• AAU Curricula
  • /
  • Master’s degree
  • /
  • Information Technology, Specializing in ICT, Learning and Organizational Change, Master of Science (MSc) in Information Technology, Aalborg

Studieordning for Informationsteknologi, IT og læring med specialisering i organisatorisk omstilling, 2017

1: Forord

I medfør af lov nr. 261 af 18. marts 2015 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling.

2: Bekendtgørelsesafsnit

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1328 af 15. november 2016 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1062 af 30. juni 2016 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 111 af 30. januar 2017 (kandidatadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 114 af 3. februar 2015 (karakterbekendtgørelsen) med senere ændringer.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævnet for Læring, IT og Organisation (LIO)

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Læring

7: Adgangskrav

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er normeret til 2 års fuldtidsstudier, svarende til 120 ECTS.

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

Uddannelsen optager bachelorer og professionsbachelorer, hvor adgangsbetingelserne er, at ansøger har gennemført en relevant uddannelse, der har givet kompetencer inden for videnskabsteori og metode samt inden for mindst to af følgende områder:

  1. Læring, pædagogik, uddannelsesforskning,
  2. Informationsteknologi, informatik, informationsvidenskab,
  3. Faglig formidling, fagdidaktik,
  4. Kommunikation, kultur, globalisering,
  5. Forandring i organisationer.

En bacheloruddannelse i informationsteknologi med kommunikations-spor fra Aalborg Universitet giver ret til optag på kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring med specialisering i organisatorisk omstilling.

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

Eksempler på bacheloruddannelser, der kan give adgang:

  • Bacheloruddannelsen i Kommunikation og Digitale Medier (AAU) (tidl. Humanistisk Informatik)
  • Medialogy (AAU)

  • Organisatorisk Læring (AAU)

  • Pædagogik (RUC)

  • Uddannelsesvidenskab (AU)

    Eksempler på professionsbacheloruddannelser, der kan give adgang:

  • Lærer

  • Pædagog

  • Ernæring og Sundhed

Ansøgere, der ikke opfylder de ovenfor anførte betingelser, kan optages, såfremt studienævnet ud fra en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Studienævnet kan i forbindelse med vurderingen indkalde ansøgeren til en samtale.

For yderligere oplysninger, se uddannelsens hjemmeside på www.iloo.aau.dk

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.it. i It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Information Technology, Specializing in ICT, Learning and Organizational Change.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, som skal give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner, herunder forskningsvirksomhed, og skal kvalificere til optagelse på en ph.d.-uddannelse.

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel. Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse.

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it- integrerende læring, undervisning og kommunikation.

I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og forandringsprocesser.

Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har eller ønsker at have en stærk it-profil.

Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital produktudvikling.

Kandidaten

Viden

De overordnede mål for den studerendes udvikling af viden er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal have tilegnet sig viden om nedenstående centrale fagområder samt inden for videnskabsteori, metode og formidling:

  • it og læring,

  • it og didaktisk design

  • it-begreber og teknologiforståelser

  • it og organisatorisk læring

  • innovation, implementering og forankring

  • programmering og prototyping

  • design og udvikling af digitale produkter og brugerflader

  • it, kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv

  • kommunikation, læring og organisatorisk omstilling.

Færdigheder

  • De overordnede mål for den studerendes udvikling af færdigheder er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne mestre fagområdets teorier og videnskabelige metoder til didaktisk design og it-baseret produktion inden for uddannelsens centrale fagområder og til at arbejde med it, læring og organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

  • anvende en bred vifte af teknologier, som har relevans for private og offentlige organisationer, herunder fx Learning Management Systems, sociale medier og – platforme, læringsteknologier og -apps

  • anvende grundlæggende metoder til programmering af software og udvikling og test af brugerflader

  • på et videnskabeligt grundlag reflektere over og anvende uddannelsens fagområders viden samt kunne identificere relevante problemstillinger, som kan gøres til genstand for videnskabelig behandling

  • foretage velunderbyggede vurderinger og kvalificerede valg blandt fagområdernes teorier, metoder og redskaber samt designe videnskabeligt underbyggede analyse- og løsningsmodeller relateret til private og offentlige organisationers anvendelse af it.

  • formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister.

Kompetencer

De overordnede mål for den studerendes udvikling af kompetencer er, at den studerende efter endt kandidatuddannelse skal kunne

  • styre it-integreret lærings-, udviklings- og arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter analytiske og praktiske tilgange,

  • iværksætte analytiske og praktiske tilgange til it-integrerede lærings- og omstillingsprocesser, som er tilpasset og udviklet i forhold til den givne situation og proces og som samtidig overholder gængse videnskabelige principper,

  • designe, igangsætte og gennemføre it-integreret samarbejde og produktudvikling og på en selvstændig måde at påtage sig professionelt ansvar, herunder ansvar for egen faglig kompetenceudvikling og specialisering.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Kandidatuddannelsen i informationsteknologi, It og læring, med specialisering i organisatorisk omstilling uddanner den studerende til at blive en flerfaglig IT-professionel.

Uddannelsen bygger videre på og supplerer de kundskaber og færdigheder, som den studerende har opnået i løbet af sin forudgående bacheloruddannelse.

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret uddannelse, som har til formål at give grundlag for at udøve erhvervsfunktioner eller forskningsvirksomhed inden for it-integrerende læring og undervisning og it-relateret organisatorisk forandring i forskellige private og offentlige organisationskontekster.

Uddannelsen har endvidere til formål, at den studerende bliver i stand til at arbejde med grundlæggende programmering, design, analyse og udvikling af brugerflader samt lærer at indtænke et globaliseringsperspektiv i tilrettelæggelse af it- integrerende læring, undervisning og kommunikation.

I løbet af uddannelsen skal den studerende oparbejde erfaring og indsigt, som kan anvendes i rollen som praksisorienteret forandringsagent og formidler i organisationer, der arbejder med it-integrerede lærings- og forandringsprocesser.

Kandidaten vil kunne fungere som fx designer og udvikler af læremidler, pædagogisk it-konsulent, projektleder eller underviser inden for uddannelsessystemet på alle niveauer eller i offentlige eller private organisationer, som har eller ønsker at have en stærk it-profil.

Kandidaten vil kunne fungere i jobfunktioner inden for it-baseret omstilling af uddannelsessystemer, samt i jobfunktioner i relation til udvikling og gennemførelse af it-integreret efter- og videreuddannelse, projektledelse og digital produktudvikling.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret, projektorganiseret studium med en kombination af it-integrerende kurser og it-støttet projektarbejde og opgaveskrivning.

Uddannelsen er tilrettelagt som fleksibelt organiseret undervisning, der involverer online kommunikation og samarbejde samt tilstedeværelsesaktiviteter organiseret omkring teorigenererende praksis.

Projektarbejde foretages som udgangspunkt i samarbejde med eksterne aktører, som ønsker at udvikle eller teste digitale produkter eller arbejde med processer, der integrerer it, og hvor målet er læring eller organisatorisk omstilling.

Uddannelsen består af følgende moduler:

It-didaktisk design10 ECTS7. semester
It-begreber og teknologiforståelser5 ECTS7. semester
It og forandringsprocessser i et organisatorisk perspektiv15 ECTS7. semester
Programmering og prototyping10 ECTS8. semester
Specialisering (projekt)10 ECTS8. semester
Kompetence- og uddannelses-udvikling i globaliseringsperspektiv10 ECTS9. semester

It-integrerende kommunikation og læring i et organisatorisk perspektiv (a) 

Eller

It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis (projektorienteret forløb) (b)

20 ECTS9. semester
Kandidatspeciale30 ECTS10. semester

Valgfri moduler hvoraf den studerende skal vælge valgfag for 10 ECTS enten fra studienævnets eget udbud af valgfag eller valgfag udbudt af andre studienævn, se §8 stk 6,2.

Specialiserings- og valgfag5/10 ECTS8. semester

Den studerende vælger en toning af uddannelsen indenfor et udbudt og specifikt område.

Den studerende vælger enten et af de to valgfag eller modulet programmering og prototyping som sit specialiseringsdomæne.

Der laves en projektrapport baseret på dette specialiseringsområde.

Det er alene muligt at lave projekt/specialiseringsrapporter baseret på uddannelsens udbudte specialiserings- og valgfag samt modulet Programmering og prototyping.

Der er muligt at vælge blandt de i studieordningen udbudte specialiserings- og valgfag.

Følgende fag udbydes altid:

  • Interaktionsdesign
  • Organisatorisk læring og it

Derudover kan studienævnet vælge at udbyde yderligere valgfag inden for fagrammen,

Disse valgfag fremgår af et separat valgfagskatalog, der findes på studienævnets hjemmeside.

De angivne specialiserings- og valgfag oprettes i det omfang studienævnet vurderer, at der er tilstrækkelig tilslutning til dem.

Det er muligt at erstatte et eller begge specialiserings- og valgmoduler med relevante moduler fra andre uddannelser, svarende til i alt 10 ECTS. Valgfagene skal kunne relateres til uddannelsens overordnede kompetenceprofil.

Uddannelsen vedligeholder og formidler løbende via sin e-læringsplatform en liste over forhåndsgodkendte valgfag udbudt af andre studienævn. Studerende, som måtte ønske at deltage på et valgfag, som ikke er på listen over forhåndsgodkendte fag, skal skriftligt ansøge studienævnet om godkendelse heraf inden for en på forhånd udmeldt deadline

Såfremt den studerende vælger at tage valgfag på op til 10 ECTS udbudt af andre studienævn, vælges modulet ’Programmering og prototyping’ som den studerendes specialisering.

På uddannelsens 7. samt 9. semester afholdes studenterudviklingssamtaler (SUS) mellem den studerende og en erfaren fagperson fra uddannelsen.

Formålet med SUS er, at den studerende støttes i udviklingen af egen kompetenceprofil.

Uddannelsens 7. semester indeholder tre moduler indenfor fagområdet It og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv.

Fagområdet omfatter teorier og begreber om design og forståelser af teknologier, af individuelle og gruppebaserede læreprocesser samt teorier om, hvordan disse læreprocesser fungerer i it-integrerende organisationer.

Semestret har dels fokus på udvikling af kollaborative og teorigenererende praksisaktiviteter med it-didaktisk design som omdrejningspunkt, dels på fagområdet teoribaseret refleksion med inddragelser af it-begreber og teknologiforståelser.

Der arbejdes derudover med kritisk refleksion over videnskabsteori og metode, og med praktisk anvendelse af den studerendes viden i projektsamarbejder.

Empirisk projektarbejde og arbejdet med forandrings- og udviklingsprocesser kan foregå i samspil med relevante organisationer eller i forbindelse med labaktiviteter, som organiseres af universitetet, hvor der blandt andet kan arbejdes med digitale produkter og prototyper.

Uddannelsens 8. semester udgør sammen med specialet uddannelsens specialisering og dermed den studerendes mulighed for fagligt at tone uddannelsen ift faglige interesser og fremtidige karriereønsker.

På semestret udbydes tre 5 ECTS valgmoduler, hvoraf den studerende skal vælge 2 , et obligatorisk modul på 10 ECTS i programmering og prototyping samt et 10 ECTS modul med et specialiseringsprojekt.

Specialiseringsprojektet skal udarbejdes i tilknytning til det ene af de to valgfag eller til programmeringsmodulet.

Uddannelsens 9. semester indeholder to moduler indenfor fagområdet It og læring i et kulturelt og organisatorisk perspektiv, herunder muligheden for at gennemføre et (evt. internationalt) projektorienteret forløb.

Semestret indeholder teorier om globaliseringsprocesser og informationsteknologiers rolle i forandringsprocesser, og om samarbejde og læring på tværs af geografiske grænser samt kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske betingelser herfor.

Der arbejdes på semesteret projektorienteret med løsning af en eller flere konkrete, fagligt relevante problemstillinger i samspil med en offentlig eller privat organisation.

Uddannelsens 10. semester er centreret omkring udarbejdelse af en kandidatspecialeafhandling indenfor et selvvalgt emne inden for uddannelsens område.

17.1 Generelle bestemmelser

Ved bedømmelsen af de enkelte prøver gives enten en karakter efter 7-trins skalaen eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Hvert modul afsluttes med en eksamen, der afprøver den studerendes evner inden for det pågældende moduls mål.

Stk. 2

Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 3

Projekter, opgaver, produkter mv. kan, med mindre andet er anført i prøvebeskrivelsen, udarbejdes i fællesskab af op til 5 studerende. Kandidatspecialet kan udarbejdes i fællesskab af indtil 3 studerende.

Stk. 4

Flere af uddannelsens moduler anvender aflevering af skriftligt arbejder som (en del af) prøveformen.

Skriftligt arbejde kan bestå af en eller flere af følgende: en projektrapport, essay, opgave- og/eller casebesvarelser.

Hvor der ved skriftlige arbejder er fastsat regler for arbejdets omfang, svarer én side til 2400 enheder, dvs. skrifttegn inkl. mellemrum.

Det fastsatte sidetal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling, idet fx titelblad, forord, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé og bilag ikke medtælles.

Ved opgørelsen af sidetal medtælles noter, men ikke illustrationer. Sidetal og enheder anføres enten på forsiden eller i et forord.

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, indgår en vurdering af den studerendes stave- og formuleringsevne.

Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk korrekthed og overensstemmelse med normerne for formelt, akademisk skriftsprog samt stilistisk sikkerhed.

Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig faktor i den samlede vurdering.

Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Stk. 5

På flere af uddannelsens moduler omfatter eksamen aflevering af et (digitalt) produkt. Med produkt menes enten

  1. en mock-up (med en halvdetaljeret skitse til et design),
  2. en prototype eller
  3. et færdigt produkt.

Der fastsættes kriterier for omfang af produktet i modulbeskrivelsen, alternativt i den specifikke undervisningsplan.

Stk. 6

Det skriftlige arbejde og evt. (digitalt) produkt udgør grundlaget for eksamination og bedømmelse.

Hvis der udelukkende foretages bedømmelse baseret på det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, dvs. uden mundtlig prøve, og hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre, skal det angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet.

Der gives en karakter på grundlag af en helhedsvurdering og den enkeltes bidrag set særskilt og ift. til helheden.

Der gives en karakter for den skriftlige præstation (den enkelte studerendes bidrag hertil).

Ved en mundtlig prøve:

Hvis det skriftlige arbejde er lavet i samarbejde med andre og der afholdes mundtlig prøve, skal det ikke angives, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele af arbejdet.

Bedømmelsen vurderer, i hvilken grad den studerende opfylder modulets læringsmål, og sker på grundlag af en helhedsvurdering af det skriftlige arbejde og evt. (digitale) produkt, den mundtlige fremlæggelse, den fælles diskussion og de individuelle spørgsmål.

Ved en gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 7

De angivne prøvetider ved mundtlige prøver er inkl. votering og meddelelse af resultatet.

Stk. 8

De studieelementer, der ligger til grund for den enkelte prøve, normeres som andele af årsværk, idet et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Et årsværk er lig 60 ECTS-point.

Stk. 9

For at bestå uddannelsen skal alle prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, bestås med mindst karakteren 2.

Der udregnes et vægtet gennemsnit af karaktererne fra de prøver, som bedømmes efter 7-trinsskalaen, på baggrund af de enkelte prøvers vægt i ECTS-point. Dvs. at gennemsnittet defineres som summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med den tilhørende prøves ECTS-omfang, divideret med summen af ECTS-pointene for de prøver, der indgår i gennemsnittet.

Ved beregningen indgår ikke prøver, som bedømmes med bestået/ikke bestået.

Gennemsnittet anføres på eksamensbeviset med én decimal.

Stk. 10

Studieordningens prøvebestemmelser, herunder bestemmelser vedr. kandidatspecialet, er underordnet den enhver tid gældende eksamensordning og de til enhver tid gældende kandidatspecialeregler ved Det Humanistiske Fakultet.

17.2 Omprøve

Vedrørende omprøvemuligheder uden for de ordinære eksamensterminer henvises til den til enhver tid gældende eksamensordning.

Tilladelse kan kun gives, såfremt der findes en velbegrundet formodning om, at resultatet kan forbedres, og den studerende ellers ville blive forsinket uforholdsmæssigt i sin uddannelse.

17.3 Dispensation

Studienævnet for Læring IT og Organisation kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

18: Uddannelsesoversigt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Projektorienteret forløb a
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
It-didaktisk design Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
It-begreber og teknologiforståelser Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig og mundtlig
it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Programmering og prototyping Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Interaktionsdesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Specialisering Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfag
3. Semester
Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
It-integrerende kommunikation og læring i organisatorisk perspektiv Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
4. Semester
Kandidatspeciale Kursus 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

Udbydes som: 1-faglig
Linje: Projektorienteret forløb b
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
1. Semester
It-didaktisk design Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
It-begreber og teknologiforståelser Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig og mundtlig
it og forandringsprocesser i et organisatorisk perspektiv Projekt 15 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
2. Semester
Programmering og prototyping Kursus 10 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Interaktionsdesign Kursus 5 Bestået/ikke beståetIntern prøveSkriftlig
Specialisering Projekt 10 7-trins-skalaEkstern prøveMundtlig pba. projekt
Valgfag
3. Semester
Kompetence- og uddannelsesudvikling i globaliseringsperspektiv Kursus 10 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig
It, læring og organisatorisk omstilling i teori og praksis Projekt 20 7-trins-skalaIntern prøveSkriftlig og mundtlig
4. Semester
Kandidatspeciale Kursus 30 7-trins-skalaEkstern prøveSpeciale/afgangsprojekt

 
Valgfag
Modulnavn Type ECTS Bedømmelse Censur Prøve
2. Semester
Interaktionsdesign Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig
Organisatorisk læring og it Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig
Spil, læring og design thinking Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig
Computational Thinking og digitalisering i offentlige uddannelsesinstitutioner Kursus 5 Bestået/ikke bestået Intern prøve Skriftlig

19: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet formidler løbende mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder eksamen her www.iloo.aau.dk

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er indstillet af Studienævnet for It og læring og godkendt af dekanen.

Studieordningen har virkning fra den 1. september 2017 og gælder for alle studerende, der påbegynder kandidatstudiet på denne dato eller senere. Der er pr. 1. november 2017 foretaget korrektioner i studieordningen, som vedrører tilføjelse af valgmoduler.

Stk. 2

Sidste gang der afholdes eksamen efter nærværende studieordning besluttes af Studienævnet for It og læring eller Det Humanistiske Fakultet, AAU.

21: Ændringer til studieordningen

Other versions