Studieordning for bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 2026

1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) med senere ændringer fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 1119 af 19. september 2025 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser (uddannelsesbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1121 af 19. september 2025 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 1120 af 19. september 2025 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg.

4: Fakultetstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund

6: Censorkorpstilhørsforhold

Bacheloruddannelsen er tilknyttet censorkorps for De Erhvervsøkonomiske Censorkorps.

7: Adgangskrav

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

• Dansk A
• Engelsk B
• Matematik B
• Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Bacheloruddannelsen giver ret til betegnelsen Bachelor (BSc) i innovation og digitalisering. Den engelske betegnelse er Bachelor of Science (BSc) in Innovation and e-Government.

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Bacheloruddannelsen er en 3-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet

Studienævnet kan fastsætte, om, og i hvilket omfang, den studerendes sproglige præstation indgår i bedømmelsen af den enkelte prøve.
Ved afsluttende prøver (bachelorprojekt, afgangsprojekt, masterprojekt og kandidatspeciale) indgår stave- og formuleringsevne altid i bedømmelsen.
Bedømmelsen er en helhedsvurdering, hvorfor den studerendes sproglige præstation ved afsluttende prøver både bedømmes i den skriftlige projektrapport og ved den mundtlige prøve.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ved ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere fra kravet om, at stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen,
medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

Bachelorprojektet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.

Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En bachelor har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

En bachelor har grundlæggende kendskab til og indsigt i sit fags metoder og videnskabelige grundlag. Disse egenskaber kvalificerer bacheloren til videreuddannelse på et relevant kandidatstudium samt til ansættelse på baggrund af uddannelsen.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Bacheloruddannelsens formål er, at den studerende opnår en bred grundlæggende viden inden for:

• IT og digitalisering,
• Innovation og forandring
• Organisation og ledelse inden for den offentlige sektor

Den studerende skal gennem uddannelsen opnå en bred grundlæggende viden om fagets teorier, metoder og praksis, så den studerende kan identificere, formulere, analysere og løse komplekse problemstillinger relateret til innovation og digitalisering i særligt den offentlige sektor.

Bacheloruddannelsen kvalificerer den studerende til videreuddannelse på en relevant kandidatuddannelse og til udøvelse af erhvervsfunktioner.
Bacheloruddannelsen er adgangsgivende til Kandidatuddannelse i IT-ledelse (Cand.it i IT-ledelse).

Uddannelsens fag og vidensområder
Bacheloruddannelsen omfatter tre tværfaglige og grundlæggende vidensområder ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”. Uddannelsen er opbygget af fagmoduler, valgfag og projektmoduler, der afspejler disse vidensområder og som samlet set giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer.
På hvert semester, undtagen det afsluttende semester, udbydes moduler, der dækker de tre vidensområder: ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring”.

På alle semestre, minus 4. semester som er projektfrit, udarbejdes et semesterprojekt, hvor de studerende anvender udvalgte teorier og metoder fra semestrets moduler på en central problemstilling, sådan at projektarbejdet understøttes af fagmodulerne.

De faglige og erhvervsrelevante kompetencer den studerende har efter afsluttet uddannelse
Bacheloruddannelsen har et særligt fokus på den offentlige sektor, med relevante analyser og perspektiveringer til den private sektor, herunder hvordan man kan udvikle administration, organisationsformer og ydelser inden for de store velfærdsområder ved hjælp af innovativ brug af informationsteknologi.

Bachelorerne opnår således kompetence til at:

• Arbejde med
  • IT-udvikling, digitalisering og organisations- og serviceudvikling i offentlige institutioner og private virksomheder, som fx: udvikling og implementering af selvbetjeningsløsninger til borgerservice, velfærdsteknologi, cybersercurity i organisationer eller digitale hjælpemidler, samt effektivisering af forvaltnings- og ledelsesmæssige opgaver.
• Påbegynde en Kandidatuddannelse i IT-ledelse eller andre relevante områder.

Bachelorer, som vælger at stoppe deres uddannelsesforløb efter endt bacheloruddannelse, forventes at finde ansættelse inden for IT-virksomheder (IT er kernen i forretningsgrundlaget), der udvikler IT-systemer i bred forstand (således også indlejrede systemer i fx robotter, IT systemer der understøtter pædagogiske processer og anden velfærdsteknologi), eller IT-intensive funktioner i offentlige institutioner og private virksomheder, som arbejder med digitalisering og organisations- og serviceudvikling.

Kompetenceprofil

Viden:

• Skal have viden om teori, metoder og praksis inden for a) ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, samt ”Innovation og forandring” og inden for b) væsentlige sektorer og områder inden for den offentlige sektor som fx undervisningssektoren. Formålet er, at de studerende skal kunne anvende den viden, der tilegnes under (a) til at forbedre praksis under (b). Denne viden omfatter ikke kun, hvordan den offentlige sektor fungerer i Danmark, men også at man har viden om, og kan hente inspiration fra, hvordan tilsvarende problemstillinger håndteres i andre lande.
• Skal kunne forstå og reflektere over teorier, metoder og praksis. Denne forståelse og refleksion omfatter både teori, metode og praksis, der indgår i de studerendes egen værktøjskasse (fx teorier, metoder og praksis, som kan bringes i anvendelse, når man skal digitalisere offentlige sagsgange eller serviceydelser) samt teori, metoder og praksis inden for den sektor eller område der konkret arbejdes med (fx metoder og praksis inden for sundheds- og plejesektoren).

Færdigheder:

• Skal kunne anvende videnskabelige metoder og redskaber inden for ”IT og digitalisering”, ”Organisation og ledelse”, og ”Innovation og forandring” samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder, herunder fx at kunne medvirke ved planlægning og gennemførelse af innovative digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor, eller evaluere nye teknologier før og efter de tages i brug.
• Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller, herunder fx gennemføre en analyse af arbejdspraksis og/eller serviceydelser inden for et specifikt velfærdsområde og deltage i udarbejdelse af forslag til, hvordan denne arbejdspraksis og/eller serviceydelse kan effektiviseres eller forbedres vha. innovative teknologianvendelser.
• Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister, herunder fx formidle problemstillinger, analyser og mulige løsninger til ledere, fremtidige brugere, borgere, politikere, leverandører og andre interessenter i forbindelse med digitaliseringsprojekter.

Kompetencer:

• Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge, herunder både teknisk, organisatorisk og politisk kompleksitet. Bachelorerne skal således kunne navigere i både politiske og administrative systemer og forstå de forskellige former for beslutningsprocesser der kendetegner de forskellige niveauer i den offentlige sektor som omgiver og skaber rammerne for, men også påvirkes af, digitaliserings- og innovationsprojekter.
• Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang. Typisk vil bachelorerne skulle samarbejde med højt specialiserede faggrupper som fx fagprofessionelle inden for sundhedssektoren og IT-specialister i forbindelse med udvikling og implementering af ny teknologi, men også borgere der påvirkes af teknologien.
• Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer. Denne læring omfatter både læring i forbindelse med at forbedre egen arbejdspraksis (fx det at forbedre egne kompetencer og praksis inden for digitalisering) og læring relateret til at forbedre andres arbejdspraksis (fx det at kunne forstå et nyt domæne eller en ny type arbejdspraksis inden for den offentlige sektor).

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering er et afrundet forløb, der bygger videre på de færdigheder, den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse. Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering er opbygget af moduler og valgfag. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer. Uddannelsen er tilrettelagt med henblik på at sikre faglig progression og sammenhæng.

Modulernes omfang angives i ECTS-point og afsluttes med en eller flere prøver, som det angives i denne studieordning. 60 ECTS-point svarer til et års heltidsstudium.

Uddannelsen er tilrettelagt efter følgende principper:

• Designkriteriet bag de enkelte moduler er, at de skal omfatte centrale generelle teorier og metoder der findes inden for området (fx generel organisationsteori), men også de specifikke omstændigheder, der knytter sig til anvendelsen af disse inden for en offentlig kontekst (fx hvordan produktion af offentlige serviceydelser organiseres).
• Semestrene omfatter interaktion med praksis. Omfanget og kompleksiteten af denne interaktion er stigende gennem studiet. Interaktionen gør dels uddannelsen mere relevant, nærværende og spændende for de studerende, dels øger det læringsudbyttet. Interaktion med praksis omfatter, men er ikke begrænset til:
  • Udarbejdelse af projekter i samarbejde med typiske aftagervirksomheder, dvs. primært offentlige virksomheder på alle niveauer, konsulentvirksomheder, der rådgiver offentlige virksomheder inden for de områder, som uddannelsen omfatter, samt IT-leverandører der udvikler teknologier og applikationer fx til centrale velfærdsområder.
  • Anvendelse af praktikere som gæstelærere. På de semestre, hvor man arbejder med et specifikt velfærdsområde, tilknyttes en eller flere praktikere med indsigt i de problemstillinger der knytter sig til digitalisering inden for det pågældende område.
  • Casebaseret undervisning, hvor de studerende får mulighed for at anvende de teorier og metoder, der undervises i på centrale problemstillinger.
• De studerende skal bibringes en forståelse for innovativ udvikling og brug af teknologi inden for de store velfærdsområder i Danmark, dvs. en forståelse, der rækker ud over den traditionelle opfattelse af IT som et administrativt redskab.
• Teknologi og innovation er ikke bare noget de studerende læser om - uddannelsen skal i sig selv opfordre til innovation fx i projektarbejdet, og de studerende skal opnå kompetence i at anvende og udvikle innovativ teknologi.
• De studerende skal gradvist gennem de enkelte semestre blive bedre og bedre til selvstændigt at mestre projektarbejdsformen og tilegne sig en professionel og systematisk projektpraksis.

Regler om moduler og fagelementer
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Forelæsninger med tilknyttede øvelser
• Casebaseret undervisning
• Workshops
• Projektarbejde
• Seminarer

Udbud af valgfag
Studienævnet forbeholder sig retten til ikke at udbyde valgfag, hvor der er for få studerende tilmeldt. Såfremt valgfag ikke udbydes, vil de studerende blive tilbudt andre valgmuligheder.

Udlandsophold
Der er mulighed for at blive tilknyttet et udenlandsk universitet i et semester. 

Regler om forløb af bacheloruddannelsen
Inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i alle prøver på første studieår. Første studieår skal være bestået senest inden udgangen af andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse. 
Studienævnet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra ovenstående.

Supplerende prøvebestemmelser
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af Moodle og "Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet". 

En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag). 

Ved beregning af omfang af projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.

Ved beregning af omfang af skriftlige opgave, se eksamensforsiden på den pågældende eksamen.

Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang, skal opgaven/projektet afvises.

Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende. Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke markeres. Under den mundtlige prøve sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.

18: Uddannelsesoversigt

Følgende moduler indeholder videnskabsteori og/eller videnskabelig metode:

• Undersøgelsesdesign, metode og videnskabsteori (herunder også PBL) (1. semester)
• Kvalitativ metode (2. semester)
• Kvantitativ metode  (3. semester)
• Digitalisering og styring inkl: avanceret metode (5. semester)

19: Henvisninger til uddybende information

Information om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler, eksamensformer, etc. fremgår af Moodle. Af studienævnets hjemmeside fremgår oplysninger om kvalitetssikring af uddannelserne, studienævnets sammensætning, møder, etc. 

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2026.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2023 efter sommereksamen 2028.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen