Studieordning for medicin kandidat 2014

1: Forord

I medfør af lov 652 af 24. juni 2012 om universiteter (Universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning for kandidatuddannelsen i medicin. Uddannelsen følger endvidere Rammestudieordningen og tilhørende Eksamensordning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen, ændringsbekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012) og Videnskabsministeriets bekendtgørelse nr. 666 af 24/06/2012 om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til karakterbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen.

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Medicin

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Lægeuddannelsen

7: Adgangskrav

Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.med. (candidatus/candidata). Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Medicine.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre kandidatuddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. Afgørelser om merit træffes af studienævnet på baggrund af en faglig vurdering. For regler om merit se fællesbestemmelserne.

11: Dispensationer

Studienævnet kan, når der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra de dele af studieordningens bestemmelser, der ikke er fastsat ved lov eller bekendtgørelse. Dispensation vedrørende eksamen gælder for den først kommende eksamen.

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på fakultetets hjemmeside.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk (eller et andet fremmedsprog: fransk, spansk eller tysk efter studienævnets godkendelse) . Hvis projektet er skrevet på engelsk, skal resumeet skrives på dansk (Studienævnet kan dispensere herfra). Resumeet skal være på mindst 1 og må højst være på 2 sider (indgår ikke i eventuelle fastsatte minimum- og maksimumsidetal pr. studerende). Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Efter endt kandidatuddannelse forventes den studerende at kunne:

Viden

• forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over lægens rolle som medicinsk ekspert samt kunne identificere de nyeste videnskabelige problemstillinger
• forklare kroppens normale funktion, opbygning og biologiske variation med relevans for kliniske problemstillinger
• forklare sygdomsprocesser og folkesundhedsmæssige problemstillinger.

Færdigheder

• opstille nye analyse- og løsningsmodeller i klinisk og forskningsmæssigt regi i forhold til sygdomsprocesser og epidemiologiske problemstillinger
• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller, ikke-specialister og lægfolk
• arbejde problemorienteret, selvstændigt og videnskabeligt med løsning af kliniske og forskningsmæssige problemstillinger
• forebygge, diagnosticere og behandle alle typer patienter på et evidensbaseret, etisk grundlag og bedst medicinsk forsvarlig måde
• anvende lægemidler under hensyntagen til rationel farmakoterapi
• kommunikere og samarbejde med patienter, sundhedsprofessionelle og andre aktører i sundhedssektoren om behandling af patienter.

Kompetencer

• lede og planlægge kliniske arbejdssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller
• selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering i et livsvarigt forløb og videreudvikle akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og projektstyring
• handle ud fra patientens hele livssituation og forudsætninger og sammen med patienten finde en løsning, patienten kan bruge
• integrere viden med henblik på at kunne håndtere mødet med den uvisiterede patient og dermed være i stand til at fungere som læge i en basisuddannelsesstilling og anvende praktiske og kommunikative færdigheder i udredning og behandling af patienter
• selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar
• reflektere over egne begrænsninger og tage personligt ansvar herfor
• udvise empati i mødet med patienten og forstå at lindre og trøste, hvor det er den bedste behandling.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Prøven er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Klinisk integration, primært sygehusafdelinger og ambulatorier, men også almen praksis
• Kliniske færdighedsøvelser
• Casearbejde
• Forelæsninger
• Symposier
• Projektarbejde
• Workshops
• feedback
• Faglig refleksion
• Porteføljearbejde

Den hele læge

Målet for uddannelsen er at kunne indtræde i en stilling som læge på den kliniske basisuddannelse. Uddannelsen lægger vægt på ideen om den ”hele læge”, som kan kombinere lægevidenskabens naturvidenskabelige fundament med et helhedssyn. Den hele læge skal kunne fungere selvstændigt i det kliniske arbejde samtidig med, at personen kan erkende begrænsninger i viden og kompetencer, således at der træffes korrekte kliniske beslutninger.  Samtidigt kan man reflektere over egen læring og kontinuerligt forbedre sin  viden, færdigheder og kompetencer inden for de relevante fagligeheder.

Kandidatuddannelsen i medicin på Aalborg Universitet er således målrettet de funktioner, der beskrives i de syv lægeroller. Uddannelsen bygger oven på det fundament, der er lagt i bacheloruddannelsen, og for at kunne operationalisere lægerollerne omsættes de her i studieordningen til syv akademiske søjler:

Lægerollerne Medicinsk ekspert og Akademiker knyttes til læringssøjlerne

1. Kliniske færdigheder
2. Klinisk videnskab
3. Evidensbaseret medicin
4. Naturvidenskab

Lægerollerne Kommunikator, Leder og Samarbejder knyttes til læringssøjlen

1. Kommunikation & ledelse

Lægerollen Sundhedsfremmer knyttes til læringssøjlen

1. Folkesundhed

Lægerollen Professionel knyttes til læringssøjlen

1. Patientomsorg.

Denne proces med gradvist tiltagende sammenhæng mellem klinisk og teoretisk læring opnås gennem en kombination af klinisk læring ved integrering i det kliniske miljø og teoretiske undervisning på Aalborg Universitetshospital.

Det fundamentale i kandidatuddannelsen i medicin er samspillet mellem de studerendes daglige funktioner i dedikerede kliniske afdelinger, vekslende med teoretisk patientgennemgang ved klinisk funderet teoretisk undervisning. I denne udviklingsproces benyttes spiralmodellen, som de studerende kender fra bacheloruddannelsen i medicin.

Praktisk om undervisningen

De studerende undervises af læger, der indgår i Aalborg Universitetshospitals daglige arbejde. De studerende vil få tildelt kliniske funktioner undervejs og forpligtes således til klinisk integration i løbet af kandidatuddannelsen i medicin. De studerendes kliniske arbejde vil organiseres således, at det stimulerer til refleksion over egen læring. Dette vil yderligere støttes gennem regelmæssige temabaserede symposier, der ligeledes vil understøtte perspektivering af den kliniske og teoretiske læring.

Rent praktisk tilrettelægges undervisningen således, at kliniske ophold finder sted om formiddagen og den teoretiske undervisning om eftermiddagen og aftenen, mandag til fredag. Det forventes dog, at man som studerende deltager i aften-, natte- og weekendvagter for at kunne forstå hele den kliniske proces. For medicinske og kirurgiske afdelinger er der således mindst 5 ugentlige klinikophold. For andre fag, herunder almen medicin, kan antallet af klinikophold være af mindre omfang, afhængigt af afdelingernes kapacitet. Omfanget af klinikophold beskrives nærmere i semesterplanen for hvert semester.

Udgangspunktet er den basale viden, færdigheder og kompetencer opnået på bacheloruddannelsen, som udbygges og suppleres med klinisk videnskab, der gradvist udvikles til evidensbaseret medicin og naturvidenskab.

Som udgangspunkt foregår undervisningen på dansk og det forventes at den studerende kan kommunikere med patienter på dansk. Dele af den teoretiske undervisning kan dog være på engelsk.

Casebaseret PBL

Problembaseret læring er det bærende pædagogiske element på kandidatuddannelsen i medicin. I forhold til bacheloruddannelsen i medicin lægges der vægt på at kunne anvende de opnåede kompetencer til selvstændigt at kunne tilrettelægge egen læring i forhold til definition af læringsmål, indsamling af relevant viden og samarbejde med andre lægestuderende og det kliniske personale.

Den casebaserede læringsform er således stadig central og kan struktureres, således at både papircases og patientcases kan bruges simultant til at opnå det ønskede læringsniveau. Dette kombineres med skrivning af klinikjournaler på pensumrelevante patienter. Der lægges vægt på studentercentreret og studenterdrevet læring, som suppleres med forelæsninger og øvelser i kliniske færdigheder, der udføres i samspil med ophold i det kliniske læringsmiljø.

Klinisk undervisning, bedside

Bedside-undervisningen er essentiel for den kliniske læring og bør følge principperne om den studentercentrerede læring. De studerende bør arbejde i mindre grupper på 2 eller 3, med mindre praktiske eller læringsmæssige forhold kræver andet. Bedside-undervisning skal forberedes og planlægges i forhold til de studerendes læringstrin ved at sætte konkrete læringsmål for hver session. I læringssituationen skal de studerende være aktive og vejlederen observerende, således at fokus ligger på de studerendes arbejde og læring. Den aktive del følges op med opsummering og feedback, som efterfølgende indføres i de studerendes portfolio.

Portfolio

De studerende opbygger en portfolio, der har to formål:

1. At dokumentere kliniske ophold, kliniske færdighedsøvelser, journal skrivning og kliniske færdigheder
2. At dokumentere den studerendes evne til at reflektere over egen læring
   • Sammenhæng mellem teori og praksis
   • Hvordan identificerede mangler, akademiske og praktiske, korrigeres.

Patologi

Patologien bygger videre på den almene patologi, der forudsættes lært på bacheloruddannelsen i medicin, således at der opnås indsigt i såvel klinisk relevant patologi som fagets metoder. Fremgangsmåden skal afspejle den karaktergivende eksamen, som semesteret afsluttes med. I alle fag undervises, således at relevante medicinske og kirurgiske sygdomme integreres med relevante praktiske og teknologiske emner samt parakliniske fagligheder, klinisk kemi, radiologi, nuklearmedicin, klinisk mikrobiologi og patologi. Sammenhængen mellem patologiske processer, diagnostiske metoder samt farmakologiske og andre behandlingsmuligheder skal således ses i en bred klinisk sammenhæng.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trinssskalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

Til uddannelsesoversigten skal det bemærkes, at 3. og 4. semester afvikles parallelt, således at halvdelen af de studerende følger 3. semester efterfulgt af 4. semester, mens den anden halvdel af de studerende følger 4. semester efterfulgt af 3. semester. Uddannelsens faglige progression og opbygning er tilpasset denne struktur.

19: Henvisninger til uddybende information

Gældende version af studieordningen er offentliggjort på studienævnets hjemmeside, herunder mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder om eksamen.

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2013.

I henhold til Rammestudieordningen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet skal studieordningen tages op til revision senest 5 år efter dens ikrafttræden

21: Ændringer til studieordningen

Der er foretaget mindre redaktionelle ændringer i forbindelse med digitalisering af studieordningen.