beskrevet i Studieordningen.
Uddannelsen hviler på en kombination af faglige, tværfaglige og problemorienterede tilgange og benytter følgende arbejds- og evalueringsformer:
- forelæsninger
- dialogbaseret undervisning
- projektarbejde
- workshops med praktiske øvelser
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- faglig refleksion (individuelt og i grupper)
18: Uddannelsesoversigt
Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Hvert modul bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern eller ingen censur).
Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside med mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2015
Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2013, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2015, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Masteruddannelsen skal være afsluttet senest fire år efter, at den er påbegyndt.
21: Ændringer til studieordningen
Studieordningen skal tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.
