I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Sociologi og Kriminologi
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Sociologi
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
Optagelse på kandidatuddannelsen i sociologi forudsætter en bacheloruddannelse i sociologi.
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.soc.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Sociology.
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.
Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
Uddannelsens formål
Formålet med kandidatuddannelsen i sociologi er, at den studerende både opnår en fagligt bred og videregående viden om fagets teorier og metoder og anvendelsesmuligheder samt opnår mulighed for specialisering, således at han/hun kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse sociologiske problemstillinger. Formålet med den sociologiske kandidatuddannelse er:
Uddannelsens fag
Kandidatuddannelsen i sociologi, 1.-4. semester, udgør en samlet studieenhed. Den består af følgende fagområder, som tilsammen udgør 120 ECTS:
De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
| Kandidatuddannelsens kompetenceprofil |
Viden | Videregående viden om sociologiske fag- og problemområder (faglige kerneområder samt tværgående områder) Viden om særlige/supplerende sociologiske analyser og problemløsninger, som ikke indgår i de faglige kerneområder og tværgående områder (valgfag) Viden om praksisrelaterede sociologiske problemstillinger i organisationer og virksomheder (projektorienteret forløb) |
Færdigheder | Færdigheder i selvstændigt at kunne tilrettelægge og gennemføre dybtgående undersøgelser af sociologiske problemer samt at kunne forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske, metodiske og empiriske grundlag Færdigheder i at anvende sociologiske teorier og metoder i en analytisk sammenhæng og overføre viden om og indsigt i sociologiske problemstillinger fra et område til et andet Færdigheder i at udvælge og anvende relevante teorier og metoder i en analyse af en praksisrelateret problemstilling fra organisationer og virksomheder (praktik) Færdigheder i at formidle sociologisk viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form |
Kompetencer | Evne til at kortlægge og forstå overordnede samfundsmæssige udviklingstendenser og gennemføre kvalificerede analyser af sociologiske problemstillinger Evne til at kunne relatere sociologisk teori til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger Evne til at udvælge og anvende de for problemstillingen relevante metoder til belysningen af og/eller løsningen på konkrete sociologiske problemstillinger Evne til kritisk vurdering af anvendte teoretiske og empiriske analyser inden for det sociologiske fagområde Evne til at strukturere videnskabeligt arbejde og egen læring, herunder i forbindelse med projektarbejde Evne til at arbejde problemorienteret og tværfagligt samt indgå i projektorganiseringer Evne til at tilegne sig ny viden og at kunne omstille og forny sig i forhold til nye udfordringer og behovet for nye faglige kompetencer Evne til at samarbejde og arbejde i teams samt indgå i læringsmiljøer Evne til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge |
Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.
Kandidatuddannelsen i sociologi er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.
Kandidatuddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige faglige profiler. Dette sker gennem valg af specialiseringsspor. Der udbydes 4 specialiseringsspor: 1) Arbejdsliv, organisation og Human Resource Management; 2) sociale fælleskaber og sociale forskelle; 3) sundhed, sygdom, steder og rum; 4) hverdagsliv, kultur og samtidsdiagnoser. Hvert specialiseringsspor består af to emnespecialiseringer. For at gennemføre et specialiseringsspor kræves, at mindst 30 ECTS-point gennemføres inden for disse emnespecialiseringer. Specialiseringsspor og tilhørende emnespecialiseringer er beskrevet i semesterbeskrivelsen. Specialiseringsspor vælges samtidig med at den studerende tilmelder sig fag på uddannelsens 1. semester. Retningslinjer for tilmelding til fag på uddannelsen kan variere og vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Læringsmål for specialiseringssporene er sammenfaldende med læringsmål for emnespecialiseringer.
Der skal i studieforløbet udarbejdes mindst ét projekt, der er en individuel eller fælles opgave med tilhørende kurser, af en størrelse på 20 ECTS-point. Projektet skrives inden for en sociologisk emnespecialisering. De 20 ECTS-point skal være sammenhængende og afsluttes med et projekt. Et studieforløb skal endvidere indeholde mindst to metodespecialiseringer (20 ECTS), hvoraf mindst én skal være kvantitativ metode. Endelig skal mindst 30 ECTS-point gennemføres inden for ét af de 4 specialiseringsspor, som udbydes på uddannelsen.
Sociologiske specialiseringer har samlet et omfang af 60 ECTS-point. Valgfag har et omfang af 25 ECTS-point. Det specialeforberedende kursus har et omfang af 5 ECTS-point. Der udbydes ikke valgfag på kandidatuddannelsen. Der udbydes et Projektorienteret forløb (praktik) med et omfang på 25 ECTS-point. Kandidatspeciale har et omfang af 30 ECTS-point.
Studienævnet kan fastsætte både minimums og maksimumsgrænser for antallet af studerende på både specialiseringer og specialiseringsspor. Eventuelle begrænsninger såvel som kriterier for optag fremgår af semesterbeskrivelsen. Hvis en studerende allerede har gennemført eksamen inden for en emnespecialisering afløses dette af projektarbejde inden for specialiseringens emne. Projektarbejdets eksamen vil i dette tilfælde udgøre 10 ECTS-point.
|
| Undervisnings-ECTS | Eksamens ECTS |
1. semester | Modul 1: Sociologiske emnespecialiseringer (K) Modul 2: Projektarbejde (K) Modul 3: Sociologiske metodespecialiseringer (K)
| 10 10 10
| 10 10, 20 10 |
2. semester | Modul 4: Sociologiske emnespecialiseringer (K) Modul 5: Projektarbejde (K) Modul 6: Sociologiske metodespecialiseringer (K)
| 10 10 10
| 10 10, 20 10
|
3. semester | Modul 7: Projektorienteret forløb (V) Modul 8: Valgfag (V) Modul 9: Specialeforberedende forløb (k)
| 25 10, 20 5
| 25 10, 20 5 |
4. semester | Modul 10: Kandidatspeciale (K) | 30
| 30
|
K= konstituerende fag
V= valgfag
En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum udgør alle et anslag).
Ved beregning af omfang af skriftlige opgaver og projekter indgår resumé, titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag ikke i beregningen. Alt andet indgår i beregningen, herunder også referencer til litteraturliste, noter, tabeller mv. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.
Max. 6 studerende kan deltage i udarbejdelse af skriftlige gruppeprojekter.
Kandidatuddannelsen er et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen.
Kandidatuddannelsen i sociologi er opbygget af moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng. Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudie.
Kandidatuddannelsen giver den studerende mulighed for at vælge mellem forskellige faglige profiler. Dette sker gennem valg af specialiseringsspor. Der udbydes 4 specialiseringsspor: 1) Arbejdsliv, organisation og Human Resource Management; 2) Sociale fælleskaber og sociale forskelle; 3) Sundhed, sygdom, steder og rum; 4) Hverdagsliv, kultur og samtidsdiagnoser. Hvert specialiseringsspor består af to emnespecialiseringer. Specialiseringsspor og tilhørende emnespecialiseringer er beskrevet i semesterbeskrivelsen. Specialiseringsspor vælges samtidig med, at den studerende tilmelder sig fag på uddannelsens 1. semester. Retningslinjer for tilmelding til fag på uddannelsen kan variere og vil fremgå af semesterbeskrivelsen. Læringsmål for specialiseringssporene er sammenfaldende med læringsmål for emnespecialiseringer.
Der skal i studieforløbet udarbejdes mindst ét projekt, der er en individuel eller fælles opgave med tilhørende kurser, af en størrelse på 20 ECTS-point. Projektet skrives inden for en sociologisk emnespecialisering. De 20 ECTS-point skal være sammenhængende og afsluttes med et projekt. Et studieforløb skal endvidere indeholde mindst to metodespecialiseringer (20 ECTS), hvoraf mindst én skal være kvantitativ metode. Endelig skal mindst 30 ECTS-point gennemføres inden for ét af de 4 specialiseringsspor, som udbydes på uddannelsen.
Sociologiske specialiseringer og projektarbejde har samlet et omfang af 60 ECTS-point. Valgfag har et omfang af 25 ECTS-point. Der udbydes et Projektorienteret forløb (praktik) med et omfang på 25 ECTS-point. Det projektorienterede forløb er det eneste særskilt udbudte valgfag. De 25 ECTS point valgfag kan i stedet afløses af valgfrie emne- og metodespecialiseringer samt eventuelt tilhørende projektarbejde (disse kan indgå i kombination med samlæste bachelorvalgfag a 5 ECTS-point for samlet at opnå 25 ECTS point). Det specialeforberedende kursus har et omfang af 5 ECTS-point. Kandidatspeciale har et omfang af 30 ECTS-point.
Studienævnet kan fastsætte både minimums og maksimumsgrænser for antallet af studerende på både specialiseringer og specialiseringsspor. Eventuelle begrænsninger såvel som kriterier for optag fremgår af semesterbeskrivelsen. Hvis en studerende allerede har gennemført eksamen inden for en emnespecialisering, afløses dette af projektarbejde inden for specialiseringens emne. Projektarbejdets eksamen vil i dette tilfælde udgøre 10 ECTS-point.
|
| Undervisnings-ECTS | Eksamens ECTS |
---|---|---|---|
1. semester | Modul 1: Sociologiske emnespecialiseringer (K) Modul 2: Projektarbejde (K) Modul 3: Sociologiske metodespecialiseringer (K)
| 10 10 10
| 10 10, 20 10 |
2. semester | Modul 4: Sociologiske emnespecialiseringer (K) Modul 5: Projektarbejde (K) Modul 6: Sociologiske metodespecialiseringer (K)
| 10 10 10
| 10 10, 20 10
|
3. semester | Modul 7: Projektorienteret forløb (praktik) (V) Modul 8: Valgfag (V) Modul 9: Specialeforberedende forløb (k)
| 25 5, 10, 15, 20, 25 5
| 25 5, 10, 15, 20, 25 5 |
4. semester | Modul 10: Kandidatspeciale (K) | 30
| 30
|
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Sociologi | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
1. Semester
| |||||
Sociologiske emnespecialiseringer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Projektarbejde | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Projektarbejde | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Sociologiske metodespecialiseringer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig |
Projektarbejdet på 1. semester evalueres sammen med sociologisk emnespecialisering ved en mundtlig prøve til 20 ECTS efter 7-skalaen med intern censur. Hvis en studerende allerede har gennemført eksamen inden for emnespecialiseringen evalueres projektarbejdet særskilt til 10 ECTS.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Sociologi | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
2. Semester
| |||||
Sociologiske emnespecialiseringer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig og mundtlig |
Projektarbejde | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Projektarbejde | Projekt | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Sociologiske metodespecialiseringer | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig |
Projektarbejdet på 2. semester evalueres sammen med sociologisk emnespecialisering ved en mundtlig prøve til 20 ECTS efter 7-skalaen med intern censur. Hvis en studerende allerede har gennemført eksamen inden for emnespecialiseringen evalueres projektarbejdet særskilt til 10 ECTS.
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Sociologi | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
3. Semester
| |||||
Projektorienteret forløb (Praktik) | Projekt | 25 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt |
Specialeforberedende kursus | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Aktiv deltagelse og/eller skriftlig opgave |
Udbydes som:
1-faglig | |||||
Linje: Sociologi | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
4. Semester
| |||||
Kandidatspeciale | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt |
Valgfag | |||||
Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve |
3. Semester
| |||||
Valgfag | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Valgfag | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Valgfag | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Valgfag | Kursus | 20 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Valgfag | Kursus | 25 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig |
Studienævnet offentliggør på studiets hjemmeside: http://sociologi.samf.aau.dk/ mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.
Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2018. Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2014, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2021, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.
Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.