Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab 2016

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning. Uddannelsen følger endvidere fællesbestemmelserne og tilhørende eksamensordning ved fakultetet.

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser

7: Adgangskrav

Optagelse på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab forudsætter en bacheloruddannelse i folkesundhedsvidenskab, medicin, medicin med industriel specialisering, idræt eller tilsvarende.

Ansøgere med en professionsbacheloruddannelse i sygepleje, ernæring og sundhed, fysioterapi, ergoterapi eller jordemoderkundskab indeholdende minimum 10 ECTS-point epidemiologi og statistik vil endvidere kunne optages på uddannelsen.

Ansøgere med en af ovennævnte uddannelser der ikke indeholder 10 ECTS-point epidemiologi og statistik vil endvidere kunne optages på uddannelsen såfremt ansøger kan dokumentere relevant suppleringsuddannelse således at fagområdet epidemiologi og statistik samlet set indeholder 10 ECTS-point på bachelorniveau.

Ansøgere med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient.san.publ.. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Public Health.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidaten:

Viden 

  • Har på baggrund af såvel sundheds-, natur-, samfunds- som humanvidenskabelige teorier dybtgående viden om og forståelse af:
    • centrale begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme, information mv.
    • risikofaktorer og sociale determinanter for sygdom i et både nationalt og internationalt perspektiv
    • strukturelle forholds betydning for udviklingen af sygdom
    • forandringsprocesser i såvel et individ- som et organisatorisk perspektiv
    • forskningsmetodologi og evidens
    • centrale sundhedspolitiske og sundhedsøkonomiske begreber og de enkleste metoder til økonomisk evaluering

Færdigheder

  • Kan anvende relevant sundheds-, natur-, samfunds- og humanvidenskabelig forskningsmetodologi, herunder programteori og basale statistiske metoder
  • Kan identificere centrale problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme på baggrund af relevante teorier og begreber
  • Besidder informationskompetence på højt niveau 
  • Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller 
  • Kan analysere, diskutere, vurdere, tilrettelægge, gennemføre og evaluere projekter, interventioner, indsatser, strategier og programmer indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme
  • Kan udarbejde beslutningsgrundlag for forebyggelsesindsatser på grundlag af analyser af viden og videnskabelige studier fra relevante fagområder
  • Kan formidle forskningsbaseret viden om forebyggelse og sundhedsfremme og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med såvel specialister som ikke-specialister

Kompetencer

  • Kan drive forandringsprocesser
  • Kan samarbejde i faglige fællesskaber på tværs af fag og videnskabelige discipliner
  • Kan vurdere et eksisterende vidensgrundlag for forebyggende og 5 sundhedsfremmende indsatser
  • Kan analysere og vurdere sundhedsmæssige konsekvenser af politikker og indsatser
  • Kan udvikle forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på et flervidenskabeligt grundlag og vurdere resultaterne heraf 
  • Kan selvstændigt udføre udviklings-, implementerings- og evalueringsarbejde indenfor sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i befolkninger

 

Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø. Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig / professionel sammenhæng.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøveformen er angivet i studieordningen og i henhold til bestemmelserne i Fællesbestemmelserne.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

  • projektarbejde (i grupper med vejledning)
  • forelæsninger
  • workshops
  • opgaveløsning (individuelt og i grupper)
  • feedback på oplæg (skriftlige og mundtlige)
  • faglig refleksion

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
Håndtering af risikofaktorer for sygdom Projekt 15 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Epidemiologi og statistik Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Organisation, strategi og ledelse Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
2. Semester
Effektvurdering af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Borger/bruger/patient perspektiver og belysning heraf Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Sundhedsøkonomi og prioritering Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
Folkesundhedsinterventioner: et livscyklus perspektiv Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig eller mundtlig
3. Semester
Udvikling af forebyggelses- eller sundhedsfremmeaktiviteter Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfag 3. sem.
Vælg 1 = 5 ECTS
Valgfag 3. sem.
vælg 1 = 5 ECTS
4. Semester
Kandidatspeciale Projekt 30 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt

 
Valgfag 3. sem.
Vælg 1 = 5 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Anvendt epidemiologi og registerforskning Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Anvendte kvalitative metoder i folkesundhedsvidenskab Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

 
Valgfag 3. sem.
vælg 1 = 5 ECTS
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
Folkesundhedsvidenskab i et sundhedssociologisk og samfundsvidenskabeligt perspektiv Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig
Sundhedsøkonomisk evaluering - og analyse indenfor folkesundhedsvidenskab Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig eller mundtlig

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2016.

Studerende, der ønsker at færdiggøre deres studier efter den hidtidige studieordning fra 2013, skal senest afslutte deres uddannelse ved sommereksamen 2017, idet der ikke efter dette tidspunkt udbydes eksamener efter den hidtidige studieordning.

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.