Studieordning for kandidatuddannelsen i veje og trafik, 2017.

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i veje og trafik. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 258 af 18. marts 2015 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen).

3: Campus

Kandidatuddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Byggeri, By og Miljø.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Ingeniørernes Landsdækkende Censorkorps/Bygning.

7: Adgangskrav

Ansøgere med retskrav på optagelse:

• Bacheloruddannelsen i byggeri og anlæg, Aalborg Universitet
• Diplomingeniør, professionsbachelor i ingeniørvirksomhed, i byggeri og anlæg, Aalborg Universitet
• Bacheloruddannelsen i byggeteknologi, Danmarks Tekniske Universitet
• Diplomingeniør – bygning, Danmarks Tekniske Universitet
• Diplomingeniør i arktisk teknologi, Danmarks Tekniske Universitet
• Diplomingeniør i trafik og transport, Danmarks Tekniske Universitet
• Diplomingeniør – bygning, Ingeniørskolen Aarhus Universitet
• Diplomingeniør – bygning, Syddansk Universitet
• Diplomingeniør – bygning, University College i Horsens

Ansøgere uden retskrav på optagelse:

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

For så vidt angår studerende med en bacheloruddannelse i Arkitektur og Design fra Aalborg Universitet eller med en bacheloruddannelse i By-, Energi- og Miljøplanlægning fra Aalborg Universitet i Aalborg eller i København, er det fastsat, at den studerende senest ved udgangen af kandidatuddannelsens første semester skal have bestået supplerende prøve svarende til Universitetets bachelorkursus Vej- og Trafikteknik.

Yderligere information om adgangsgivende bacheloruddannelser kan findes på www.optagelse.aau.dk.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Civilingeniør, cand.polyt. i veje og trafik. Den engelsksprogede betegnelse: Master of Science (MSc) in Engineering (Transportation Engineering).

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende ved uddannelser, der udbydes på dansk, kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog. Ved uddannelser der udbydes på engelsk, forudsættes det, at den studerende kan læse akademiske tekster samt anvende opslagsværker mv. på engelsk.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

• har inden for vej- og trafikfagene viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for faget.
• kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over vej- og trafikfagenes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger.
• har viden om trafikarter, om trafikkens anatomi og om dens miljøkonsekvenser samt om begreber og metoder, der anvendes til beskrivelse og analyse af trafik- og trafikskabte problemer.
• har viden om den politiske, sociale, miljømæssige og planmæssige kontekst for løsningen af trafikale udfordringer.

Færdigheder

• mestrer vej- og trafikfagenes videnskabelige metoder og redskaber samt generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for vej- og trafikfagene.
• kan vurdere og vælge blandt vej- og trafikfagenes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller.
• kan planlægge, gennemføre, analysere og vurdere trafikproblemer samt udvikle, vurdere, præsentere og evaluere vej- og trafiktekniske løsninger herpå.
• kan formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

• kan styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.
• kan identificere videnskabelige problemer inden for vej- og trafikfagenes område, samt vælge og anvende egnede, videnskabelige teorier, metoder og værktøjer til deres løsning.
• kan selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.
• kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering.
• kan strukturere og kommunikere problemstillinger og løsninger og konsekvenser målrettet mod forskellige modtagere og med iagttagelse af såvel professionel indsigt, faglig etik som af mulige interessentkonflikter.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende undervisnings- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• projektarbejde
• forelæsninger
• klasseundervisning
• studiekreds
• workshop
• opgaveløsning
• laboratorieforsøg
• målinger og registreringer i felten
• feedback fra undervisere
• refleksion
• portfolioarbejde
• selvstudium

Modulerne evalueres enten ved individuelle mundtlige eller skriftlige prøver som angivet i modulbeskrivelserne.

For individuelle skriftlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

• Skriftlig prøve med løsning af udleveret opgavesæt
• Multiple choice
• Løbende evaluering af skriftlige opgaver

For individuelle mundtlige prøver opererer studienævnet med følgende muligheder:

• Mundtlig prøve med eller uden forberedelse
• Mundtlig prøve baseret på projektrapport
• Mundtlig prøve baseret på fremlæggelsesseminar
• Portfolio-baseret mundtlig prøve

Hvis antallet af studerende, der følger et undervisningsmodul, er lavt, og/eller hvis antallet af studerende, der skal op til en omprøve, er lavt, kan studienævnet beslutte at en prøve foretages som enten en skriftlig eller mundtlig prøve under hensyntagen til praktiske og økonomiske forhold. Beslutningen skal offentliggøres for de studerende før starten af undervisningsmodulet i det første tilfælde og ved offentliggørelsen af tidspunktet for omprøven i det andet tilfælde.

18: Uddannelsesoversigt

Efterfølgende skema angiver ECTS-fordelingen på uddannelsens moduler på de enkelte semestre.

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinsskalaen (7-skala) eller bestået / ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Af uddannelsens 120 ECTS bedømmes 80-95 ECTS efter 7-trinsskalaen, og 45-75 ECTS bedømmes med ekstern censur. Variationerne skyldes valgmulighederne på 3. semester.

De studerende gives generelt valgfrihed i projektmodulerne ved hjælp af mulighed for at vælge forskellige projekter inden for samme tema. Derudover gives de studerende mulighed for at vælge en række forskellige forløb på 3. semester. Derudover er emnet for kandidatspecialet frit, så længe det omhandler et relevant emne inden for veje og trafik.

Studienævnet for Byggeri og Anlæg kan beslutte, at et kursusmoduls faglige indhold på et semester undervises på pågældende semesters projektmodul, idet projektmodulets ECTS-omfang øges tilsvarende. Beslutningen kan begrundes i hensyn til kapacitet eller økonomi på det aktuelle semester.

På 1. semester findes en obligatorisk suppleringsprøve i Vej- og trafikteknik  for studerende, der ikke har en bachelorgrad i Byggeri og Anlæg; kan ikke følges af studerende, der har en bachelorgrad i Byggeri og Anlæg. 

På 3. semester, Version B, skal studienævnet godkende projektarbejdet, før dette påbegyndes. Såfremt det projektorienterede forløb ikke er 30 ECTS, suppleres op til 30 ECTS med kurserne under mulighed 3. semester Valggruppe: Kurser.

¹ Der henvises til Fællesbestemmelser. Bedømmelse og eksamination sker i henhold til relevant studieordning. Studienævnet skal godkende opholdet, før det påbegyndes. Antallet af ECTS, der følges på det andet universitet, kan være på mellem 15-30 ECTS. Størrelsen af kandidatspecialet bliver således den tilbageværende difference op til 60 ECTS for 3.-4. semester. 

Langt kandidatspeciale på heholdsvis 60, 50 og 45 ECTS skal indeholde eksperimentalt arbejde eller indsamling og bearbejdning af data. Se modulbeskrivelsen for kandidatspeciale.

19: Henvisninger til uddybende information

Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formule­ringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekt­hed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til be­stået alene på grund af en god sproglig præ­station, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke be­stået alene på grund af en ringe sproglig præ­station.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispen­sere herfor.

Kandidatspecialet skal indeholde et resumé på engelsk.* Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk.** Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige og træder i kraft pr. 1. september 2017 for de studerende der optages på 1. semester og de studerende der starter 3. semester per 1. september 2017

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.