Studieordning for Bacheloruddannelsen i Statskundskab, 2026

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1119 af 19. september 2025 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1121 af 19. september 2025 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1120 af 19. september 2025 om adgang til universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen i er tilknyttet censorkorps for Statskundskab/Samfundsfag.

7: Adgangskrav

Optagelse på bacheloruddannelsen i Statskundskab forudsætter en gymnasial uddannelse.

Der er fastsat et karakterkrav på mindst 6,0 i gennemsnit i kvote 1.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

Adgangskrav for optagelse på bacheloruddannelsen i samfundsfag sidefag:

• For at blive optaget på bachelorsidefaget skal den studerende opfylde samme adgangskrav som gælder for optagelse på bacheloruddannelsen (se ovenfor).
• Endvidere er adgangskravene til bachelorsidefaget i samfundsfag er, at den studerende har bestået de første 2 år af et centralt fag (120 ECTS-point) inden for de gymnasiale uddannelsers fagrække. Studienævnet kan dispensere herfra.

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i statskundskab. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Political Science.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

Studienævnet kan fastsætte, om, og i hvilket omfang, den studerendes sproglige præstation indgår i bedømmelsen af den enkelte prøve.
Ved afsluttende prøver (bachelorprojekt, afgangsprojekt, masterprojekt og kandidatspeciale) indgår stave- og formuleringsevne altid i bedømmelsen.
Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvorfor den studerendes sproglige præstation ved afsluttende prøver både bedømmes i den skriftlige projektrapport og ved den mundtlige prøve.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ved ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra kravet om, at stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen,
medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

KOMPETENCEMÅL FOR BACHELORUDDANNELSEN I STATSKUNDSKAB
Bacheloruddannelsen i Statskundskab giver studerende kompetencer til selvstændigt at anvende centrale teorier, begreber og metoder indenfor det politologiske fagområde med det formål at kunne gennemføre videnskabelige analyser af politiske og samfundsmæssige problemstillinger i en foranderlig verden. Pædagogisk lægger uddannelsen vægt på det problembaserede projektarbejdes betydning for at fremme evner til selvstændighed, dybdegående og kreativ problemløsning, fremme af samarbejdsevner, træning i skriftlig formidling og evne til at indgå i projektorganiserede læringsmiljøer. Der lægges også gennem uddannelsen vægt på opøvelsen og udviklingen af digitale kompetencer, både de mere generelle akademiske (fx kompetencer til digital informationssøgning og informationsbehandling samt digital formidling og kommunikation) såvel som de mere fagspecifikke (fx kompetencer til at mestre bestemte digitale værktøjer til strukturering og analyse af kvalitative og kvantitative data i en politologisk kontekst).

Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i statskundskab og andre beslægtede uddannelser som fx, IT-ledelse og internationale forhold. Bacheloruddannelsen kvalificerer også til at arbejde med politologiske og samfundsvidenskabelige udrednings- og analyseopgaver i den offentlige og private sektor – nationalt og internationalt.

Efter afsluttet uddannelse har den studerende erhvervet sig faglige og erhvervsrelevante kompetencer i at:

Viden

• Have dyb og bred faglig viden indenfor politologiens kerneområder (komparativ politik, international politik, europæisk politik, offentlig politik, offentlig forvaltning samt politisk teori) samt grundlæggende viden indenfor tilgrænsende samfundsvidenskabelige discipliner.
• Have viden om statskundskabens centrale metoder og deres videnskabsteoretiske grundlag, herunder forståelse af kvantitative og kvalitative metoder samt viden om digitale værktøjer til at strukturere og analysere kvalitative og kvantitative data.

Færdigheder

• Kunne udvælge og anvende centrale begreber, teorier og metoder til analyser af konkrete samfundsmæssige problemer inden for uddannelsens kerneområder og støttediscipliner.
• Selvstændigt kunne tilrettelægge og gennemføre samfundsvidenskabelige undersøgelser, herunder at kunne anvende relevante digitale værktøjer hertil, og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag inden for uddannelsens fagområder.  
• Kunne skabe overblik over store informationsmængder, f.eks. data eller litteratur.
• Foretage selvstændige dataindsamlinger ved brug af kvalitative eller kvantitative metoder.
• Kunne formidle samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer

• Have evner til på en faglig sikker måde at tilegne sig videnskabelig produceret viden og tage stilling til videnskabelige resultaters holdbarhed og rækkevidde.
• Have evner til selvstændigt og professionelt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder.
• Være i stand til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.

KOMPETENCEMÅL FOR BACHELORUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG SIDEFAG

Sidefagsuddannelsen i samfundsfag består af et bachelor- og et kandidatsidefag. På bachelorniveau udgør sidefaget 45 ECTS. Det overordnede formål med bachelor- og kandidatsidefaget i samfundsfag er, at den studerende sammen med studier i centralfaget skal opnå faglig kompetence til at undervise i to fag inden for fagrækken i de gymnasiale uddannelser. 

Bacheloruddannelsen kvalificerer de studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag og til at arbejde med udrednings- og analyseopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.

Efter afsluttet uddannelse har den studerende erhvervet sig faglige og erhvervsrelevante kompetencer i at:

Viden

• Har viden om politologiske  fag- og teoriområder, herunder viden om centrale hovedtemaer, grundbegreber, teoridannelser og positioner samt deres ligheder og forskelligheder
• Har viden om politisk-institutionelle udviklinger på nationalt, regionalt og internationalt niveau.
• Har forståelse for forskellige teoretiske tilgange og perspektivers betydning for konkrete politikanalyser, herunder forståelse for hvordan forskellige perspektiver kan supplere hinanden i analyser af komplekse politiske problem- og genstandsfelter.
• Har viden om videnskabsteori og samfundsvidenskabelige metoder, herunder indledende forståelse af kvantitative og kvalitative metoder samt indledende forståelse for digitale værktøjer til brug i samfundsvidenskabelige undersøgelser.

Færdigheder

• Kan inddrage politologiske, politisk-teoretiske og videnskabsteoretiske perspektiver på aktuelle politiske problemstillinger.
• Kan anvende centrale begreber og metoder inden for politologien ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer.
• Kan inden for det samfundsvidenskabelige og politologiske område selvstændigt skitsere en undersøgelse og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag.
• Kan vurdere og behandle større informationsmængder (data og litteratur) og foretage mindre selvstændige dataindsamlinger.
• Kan formidle samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form.

Kompetencer

• Til selvstændigt og professionelt at indgå i faglige og tværfaglige samarbejder.
• Til at identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring, herunder indgå i projektorganiserede læringsmiljøer

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Regler om moduler og fagelementer for Statskundskab
Bacheloruddannelsen er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, de studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse.

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• forelæsninger
• forelæsninger med tilknyttede øvelser
• workshops
• projektarbejde
• seminarer

Udbud af valgfag på Statskundskabsuddannelsen
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Udlandsophold på Statskundskabsuddannelsen
Der er mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester. Udgangspunktet er, at det kan ske enten på 3. eller 4. semester.

Supplerende prøvebestemmelser gældende for Statskundskab og Samfundsfag sidefag
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet, Moodle  og "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet". 

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag).

Ved beregning af omfang af projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved beregning af omfang af skriftlige opgave, se eksamensforsiden på den pågældende eksamen.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, kan opgaven/projektet afvises.

Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke markeres. Under den mundtlige prøve sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.

Regler om forløb af bacheloruddannelsen i Statskundskab

Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse.

Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

18: Uddannelsesoversigt

Følgende moduler indeholder videnskabsteori og videnskabelig metode:

• Design, metode og videnskabsteori
• Kvalitativ Metode
• Kvantitativ Metode
• Politologisk datavidenskab
• Bachelorprojekt

Uddannelsesforløb for sidefag i Samfundsfag

19: Henvisninger til uddybende information

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2025.

21: Ændringer til studieordningen