Master i IT - Organisationslinjen

1: Forord

I henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 07/12/2009 om masteruddannelser ved universiteterne fastsættes følgende studieordning for Masteruddannelsen i it (MIT) ved Aalborg Universitet i it-vest samarbejdet.

Stk. 2. Der henvises i øvrigt til deltidsuddannelsesbekendtgørelsen, eksamensbekendtgørelsen og karakterskalabekendtgørelsen.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Masteruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 (masterbekendtgørelsen) med senere ændringer, bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 (deltidsbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises yderligere til bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes på Campus Aalborg

4: Fakultetstilhørsforhold

Uddannelsen hører under Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Uddannelsen udbydes i it-vest samarbejdet af Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Masteruddannelsen i it, linjen i Organisation ved Aalborg Universitet hører under Studienævnet for Efteruddannelse i Læring og Filosofi.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Master i it med linje i organisation hører under censorkorpset for informationsvidenskab og interaktive medier.

7: Adgangskrav

Generelle forhold
Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøger har gennemført mindst en relevant akademisk bacheloruddannelse, en relevant professionsbacheloruddannelse, en relevant mellemlang videregående uddannelse eller en relevant diplomuddannelse gennemført som et reguleret forløb.

Stk. 2. Universitetet kan på uddannelsen optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Stk. 3. Universitetet kan på enkeltfag/fagpakke optage ansøgere, der skønnes at have de nødvendige faglige forudsætninger til enkeltfaget/fagpakken (jvf. deltidsbekendtgørelsens §7).

Stk. 4. Ansøger skal have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Der kan ikke dispenseres fra dette krav.

Stk. 5. Ønsker den studerende, at en valgfagpakke fra en anden linje end den linje, vedkommende er optaget på, skal indgå i uddannelsen, skal den studerende opfylde adgangskravene for denne.

7.1 Adgangskrav for linjen i Organisation

Adgang til linjen i organisation gives ved bacheloruddannelsen i datalogi, bacheloruddannelsen i informationsvidenskab, HA(dat.), HD(I), professionsbachelor eller diplom i sw-udvikling og webudvikling eller tilsvarende.  Andre uddannelser, der ligger inden for de generelle regler om adgang, kan give adgang, under forudsætning af at ansøgeren har kendskab til udvikling og implementering af it i en organisation og har kendskab til grundlæggende it-begreber.

Relevant erhvervserfaring betyder, at den studerende skal have erfaring med it-faglige og organisatoriske problemstillinger, som ligger inden for linjens faglige område.

7.2 Indskrivning

Indskrivning sker til den institution, der udbyder den pågældende uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt).

7.3 Udvælgelse af ansøgere

Ved eventuel adgangsbegrænsning på en fagpakke indgår følgende kriterier i udvælgelsen blandt de kvalificerede ansøgere:

• ansøgere, der tidligere er optaget på masteruddannelsen og har gennemført andre fagpakker har første prioritet
• relevansen af ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens erhvervserfaring inden for fagpakkens emne
• relevansen af ansøgerens stillingsmæssige placering for fagpakkens emne

7.4 Dispensationsregler

Institutionen kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

7.5 Merit og fleksibilitet

Studienævnet har mulighed for at godkende, at beståede uddannelseselementer efter masterbekendtgørelsen eller tilsvarende udenlandsk uddannelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden masteruddannelse. Mulighed for merit afgøres efter en faglig bedømmelse og godkendelse i studienævnet.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Den, der har bestået uddannelsen, har ret til at betegne sig ”Master i it, organisation”. På engelsk anvendes titlen ”Master of IT, Organization”.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Masteruddannelsen er normeret til et årsværk. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år, hvilket svarer til 60 ECTS-point. Uddannelsen er tilrettelagt som deltidsstudium, dvs. en fagpakke vil normalt kunne gennemføres på et halv til et år og hele uddannelsen i løbet af to til tre år. Den maksimale uddannelsestid for en hel masteruddannelse er 6 år. Der kan efter faglig vurdering dispenseres fra tidsgrænsen.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidat- eller masteruddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor. 

Det afsluttende masterprojekt skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet et fremmedsprog (fransk, spansk eller tysk) efter studienævnets godkendelse). Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af hvilket kendskab til fremmedsproget/ene dette forudsætter

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Masteruddannelsen i it har tre linjer: linjen i softwarekonstruktion, linjen i organisation og linjen i interaktionsdesign og multimedier. Det fælles og overordnede formål for alle tre linjer er at efter- og videreuddanne personer, der arbejder med it på professionelt plan, og som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante it-faglige områder. Uddannelsen kvalificerer den studerende til på et videnskabeligt grundlag at beskæftige sig med ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it inden for den faglige linje.

Mål for læringsudbytte
Masteruddannelsen i it giver den studerende kompetencer til selvstændigt at kunne arbejde med et bredt spektrum af informationsteknologiske problemstillinger, herunder:

Viden og forståelse

• Forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for den valgte linje
• Dyb forståelse for it-problemstillinger baseret på højeste internationale forskning inden for linjen
• Forståelse for teorier og metoder inden for linjen og evne til at reflektere over disses anvendelse i forbindelse med informationsteknologiske problemstillinger

Færdigheder til at

• planlægge, gennemføre og forestå ledelse af it, udvikling af it, implementering af it eller undervisning i it
• identificere, analysere og vurdere it-problemstillinger med anvendelse af relevante forskningsbaserede teorier og metoder fra den valgte linje eller tilgrænsende områder,
• vurdere relevansen af og anvende relevante teorier og metoder, der knytter sig til informationsteknologiske problemstillinger,
• vurdere og evaluere informationsteknologiens betydning for de sammenhænge, den anvendes i,

Kompetencer til at

• skabe og videreudvikle egen it-faglige profil med udgangspunkt i egen uddannelsesmæssige og professionelle baggrund,
• reflektere over og udvikle egen praksis i relation til ledelse, udvikling eller implementering af it,
• kommunikere om informationsteknologiske problemstillinger og løsningsmodeller med såvel specialister som brugere og beslutningstagere,
• indgå i et tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar for at styre og udvikle komplekse arbejdssituationer, der forudsætter nye løsningsmodeller

En master har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er baseret på en integration af forskningsresultater og praksiserfaring.
En master kan gennem videnskabeligt grundlagte personlige og faglige kompetencer varetage højt kvalificerede funktioner i virksomheder, institutioner m.v.

Den institution, hvor den enkelte uddannelsesaktivitet (enkeltfag, fagpakke eller masterprojekt) er gennemført, udsteder dokumentation for beståede prøver. Samlet eksamensbevis for gennemført masteruddannelse udstedes af den institution, hvor den studerende har gennemført masterprojektet.

Stk. 2. Af eksamensbeviset fremgår

• uddannelsens betegnelse (med linje og evt. specialisering) på dansk og engelsk
• de enkeltfag, der er aflagt prøver i med angivelse af hver enkelt prøves omfang i ECTS-point
• eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog
• de opnåede bedømmelser
• eventuelle meritoverførte prøver
• institutionens logo.

Stk. 3. Ved indskrivning til masterprojekt har den studerende ansvar for at fremvise dokumentation for prøver bestået ved andre institutioner i samarbejdet.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Den færdiguddannede master fra linjen i organisation behersker bredt arbejdet med organisatoriske og forretningsmæssige problemstillinger i forbindelse med udvikling og implementering af it og har på centrale områder inden for informationssystemer i organisationer dybe teoretiske og praktiske kompetencer kombineret med overblik.

Stk1:
Viden og forståelse

Masteren har bred viden og på centrale, udvalgte områder detaljeret viden baseret på højeste internationale forskning om  teorier, metoder og teknikker, der har udgangspunkt i problemstillinger i forbindelse med:

• udvikling og implementering af it, herunder arbejdet med organisatoriske og forretningsmæssige problemstillinger
• styring og ledelse af forandringsprocesser, som involverer it-anvendelse
• it-projektledelse
• kommunikation, samarbejde, læring og vidensdeling
• it-strategier og sammenhængen mellem disse og forretningstrategier
• it-anvendelse i forskellige kontekster – muligheder og konsekvenser.

Stk. 2:
Færdigheder og kompetencer

Linjen i organisation giver den studerende færdigheder og kompetencer til at arbejde metodisk og systematisk, selvstændigt og i arbejdsfællesskaber samt reflektere over teorier og metoder i forhold til egen praksis. Mere konkret opnår den studerende kompetencer til at:

• udvikle løsningsstrategier i tilknytning til komplekse organisatoriske og informationsteknologiske problemstillinger
• analysere og vurdere informationsteknologiens potentialer og konsekvenser samt udarbejde strategi og løsningsmodeller for it-anvendelse
• varetage ledelse af design-, udviklings- eller forandringsprocesser vedrørende it.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Masteruddannelsen i it består af fire moduler: tre fagpakker og et masterprojekt. Hver fagpakke er på 15 ECTS-point (European Credit Transfer System) og består af indtil tre enkeltfag af et omfang på 5, 10 eller 15 ECTS-point.

Stk. 2. Masteruddannelsen i it har tre linjer: ”softwarekonstruktion”, ”interaktionsdesign og multimedier” samt ”organisation”. To fagpakker skal gennemføres inden for linjen , hvilket konstituerer den obligatoriske del af uddannelsen i overensstemmelse med de specificerede kompetencer for linjen; den tredje fagpakke (valgfagpakke) kan vælges frit inden for uddannelsen.

Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som udarbejdes inden for linjen

Stk 4. Hvis der er valgt en specialisering, kan der være yderligere krav til obligatoriske fagpakker, og masterprojektet skal skrives på baggrund af specialiseringens fagpakker.

Stk. 4. Studienævnet for Efterudannelse i læring og filosofi har ansvar for at sikre, at uddannelsen og dens fagpakker opfylder masteruddannelsens sammensætningskrav for linjen.

17.1 Masterprojektet

Målbeskrivelse
Ved udarbejdelse af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for linjen.

Gennemførelse
Masterprojektet gennemføres under vejledning. Et masterprojekt har et omfang på 15 ECTS og dermed normalt en varighed på mellem et halvt og et helt år. Projektet kan gennemføres i grupper (maksimalt tre personer). Ved starten på masterprojektet aftaler vejleder og studerende i fællesskab emneområde, titel samt tidspunkt for aflevering med videre. Masterprojektet kan efter aftale afvikles på fuld tid.

Eksamensform, censur og bedømmelse
Masterprojektet består af et skriftligt arbejde og en mundtlig prøve af 45 minutters varighed (pr. person i gruppen).

Stk. 2. Prøven for masterprojektet er ekstern og bedømmes individuelt efter den gældende karakterskala (der gives en samlet karakter for det skriftlige arbejde og den mundtlige prøve). Vejleder fungerer som eksaminator.

Stk. 3. Masterprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Resuméet indgår i helhedsvurderingen af masterprojektet. I bedømmelsen af det skriftlige arbejde indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne; til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges der vægt på ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed. Det faglige indhold vægtes tungest i bedømmelsen.

18: Uddannelsesoversigt

Fagpakke:
It-lederen/ The IT Manager

Mål

Viden

Gennem fagpakken opnår deltageren viden og forståelse for it-teorier, -metoder og -modeller inden for følgende områder:

• It-ledelsesteori.
• It gruppeledelse og gruppedynamik.
• Ledelse og coaching af it-medarbejdere.
• It-relateret kommunikation til bl.a. ledelsen, organisationen og egne medarbejdere.
• Forandringsledelse med fokus på ledelse af it-relaterede forandringer.

Færdigheder
Deltageren opnår gennem fagpakken færdighed i at anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at analysere egen praksis, komme med forslag til løsning af egne konkrete ledelsesmæssige udfordringer i denne praksis samt til ændring af egen ledelsespraksis. Deltageren opnår desuden færdighed i at argumentere for valgte teorier, metoder og modeller til udarbejdelse af løsningsforslag samt den udøvede praksis. Endelig opnår deltageren gennem fagpakken at kunne reflektere over konsekvenser og begrænsninger af egen ledelsesmæssig praksis i forhold til konkrete udfordringer inden for fagets teoriområder.

Kompetencer
Som deltager i denne fagpakke lærer man at identificere, analysere og afprøve løsningsforslag til personlige ledelsesmæssige udfordringer. Det sker under inddragelse af de relevante dele af fagområdets teorier, metoder og modeller. Helt konkret forventes det, at deltageren efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at blive en bedre it-leder gennem tilegnelse af teori samt ved refleksion over egen praksis.
• at vælge og kunne argumentere for valget af teorier, metoder og modeller til ledelse af it-medarbejdere og grupper af medarbejdere.
• at tilrettelægge og gennemføre en effektfuld it-kommunikationspraksis.
• at udarbejde analyser af it-initierede forandringer samt reflektere over og gennemføre ledelsen heraf (it-forandringsledelse).

Igennem hele fagpakken skal deltagerne præsentere og redegøre for egne ledelsesmæssige overvejelser og egen praksis. De skal pege på forhold i egen praksis, som de specifikt ønsker en opkvalificering indenfor. Deltagerne modtager såvel faglig vejledning som personlig coaching i relation hertil. De deltager desuden i gruppearbejde med henblik på udvikling af egne personlige ledelsesmæssige kompetencer.

Indhold
Fagpakken ”It-lederen” tager sit afsæt i de udfordringer, som moderne it-organisationer og dermed også it-lederen står overfor i dag. Deltagerne på fagpakken opnår indsigt i de kompetencer, som moderne it-ledelse kræver samtidig med, at de gennem et personligt coachingforløb udbygger egne ledelseskompetencer.

It-lederens udfordringer i dag skal bl.a. ses i forhold til udnyttelsen af it overalt i organisationen i såvel produktudvikling, produktion som administration. Der er vedvarende udfordringer som følge af den øgede globalisering, og it-lederen udsættes for pres fra forretningen om it-dreven innovation, om bedre ledelse af medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, om at levere synlig forretningsmæssig værdi mv. It-lederen skal desuden være i stand til at kommunikere med forretningen og med eksterne interessenter som fx leverandører og outsourcing partnere. Endelig skal it-lederen besidde evnen til at forstå de organisatoriske forandringer, som implementering af it afstedkommer.

For at kunne håndtere disse udfordringer, kræver det, at it-lederen besidder generelle ledelsesmæssige kompetencer. Men det kræver også, at it-lederen besidder specifikke kompetencer inden for områderne kommunikation, forandringsledelse samt ledelse af it-medarbejdere og grupper af medarbejdere. Det er netop kompetencer som disse, som denne fagpakke vil udbygge. Deltagerne vil efter endt forløb have udbygget deres kompetencer, således at de bedre kan imødekomme og lede i forhold til de udfordringer, som it-ledere i moderne organisationer - såvel private som offentlige - står overfor. Gennem et coachingforløb får deltagerne desuden udbygget deres personlige ledelseskompetencer. Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag. De to første enkeltfag giver en teoretisk indføring i emnerne. Det tredje enkeltfag kører sideløbende med de to teoretiske enkeltfag. Her skal deltagerne anvende teorierne i praksis i forhold til egne, konkrete ledelsesmæssige udfordringer og gennem et individuelt coachingforløb få opbygget og udviklet deres personlige ledelseskompetencer.

Forudsætninger
Tredje enkeltfag: ”It-lederen i praksis” forudsætter deltagelse i de to øvrige enkeltfag.

Fagpakke:
It-forandringsagenten – håndtering af den menneskelige faktor/ The IT-Change Agent - Handling the Human Factor in IT-Change Projects

Mål
Fagpakken giver de studerende solide redskaber til håndtering af forandringer i it-projekter med særligt fokus på den menneskelige side af organisationen. De studerende vil opnå indsigt i og en række metoder til at skabe læring på individ-, gruppe- og organisatorisk niveau. Endvidere vil de studerende skabe en integreret, personlig stil som forandringsagent og læringsfacilitator.

Viden
Gennem fagpakken opnår de studerende viden om teorier, metoder og teknikker inden for følgende områder:

• Teorier om forandringsledelse med særligt fokus på den menneskelige faktor – og de metoder til at designe og drive forandringer, der ligger i hver forandringsteori.
• Participation og involvering af medarbejdergrupper med en ikke-it-baggrund i behovsafdækning og udvikling af it-understøttede processer
• Teorier om kommunikation i it-forandringsprojekter
• Teorier om motivation og modstand
• Adfærdsændring og forandring af arbejdsvaner
• Teorier og metoder til at analysere egen organisation som forandringskontekst, forandringskulturen og de igangværende it-relaterede forandringer i egen organisation
• Teorier og metoder til at analysere og arbejde med egen stil og præferencer som forandringsagent og facilitator for læring.

De studerende vil ydermere kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse emner.

Færdigheder
De studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller fra ovennævnte områder til at identificere, analysere og vurdere konkrete forandringsudfordringer og problemer og komme med forslag til løsning af dem. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejde løsningsforslag. Desuden skal den studerende kunne reflektere over betydningen for den sammenhæng løsningen indgår i.

Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at træffe beslutning om og redegøre for hvilken/hvilke forandringstilgange, som vil være anvendelige i forhold til de mennesker, der er berørt af et forandringsprojekts særlige mål, vilkår og udfordringer.
• at analysere og forholde sig til aktørers og gruppers reaktioner overfor forandringer i forbindelse med it-projekter.
• at arbejde refleksivt med forståelser af motivation og ejerskab for forandringer – og tilgange til at skabe dette.
• at gennemføre en analyse af og arbejde med egen organisation som forandringskontekst.
• at udarbejde og gennemføre et personligt udviklingsprojekt, der styrker og udvikler egne færdigheder og egen rolleforståelse som forandringsagent og læringsskaber.

Kompetencer
Den studerende skal kunne reflektere over og udvikle egen praksis i relation til fagpakkens emne og påtage sig ansvar i udviklings- og forandringsprojekter i egen organisation. Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til:

• at kunne anvende forandringstilgange i egne projekter med hensynstagen til det enkelte projekts særlige mål, vilkår og udfordringer.
• at kunne analysere et projekt for hvilke interessenter, der er særlig vigtige for projektet og hvad der er interessentgruppernes rationaler og interesser.
• at inddrage og forholde sig til interessenterne, så de kan blive konstruktive medspillere i forandringen eller i udviklingen af et arbejdsfelt.
• at tilrettelægge kommunikationen i it-forandringsprojektets enkelte faser - i forhold til relevante grupper og det enkelte organisationsmedlem.
• at kunne skabe motivation og ejerskab for forandringer i egen organisation.
• at kunne understøtte og motivere adfærdsændring og forandring af arbejdsvaner.
•  

Indhold
Fagpakken er bygget op af tre enkeltfag:

1. Forandring af arbejdsfællesskaber – it-medarbejderens håndtering af læring og forandring i organisationen
2. Forandringer af medarbejdere – den menneskelige faktor i arbejdet med it-projekter
3. It-forandringsagenten – den integrerede, personlige stil.

De to første fag har som mål at de studerende tilegner sig en række relevante teorier om og metoder til den kompetente forandringshåndtering af den menneskelige faktor relateret til it-projekter. I det tredje enkeltfag skal de studerende anvende og udfordre teorierne i praksis i forhold til egen rolle i projekter i egen organisation eller interesseområde for hermed at udvikle egen tilgang som forandringsagent.

Målgruppe
It-medarbejdere og it-konsulenter, der har it-baserede forandringer og ændringer af organisationsmedlemmers arbejdsvaner som del af deres arbejdsopgaver. 

Forudsætninger
Deltagelse i tredje enkeltfag forudsætter deltagelse i de to øvrige enkeltfag.

Fagpakke:
Online ledelse, samarbejde og læring/Online Leadership, collaboration and learning

Mål
Mange ansatte i IT branchen skal lede samarbejde eller lære online med kolleger på andre lokaliteter, med samarbejdspartnere i andre organisationer, med udenlandske chefer osv. Teknologien har muliggjort online samarbejdsformer, som sparer tid og penge til rejser; men som til gengæld udfordrer på mange andre måder. Med fokus på digitale og distribuerede samarbejdsformer, kommunikation og kulturelle aspekter stiller fagpakken skarpt på, hvordan IT kan understøtte online IT-lederen og online samarbejdet, videndeling og læring mellem IT medarbejdere for at opnå effektiv og værdiskabende processer, ligesom der skabes et rum for at undersøge i teori og praksis, hvad det vil sige at organisere samarbejde og læring online. Der er fokus på it-strategiske og it--organisatoriske opgaver ift. både udvikling, implementering og drift.

Viden
Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om teorier, metoder og teknikker indenfor følgende områder:

• Viden om forskellige teorier om lokale og globale organisationer og kendskab til stakeholder-analyser og virksomhedskultur set i perspektivet af online IT-ledelse, samarbejde og læring.
• Kendskab til teorier, der beskriver interkulturelle udfordringer, både i relation til multinationale, nationale og lokale relationer.
• Kendskab til hvordan organisationer kan betragtes fra fire dimensioner, nemlig individ, gruppe, organisation og mellem organisationer, og hvordan disse dimensioner påvirker online-lederen, samarbejdet og læringen.
• Viden om forskellige teorier om lederskab (og særligt IT-lederskab), samarbejde og læring, og kendskab til, hvordan online ledelse, samarbejde og læring kan forstås ud fra disse teorier med særligt fokus på lederens rolle og udfordringer, fx at skabe tillid online.
• Viden om sammenhænge mellem teori om ledelse og konkrete udfordringer i online ledelse, herunder kulturelle forskelle, og hvordan relaterer sig til IT-afdelingens udfordringer og muligheder og til samarbejde og læring mellem IT medarbejderne.

Den studerende skal desuden kunne forholde sig kritisk og refleksivt i forhold til disse teoretiske emner.

Færdigheder
Den studerende skal kunne anvende teorier, metoder og modeller om online ledelse, samarbejde og læring til at identificere, analysere, vurdere og komme med forslag til løsning af konkrete problemstillinger fra praksis. Den studerende skal kunne argumentere for relevansen af de valgte teorier, metoder og modeller samt for det udarbejdede løsningsforslag.

Det forventes, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at:

• Udvikle og afprøve forskellige former for online ledelse, samarbejde og læring med udgangspunkt i modeller og teorier fra feltet, og særligt i relation tilIT-afdelingers drift, implementerings- ogudviklingsopgaver.
• Forstå eget kulturelle udgangspunkt i mødet med medarbejdere med andre kulturelle udgangspunkter.
• Facilitere online møder i de fire organisatoriske dimensioner.
• Analysere og vurdere potentialer og konsekvenser af social software, når den bliver brugt til online ledelse, samarbejde og læring.
• Lede og kommunikere IT udviklings- og forandringsprocesser der indebærer online ledelse, samarbejde og læring.

Kompetencer
Konkret forventes det, at den studerende efter gennemførelse af fagpakken er i stand til at:

• Reflektere over og udvikle egen praksis i online ledelse, samarbejde og læring
• Påtage sig ansvar for at styre udvikling og implementering af online ledelse i egen organisation eller interesseområde, med særlige kompetencer indenfor IT-afdelingens områder af udvikling, implementering og drift.
• Analysere og håndtere udfordringer i online ledelse i egen organisation eller interesseområde

Indhold og undervisningsform
Fagpakken er bygget op af tre temaer, nemlig 1) det intra og inter-organisatoriske, 2) det globale, nationale og lokale, 3) Udfordringer og potentialer i online ledelse, samarbejde og læring.

De to første giver teoretisk indføring i fagpakkens emner. I det tredje tema skal deltagerne anvende teorierne i praksis i forhold til egen organisation eller interesseområde og herunder skabe ny viden inden for det valgte område. Undervisningen vil tage udgangspunkt i ovenstående temaer, og gennemføres som en kombination af online undervisning og seminarer.

Der undervises via blended learning, med primær online tilstedeværelse. Det supplerer og sikrer at fagets faglighed kommer i spil i praksis. Der afholdes 2 seminarer med hver én fysisk tilstedeværelsesdag i Aalborg (hel dag), og 3 online seminarer (halve dage), der typisk placeres på en torsdag. Disse dage består af underviser-oplæg kombineret med gruppearbejde, øvelser og fælles diskussioner..

Mellem seminarerne er der online gruppearbejde, vejledning og obligatoriske opgavebesvarelser eller online indlæg, jf. beskrivelsen i eksamensformen.  Det vil således på fagpakken være muligt at fokusere ens studiearbejde, via et problem-baserede lærings (PBL) projekt, som den/de studerende selv definerer og udfolder (oftest gennem egen erhvervspraksis). Den studerende vil dermed kunne zoome specifikt ind på teori-praksis relationen på én eller flere problemstillinger indenfor online ledelse, samarbejde og læring.

Meget litteratur vil være på engelsk.

Ønskede forudsætninger
Det vil være en fordel for den studerende at have erfaring med ledelse og/el organisering af samarbejdsprocesser i fx It-afdelinger. Desuden bør den studerende kunne læse og arbejde med faglige engelsksprogede tekster.

Fagpakke:
It sikkerhed i organisationer/IT Security in Organisations

MålgruppeFagpakken er rettet mod målgrupper, som ønsker at arbejde professionelt med it-sikkerhed i organisationer. Det kan fx være ledere eller medarbejdere med ansvar for udarbejdelse, implementering og evaluering af it-sikkerhedsprocedurer i organisationer eller teknikere der arbejder med netværkssikkerhed eller softwaresikkerhed og har brug for en helhedsforståelse af sikkerhed i organisationer. Målgruppen søger større viden om IT-sikkerhed i organisationer og efterspørger redskaber til grundige metoder til at analysere, beskrive og forstå organisationens IT-sikkerhedsløsninger i relation til organisationens medarbejdere, brugere og/eller kunder.

MålDen studerende opnår indsigt i områder af betydning for arbejdet med it-sikkerhed i organisationer, får et helhedsorienteret syn på it-sikkerhed og kan på et videnskabeligt grundlag arbejde med at identificere og analysere problemstillinger og udarbejde løsningsforslag.

Viden:
Gennem fagpakken skal den studerende opnå viden om:

• IKT etik, herunder specifikt i relation til it-sikkerhed
• IKT-jura i særlig tilknytning til IT-sikkerhed og IT-kriminalitet
• IT-sikkerhedsadfærd i en organisatorisk kontekst
• Metoder til kortlægning og analyse af IT-sikkerhedsadfærd i en organisatorisk kontekst.
• IT governance vedrørende IT-sikkerhed i organisationer
• Udarbejdelse af politikker og procedurer vedrørende IT-sikkerhed

Færdigheder:
Gennem fagpakken skal den studerende opnå færdigheder til at:

• Vurdere og beskrive problemstillinger af etisk og juridisk art, hvad angår virksomheders og organisationers IT-sikkerhed
• Indsamle og analysere data vedrørende IT-sikkerhedsadfærd
• Udarbejde, vurdere og beskrive IT-sikkerhedsprocedurer og politikker
• Planlægge implementering af IT-sikkerhedsløsninger i organisationer

Kompetencer
Gennem fagpakken skal den studerende opnå kompetencer til:

• Anvende fagets teorier og metoder til iværksættelse af undersøgelser af it-sikkerhed
• Planlægge og gennemføre undersøgelser af IT-sikkerhedsadfærd
• Anvende fagets teorier og metoder til iværksættelse af tilrettelæge og undersøgelse af IT-sikkerhedsgovernance i organisationer
• Kommunikere med fagfæller og ikke-specialister om it-sikkerheds problemstillinger og løsninger
• Indgå i et tværfagligt samarbejde om at løse it-sikkerhedsmæssige problemstillinger
• Reflektere over og udvikle egen praksis

Indhold
Fagpakken består af 3 enkeltfag:

1. Sikker IT – etik og ret
2. IT-sikkerhedspraksis
3. IT-sikkerhedsgovernance

Forudsætninger
Deltagelse i 2. og 3. enkeltfag forudsætter deltagelse i forudgående enkeltfag.

Fagpakke:
Masterprojekt på linjen i organisation/ Master’s Thesis

Formål og sigte

Ved udarbejdelsen af masterprojektet skal den studerende demonstrere fortrolighed med almindelige principper for videnskabelig metode og færdighed i at anvende metoder og teorier til selvstændigt at afgrænse og behandle problemstillinger inden for linjen.

Formålet med udarbejdelsen af masterprojektet er, at den studerende demonstrerer en selvstændig evne til dels at indkredse og afgrænse en kompleks organisatorisk og informationsteknologisk problemstilling, dels at gennemføre en teoretisk undersøgelse af denne, gerne med inddragelse af selvstændigt indsamlet empiri, og dels at kunne foretage en kritisk analyse og vurdering af såvel teori som fremgangsmåde i projektet. Det afsluttende arbejde skal demonstrere fagligt overblik og indsigt med hensyn til at kunne arbejde videnskabeligt ved behandling af den valgte problemstilling.

Målbeskrivelse – viden
Den studerende skal kunne

• Demonstrere viden og forståelse af relevante teorier, metoder og teknikker inden for masterprojektets emne.
• Analysere faglige problemstillinger ved hjælp af relevante og hensigtsmæssige teorier, metoder og teknikker.
• Reflektere over anvendelighed af de udvalgte teorier, metoder og teknikker i forhold til den konkrete problemstilling.

Målbeskrivelse – færdigheder

Den studerende skal kunne:

• Identificere og formulere en organisatorisk og informationsteknologisk problemstilling med relevans for praksis.
• Begrunde valget af samt diskutere relevante videnskabelige teorier og modeller på problemområdet - i naturlig forlængelse af problemdefinitionen.
• Opstille forslag til metode for belysning af den identificerede problemstilling - herunder eventuelle dataindsamlingsmetoder med argumentation for styrker og svagheder ved de forskellige muligheder.
• Analysere, vurdere samt perspektivere problemstillingen gennem en selvstændig, systematisk og kritisk anvendelse af de valgte teorier og den valgte metode.
• Eventuelt opstille en løsningsmodel i forlængelse af de gennemførte analyser.
• Demonstrere indsigt i implikationerne af analysearbejdet og de opstillede handlingsforslag, herunder præsentere en logisk konklusion og perspektivering af det gennemførte arbejde.
• Udarbejde en velstruktureret og velformuleret rapport.

Målbeskrivelse – kompetencer

Den studerende skal kunne:

• Selvstændigt at igangsætte og gennemføre arbejdet med masterprojektet.
• Tage ansvar for og reflektere over egen problemløsningsprocessen og resultatet af denne.

Undervisningsform
I tilknytning til udarbejdelsen af masterprojektet tilbydes der vejledning. Vejledningen ydes med afsæt i den studerendes egne overvejelser om projektets struktur og udformning og inddragelse af teori, metode og empiri i problemløsningsprocessen. Det forventes, at den studerende selv tager initiativ til kontakt med vejleder.

Obligatoriske forudsætninger

Optagelse på denne fjerde og afsluttende fagpakke kræver, at den studerende forinden har bestået (og dokumenteret erhvervelsen af) tre fagpakker på Master i it. Minimum to af disse fagpakker skal tilhøre organisationslinjen.

Tidsramme

Masterprojektet skal være afsluttet senest 1 år efter optagelse på masterprojekt fagpakken. Det tilstræbes dog, at aktiviteten afsluttes inden for et semester, med start 1. februar eller 1. august/1. september.

19: Henvisninger til uddybende information

19.1 Generelle eksamensbestemmelser

En fagpakke består af et antal enkeltfag, der hver afsluttes med en prøve. Hver prøve bestås for sig. De enkelte prøvers formål og eksamensform er beskrevet i studieordningens fagbilag. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 2. Prøverne er enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) ved institutionen, eller af eksaminator(er) og censor(er) udpeget af institutionen blandt lærerne på universitetet eller universiteter med samme uddannelse. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter gældende karakterskala eller bedømmelsen bestået/ikke-bestået.

Stk. 4. Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer en side til 2400 anslag. Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resume og bilag ikke medtælles. Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer.

Stk. 5. De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk 6. Ved indskrivning af en studerende til et enkeltfag eller en fagpakke er den studerende automatisk tilmeldt prøven eller prøverne hørende til det pågældende enkeltfag eller fagpakke. Den institution, der udbyder faget fastsætter en frist for rettidig framelding til faget og orienterer den studerende om fristen.

Stk 7. Studerende der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne eller som har været forhindret i at deltage på grund af sygdom, har mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk 8. Har den studerende ikke bestået en omprøve eller sygeprøve, som afholdes efter reglerne i stk 7, skal den studerende have mulighed for at deltage i en omprøve inden 6 måneder.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen træder i kraft den 1. august 2017.

21: Ændringer til studieordningen