Studieordning for Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet September 2017 med ændringer december 2017

1: Forord

I medfør af bekendtgørelse af lov om universiteter (universitetsloven) af 18. marts 2015 fastsættes følgen- de studieordning for kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning ved Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i København.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi

7: Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning forudsætter en bacheloruddannelse i sociologi, politik og administration eller statskundskab. Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter an- søgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i by, bolig og bosætning. Den engelske betegnelse er Master of Social Sciences in City, Dwelling and Settlement.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning bygger videre på den viden, de færdigheder og kompeten- cer, som den studerende har opnået teoretisk og metodisk i løbet af den adgangsgivende bacheloruddan- nelse. Kandidatuddannelsen har til formål at give den studerende en viden inden for teoretiske områder inden for by- og boligområdet, samt inden for den samfundsvidenskabelige metode. Herudover har kandi- datuddannelsen til formål at kvalificere den studerende til at gennemføre analyser af boligmarkedet, bolig- sociale forhold og bosætning i rurale områder. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kan- didatuddannelsen give den studerende en individuel fagprofil på by- og boligområdet.

Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning, 1.-4. semester udgør en samlet studieenhed. Denne består af fagområderne:

  • Sociologiske, samfundsvidenskabelige og demografiske fag, herunder en specialisering inden for feltet by, bolig og bosætning.

  • Samfundsvidenskabelig metode, herunder GIS, registeranalyse, metode survey undersøgelse og kvalitativ metode

  • Valgfag

  • Kandidatspeciale

  1. Kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning har til formål at uddanne kandidater, der er i stand til at foretage dybdegående analyser af by- og boligforholdene i Danmark. Kandidaterne skal kunne bistå med udvikling af boligsociale indsatser, klarlægge årsager til og implementere løsninger i relation til belastede boligområder, samt analysere konsekvenserne af den by- og boligmæssige udvikling. Den studerende opnår et videregående kendskab til sociologiske teorier og metode, som kan anvendes i forbindelse med konkre- te, praktiske og sociologisk relevante problemstillinger, samt en videregående sociologisk kernefaglighed, der er suppleret med en fagspecialisering inden for by, bolig og bosætning.

Efter endt uddannelse kan den studerende (viden, færdigheder og kompetencer):

  • Demonstrere viden inden for fagområderne sociodemografi, sociologi om rummet og samfundsvi-

    denskabelig metode.

  • På baggrund af teoretisk viden om socialgeografi, sociale relationer i såvel rurale som urbane omgi-

    velser identificere videnskabelige problemstillinger vedrørende by, bolig og bosætning.

  • Demonstrere videregående viden om og indsigt i teorier om rum og sociale relationer.

  • Demonstrere videregående viden om samfundsvidenskabelige metoder.

  • Demonstrere videregående empirisk viden om sammenhængen mellem forskellige sociale og sam-

    fundsmæssige problemer (f.eks. sundhed og kriminalitet), og om disse er forbundet til spørgsmål

    om by, bolig og bosætning.

  • Kritisk vurdere teoretiske og/eller empiriske problemstillinger og vælge relevante analysemodeller

    med relevans i forhold til spørgsmål om by, bolig og bosætning.

  • Forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over de mekanismer og processer, der er be-

    stemmende for bosætning, byudvikling og socialgeografisk segregering

  • Demonstrere færdighed i og evne til anvendelse af de mest centrale kvantitative såvel som kvalita-

    tive metoder på et videregående og avanceret niveau

  • Demonstrere færdighed i og evne til at udvælge og anvende de for en given by, bolig eller bosæt-

    ningsmæssig problemstilling relevante teoridannelser

  • Demonstrere færdighed i og evne til selvstændigt at formulere, beskrive, analysere og formidle

    centrale by, bolig og/eller bosætningsmæssige problemstillinger på et teoretisk grundlag og ved

    hjælp af sociologiske metoder.

  • Arbejde problemorienteret og tværfagligt, samt indgå i projektorganiseringer.

  • Samarbejde, arbejde i teams og arbejde selvstændigt samt indgå i læringsmiljøer.

  • Kunne tilegne sig og udvikle ny viden samt omstille og forny sig i forhold til nye omgivelser og be-

    hovet for nye faglige kompetencer.

  • Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie – og arbejdssammenhænge.

  • Vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og

    løsningsmodeller.

  • Formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister eller samar- bejdspartnere og brugere.

  • Indgå selvstændigt i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.

  • Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer.

  • Mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber og generelle færdigheder, der knytter

    sig til beskæftigelse inden for by- og boligområdet. Det vil sige mestre såvel kvantitative som kvali- tative samfundsvidenskabelige metoder på et videregående niveau i forbindelse med analyser, ud- redninger og undersøgelser af spørgsmål vedrørende by, bolig og bosætningsmønstre.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler, fagelementer og valgfag

  Undervisnings-ECTSEksamens-ECTS
1. semester

Modul 1: Sociodemografi

Modul 2: Metode I

Modul 3: Social deifferentering i byen: Livsformer, klasser og livsstil

Modul 4: Boligforhold, boligmarked og boligpolitik

Modul 5: Globaslisering og byudvikling

5 (K)

5 (K)

5 (K)

10 (K)

5 (K)

5

5

5

10

5

2. semester

Modul 6: Migration, flyttemønstre og bosætningsvalg

Modul 7: Metode II

Metode 8: Rummets Sociologi

Modul 9: Stedets Sociologi

Modul 10: Projektarbejde: By, sted og bosætning

5 (K)

5 (K)

5 (K)

5 (K)

10 (K)

 

 

 

 

30

3. semester

Modul 11: Valgfag

Modul 12: Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identet

Modul 13: Organisering af indsatser i udsatte boligområder

Moduler 14: Feltkursus: Metode og dataindsamling på en konkret lokalitet

Modul 25: Projektorienteret forløb*

10 (V)

5 (K)

5 (K)

10 (K)

20 (K)

10

5

5

10

20

4. semesterModul 16: Speciale3030

K= konstituerende fag

V= valgfag

* Den studerende kan vælge at deltage i et projektorientret forløb på 3. semester i stedet for modul 11 og modul 14, der hver er 10 ECTS (i alt 20 ECTS).

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Uddannelses oversigt
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Sociodemografi Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Metode I Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Social differentiering i byen: Livsformer, klasser og livsstil Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Boligforhold, boligmarked og boligpolitik Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig
Globalisering og byudvikling Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
2. Semester
Migration, flyttemønstre og bosætningsvalg Projekt 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Metode II Projekt 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Rummets sociologi Projekt 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Stedets sociologi Projekt 5 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Projektarbejde Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
3. Semester
Hverdagsliv og forbrug: Praksisformer, livsstil og identitet Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Organisering af indsatser i udsatte byområder Kursus 5 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig
Feltkursus Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveAktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave
Projektorienteret forløb Projekt 20 Bestået/ikke beståetIntern prøveMundtlig pba. projekt
4. Semester
Speciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt

På uddannelsens 3. semester skal den studerende vælge valgfag, som udgør 10 ECTS point.
Følgende moduler, som udbydes på sociologiuddannelsens 7. semester, er forhåndsgodkendt:

  1. Kritik og modkritik: Sociologiske samtidsdiagnoser
  2. Anerkendelse, respekt og omfordeling 
  3. Biografisk metode
  4. Forløbsanalyse på registre
  5. Korrespondanceanalyse

Gennemførelsen af modulet skal give de studerende følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden: 

  • Opnår uddybet kendskab til metodiske, teoretiske eller empiriske alternativer og deres anvendelighed.

Færdigheder

  • Kan selvstændigt vurdere, sammenligne og vælge metoder til empiriske analyser.

Kompetencer

  • Er i stand til at overskue og vurdere metodiske problemer.

Karakteren 12 gives for den fremragende præsentation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger, med ingen eller få, uvæsentlige mangler. Karakteren 2 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af de ovenstående læringsmål for modulet.

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://sociologi.samf.aau.dk/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter studieordningen fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2020, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Pr. 1. december 2017 er følgende ændringer godkendt: Uddybende beskrivelse af prøveformen for så vidt angår modul 1 og modul 2.