Studieordning for professionsbacheloruddannelsen som socialrådgiver, 2026

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 396 af 12. april 2024 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LEP-loven) fastsættes følgende studieordning.

Denne studieordning beskriver indhold i socialrådgiveruddannelsen i Danmark. Den er opdelt i en fællesdel og en institutionsdel.

Fællesdelen af studieordningen for professionsbachelor i socialrådgivning er udstedt i henhold til § 21, stk. 1 i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Studieordningens fællesdel suppleres af en institutionsdel, som er fastsat af den enkelte institution, der udbyder uddannelsen.

Studieordningens institutionsdel fremgår af tekst markeret med fed svarende til denne linje.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Uddannelsen tilrettelægges pr. 1. august 2026 i henhold til bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, bekendtgørelse nr. 279 af 12/02.2026.

Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 310 af 18/02/2026  om adgang til professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser tilrettelagt på heltid samt bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

Den institutionelle studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser nr. 396 af 12. april 2024 og bekendtgørelse nr. 312 af 18. februar 2026 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer.

Bortset fra Afsnit II om censur finder bekendtgørelse nr. 1121 af 19. september 2025 om eksamen og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) anvendelse. Der henvises endvidere til § 5 i bekendtgørelse nr. 624 af 2. juni 2025 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.

Forsøgs- og udviklingsarbejde:
Såfremt forsøgs- og udviklingsarbejde indebærer fravigelse af bekendtgørelsen, skal dette godkendes af Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.  (Uddannelses og Forskningsministeriets bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som socialrådgiver, BEK. nr. 279 af 12/02/2026, § 7).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Professionsbacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Professionsbacheloruddannelsen hører under Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Professionsbacheloruddannelsen er tilknyttet Socialrådgiver.

7: Adgangskrav

Adgang via gymnasial eksamen

Ansøgere med en gymnasial eksamen kan optages på uddannelsen.

Adgang via relevant erhvervsuddannelse

Ansøgere med relevant erhvervsuddannelse kan optages på uddannelsen.

Relevant erhvervsuddannelse er:

• Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU)
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2)

I medfør af adgangsbekendtgørelsen skal følgende specifikke adgangskrav desuden være opfyldt:

• Dansk C
• Engelsk D
• Samfundsfag C eller naturfag C

Anden adgang

Ansøgere med følgende 4 gymnasiale enkeltfag, kan optages på uddannelsen:

• Dansk A
• Engelsk B
• Samfundsfag B og
• Psykologi C

Overflytning

Overflytning fra uddannelsesfilial til hovedcampus (og omvendt) følger adgangsbekendtgørelsens regler om overflytning (§ 34).
Der kan derfor kun søges om overflytning, hvis den studerende har bestået første studieår, og der er ledige pladser på det campus, hvor den studerende søger overflytning til. En overflytning er derudover betinget af, at det uddannelsessted, der ønskes overflytning til, udbyder det pågældende fagelement.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Professionsbacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Professionsbachelor som socialrådgiver. Den engelske betegnelse er Bachelor of Social Work.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Professionsbacheloruddannelsen som socialrådgiver er en forskningsbaseret heltidsuddannelse på 3 år og 3 måneder. Uddannelsen er normeret til 195 ECTS.

Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point) og svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Socialrådgiveruddannelsen er normeret til 3 ¼ studenterårsværk.

Uddannelsen er tilrettelagt med seks semestre a 30 ECTS samt et afsluttende semester på 15 ECTS. Indenfor rammen af de enkelte semestre indeholder uddannelsen de uddannelseselementer, der beskrives i §15 Uddannelsens kompetenceprofil.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Generelt om merit

Merit betyder, at den studerende fritages for en del af uddannelsen samt den tilhørende eksamen. Ved tildeling af merit tilstræbes desuden, at der sker en tidsmæssig afkortning af uddannelsen. I forbindelse med tildeling af merit anses et fagelement for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne for den uddannelse, hvor fagelementet blev gennemført.

Den studerende kan indgive en evt. klage over et afslag på merit til Kvalifikationsnævnet inden for en frist på fire uger, efter afgørelsen blev meddelt klageren.
Beståede fagelementer ækvivalerer de tilsvarende fagelementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen.

Den studerende har pligt til at oplyse institutionen om gennemførte fagelementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit.

Studienævnet godkender i hvert enkelt tilfælde eller efter reglerne i denne studieordning merit på baggrund af gennemførte fagelementer, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på baggrund af en faglig vurdering.

Forhåndsmerit

En studerende, der ønsker at gennemføre en del af sin uddannelse ved en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution, skal ansøge Studienævnet om forhåndsmerit.

Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte fagelementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at Studienævnet efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: Regler og vejledninger - Aalborg Universitet

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: Regler og vejledninger - Aalborg Universitet

Mindst 1/3 af uddannelsen opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver.

Alle prøver aflægges på dansk. Studienævnet kan dispensere herfra.

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

Studienævnet kan fastsætte, om, og i hvilket omfang, den studerendes sproglige præstation indgår i bedømmelsen af den enkelte prøve.
Ved afsluttende prøver (bachelorprojekt, afgangsprojekt, masterprojekt og kandidatspeciale) indgår stave- og formuleringsevne altid i bedømmelsen.
Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvorfor den studerendes sproglige præstation ved afsluttende prøver både bedømmes i den skriftlige projektrapport og ved den mundtlige prøve.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ved ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra kravet om, at stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen,
medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

"Uddannelsens sprog er dansk. Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk.

15: Uddannelsens kompetenceprofil

Uddannelsens overordnede formål

Uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver (herefter: uddannelsen) skal uddanne og kvalificere den studerende til at forebygge og bidrage til løsning af menneskers sociale problemer, som kan opstå i forbindelse med social udsathed, arbejdsløshed og/eller funktionsnedsættelser.

Uddannelsen skal uddanne den studerende til at møde og rådgive mennesker i forskellige livssituationer med afsæt i relationskompetence, professionel myndighedsudøvelse og faglig refleksion. Uddannelsen giver den studerende kompetencer til at kunne træffe og begrunde afgørelser med udgangspunkt i professionens videngrundlag og det socialfaglige handlerum, herunder de politiske, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer.

Uddannelsen skal i en vekselvirkning mellem teori og praksis – både i undervisningen og i praktikken – kvalificere den studerende til at kunne arbejde selvstændigt og helhedsorienteret med socialfaglige indsatser i og på tværs af den offentlige, private og civile sektor med afsæt i borgerens perspektiv.
 

Uddannelsens konstituerende fagelementer

Den uddannede socialrådgiver kan på professionel vis omsætte og anvende teoretisk, empirisk og erfaringsbaseret viden om praksis og konkrete metoder til at udføre socialrådgivning og socialt arbejde med udgangspunkt i følgende konstituerende fagelementer:

1) Sociale problemer og social udsathed: Uddannelsens genstandsfelt, herunder sammenhængen mellem livsbetingelser, psykosociale forhold og borgerens perspektiv samt professionens værdier og etiske grundlag i mødet med borgeren. Socialrådgivernes kommunikative og relationelle kompetencer i mødet med borgeren, herunder hvordan socialrådgiveren undersøger, inddrager og arbejder med sociale problemer og andre socialfaglige udfordringer.

2) Det socialfaglige handlerum og rollen som socialrådgiver: Politiske, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer for det sociale arbejde. Socialfaglige vurderinger og professionel myndighedsudøvelse, herunder kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere sociale problemer samt forstå, træffe og begrunde afgørelser.

3) Socialrådgivning som professionel praksis: Socialrådgiverens virke inden for og på tværs af sektorer, herunder kompetencer til tværprofessionelt samarbejde og professionel kommunikation. Ledelse af tværprofessionelt samarbejde, sagsledelse samt igangsættelse og koordinering af helhedsorienterede indsatser med udgangspunkt i borgerens perspektiv, socialfaglige metoder og faglig refleksion.

Mål for læringsudbyttet

Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor som socialrådgiver skal opnå i uddannelsen. Den studerende opnår disse mål ved at gennemføre og bestå uddannelsens uddannelseselementer.

VIDEN

Den uddannede har viden om:

1. sociale problemer, som kan opstå i forbindelse med livsbetingelser, social udsathed, arbejdsløshed og/eller funktionsnedsættelser
2. sammenhængen mellem livsbetingelser, psykosociale forhold og borgerens mestring af eget liv
3. professionel kommunikation, relationsdannelse og borgerinddragelse
4. velfærdsstatens politiske, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammesætning af det socialfaglige handlerum og socialrådgivers rolle
5. lovgivning, retskilder og retsanvendelse
6. sagsbehandling, myndighedsudøvelse og borgerens rettigheder
7. socialt arbejdes historie, værdier og etiske grundlag samt socialrådgiveres forskellige roller
8. teorier, metoder og praksis inden for socialrådgivning og socialt arbejde, nationalt og internationalt
9. tværprofessionelt og helhedsorienteret samarbejde på tværs af offentlige, private og civile sektorer med afsæt i borgerens perspektiv

FÆRDIGHEDER

Den uddannede kan:

1. beskrive og analysere livsbetingelser og sociale problemer, som kan opstå i forbindelse med social udsathed, arbejdsløshed og/eller funktionsnedsættelser
2. møde, rådgive og kommunikere professionelt med borgere i forskellige livssituationer
3. gennemføre systematiske undersøgelses- og sagsbehandlingsforløb
4. træffe afgørelser og udøve socialfagligt skøn med inddragelse af borgerens perspektiv
5. anvende metoder og redskaber til forebyggelse, mestring og løsning af sociale problemer, som kan opstå i forbindelse med social udsathed, arbejdsløshed og/eller funktionsnedsættelser
6. formidle praksisnære og faglige problemstillinger, løsninger og afgørelser målrettet og forståeligt i skriftlig og mundtlig form til relevante målgrupper
7. omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden til kvalificering af egen praksis

KOMPETENCER

Den uddannede kan:

1. etablere, vedligeholde og afslutte en professionel relation med mennesker
2. kommunikere professionelt, mundtligt, skriftligt og inddragende, herunder formidle og begrunde socialfaglige beslutninger
3. foretage faglige vurderinger og prioritering af sociale indsatser med afsæt i den enkeltes, familiens, lokalsamfundets og organisationers ressourcer og den forventede effekt
4. udøve professionel sagsledelse, myndighed og dømmekraft og foretage socialfagligt skøn indenfor politiske, juridiske, økonomiske og organisatoriske rammer
5. indgå i samarbejde og bidrage til faglige arbejdsfællesskaber med en professionel tilgang
6. selvstændigt koordinere borgerforløb og tværprofessionelt samarbejde med samarbejdspartnere, virksomheder og civilsamfund
7. håndtere modsætningsfyldte krav og forventninger fra borgere, pårørende, netværk og samarbejdspartnere på tværs af sektorer i forbindelse med igangsættelse, koordinering og beslutning af socialfaglige indsatser
8. bidrage til dokumentation, evaluering, kvalitetssikring og udvikling af socialfaglig praksis
9. tage ansvar for egen professionsfaglige dannelse og reflektere over professionsudøvelsen ud fra professionens vidensgrundlag og etik

Socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet bygger på et forskningsbaseret, kritisk refleksivt praksissamarbejde. Uddannelsen retter sig mod forståelsen af sociale problemer fremtrædelsesformer og betydning. Hverdagslivets betingelser, de sociale, kulturelle og strukturelle sammenhænge, der former menneskers livssituationer. Det professionelle møde mellem socialrådgiver, borger og samfund er centralt og danner grundlag for udviklingen af socialfaglig dømmekraft og etisk bevidsthed.

Gennem problembaseret læring (PBL) arbejder de studerende med virkelighedsnære problemstillinger. De udvikler færdigheder i at indsamle og anvende viden om komplekse livssituationer, analysere sociale problemstillinger og anvende relationelle, samskabende og deltagende metoder.

Som færdiguddannede kan socialrådgivere fra Aalborg Universitet håndtere komplekse sociale problemstillinger, indgå professionelt i relationelle og samskabende velfærdsprocesser og forandringsprocesser, der understøtter nye handlemuligheder og positioner i borgerens eget liv.

Dette betyder, at der er et særligt fokus på:

• Stærkt samspil mellem forskningsbaseret viden, praksisviden og udvikling af professionsviden i relation til socialrådgivning og professionsfeltet
• Analytisk, kritisk-etisk refleksion og tværfaglig forståelse af og løsninger på menneskelige og sociale problemer, således at der handles hensigtsmæssigt
• Selvstændighed og evne til at udvikle egen viden, professionelle og personlige dannelse i samarbejde med andre.

Dette fokus hænger sammen med, at socialrådgivere skal have kompetence til at beskrive, analysere, vurdere, finde løsninger på, træffe beslutninger om og handle i forhold til komplekse menneskelige og sociale problemer - beslutninger og handlinger, der ofte får afgørende menneskelige og sociale konsekvenser. For at understøtte denne kompetence, skal uddannelsen være tilrettelagt didaktisk og pædagogisk på en måde, hvor de studerende gradvist bliver i stand til at udvikle en kritisk refleksiv problem‐ og løsningsorienteret tværfaglig professionsviden. En sådan professionsviden opnås ved, at studerende kombinerer praktisk og erfaringsbaseret viden om socialrådgivning og professionsfeltet med tværfaglig og forskningsbaseret viden, samt omsætter dette til en opbygning af professionsviden og kompetencer til at samarbejde med andre. Evnen til at kombinere, omsætte og opbygge denne viden selvstændigt og i samarbejde med andre opøves gennem problembaseret læring (PBL) - herunder den professionsrettede praksistræning.

Den problembaserede lærings styrker er, at den giver de studerende:

• Problemorienterede kompetencer til at kunne identificere, analysere og løse virkelighedsnære problemstillinger
• Interpersonelle kompetencer til at kunne arbejde med komplekse problemer og arbejde professionelt i forskellige samarbejdsrelationer
• Strukturelle kompetencer til at kunne organisere og facilitere samarbejder og kommunikation rettet mod at identificere, analysere og løse problemstillinger
• Meta-kognitive kompetencer til at kunne arbejde problemorienteret med udvikling af egne kompetencer i samspil med udførelsen af opgaver

Den problembaserede læring kommer til udtryk i, at studerende gennem uddannelsen lærer og progressivt udvikler deres evne til at samarbejde med andre om selvstændigt at kunne identificere, udforske, analysere, kritisk-etisk reflektere over problemstillinger, og at kunne opstille og udvikle hensigtsmæssige handlemuligheder knyttet til professionen socialrådgivning og professionsfeltet med brug og kombination af forskellige former for tværfaglig forsknings- og praksisviden. Dette sker gennem det/n problembaserede projektarbejde/opgave fortrinsvist organiseret i studenterdrevne grupper, hvor studerende selvstændigt samarbejder om at undersøge virkelighedsnære og professionsrelevante problemstillinger med henblik på at øge deres færdigheder, viden og kompetencer som professionelle.

Den problembaserede læring og det/den problembaserede projekt/opgave ligger som en gennemgående tilgang på alle semestre til og med Bachelorprojektet. 

Som en del af den Problembaserede Læring har Socialrådgiveruddannelsen på AAU også et særligt fokus på at fremme de studerendes digitale kompetencer. Dette indebærer, at de studerende gennem uddannelsen opnår kendskab til, anvender og forholder sig fagligt kritisk refleksivt til digitale muligheder for kommunikation, samarbejde, vidensøgning og –produktion under uddannelsen og i tæt kobling med den viden, de færdigheder og de kompetencer, som er relevante for professionen socialrådgivning og for efter endt uddannelse at kunne indgå på professionsfeltet. Det indebærer også, at de studerende, som en del af deres uddannelse bliver rustet til at forholde sig kritisk refleksivt til digitaliseringens implikationer og instrumentelle vilkår for professionen, for det sociale arbejde og sociale indsatser samt for måden, hvorpå sociale og menneskelige problemer forstås, mødes og løses i det professionelle arbejde.

På Socialrådgiveruddannelsen AAU skelnes der mellem men søges også en stærk kobling mellem:

• Generelle akademiske digitale kompetencer, som opnås gennem uddannelsens aktiviteter og opgaver
• Professionsspecifikke digitale kompetencer, som ruster den studerende til at indgå i professionen

Med kobling menes, at der søges meningsfulde overlap og muligheder for overførsel (’transfer’) mellem akademiske og professionsrelevante kompetencer. Ambitionen er ikke, at studerende under uddannelse opnår ’færdigudviklede’ digitale kompetencer (dertil går udviklingen på dette område for hurtigt), men at studerende gennem uddannelsen opnår generelle digitale kompetencer og får indsigt i og kan reflektere fagligt og kritisk over anvendelsen af digitale teknologier, som anvendes på professionsfeltet.

I undervisningen inddrages og skabes der desuden kobling mellem

• Digitale brugerkompetencer: at kunne overføre anvendelsen af digitale teknologier i en kontekst til kompetencer i en anden kontekst, hvilket også indbefatter at kunne forholde sig bevidst og fagligt kritisk reflekteret til digitale teknologiers muligheder og begrænsninger i en professionssammenhæng og i mødet med sociale og menneskelige problemer.
• Digitale skaberkompetencer: at kunne bidrage til at udvikle digitale teknologier, så de understøtter professionen socialrådgivning, socialt arbejde, sociale indsatser og forbedring af sociale og menneskelige forhold.
• Digitale refleksive kompetencer: at tage aktivt og kritisk stilling til konsekvenserne af digitale teknologier i et professionelt perspektiv med fokus på professionsetik, lovgivning samt de menneskelige, sociale og samfundsmæssige konsekvenser.

16: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Generelle forhold om uddannelsens indhold

Socialrådgiveruddannelsen er professionsrettet og praksisnær. Med udgangspunkt i den politiske aftale om Reform af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne af 26/3 2025 har uddannelsen fokus på at uddanne fagligt dygtige socialrådgivere med et stærkt fokus på socialrådgiverfagets kernekompetencer. Gennem et tæt samarbejde med praksisfeltet om både undervisning og praktik og et progressivt fokus på de studerendes læring og professionsdannelse giver uddannelsen gennem praksisnær undervisning og professionsorienterede eksaminer de studerende faglige forudsætninger til at blive myndige og relationskompetente socialrådgivere.

De enkelte fagelementer tager afsæt i konkrete problemstillinger fra praksis og har socialt arbejde som omdrejningspunkt. I uddannelsen inddrages internationale forhold og perspektiver, hvor det er relevant for professionens genstandsfelt i praksis, for dens vidensgrundlag og for selve professionsudøvelsen. Indholdsbeskrivelsen af fagelementerne tager udgangspunkt i en fælles terminologi knyttet til den nationale kvalifikationsramme, dog med undtagelse af institutionelle fagelement på 6. semester.

Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt under hensyntagen til opbygningen i selvstændigt afprøvede fagelementer. Der er progression med stigende sværhedsgrad fra første til afsluttende fagelement, hvor hovedvægten lægges på videns- og færdighedsmål i begyndelsen af uddannelsen, mens kompetencemålene gradvist bygges op og afprøves senere i uddannelsen. Derudover er der indbygget en progression på tværs af elementerne med stigende krav til de studerendes studie- og læringsmæssige og akademiske kompetencer, som forberedelse til det professionsfaglig bacheloreksamen og som grundlag for mulig videreuddannelse.

Uddannelsens samlede ECTS-fordeling

Socialrådgiveruddannelsen er en fuldtidsuddannelse normeret til 195 ECTS-point. Et studenterårsværk svarer til 60 ECTS-point. Hele uddannelsen er tilrettelagt indenfor fagets fagelementer og består af en række obligatoriske forløb, samt praktik og professionsfaglig bacheloreksamen. Uddannelsen er inddelt i 7 semestre med i alt 12 uddannelseselementer, hvoraf ét er institutionelt.

Uddannelsens samlede antal ECTS fordeles på følgende måde:

1) Nationale obligatoriske fagelementer med et samlet omfang på 135 ECTS point
2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS point (5 ECTS + 25 ECTS)
3) Institutionelt fagelement på 15 ECTS point
4) Professionsfaglig bacheloreksamen på 15 ECTS point

Uddannelsen udgøres i alt af 195 ECTS-point

Vidensgrundlag på Socialrådgiveruddannelsen, Aalborg Universitet

Underviserne på Socialrådgiveruddannelsen på Aalborg Universitet kommer fortrinsvis fra Institut for Samfund og Politik på Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, samt Juridisk Institut.

Undervisningen baserer sig på forsknings- og praksisviden inden for socialt arbejde, jura, politologi, sociologi, psykologi, psykiatri, organisationsteori, økonomi, kriminologi, antropologi, videnskabsteori og filosofi, social-, arbejdsmarkeds- og sundhedsforskning herunder forskning i særligt udsatte mennesker og grupper i samfundet, evaluering og kvalitetssikring osv.

Undervisningen såvel som de enkelte undervisere er forankret og forskningsaktive i stærke forskningsmiljøer, som er orienteret mod at udvikle forskningsviden af høj international kvalitet i tæt samspil med praksis og det omgivende samfund. Sådanne praksisrelevante og praksisnære forskningsprojekter inddrages løbende og målrettet i undervisningen med henblik på, at studerende animeres til udforskningen, omsætningen og opbygningen af professionsviden og –kompetencer i samarbejde med andre. Der sker en kontinuerlig udvikling af tilgange og metoder til at fremme forskningsbaseret, problembaseret og praksisnær undervisning med afsæt i PBL.

Regler om forløb af professionsbacheloruddannelsen

Inden udgangen af første studieår på professionsbacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin professionsbacheloruddannelse. Det første studieår skal være bestået, før den studerende kan deltage i Praktik 2.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

17: Uddannelsesoversigt

Uddannelsen er inddelt i 7 semestre med i alt 12 uddannelseselementer, hvoraf ét er institutionelt. 

18: Henvisninger til uddybende information

Studienævnet offentliggør i semesterbeskrivelser og på Moodle mere udførlige oplysninger om uddannelsen, herunder også oplysninger om eksamen. For praktikken, se desuden praktikhåndbogen.

19: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 01.09.2026.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2023 efter sommereksamen/vintereksamen 2025.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2026, og som kan færdiggøre uddannelsen inden for uddannelsens normerede studietid, dog senest den 31. maj 2030, skal færdiggøre uddannelsen efter tidligere studieordning.  

20: Ændringer til studieordningen