1: Forord

I medfør af lovbekendtgørelse nr. 391 af 10. april 2024 om universiteter (universitetsloven) fastsættes følgende studieordning.

Uddannelsen følger endvidere eksamensordningen inkl. fællesbestemmelserne for Aalborg Universitet.

2: Bekendtgørelsesgrundlag

Kandidatuddannelsen er tilrettelagt i henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og bekendtgørelse nr. 2271 af 1. december 2021 om eksamener og prøver ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) med senere ændringer. Der henvises endvidere til bekendtgørelse nr. 51 af 14. januar 2024 (universitetsadgangsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1125 af 4. juli 2022 (karakterskalabekendtgørelsen).

For to-faglige uddannelsesforløb er uddannelsen endvidere tilrettelagt i henhold til vejledning nr. 9698 af 28. august 2018 (Retningslinjer for universitetsuddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser samt undervisning i gymnasiale fag i eux-forløb)

3: Campus

Uddannelsen udbydes i Aalborg. 

4: Fakultetstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

5: Studienævnstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen hører under Studienævn for Kemi og Biovidenskab.

6: Censorkorpstilhørsforhold

Kandidatuddannelsen er tilknyttet censorkorps for Biologi.

7: Adgangskrav

Adgangsgivende uddannelser på kandidatuddannelsen i biologi (1-faglig) 

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i biologi, Aalborg Universitet (1-faglig)

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i biologi, Syddansk Universitet
• Bacheloruddannelsen i biologi, Københavns Universitet
• Bacheloruddannelsen i biologi, Aarhus Universitet
• Bacheloruddannelsen i miljøbiologi, Roskilde Universitet
• Bacheloruddannelsen i biologi, Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet

Adgangsgivende uddannelser på kandidatudannelsen i biologi som centralt fag (2-faglig)

Adgangsgivende uddannelser med retskrav på optagelse

• Bacheloruddannelsen i biologi som centralt fag (2-faglig), Aalborg Universitet

Adgangsgivende uddannelser uden retskrav på optagelse 

• Adgangsbetingelserne for optagelse på biologi som centralt fag er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med biologi som centralt fag.

Adgangskrav for optagelse på uddannelsen med biologi som sidefag

• Adgangsbetingelserne til kandidatsidefaget i biologi er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse med biologi som bachelorsidefag.

Adgang til kandidatuddannelsen i Biologi, cand.scient forudsætter, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende bachelor- eller professionsbacheloruddannelse. En bachelor- eller professionsbacheloruddannelse defineres som relevant, hvis uddannelsens centrale fag og/eller fagområder giver kompetencer i et omfang svarende til et minimum af ECTS indenfor:

• Matematik og statistik (10 ECTS)
• Kemi, herunder organisk kemi og fysisk kemi (10 ECTS)
• Biologi, herunder biokemi, molekylærbiologi, mikrobiologi, cellebiologi, zoologi, botanik, fysiologi og økologi (100 ECTS)
• Eksperimentelt arbejde i biologi, herunder både felt- og laboratoriearbejde, gennem øvelseskurser, projekter eller andre aktiviteter (20 ECTS)

8: Uddannelsens titel på dansk og engelsk

Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen Cand.scient. i biologi. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Biology.

Når uddannelsen læses som en to-faglig uddannelse med biologi som centralt fag, giver kandidatuddannelsen ret til betegnelsen Cand.scient. i biologi og [sidefag]. Den engelske betegnelse er Master of Science (MSc) in Biology and [minor subject].

9: Uddannelsens normering angivet i ECTS

Kandidatuddannelsen er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse. Uddannelsen er normeret til 120 ECTS.

10: Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller udlandet

Studienævnet kan godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit).

Studienævnet kan efter ansøgning ligeledes godkende, at en del af denne uddannelses uddannelseselementer gennemføres ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet (forhåndsmerit).

Studienævnets afgørelser om merit træffes på baggrund af en faglig vurdering.

11: Dispensationer

Studienævnets muligheder for at tildele dispensation, herunder dispensation til yderligere prøveforsøg og særlige prøvevilkår, fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

12: Eksamensregler

Eksamensreglerne fremgår af eksamensordningen, der er offentliggjort på denne hjemmeside: https://www.studieservice.aau.dk/regler-vejledninger

13: Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspeciale

I bedømmelsen af samtlige skriftlige arbejder skal der ud over det faglige indhold, uanset hvilket sprog de er udarbejdet på, også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Til grund for vurderingen af den sproglige præstation lægges ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed. Den sproglige præstation skal altid indgå som en selvstændig dimension i den samlede vurdering. Dog kan ingen prøve samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom en prøve normalt ikke kan vurderes til ikke bestået alene på grund af en ringe sproglig præstation.

Studienævnet kan i særlige tilfælde (f.eks. ordblindhed og andet sprog end dansk som modersmål) dispensere herfor.

Specialet skal indeholde et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på engelsk, kan resumeet skrives på dansk. Resumeet indgår i helhedsvurderingen af projektet.

14: Regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

Det forudsættes, at den studerende kan læse akademiske tekster på dansk, norsk, svensk og engelsk samt anvende opslagsværker mv. på andre europæiske sprog

15: Eksamensbevisets kompetenceprofil

Nedenstående kompetenceprofil vil fremgå af eksamensbeviset:

En kandidat har kompetencer erhvervet gennem et uddannelsesforløb, der er foregået i et forskningsmiljø.

Kandidaten kan varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet på baggrund af uddannelsen. Desuden har kandidaten forudsætninger for forskning (ph.d.-uddannelse). Kandidaten har i forhold til bacheloren udbygget sin faglige viden og selvstændighed, således at kandidaten selvstændigt anvender videnskabelig teori og metode inden for såvel akademisk og erhvervsmæssig/ professionel sammenhæng.

16: Uddannelsens kompetenceprofil

Viden

En kandidat i biologi har forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis på højeste internationale niveau inden for følgende naturvidenskabelige områder:

• Molekylærbiologi
• Populations- og bevaringsbiologi
• Danske naturtyper
• Geografiske informationssystemer (GIS)
• Miljøvurdering (VVM)
• Økosystemmodellering og klimaforandringers effekt på biologiske systemer
• Biologiske ressourcer, grøn omstilling og livscyklus analyse (LCA)

En kandidat i biologi kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over teori og videnskabelige metoder samt identificere videnskabelige problemstillinger.

Færdigheder

En kandidat i biologi kan

• mestre videnskabelige metoder og redskaber fra molekylær til global biologisk skala,
• mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for disse områder,
• vurdere og vælge blandt videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder inden for området samt opstille nye analyse-og løsningsmodeller på et videnskabeligt grundlag,
• formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister, samt undervise og instruere i faget på de gymnasiale uddannelser.

Kompetencer

En kandidat i biologi kan

• håndtere og styre arbejds-, undervisnings- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller,
• selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar,
• selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering,
• analysere, identificere og formulere problemer på et videnskabeligt grundlag og efterfølgende arbejde problemorienteret på at forstå, videreudvikle og finde løsninger både individuelt og i samarbejde med andre fagpersoner,
• udnytte digitale løsninger til opsamling og lagring af data, statistisk dataanalyse, datavisualisering, modellering og simulering, til præsentation af teorier, hypoteser og resultater skriftligt såvel som mundtligt, samt til organisering og udmøntning af samarbejdet internt i projektgrupper samt med eksterne partnere,
• udføre digital søgning af relevant fag- og forskningslitteratur og viden i databaser samt vurdere validiteten af digitale kilder.
• benytte digitale platforme til selvstudium og videndeling samt til faglig diskussion og kommunikation.

17: Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

Uddannelsen er modulopbygget og tilrettelagt som et problembaseret studium. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Uddannelsen bygger på en kombination af faglige, problemorienterede og tværfaglige tilgange og tilrettelægges ud fra følgende arbejds- og evalueringsformer, der kombinerer færdigheder og faglig refleksion:

• Forelæsninger
• Klasseundervisning
• Projektarbejde
• Workshops
• Opgaveløsning (individuelt og i grupper)
• Lærerfeedback

AAU Micro

I løbet af uddannelsen udbydes en række AAU micro moduler, som er læringsmoduler inden for et afgrænset emne. AAU micro kan understøtte projekter og indgå i kurser.

18: Uddannelsesoversigt

Alle moduler bedømmes gennem individuel gradueret karakter efter 7-trins-skalaen eller bestået/ikke bestået (B/IB). Alle moduler bedømmes ved ekstern prøve (ekstern censur) eller intern prøve (intern censur eller ingen censur).

19: Henvisninger til uddybende information

Alle studerende som ikke har deltaget i Aalborg Universitets PBL-introduktionsforløb i løbet af deres bacheloruddannelse, skal følge og have godkendt introduktionsforløbet ”Problembaseret læring og projektledelse” inden de kan deltage i projekteksamen

For nærmere information omkring introduktionsforløbet, se www.bio.aau.dk

20: Ikrafttrædelse og overgangsregler

Studieordningen er godkendt af dekanen for Det Ingeniør- og Naturvidenskabelige Fakultet og træder i kraft pr. 1. september 2025.

Studienævnet udbyder ikke undervisning efter den hidtidige studieordning fra 2022 efter sommereksamen 2026.

Studienævnet udbyder eksamen i moduler fra den hidtidige studieordning, i det omfang der er studerende, der har brugt prøveforsøg i et modul uden at bestå. Antallet af prøveforsøg følger eksamensbekendtgørelsen.

21: Ændringer til studieordningen