Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag, 2025
1: Forord
I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.
Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.
2: Bekendtgørelsesgrundlag
Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).
For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)
3: Campus
Uddannelsen udbydes i Aalborg.
4: Fakultetstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.
5: Studienævnstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Politik og Samfund
6: Censorkorpstilhørsforhold
Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Politik, Samfund og Globale Forhold.
7: Adgangskrav
Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag med retskrav på optagelse
- Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag, Aalborg Universitet
Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag uden retskrav på optagelse
- Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag, Københavns Universitet
- Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag, Roskilde Universitet
- Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag, Syddansk Universitet
- Bacheloruddannelsen i samfundsfag som centralt fag, Aarhus Universitet
Krav til den adgangsgivende bacheloruddannelse
Adgang til kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag forudsætter, at ansøgeren har gennemført en tilsvarende to-faglig bacheloruddannelse der giver undervisningskompetence i gymnasieskolen med et centralt fag, der som minimum indeholder:
- Sociologi (minimum 5 ECTS)
- Samfundsøkonomi (minimum 10 ECTS)
- Politologi (minimum 15 ECTS)
- International Politik (minimum 10 ECTS)
- Samfundsvidenskabelige metode og metodologi (minimum 20 ECTS, der både indeholder videnskabsteori samt kvalitativ og kvantitativ metode)
Adgangskrav for optagelse på kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag
Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse
- Bacheloruddannelse med samfundsfag som sidefag, Aalborg Universitet
Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse
- Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i samfundsfag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med samfundsfag som sidefag.
8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk
Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.soc. i samfundsfag og (sidefagstitel). Den engelske betegnelse er Master of Social Sciences in Social Science and (sidefagstitel).
9: Uddannelsens normering angivet i ECTS
Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.
10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet
Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).
Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).
Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.
11: Dispensationer
Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
12: Eksamensregler
Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger
13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale
I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.
Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.
Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.
14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog
Dele af uddannelsens pensum vil foreligge på engelsk, ligesom flere af uddannelsens kurser kan udbydes på engelsk, hvorfor fortrolighed med engelsk er en forudsætning for gennemførelse af uddannelsen.
Derudover forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på moderne dansk, norsk, svensk og anvende opslagsværker m.v. på andre europæiske sprog.
15: Eksamensbevisets kompetenceprofil
Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:
En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.
Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.
16: Uddannelsens kompetenceprofil
Uddannelsens formål
Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag (sammen med sidefaget) kvalificerer kandidaten til at undervise i gymnasieskolen og tilsvarende ungdomsuddannelser. For at opnå kompetence til at undervise i to fag inden for gymnasieområdet skal sidefaget være et fag inden for gymnasieskolens fagrække.
Kandidaten kvalificeres til selvstændigt og kritisk at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til samfundsmæssige problemstillinger og inden for samfundsfagsområder at kunne arbejde med udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver i offentlige og private virksomheder og organisationer.
En kandidatuddannelse med samfundsfag som sidefag giver brede faglige såvel som flerfaglige samfundsvidenskabelige kompetencer inden for samfundsøkonomiske, sociologiske, politologiske og internationalt orienterede fag- og problemområder, der kan anvendes ved analyser af samfundets dynamiske udvikling og kompleksitet. Samtidigt gør uddannelsen de studerende i stand til inden for de enkelte faglige områder at anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemstillinger.
Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag
Viden | Videregående viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (Politologi og Sociologi) Viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag |
Færdigheder | Kan på højt niveau selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en dybdegående undersøgelse af samfundsrelevante problemstillinger ud fra et flerfagligt perspektiv, bl.a. ved hjælp af digitale redskaber, og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske og metodiske grundlag Kan på højt niveau anvende samfundsvidenskabelige teorier og metoder på en systematisk måde Kan på højt niveau formidle samfundsvidenskabelig viden på en systematisk og velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form |
Kompetencer | Kan på højt niveau arbejde problemorienteret, indgå i projektorganiserede læringsmiljøer og samarbejde med andre faggrupper. Kan på kvalificeret vis løse udrednings-, analyse-, kommunikations- og undervisningsopgaver inden for samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder og organisationer Kan deltage i fortløbende kommunikations-, udviklings- og projektarbejde i sammenhæng med interne og eksterne aktører Har analytiske og videnskabelige kompetencer på højt niveau, der kvalificerer til videre uddannelse, herunder forskeruddannelse. |
Kompetenceprofil for kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag
Viden | Har viden baseret på højeste internationale niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder (International politik, Politologi, Økonomi og Sociologi) Har dybdegående viden om kvalitative og kvantitative metoder Har viden om og forståelse for pædagogiske og didaktiske problemstillinger i relation til samfundsfag som gymnasiefag |
Færdigheder | Kan på højt niveau inden for visse af samfundsfags hovedområder vurdere og anvende centrale begreber, teorier og metoder ved analyser af konkrete samfundsmæssige problemer Kan selvstændigt tilrettelægge og gennemføre en dybtgående undersøgelse af samfundsrelevante problemstillinger, bl.a. ved hjælp af digitale redskaber, og forholde sig kritisk til det anvendte teoretiske, empiriske og metodiske grundlag Kan på højt niveau formidle en samfundsvidenskabelig viden på en velstruktureret måde i skriftlig og mundtlig form |
Kompetencer | Kan på højt niveau samarbejde med andre faggrupper og indgå i projektorganiserede læringsmiljøer Kan på kvalificeret vis løse udrednings-, analyse- og undervisningsopgaver indenfor samfundsfags områder i offentlige og private virksomheder |
17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse
Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer.
Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:
- forelæsninger
- holdundervisning
- projektarbejde
- workshops
- opgaveløsning (individuelt og i grupper)
- lærerfeedback
- faglig refleksion
- porteføljearbejde
Samfundsfag som centralt fag
Kandidatuddannelsen i samfundsfag som centralt fag udgør 75 ECTS-point.
Hvis den studerende ikke har studietidsforlængelse på sidefaget, læser den studerende på centralfaget på kandidatuddannelsens 2. semester (15 ECTS), 3. semester (30 ECTS) og 4. semester (30 ECTS). 2. og 3. semester udgøres af fag- og projektmoduler samt projektorienteret forløb. 4. semester er kandidatspecialet.
Hvis den studerende har studietidsforlængelse på sidefaget, læser den studerende på centralfaget på 3. semester (15 ECTS), 4. semester (30 ECTS) og 5. semester (30 ECST). 3. og 4. semester udgøres af fag- og projektmoduler samt projektorienteret forløb. 5. semester er kandidatspecialet.
Samfundsfag som sidefag
Kandidatuddannelsen i samfundsfag som sidefag udgør 45 ECTS, hvis der ikke er studietidsforlængelse og 75 ECTS, hvis der er studietidsforlængelse. Ved sidefag uden studietidsforlængelse er den studerende på sidefaget på kandidatuddannelsens 1. semester (30 ECTS) og 2. semester (15 ECTS). Ved sidefag med studietidsforlængelse er den studerende på sidefaget på kandidatuddannelsens 1. semester (30 ECTS), 2. semester (30 ECTS) og 3. semester (15 ECTS). Semestrene udgøres af fag- og projektmoduler.
Supplerende prøvebestemmelser
Det normerede omfang af projekter og opgaver fremgår af ”formalia vedr. eksamen” på studiets intranet, Moodle. Den til enhvertid gældende Eksamensordning for prøver ved Aalborg Universitet" og de gældende kandidatspecialeregler for Det Humanistiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet" fremgår ligeledes af studiets intranet, Moodle.
En opgaves eller et projekts maksimale omfang er fastsat som normalsider. En normalside svarer til 2400 anslag (et bogstav, et tegn, et mellemrum mv. udgør alle et anslag).
Ved beregning af omfang af projekter indgår noter, mens titelblad, indholdsfortegnelse, litteraturliste og resumé ikke indgår i beregningen. Et projekt kan forsynes med bilag. Bilag vil typisk ikke være eksaminandens egen tekst, men præsentation/reproduktion af kildemateriale, og indregnes ikke i sidetallet, men skal stå i rimeligt forhold til projektets omfang.
Ved beregning af omfang af skriftlige opgave, se eksamensforsiden på den pågældende eksamen.
Ved aflevering af en skriftlig opgave eller et projekt skal antal anslag altid angives. Overskrides det normerede omfang afvises opgaven/projektet.
Projektgrupper defineres som min. 3 og max. 6 studerende.
Projektprøven afholdes samtidig for de studerende, som i fællesskab har udarbejdet projektet. Til grund ligger et fælles skriftligt projekt, hvor den enkelte deltagers bidrag ikke skal markeres. Under prøven skal det sikres, at der gives en individuel bedømmelse af den enkelte studerende.
18: Uddannelsesoversigt
Oversigt over kandidatuddannelsen med Samfundsfag som centralt fag
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
| Linje: Centralt fag | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Sidefag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
| Sidefag | 15 | |||||
|
Nyere sociologiske begrebsdannelser og problemstillinger
(KASAMF25NSB) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
3. Semester
| ||||||
|
Pædagogik og samfundsdidaktik
(KASAMF25PS) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Politisk adfærd
(BASTAT25PA) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Valgfag
Vælg 15 ECTS uden studietidsforlængelse
| 15 | |||||
4. Semester
| ||||||
|
Kandidatspeciale
(KASAMF25SPEC) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Udbydes som:
2-faglig | ||||||
| Linje: Centralt fag med studietidsforlængelse | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
| Sidefag | 30 | |||||
2. Semester
| ||||||
| Sidefag | 30 | |||||
3. Semester
| ||||||
| Sidefag | 15 | |||||
|
Pædagogik og samfundsdidaktik
(KASAMF25PS) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Politisk adfærd
(BASTAT25PA) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
4. Semester
| ||||||
|
Nyere sociologiske begrebsdannelser og problemstillinger
(KASAMF25NSB) | Projekt | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
|
Valgfag
Vælg 15 ECTS med studietidsforlængelse
| 15 | |||||
5. Semester
| ||||||
|
Kandidatspeciale
(KASAMF25SPEC) | Projekt | 30 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Speciale/afgangsprojekt | Dansk |
Oversigt for kandidatuddannelsen med Samfundsfag som sidefag
Udbydes som:
Sidefag | ||||||
| Linje: Sidefag med studietidsforlængelse | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
1. Semester
| ||||||
|
Komparativ politik
(BASTAT25KP) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Sociologi
(BASTAT25SOC) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
International Politik
(KASAMF25IP) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Kvantitativ metode
(BASTAT25KVAN) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
2. Semester
| ||||||
|
Europæisk politik
(BASTAT25EP) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Nyere sociologiske begrebsdannelser og problemstillinger
(KASAMF25N-10) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Samfundsøkonomi og økonomisk politik
(BAØKO20251) | Kursus | 15 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
3. Semester
| ||||||
|
Pædagogik og samfundsdidaktik
(KASAMF25PS) | Kursus | 5 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Politisk adfærd
(BASTAT25PA) | Projekt | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
| Centralt fag | 15 | |||||
4. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
5. Semester
| ||||||
| Centralt fag | 30 | |||||
Oversigt over valgfag
Valgfag Vælg 15 ECTS uden studietidsforlængelse | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
|
Modul 1: IT systemdesign og programmering i praksis
(KAITL20221) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Modul 2: Informationssystemers rolle i organisationer
(KAITL20222) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Modul 3: Ledelse af informationssystemer: Alignment, strategi og governance
(KAITL20223) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Skriftlig eller mundtlig | Dansk |
|
Offentlig forvaltning
(BASTAT25OF) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Ekstern prøve | Mundtlig | Dansk |
|
Projektorienteret forløb
(KASAMF25PF15) | Projekt | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
Valgfag Vælg 15 ECTS med studietidsforlængelse | ||||||
| Modulnavn | Type | ECTS | Bedømmelse | Censur | Prøve | Sprog |
|
Forvaltningsret
(JUR-AND-6-23) | Kursus | 5 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Offentlig politik
(BASTAT25OP) | Kursus | 10 | 7-trins-skala | Intern prøve | Skriftlig | Dansk |
|
Projektorienteret forløb
(KASAMF25PF15) | Projekt | 15 | Bestået/ikke bestået | Intern prøve | Mundtlig pba. projekt | Dansk |
19: Henvisninger til uddybende information
Information om tilrettelæggelsen af de enkelte moduler, eksamensformer, etc. fremgår af Moodle. På studienævnets hjemmeside vil du kunne finde oplysninger om kvalitetssikring af uddannelserne, studienævnets sammensætning, møder, etc.
20: Ikrafttrædelse og overgangsregler
Studieordningen er godkendt af dekanen og træder i kraft pr. 1. september 2022.
Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter vintereksamen 2027.
Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.