Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag samt sidefag, 2013 med ændringer 2018

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i [campus].

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under [mainfaculty], Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under [studyboard]

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Politik, Samfund og Globale Forhold

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag og kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag forudsætter en bacheloruddannelse med samfundsfag som centralt fag eller en bacheloruddannelse med samfundsfag som sidefag.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen [approvedtitle-da]. Den engelske betegnelse er [approvedtitle-en].

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens formål

Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag (sammen med gymnasiesidefaget) kvalificerer kandidatdaten til at undervise i gymnasieskolen og tilsvarende ungdomsuddannelser.

Kandidaten kvalificeres til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfagsområder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.

En kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag giver brede faglige såvel som flerfaglige samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag- og problemområder, der kan anvendes ved analyser af samfundets dynamiske udvikling og kompleksitet. Samtidigt gør uddannelsen de studerende i stand til inden for de enkelte faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger.

Uddannelsens fag

Kandidatuddannelsen til gymnasielærer i samfundsfag som centralt fag består af det centrale fag på 75 ECTS og et sidefag på 45 ECTS. For at opnå kompetence til at undervise i to fag inden for gymnasieområdet skal sidefaget være et fag inden for gymnasieskolens fagrække.

Den studerende kan vælge andre sidefag, hvis den studerende sigter på undervisnings-, formidlings- og analyseopgaver uden for gymnasieområdet.

Af det centrale fags 75 ECTS udgør de konstituerende fagelementer i alt 60 ECTS, hvoraf specialet udgør 30 ECTS. Valgfag udgør 15 ECTS.

Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt omfatter følgende faglige områder:

  • Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik)
  • Politisk kommunikation og deltagelse
  • Pædagogik og samfundsfagsdidaktik
  • Valgfag
  • Speciale

Kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag omfatter følgende faglige områder:

  • Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering (International politik)
  • Samfundsøkonomi og økonomisk politik
  • EU og europæisering af politisk styring og politikdannelse
  • Sociologi
  • Pædagogisk og samfundsfagsdidaktik

Uddannelsens indhold er tilrettelagt via en række moduler, som består af forskellige undervisningsformer, herunder problembaseret projektarbejde, forelæsninger, øvelser, seminarer, workshops, m.m.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse

Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag

 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil

Viden

Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (International politik og valgfag model A)

Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for politisk kommunikation og deltagelse

Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag

Færdigheder

Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybt-gående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag

Færdighed i at anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder på en systematisk måde

Færdighed i at formidle en samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form

Kompetencer

Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer

Evne til at deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projekt-arbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører

Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer

Analytiske og videnskabelige kompetencer, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder Phd.-uddannelse

 

 

Kompetenceprofil i kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag

 

Kandidatuddannelsens kompetenceprofil

Viden

Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfag hovedområder (International politik, Samfundsøkonomi og Sociologi)

Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag

Færdigheder

Færdighed i inden for visse af samfundsfags hovedområder at vurdere og anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer

Færdighed i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsmæssige problemer og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag

Formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form

Kompetencer

Evne til at samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer

Evne til på kvalificeret vis at løse udrednings-, analyse- og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrette-lægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

- forelæsninger
- projektarbejde
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- lærerfeedback
- faglig refleksion

17.1: Supplerende prøvebestemmelser

Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet.

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indreg­nes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises.

Der skal afleveres minimum 50 % af det normerede omfang. I modsat fald kan opgaven/projektet afvises.

Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige projekter. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.

17:2 Sidefagssupplering

Sidefagssupplering

Hvis den studerendes centrale fag ligger på et andet hovedområde end samfundsvidenskab, forlænges sidefaget i samfundsfag på kandidatdelen med 30 ECTS til i alt 75 ECTS. De 30 ECTS placeres som hovedregel på kandidatuddannelsens 8.-9. semester, og mindst 15 af de 30 ECTS skal udprøves med ekstern censur.

Uddannelsen udbyder et 30 ECTS forløb med særligt fokus på gymnasial undervisning. Forløbet består af:

Modul 18 (10 ECTS) projektenhedskursus om fællesfaglige redskaber (videnskabsteori, problemformulering, kvantitativ og kvalitativ metode samt didaktik) af relevans for gymnasial undervisning.

Modul 19 (20 ECTS) projektorienteret forløb, hvor de studerende udvælger en relevant problemstilling i relation til gymnasial undervisning og undersøger denne i relation til – og samarbejde med – en konkret uddannelsesinstitution. I undersøgelsen indgår refleksion i forhold til den studerendes centralfag og samfundsfag som sidefag.

De 30 ECTS kan alternativt afløses på anden vis og omfatter i så fald følgende moduler:

8. semester:

Modul 12 (15 ECTS):

Enten:

- 12.1.: Inden for samfundsfags områder (samfundsøkonomi, sociologi, politologi og international politik) vælge et udbud på forskellige

kandidatuddannelser på Aalborg Universitet eller andre inden- eller udenlandske universiteter

Eller:

- 12.2.: Tilrettelægge et flerfagligt projekt, hvor der indgår både faglige elementer fra centralfaget og sidefaget i samfundsfag.

Det valgte modul skal forhåndsgodkendes af studienævnet.

9. semester (15 ECTS):

Modul 15: Velfærdssamfund i forandring (5 ECTS)

Modul 16: Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund (5 ECTS)

Modul 17: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring (5 ECTS)

Modulerne 15, 16 og 17 er tilrettelagt i samarbejde med kandidatuddannelsen i politik og administration.

Modulbeskrivelser er tilføjet denne studieordning som appendiks.

Mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer, forudsætningskrav for deltagelse, generelle læringsmål, vurderingskriterier samt prøveformer beskrives nedenfor. Der henvises endvidere til appendiks til studieordningen for mere udførlige kompetence- og læringsmål.

http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/fileadmin/user_upload/L%C3%A6ringsm%C3%A5l/L%C3%A6ringsm%C3%A5l_E2012_samlet-kandidatPol-Adm-gaeldende.pdf

17.3: Sidefagssupplering - modulbeskrivelser

Appendiks: Beskrivelse af modulerne 15, 16, 17, 18 og 19

 

Modul 15: Velfærdssamfund i forandring

Mål

Målet med modulet er at kvalificere den studerende til i et komparativt perspektiv at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i velfærdssamfund.

 

Indhold

Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende velfærdssamfunds fremvækst og rolle, nye udviklings- og reformbestræbelser set i lyset af velfærdsstatens udfordringer samt fremkomsten af nye velfærdsstatslige idealer, mål, virkemidler og effekter. Kurset kan omfatte en dybdegående teoretisk gennemgang af klassiske og moderne teorier om velfærdsstaten. Kurset kan også orientere sig mod empirisk fordybelse.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer.

 

Forudsætning for deltagelse

Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser.

 

Læringsmål

Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om velfærdssamfunds forandring, herunder:

  • viden om kernebegreber om og forståelser af velfærdssamfunds fremvækst og rolle
  • viden om velfærdsstatslige udviklings- og reformbestræbelser
  • viden om forandringer i velfærdsstatslige idealer, mål, virkemidler og effekter
  • færdigheder i at kunne reflektere over og analysere velfærdssamfunds forandring i et komparativt perspektiv
  • færdigheder i kritisk at vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft
  • kompetence til at forstå samspillet mellem samfundsmæssige udviklingstendenser og udvikling af velfærdsstater
  • kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af samspillet på udvalgte områder og disses konsekvenser for politik og demokrati

 

Vurderingskriterier

For karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler.

 

Prøveform

Skriftlig med intern censor.

Modul 16: Styring og organisering (governance) af velfærdssamfund

Mål

Målet med modulet er at kvalificere den studerende til i et komparativt perspektiv at kunne identificere, analysere og reflektere over velfærdsstatens forandring og nye former for ”governance”.

 

Indhold

Videregående behandling af udvalgte problemstillinger omkring velfærdsstatens forandring og nye former for ”governance”. Modulet bygger videre på modul 1 i relation til, hvordan skiftende ansvarligheder for og levering af velfærdsydelser og service spiller dynamisk sammen med nye former for eller konstellationer af styrings- og organiseringsformer, herunder politiske og demokratiske implikationer. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer.

 

Forudsætning for deltagelse

Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser.

Læringsmål

Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om styring og organisering af velfærdssamfund, herunder:

  • viden om kernebegreber om og forståelser af styring og organisering (governance)
  • viden om samspillet mellem ansvarlighed og styrings- og organiseringsformer
  • viden om politiske og demokratiske implikationer af styrings- og organiseringsformer
  • færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye og konkrete former for styring og organisering
  • færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft

kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af konkrete styrings- og organiseringsformer og disses politiske og demokratiske implikationer

 

Vurderingskriterier

For karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Prøveform

Skriftlig med intern censor

Modul 17: Politisk kommunikation og deltagelse i forandring

 

Mål

Målet med modulet er at kvalificere den studerende til at kunne identificere, analysere og reflektere over forandringer i politisk kommunikation og deltagelse.

Indhold

Videregående behandling af udvalgte problemstillinger vedrørende politisk kommunikation og deltagelse. Modulet fokuserer primært på, hvordan informationer og budskaber via forskellige medier kommunikeres mellem borgere og politiske myndigheder på forskellige niveauer. Centralt står betydningen af den politiske kommunikation i forhold til deltagelse, politikdannelse, implementering og politisk meningsdannelse. Modulet kan omfatte en dybdegående gennemgang af både tidligere præsenterede teorier og nye teorier. Modulet kan også orientere sig mod en empirisk fordybelse i udvalgte emneområder.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Modulet afvikles som forelæsninger med tilknyttede øvelser og seminarer.

 

Forudsætning for deltagelse

Ingen ud over de generelle adgangskrav til uddannelsen. Modulet udbydes også som valgfag for studerende på andre kandidatuddannelser.

 

Læringsmål

Videregående indsigt i og viden om teoretiske og empiriske bidrag om politisk kommunikation og deltagelse, herunder:

  • viden om kernebegreber om og forståelser af politisk kommunikation og deltagelse
  • viden om den politiske kommunikation og kommunikationsprocessers betydning for politisk meningsdannelse, politikdannelse, politikimplementering og borgerdeltagelse
  • færdigheder i at kunne analysere, sammenligne og adskille nye former for politisk kommunikation og deltagelse
  • færdigheder i kritisk at kunne vurdere og vælge teoretiske og metodiske perspektiver med henblik på disses forklaringskraft og relevans i forhold til konkrete kommunikations- og deltagelsesprocesser

kompetence til at gennemføre kvalificerede analyser af den politiske kommunikation og dens konsekvenser og effekter i forhold til politik og demokrati

 

Vurderingskriterier

For karakteren 12:

Gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler.

 

Prøveform

Skriftlig med intern censor.

 

Modul 18: Fællesfaglige redskaber

Mål

Målet er at give den studerende viden, færdigheder og kompetencer om samspil mellem videnskabsteori, problemformulering, metode og didaktik i en gymnasial kontekst.

 

Omfang

10 ECTS.

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Forelæsninger med tilknyttede øvelser

 

Tidsmæssig placering

Udbydes af studienævnet efter behov.

 

Forudsætninger for deltagelse

Gennemført kurser i videnskabsteori, PBL og metode på ba-niveau og samfundsfagsuddannelsens kursus i didaktik (modul 10).

 

Læringsmål

Det er målet, at den studerende efter deltagelse i modulet:

Viden

 

  • har viden om relevans af samspil mellem videnskabsteori, problemformulering, metode og didaktik i gymnasial kontekst

 

  • har viden om muligheder for at etablere samspil mellem videnskabsteori, problemformulering, metode og didaktik

 

  • kan eksemplificere, hvordan primærfaglige elementer kan indtænkes i dette samspil

 

Færdigheder

 

  • kan anvende modulets begreber og modeller som grundlag for at arbejde med planer for anvendelse af fællesfaglige redskaber

 

  • kan anvende viden fra modulet til kritisk at vurdere, hvorvidt konkret anvendelse af fællesfaglige redskaber er hensigtsmæssig

 

 

Kompetencer

 

  • kan planlægge anvendelse af fællesfaglige redskaber i gymnasial undervisning

     

  • kan indgå i samarbejde med andre omkring anvendelse af fællesfaglige redskaber i undervisningsforløb

 

  • kan koble egen faglige viden til fællesfaglige forløb

 

 

Vurderingskriterier

Bestået/Ikke bestået. Bestået gives for en præstation, der dokumenterer en minimal eller bedre indfrielse af læringsmålene.

 

Prøveform

Modulet evalueres ved en mundtlig prøve med intern censur.

 

 

Modul 19: Projektorienteret forløb

Mål

At lade de studerende udvælge en relevant problemstilling i relation til gymnasial undervisning og undersøge denne i relation til – og samarbejde med – en konkret uddannelsesinstitution.

 

Omfang

20 ECTS

 

Undervisnings- og arbejdsformer

Projektarbejde i tilknytning til en konkret uddannelsesinstitution og med vejledning fra samfundsfagsuddannelsen.

 

Tidsmæssig placering

Udbydes af studienævnet efter behov.

 

Forudsætninger for deltagelse

Samtidig eller tidligere gennemførelse af modul 15.

 

Læringsmål

Det er målet, at den studerende efter deltagelse i modulet:

 

Viden

 

  • har viden om en konkret uddannelsesmæssig problemstilling i gymnasial kontekst

 

  • har viden om, hvordan relevante uddannelsesinstitutioner konkret håndterer en konkret problemstilling

 

 

Færdigheder

 

  • kan anvende modulets eksempel som grundlag for generelt at identificere hensigtsmæssige løsningsmodeller

 

  • kan anvende viden fra modulet til selvstændigt – og i samarbejde med andre – at udvikle og implementere hensigtsmæssige modeller for håndtering af fællesfaglige udfordringer

 

 

Kompetencer

 

  • kan analysere løbende, undervisningsmæssige udfordringer i en gymnasial kontekst

     

  • kan samarbejde med andre om at analysere udfordringer og udvikle tilhørende løsningsmodeller

 

  • kan koble egen faglige viden til hensigtsmæssig løsning af fællesfaglige udfordringer

 

Vurderingskriterier

7-trins skala: Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der i forhold til ovenstående læringsmål demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets målsætninger med ingen eller få uvæsentlige mangler.

Karakteren 02 gives for den minimalt acceptable grad af opfyldelse af modulets læringsmål.

 

Prøveform

Modulet evalueres med afsæt i en skriftlig rapport ved en mundtlig prøve med ekstern censur.

18: Uddannelsesoversigt

Oversigt over kandidatuddannelsen med samfundsfag som centralt fag

Udbydes som: 2-faglig
Linje: Obligatoriske moduler: Samfundsfag som centralt fag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Pædagogik og samfundsdidaktik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Politisk kommunikation og deltagelse i forandring Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig
Speciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveSkriftlig og mundtlig

 
Valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Valgfag Projekt 15 7-trins-skala Intern prøve Skriftlig og mundtlig

Oversigt for kandidatuddannelsen med samfundsfag som sidefag

Udbydes som: Sidefag
Linje: Samfundsfag som sidefag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Samfundsøkonomi og økonomisk politik Kursus 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig
Verdenspolitik: Globalisering og regionalisering Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
EU og europæisering af politisk styring og politikdannelsen Kursus 5 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
Pædagogik og samfundsdidaktik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Sociologi herunder politisk sociologi Kursus 15 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://www.skolenforstatskundskab.aau.dk/  mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2013.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2012, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2016, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

1. september 2018 er afsnittet om sidefagssupplering opdateret og der er tilføjet et modul 18 og 19. Paragrafhenvisningerne i studieordningen er ligeledes blevet opdateret.